Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Tessalonikerbrev 2

1992

1948

King James Version

1 Brødre, I ved jo selv, at den indgang, vi fik hos jer, ikke var forgæves, 1 I ved jo selv brødre! at den indgang, vi fandt hos jer, ikke har været forgæves; 1 For yourselves, brethren, know our entrance in unto you, that it was not in vain:
2 men skønt vi, som I ved, lige var blevet plaget og mishandlet i Filippi, fandt vi frimodighed i vor Gud til at forkynde hans evangelium for jer under megen kamp. 2 men skønt vi, som I ved, lige forud havde måttet udstå lidelser og mishandlinger i Filippi, fik vi frimodighed i vor Gud til at forkynde Guds evangelium for jer under megen kamp. 2 But even after that we had suffered before, and were shamefully entreated, as ye know, at Philippi, we were bold in our God to speak unto you the gospel of God with much contention.
3 Vor forkyndelse skyldes ikke vildfarelse eller urene motiver og sker ikke med svig; 3 Thi vor forkyndelse udspringer ikke af vildfarelse, ej heller af urene bevæggrunde, ej heller er den med svig; 3 For our exhortation was not of deceit, nor of uncleanness, nor in guile:
4 men vi forkynder sådan, som Gud har fundet os værdige til at få evangeliet betroet, ikke for at behage mennesker, men Gud, som prøver vort hjerte. 4 men som vi af Gud er agtet værdige til at få evangeliet betroet, således taler vi ikke for at tækkes mennesker, men Gud, som prøver vore hjerter. 4 But as we were allowed of God to be put in trust with the gospel, even so we speak; not as pleasing men, but God, which trieth our hearts.
5 Vi optrådte jo, som I ved, aldrig med smigrende ord og heller ikke med fordækt griskhed ? det er Gud vidne på! 5 Vi kom jo, som I ved, aldrig med smigrende ord eller med påskud, der skulle dække over havesyge Gud er vort vidne; 5 For neither at any time used we flattering words, as ye know, nor a cloak of covetousness; God is witness:
6 Vi søgte heller ikke anerkendelse hos mennesker, hverken hos jer eller andre, 6 ej heller søgte vi ære hos mennesker, hverken hos jer eller hos andre, 6 Nor of men sought we glory, neither of you, nor yet of others, when we might have been burdensome, as the apostles of Christ.
7 og det skønt vi som - Kristi apostle havde ret til at ligge jer til byrde. Tværtimod færdedes vi med venlighed blandt jer. Som en mor tager sig af sine børn,7 skønt vi som Kristi apostle nok kunne ligge jer til byrde. Men vi færdedes med mildhed iblandt jer, som når en moder hæger om sine børn. 7 But we were gentle among you, even as a nurse cherisheth her children:
8 sådan ville vi af ømhed for jer gerne give jer ikke blot Guds evangelium, men også vort liv. For vi var kommet til at holde af jer. 8 Således ville vi gerne af inderlig kærlighed til jer give jer ikke alene Guds evangelium, men også vort eget liv, thi I var blevet os kære. 8 So being affectionately desirous of you, we were willing to have imparted unto you, not the gospel of God only, but also our own souls, because ye were dear unto us.
9 Brødre, I husker jo vores slid og møje; vi arbejdede nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, mens vi prædikede Guds evangelium for jer. 9 I husker jo nok, brødre, vort slid og vor møje; mens vi arbejdede nat og dag for ikke at falde nogen af jer til byrde, prædikede vi Guds evangelium for jer. 9 For ye remember, brethren, our labour and travail: for labouring night and day, because we would not be chargeable unto any of you, we preached unto you the gospel of God.
10 I selv, og Gud, er vidner på, hvor fromt, retskaffent og uangribeligt vi færdedes blandt jer, som tror. 10 I kan vidne, ja Gud selv, om hvor fromt og retskaffent og ulasteligt vi færdedes iblandt jer, som tror; 10 Ye are witnesses, and God also, how holily and justly and unblameably we behaved ourselves among you that believe:
11 I ved også, hvordan vi, som en far over for sine børn, 11 ligesom I ved, hvordan vi formanede og opmuntrede hver enkelt af jer som en fader sine børn 11 As ye know how we exhorted and comforted and charged every one of you, as a father doth his children,
12 formanede og opmuntrede og tilskyndede hver eneste af jer til at leve, som Gud vil det, han der kalder jer til sit rige og sin herlighed. 12 og lagde jer alvorligt på sinde, at I skulle vandre den Gud værdigt, som kalder jer til sit rige og sin herlighed. 12 That ye would walk worthy of God, who hath called you unto his kingdom and glory.
13 Derfor takker vi også Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som tror. 13 Derfor takker vi også uophørligt Gud for, at I, dengang I modtog Guds ord, som vi forkyndte, ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror. 13 For this cause also thank we God without ceasing, because, when ye received the word of God which ye heard of us, ye received it not as the word of men, but as it is in truth, the word of God, which effectually worketh also in you that believe.
14 I, brødre, ligner jo Guds menigheder i Judæa, som er i Kristus Jesus, for I har lidt det samme af jeres landsmænd, som de har lidt af jøderne, 14 Thi I, brødre! er blevet efterfølgere af de Guds menigheder i Kristus Jesus, der er i Judæa, fordi I har lidt det samme af jeres landsmænd, som de af jøderne 14 For ye, brethren, became followers of the churches of God which in Judaea are in Christ Jesus: for ye also have suffered like things of your own countrymen, even as they have of the Jews:
15 der slog både Herren Jesus og profeterne ihjel, og som har fordrevet os, og som ikke behager Gud og er imod alle mennesker, 15 dem, der både slog Herren Jesus og profeterne ihjel og forfulgte os af al magt. Gud tækkes de ikke, og mod alle mennesker er de fjendske, 15 Who both killed the Lord Jesus, and their own prophets, and have persecuted us; and they please not God, and are contrary to all men:
16 fordi de hindrer os i at tale til hedningerne, så de kan blive frelst; sådan fylder de altid deres synders mål. Men vreden er kommet over dem til fulde. 16 idet de hindrer os i at tale til hedningerne, så de kan blive frelst. Således fylder de altid deres synders mål. Men vredesdommen er kommet over dem fuldt ud. 16 Forbidding us to speak to the Gentiles that they might be saved, to fill up their sins alway: for the wrath is come upon them to the uttermost.
17 Brødre, for en tid er vi blevet bortrevet fra jer som fra vore børn, dog kun i det ydre, ikke i hjertet. Så meget mere ivrige har vi i vores store længsel været efter at se jer igen ansigt til ansigt. 17 Da vi en lille tid har været som barnløse, fordi vi var skilt fra jer, brødre, dog kun i det ydre, ikke i hjertet, har vi i vor store længsel anstrengt os ganske særligt for at få jer at se igen. 17 But we, brethren, being taken from you for a short time in presence, not in heart, endeavoured the more abundantly to see your face with great desire.
18 For vi har villet komme til jer, jeg, Paulus, indtil flere gange, men Satan afskar os fra det. 18 Thi vi har haft i sinde at komme til jer, jeg, Paulus, både en og to gange, men Satan har hindret os. 18 Wherefore we would have come unto you, even I Paul, once and again; but Satan hindered us.
19 For hvem er vort håb eller vor glæde eller vor hæderskrans over for Jesus, vor Herre, når han kommer, om ikke netop I? 19 Thi hvem er vort håb, vor glæde eller vor hæderskrans for vor Herres Jesu åsyn ved hans komme, om ikke netop I er det? 19 For what is our hope, or joy, or crown of rejoicing? Are not even ye in the presence of our Lord Jesus Christ at his coming?
20 I er jo vor ære og glæde. 20 Ja, I er vor ære og glæde.20 For ye are our glory and joy.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel