Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Samuelsbog 9

1992

1931

King James Version

1 I Benjamin boede en velstående mand, der hed Kish. Han var søn af Abiel, søn af Seror, søn af Bekorat, søn af benjaminitten Afia. 1 I Benjamin var der en mand ved navn kisj, en søn af Abiel, en søn af Zeror, en søn af Bekorat, en søn af Afia, en benjaminit, en formuende mand. 1 Now there was a man of Benjamin, whose name was Kish, the son of Abiel, the son of Zeror, the son of Bechorath, the son of Aphiah, a Benjamite, a mighty man of power.
2 Han havde en søn, der hed Saul; han var en smuk ung mand. Ingen af israelitterne var smukkere end han; han var et hoved højere end alt folket. 2 Han havde en søn ved navn Saul, statelig og smuk, ingen blandt israeliterne var smukkere end han; han var et hoved højere end alt folket. 2 And he had a son, whose name was Saul, a choice young man, and a goodly: and there was not among the children of Israel a goodlier person than he: from his shoulders and upward he was higher than any of the people.
3 Sauls far Kish havde nogle æsler. Da de engang var løbet væk, sagde Kish til sin søn: "Tag en af karlene med dig og gå ud og led efter æslerne." 3 Engang var nogle af Sauls fader Kisjs æsler blevet borte, og Kisj sagde da til sin søn Saul: »Tag en af karlene med og gå ud og søg efter æslerne!« 3 And the asses of Kish Saul's father were lost. And Kish said to Saul his son, Take now one of the servants with thee, and arise, go seek the asses.
4 De gik så igennem Efraims-bjergland, og de gik igennem Shalisha?egnen, men fandt dem ikke.4 de gik så først gennem Efraims bjerge og Sjalisja egnen, men fandt dem ikke; derefter gik de gennem sja'alimegnen, men der var de heller ikke; derpå gik de gennem Benjamins land, men fandt dem ikke. 4 And he passed through mount Ephraim, and passed through the land of Shalisha, but they found them not: then they passed through the land of Shalim, and there they were not: and he passed through the land of the Benjamites, but they found them not.
5 Så gik de igennem Sha'alim?egnen, men der var de heller ikke. Så gik de gennem Benjamins land, men fandt dem ikke. Da de kom til Suf?egnen, sagde Saul til karlen, der var med ham: "Kom, lad os gå hjem; ellers holder min far op med at tænke på æslerne og bliver i stedet bekymret for os." 5 Da de kom til Zufegnen, sagde Saul til karlen, som var med ham: »Kom, lad os vende hjem, for at min fader ikke skal holde op med at tænke på æslerne og i stedet blive urolig for os!« 5 And when they were come to the land of Zuph, Saul said to his servant that was with him, Come, and let us return; lest my father leave caring for the asses, and take thought for us.
6 Men han svarede: "Hør engang, i byen der bor der en gudsmand. Han er en anset mand; alt, hvad han forudsiger, indtræffer virkelig. Lad os gå derhen. Måske kan han give os besked angående vores ærinde." 6 Men han svarede ham: »Se, i byen der bor en Guds mand, en anset mand; hvad han siger, sker altid. Lad os nu gå derhen, måske kan han give os besked angående det, vi går om.« 6 And he said unto him, Behold now, there is in this city a man of God, and he is an honourable man; all that he saith cometh surely to pass: now let us go thither; peradventure he can show us our way that we should go.
7 Saul sagde til karlen: "Ja, men hvad skal vi give manden, hvis vi går derhen? Vi har jo ikke mere brød i vores tasker og ingen gave til gudsmanden. 7 da sagde Saul til karlen: »Ja, lad os gå derhen! Men hvad skal vi give manden? Thi vi har ikke mere brød i vore tasker, og nogen gave har vi ikke at give den Guds mand. Hvad har vi?« 7 Then said Saul to his servant, But, behold, if we go, what shall we bring the man? for the bread is spent in our vessels, and there is not a present to bring to the man of God: what have we?
8 Vi har ingenting." Men karlen blev ved: "Jo, jeg har en kvart sekel sølv på mig; den vil jeg give gudsmanden, så han kan give os besked angående vores ærinde." 8 Karlen svarede atter Saul: »Se, jeg har en kvart sekel sølv, den kan du give den Guds mand; så siger han os nok besked om det, vi går om.« 8 And the servant answered Saul again, and said, Behold, I have here at hand the fourth part of a shekel of silver: that will I give to the man of God, to tell us our way.
9 ? Før i tiden sagde man i Israel, når man gik hen for at rådspørge Gud: "Kom, lad os gå til seeren!" For det, man i dag kalder en profet, kaldte man før i tiden en seer. 9 Fordum sagde man i Israel, når man gik hen for at rådspørge Gud: »Kom, lad os gå til seeren!« Thi hvad man nu til dags kalder en profet, kaldte man fordum en seer. 9 (Beforetime in Israel, when a man went to inquire of God, thus he spake, Come, and let us go to the seer: for he that is now called a Prophet was beforetime called a Seer. )
10 Saul sagde til karlen: "Det er et godt forslag. Kom, lad os gå derhen!" Så gik de hen til byen, hvor gudsmanden boede. 10 Da sagde Saul til karlen: »Du har ret! Kom, lad os gå derhen!« Så gik de hen til byen, hvor den Guds mand boede. 10 Then said Saul to his servant, Well said; come, let us go. So they went unto the city where the man of God was.
11 Da de gik op ad vejen til byen, mødte de nogle piger, som var på vej ud for at hente vand, og dem spurgte de, om seeren var der. 11 Som de nu gik ad vejen op til byen, traf de nogle unge piger, der gik ud for at øse vand, og de spurgte dem: »Er seeren her?« 11 And as they went up the hill to the city, they found young maidens going out to draw water, and said unto them, Is the seer here?
12 De svarede: "Ja, han er lige kommet. Skynd dig! Han er kommet til byen, fordi folket i dag holder slagtoffer på offerhøjen. 12 De svarede dem: »Ja, han er foran; han kom til byen lige nu. Folket ofrer nemlig i dag et slagtoffer på offerhøjen. 12 And they answered them, and said, He is; behold, he is before you: make haste now, for he came to day to the city; for there is a sacrifice of the people to day in the high place:
13 Såsnart I kommer ind i byen, vil I møde ham, inden han går op på offerhøjen til måltidet. Folk begynder nemlig ikke at spise, før han kommer, for han skal velsigne slagtofferet. Først så kan gæsterne begynde at spise. Gå bare derop, for det er nu, I kan møde ham." 13 Når I blot går ind i byen, kan I træffe ham, før han går op på offerhøjen til måltidet; thi folket spiser ikke, før han kommer, da han skal velsigne slagtofferet; så først spiser de indbudne. Gå nu op til byen, thi netop nu kan I træffe ham!« 13 As soon as ye be come into the city, ye shall straightway find him, before he go up to the high place to eat: for the people will not eat until he come, because he doth bless the sacrifice; and afterwards they eat that be bidden. Now therefore get you up; for about this time ye shall find him.
14 Så fortsatte de op til byen, og da de var nået ind i den, kom Samuel gående imod dem på vej op tiL offerhøjen. 14 De gik så op til byen; og som de gik ind igennem porten, kom Samuel gående imod dem på vej op til offerhøjen. 14 And they went up into the city: and when they were come into the city, behold, Samuel came out against them, for to go up to the high place.
15 Dagen før Saul kom, havde Herren talt til Samuel og sagt: 15 Herren havde dagen før Sauls komme åbnet Samuels øre og sagt: 15 Now the LORD had told Samuel in his ear a day before Saul came, saying,
16 "I morgen vil jeg sende en mand fra Benjamins land til dig. Ham skal du salve til fyrste over mit folk Israel, og han skal frelse mit folk fra filistrene; for jeg har set mit folks nød, og dets klageskrig har nået mig." 16 »I morgen ved denne tid sender jeg en mand til dig fra Benjamins land; ham skal du salve til fyrste over mit folk Israel; han skal frelse mit folk fra filisternes hånd; thi jeg har givet agt på mit folks nød, dets klageråb har nået mig!« 16 To morrow about this time I will send thee a man out of the land of Benjamin, and thou shalt anoint him to be captain over my people Israel, that he may save my people out of the hand of the Philistines: for I have looked upon my people, because their cry is come unto me.
17 Så snart Samuel fik øje på Saul, sagde Herren til ham: "Det er den mand, jeg talte til dig om. Han skal herske over mit folk." 17 Og straks da Samuel fik øje på Saul, sagde Herren til ham: »Se, der er den mand, om hvem jeg sagde til dig: han skal herske over mit folk!« 17 And when Samuel saw Saul, the LORD said unto him, Behold the man whom I spake to thee of! this same shall reign over my people.
18 I byporten henvendte Saul sig til Samuel og spurgte: "Kan du sige mig, hvor seerens hus ligger?" 18 Da trådte Saul hen til Samuel midt i porten og sagde: »Vær så god at sige mig, hvor seerens hus er!« 18 Then Saul drew near to Samuel in the gate, and said, Tell me, I pray thee, where the seer's house is.
19 Samuel svarede: "Det er mig, der er seeren. Gå i forvejen op på offerhøjen, så kan I spise sammen med mig i dag. I morgen vil jeg følge dig på vej, og så skal jeg give dig besked om alt, hvad der ligger dig på sinde. 19 Samuel svarede: »Seeren det er mig; gå i forvejen op på offerhøjen; du skal spise sammen med mig i dag; i morgen skal jeg følge dig på vej og kundgøre dig alt, hvad der er i dit hjerte; 19 And Samuel answered Saul, and said, I am the seer: go up before me unto the high place; for ye shall eat with me to day, and to morrow I will let thee go, and will tell thee all that is in thine heart.
20 Æslerne, som løb væk for tre dage siden, skal du ikke bekymre dig om. De er fundet! Men hvem skal alt værdifuldt i Israel til høre, hvis ikke dig og hele din fars hus?" 20 for æslerne, som for tre dage siden blev borte for dig, skal du ikke ængste dig; de et fundet. Men til hvem står alt Israels begær uden til dig og hele dit fædrenehus?« 20 And as for thine asses that were lost three days ago, set not thy mind on them; for they are found. And on whom is all the desire of Israel? Is it not on thee, and on all thy father's house?
21 Saul svarede: "Jamen jeg er kun benjaminit; jeg kommer fra Israels mindste stamme, og min slægt er den mest ubetydelige af alle slægter i Benjamins stamme. Hvor kan du sige sådan noget til mig?" 21 Da svarede Saul: »Er jeg ikke fra Benjamin, Israels mindste stamme? Og min slægt er den ringeste af alle Benjamins stammes slægter. Hvor kan du da tale således til mig?« 21 And Saul answered and said, Am not I a Benjamite, of the smallest of the tribes of Israel? and my family the least of all the families of the tribe of Benjamin? wherefore then speakest thou so to me?
22 Men Samuel tog Saul og karlen med og førte dem ind i salen og gav dem plads øverst blandt gæsterne; der var omkring tredive. 22 Men Samuel tog Saul og hans karl, førte dem til gildesalen og gav dem plads øverst blandt de indbudne der var omtrent tredive mænd. 22 And Samuel took Saul and his servant, and brought them into the parlour, and made them sit in the chiefest place among them that were bidden, which were about thirty persons.
23 Samuel sagde til kokken: "Kom med det stykke, jeg gav dig med besked om at lægge det til side." 23 Og Samuel sagde til kokken: »Ræk mig det stykke, jeg gav dig og sagde, du skulle lægge til side!« 23 And Samuel said unto the cook, Bring the portion which I gave thee, of which I said unto thee, Set it by thee.
24 Kokken tog da lårstykket, løftede det op, satte det for Saul og sagde: "Her har du det, der er lagt til side. Spis nu, for det er gemt til dig, til dette øjeblik." Den dag spiste Saul sammen med Samuel. 24 Da tog kokken køllen og satte den for Saul. Og Samuel sagde: »Se, kødet står for dig, spis! Thi til den fastsatte tid har man ventet dig, for at du kunne spise sammen med de indbudne.« Så spiste Saul sammen med Samuel den dag. 24 And the cook took up the shoulder, and that which was upon it, and set it before Saul. And Samuel said, Behold that which is left! set it before thee, and eat: for unto this time hath it been kept for thee since I said, I have invited the people. So Saul did eat with Samuel that day.
25 Derpå gik de ned fra offerhøjen til byen. Oppe på taget blev der redt seng tilSaul, 25 Derpå steg de ned fra offerhøjen fil byen, og der blev redt til Saul på taget. 25 And when they were come down from the high place into the city, Samuel communed with Saul upon the top of the house.
26 og han lagde sig til at sove. Da det blev lyst, råbte Samuel op til Saul på taget: "Stå op, jeg vil følge dig på vej." Så stod Saul op, og han og Samuel gik ud sammen. 26 Så lagde han sig til hvile. Tidligt om morgenen, da morgenrøden brød frem, råbte Samuel til Saul oppe på taget: »Stå op, jeg vil følge dig på vej!« Da stod Saul op, og han og Samuel gik ud sammen, 26 And they arose early: and it came to pass about the spring of the day, that Samuel called Saul to the top of the house, saying, Up, that I may send thee away. And Saul arose, and they went out both of them, he and Samuel, abroad.
27 Da de kom til udkanten af byen, sagde Samuel til Saul: "Giv karlen besked om at gå i forvejen, og bliv her selv et øjeblik, så vil jeg kundgøre dig, hvad Gud har sagt." 27 men da de på nedvejen var kommet til udkanten af byen, sagde Samuel til Saul: »Sig til karlen, at han skal gå i forvejen! Men bliv du stående et øjeblik, så vil jeg kundgøre dig Guds ord!«27 And as they were going down to the end of the city, Samuel said to Saul, Bid the servant pass on before us, (and he passed on,) but stand thou still a while, that I may show thee the word of God.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel