Anden Kongebog 18 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 I Elas søn kong Hosea af Israels tredje regeringsår blev Hizkija konge; han var søn af Judas konge Akaz. | 1 I Elas søns, kong Hosea af Israels, tredje regeringsår blev Ezekias, Akaz's søn, konge over Juda. | 1 Now it came to pass in the third year of Hoshea son of Elah king of Israel, that Hezekiah the son of Ahaz king of Judah began to reign. |
| 2 Han var femogtyve år, da han blev konge, og han regerede niogtyve år i Jerusalem. Hans mor hed Abi og var datter af Zekarja. | 2 Han var fem og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede ni og tyve år i Jerusalem. Hans moder hed Abi og var en datter af Zekarja. | 2 Twenty and five years old was he when he began to reign; and he reigned twenty and nine years in Jerusalem. His mother's name also was Abi, the daughter of Zachariah. |
| 3 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, ganske som sin fader David. | 3 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, ganske som hans fader David. | 3 And he did that which was right in the sight of the LORD, according to all that David his father did. |
| 4 Han fjernede offerhøjene, knuste stenstøtterne og huggede Ashera-pælen om. Kobberslangen, som Moses havde lavet, slog han i stykker, for indtil da havde israelitterne tændt offerild for den. Den hed Nehushtan. | 4 Han skaffede offerhøjene bort, sønderbrød stenstøtterne, omhuggede Asjerastøtten og knuste kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil den tid havde israeliterne tændt offerild for den, og man kaldte den nehusjtan. | 4 He removed the high places, and brake the images, and cut down the groves, and brake in pieces the brazen serpent that Moses had made: for unto those days the children of Israel did burn incense to it: and he called it Nehushtan. |
| 5 Han stolede på Herren, Israels Gud; hverken før eller siden så man en som ham blandt alle Judas konger. | 5 Til Herren, Israels Gud, satte han sin lid, og hverken før eller siden fandtes hans lige blandt alle Judas konger. | 5 He trusted in the LORD God of Israel; so that after him was none like him among all the kings of Judah, nor any that were before him. |
| 6 Han holdt fast ved Herren og veg ikke fra ham, og han holdt de bud, Herren havde givet Moses. | 6 Han holdt fast ved Herren og veg ikke fra ham, og han overholdt de bud, Herren havde givet Moses. | 6 For he clave to the LORD, and departed not from following him, but kept his commandments, which the LORD commanded Moses. |
| 7 Herren var med ham, så han havde lykken med sig i alt, hvad han foretog sig. Ham gjorde oprør mod assyrerkongen og ville ikke længere være hans vasal. | 7 Og Herren var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han lykken med sig. Han gjorde oprør mod assyrerkongen og ville ikke stå under ham. | 7 And the LORD was with him; and he prospered whithersoever he went forth: and he rebelled against the king of Assyria, and served him not. |
| 8 Han slog filistrene lige til Gaza og dens opland, fra vagttårn til befæstet by. | 8 Han slog filisterne lige til Gaza og dets omegn, både vagttårnene og de befæstede byer. | 8 He smote the Philistines, even unto Gaza, and the borders thereof, from the tower of the watchmen to the fenced city. |
| 9 I kong Hizkijas fjerde regeringsår ? det var Elas søn kong Hosea af Israels syvende regeringsår ? drog assyrerkongen Salmaneser op mod Samaria og belejrede den. | 9 I kong Ezekias's fjerde, Elas søns, kong Hosea af Israels, syvende regeringsår, drog assyrer kongen Salmanassar op mod Samaria, belejrede | 9 And it came to pass in the fourth year of king Hezekiah, which was the seventh year of Hoshea son of Elah king of Israel, that Shalmaneser king of Assyria came up against Samaria, and besieged it. |
| 10 Han indtog den efter tre års forløb; i Hizkijas sjette regeringsår ? det var kong Hosea af Israels niende regeringsår ? blev Samaria indtaget. | 10 Og indtog det. Efter tre års forløb, i Ezekias's sjette, kong Hosea af Israels niende regeringsår, blev Samaria indtaget. | 10 And at the end of three years they took it: even in the sixth year of Hezekiah, that is the ninth year of Hoshea king of Israel, Samaria was taken. |
| 11 Assyrerkongen førte Israel i eksil til Assyrien, og hananbragte dem i Hala og ved Gozans flod Habor og i Mediens byer. | 11 Og assyrerkongen førte Israel i landflygtighed til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans flod, og i Mediens byer, | 11 And the king of Assyria did carry away Israel unto Assyria, and put them in Halah and in Habor by the river of Gozan, and in the cities of the Medes: |
| 12 Det skete, fordi de ikke havde adlydt Herren deres Gud, men brød hans pagt, alt det Herrens tjener Moses havde befalet. De hverken hørte det eller handlede efter det. | 12 til straf for at de ikke havde adlydt Herren deres Guds røst, men overtrådt hans pagt, alt hvad Herrens tjener Moses havde påbudt; de hørte ikke derpå og gjorde ikke derefter. | 12 Because they obeyed not the voice of the LORD their God, but transgressed his covenant, and all that Moses the servant of the LORD commanded, and would not hear them, nor do them. |
| 13 I kong Hizkijas fjortende regeringsår drog assyrerkongen Sankerib op og indtog alle Judas befæstede byer. | 13 I kong Ezekias's fjortende regeringsår drog assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem. | 13 Now in the fourteenth year of king Hezekiah did Sennacherib king of Assyria come up against all the fenced cities of Judah, and took them. |
| 14 Og Judas konge Hizkija sendte bud til assyrerkongen i Lakish: "Jeg har forbrudt mig. Drag bort igen! Hvad du pålægger mig, vil jeg udrede." Assyrerkongen pålagde så Judas konge Hizkija at udrede tre hundrede talenter sølv og tredive talenter guld, | 14 Da sendte kong Ezekias af Juda bud til assyrerkongen i Lakisj og lod sige: »Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du pålægger mig, vil jeg tage på mig!« Da pålagde assyrerkongen kong Ezekias af Juda at udrede 300 talenter sølv og 300 talenter guld; | 14 And Hezekiah king of Judah sent to the king of Assyria to Lachish, saying, I have offended; return from me: that which thou puttest on me will I bear. And the king of Assyria appointed unto Hezekiah king of Judah three hundred talents of silver and thirty talents of gold. |
| 15 og Hizkija gav ham alt det sølv, som fandtes i Herrens tempel og i skatkamrene i kongens palads. | 15 og Ezekias udleverede alt det sølv, der var i Herrens hus og i skatkamrene i kongens palads. | 15 And Hezekiah gave him all the silver that was found in the house of the LORD, and in the treasures of the king's house. |
| 16 Ved den lejlighed huggede Judas konge Hizkija det guld af dørene til Herrens tempel og af dørposterne, som han selv havde beklædt dem med, og gav det til assyrerkongen. | 16 Ved den lejlighed plyndrede Ezekias dørene i Herrens helligdom og pillerne for det guld, han selv havde overtrukket dem med, og udleverede det til assyrerkongen. | 16 At that time did Hezekiah cut off the gold from the doors of the temple of the LORD, and from the pillars which Hezekiah king of Judah had overlaid, and gave it to the king of Assyria. |
| 17 Fra Lakish sendte assyrerkongen derefter hærchefen, hofchefen og kommandanten med en stor styrke til kong Hizkija i Jerusalem. De drog op til Jerusalem og tog opstilling ved Øvredammens vandledning, ved vejen til vaskepladsen. | 17 Assyrerkongen sendte så Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en anselig styrke fra Lakisj til kong Ezekias i Jerusalem, og de drog op og kom til Jerusalem og gjorde holdt ved øvredammens vandledning, ved vejen til blegepladsen. | 17 And the king of Assyria sent Tartan and Rabsaris and Rabshakeh from Lachish to king Hezekiah with a great host against Jerusalem. And they went up and came to Jerusalem. And when they were come up, they came and stood by the conduit of the upper pool, which is in the highway of the fuller's field. |
| 18 Så råbte de på kongen, og hofchefen Eljakim, Hilkijas søn, kom ud til dem sammen med statsskriveren Shebna og sekretæren Joa, Asafs søn. | 18 Da de krævede at få kongen i tale, gik paladsøversten Eljakim, Hilkijas søn, statsskriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn, ud til dem. | 18 And when they had called to the king, there came out to them Eliakim the son of Hilkiah, which was over the household, and Shebna the scribe, and Joah the son of Asaph the recorder. |
| 19 Kommandanten sagde til dem: "Sig til Hizkija: Dette siger storkongen, Assyriens konge: Hvad er det, du stoler på? | 19 Rabsjake sagde til dem: »Sig til Ezekias: således siger storkongen, assyrerkongen: hvad er det for en fortrøstning, du hengiver dig til? | 19 And Rabshakeh said unto them, Speak ye now to Hezekiah, Thus saith the great king, the king of Assyria, What confidence is this wherein thou trustest? |
| 20 Mener du, at ord alene kan være råd og styrke i krig? Hvem er det, du stoler på, siden du gør oprør mod mig? | 20 Du mener vel, at et blot og bart ord er det samme som plan og styrke i krig? Og til hvem sætter du egentlig din lid,siden du gør oprør imod mig? | 20 Thou sayest, (but they are but vain words), I have counsel and strength for the war. Now on whom dost thou trust, that thou rebellest against me? |
| 21 Du stoler jo på den knækkede rørstok, Egypten! Hvis man støtter sig til den, trænger den ind i hånden og gennemborer den. Sådan er Egyptens konge Farao for alle dem, der stoler på ham. | 21 Se nu, du sætter din lid til Ægypten, denne brudte rørkæp, som river sår i hånden på den, der støtter sig til den! Thi således går det alle dem, der sætter deres lid til Farao, Ægyptens konge. | 21 Now, behold, thou trustest upon the staff of this bruised reed, even upon Egypt, on which if a man lean, it will go into his hand, and pierce it: so is Pharaoh king of Egypt unto all that trust on him. |
| 22 Men svarer I mig: 'Vi stoler på Herren vor Gud!' ? er det så ikke ham, hvis offerhøje og altre Hizkija fjernede, da han sagde til Juda og Jerusalem: 'For dette alter i Jerusalem skal I kaste jer ned!' | 22 Men vil I sige til mig: det er Herren vor Gud, vi sætter vor lid til! Er det så ikke ham, hvis offerhøje og altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: foran dette alter, i Jerusalem skal I tilbede! | 22 But if ye say unto me, We trust in the LORD our God: is not that he, whose high places and whose altars Hezekiah hath taken away, and hath said to Judah and Jerusalem, Ye shall worship before this altar in Jerusalem? |
| 23 Indgå nu et væddemål med min herre, Assyriens konge: Jeg giver dig to tusind heste, hvis du kan stille ryttere til dem. | 23 Og nu, indgå et væddemål med min herre, assyrerkongen: Jeg giver dig to gange tusind heste, hvis du kan stille ryttere til dem! | 23 Now therefore, I pray thee, give pledges to my lord the king of Assyria, and I will deliver thee two thousand horses, if thou be able on thy part to set riders upon them. |
| 24 Hvordan vil du kunne slå en eneste statholder blandt min herres ringeste vasaller tilbage? Alligevel stoler du på Egyptens vogne og ryttere! | 24 Hvorledes vil du afslå et angreb af en eneste statholder, en af min herres ringeste tjenere? Og du sætter din lid til Ægypten, til vogne og heste? | 24 How then wilt thou turn away the face of one captain of the least of my master's servants, and put thy trust on Egypt for chariots and for horsemen? |
| 25 Og endelig, var det uden Herrens vilje, jeg drog op mod dette sted for at ødelægge det? Nej, det var Herren, der sagde til mig: Drag op mod dette land og ødelæg det!" | 25 Mon det desuden er uden Herrens vilje, at jeg er draget op mod dette sted for at ødelægge det? Det var Herren selv, der sagde til mig: drag op mod dette land og ødelæg det!« | 25 Am I now come up without the LORD against this place to destroy it? The LORD said to me, Go up against this land, and destroy it. |
| 26 Eljakim, Hilkijas søn, og Shebna og Joa svarede kommandanten: "Tal dog aramaisk til dine tjenere; det forstår vi godt. Lad være med at tale judæisk til os, når folkene på muren kan høre det." | 26 Men Eljakim, Hilkijas søn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: »Tal dog aramaisk til dine trælle, det forstår vi godt; tal ikke judæisk til os, medens folkene på muren hører på det!« | 26 Then said Eliakim the son of Hilkiah, and Shebna, and Joah, unto Rabshakeh, Speak, I pray thee, to thy servants in the Syrian language; for we understand it: and talk not with us in the Jews' language in the ears of the people that are on the wall. |
| 27 Men kommandanten sagde til dem: "Tror du, at det kun er til din herre og til dig, min herre har sendt mig for at sige dette? Nej, det er til de mænd, der sidder på muren, som snart skal æde deres eget skarn og drikke deres egen urin sammen med jer!" | 27 Men Habsjake svarede dem: »Er det til din herre og dig, min herre har sendt mig med disse ord? Er det ikke til de mænd, der sidder på muren hos eder og æder deres eget skarn og drikker deres eget vand!« | 27 But Rabshakeh said unto them, Hath my master sent me to thy master, and to thee, to speak these words? hath he not sent me to the men which sit on the wall, that they may eat their own dung, and drink their own piss with you? |
| 28 Og så trådte kommandanten frem og råbte højt på judæisk: "Hør, hvad storkongen, Assyriens konge, har at sige! | 28 Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj røst på judæisk: »Hør storkongens, assyrerkongens, ord! | 28 Then Rabshakeh stood and cried with a loud voice in the Jews' language, and spake, saying, Hear the word of the great king, the king of Assyria: |
| 29 Dette siger kongen: Lad ikke Hizkija forføre jer, han kan ikke redde jer fra mig. | 29 Således siger kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i stand til at frelse eder af min hånd! | 29 Thus saith the king, Let not Hezekiah deceive you: for he shall not be able to deliver you out of his hand: |
| 30 Og lad ikke Hizkija få jer til at stole på Herren, når han siger: Herren skal nok redde os, og denne by skal ikke gives i Assyriens konges hænder. I skal ikke lytte til Hizkija! | 30 Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders lid til Herren, når han siger: Herren skal sikkert frelse os, og denne by skal ikke overgives i assyrerkongens hånd! | 30 Neither let Hezekiah make you trust in the LORD, saying, The LORD will surely deliver us, and this city shall not be delivered into the hand of the king of Assyria. |
| 31 For Assyriens konge siger: Slut fred med mig og overgiv jer til mig, så skal enhver af jer spise af sin egen vinstok og sit eget figentræ og drikke vand fra sin egen brønd, | 31 Hør ikke på Ezekias; thi således - siger assyrerkongen: vil I slutte fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af eder spise af sin vinstok og sit figentræ og drikke af sin brønd, | 31 Hearken not to Hezekiah: for thus saith the king of Assyria, Make an agreement with me by a present, and come out to me, and then eat ye every man of his own vine, and every one of his fig tree, and drink ye every one the waters of his cistern: |
| 32 indtil jeg kommer og tager jer med til et land, der ligner jeres eget, et land med korn og vin, et land med brød og vingårde, et land med olivenolie og honning. Så skal I leve og ikke dø. I skal ikke lytte til Hizkija, for han forfører jer, når han siger: 'Herren vil redde os.' | 32 indtil jeg kommer og tager eder med til et land, der ligner eders, et land med korn og most, et land med brød og vingårde, et land med oliventræer og honning; så skal I leve og ikke dø. Hør derfor ikke på Ezekias, når han vil forføre eder og siger: Herren vil frelse os! | 32 Until I come and take you away to a land like your own land, a land of corn and wine, a land of bread and vineyards, a land of oil olive and of honey, that ye may live, and not die: and hearken not unto Hezekiah, when he persuadeth you, saying, The LORD will deliver us. |
| 33 Kunne nogen af folkenes guder redde sit land fra Assyriens konge? | 33 Mon nogen af folkeslagenes guder har kunnet frelse sit land af assyrerkongens hånd? | 33 Hath any of the gods of the nations delivered at all his land out of the hand of the king of Assyria? |
| 34 Hvor er Hamats og Arpads guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas guder? Reddede de Samaria fra mig? | 34 Hvor er Hamats og Arpads guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas guder? Hvor er landet Samarias guder? Mon de frelste Samaria af min hånd? | 34 Where are the gods of Hamath, and of Arpad? where are the gods of Sepharvaim, Hena, and Ivah? have they delivered Samaria out of mine hand? |
| 35 Hvem af alle landenes guder har reddet sit land fra mig? Skulle Herren da kunne redde Jerusalem fra mig?" | 35 Hvor er der blandt alle landes guder nogen, der har frelst sit land af min hånd? Mon da Herren skulle kunne frelse Jerusalem?« | 35 Who are they among all the gods of the countries, that have delivered their country out of mine hand, that the LORD should deliver Jerusalem out of mine hand? |
| 36 Men folket forholdt sig tavs og svarede ham ikke et ord, for kongens befaling lød på, at de ikke måttesvare ham. | 36 Men de tav og svarede ham ikke et ord, thi kongens bud lød på, at de ikke måtte svare ham. | 36 But the people held their peace, and answered him not a word: for the king's commandment was, saying, Answer him not. |
| 37 Så gik hofchefen Eljakim, Hilkijas søn, sammen med statsskriveren Shebna og sekretæren Joa, Asafs søn, til Hizkija med flængede klæder og fortalte ham, hvad kommandanten havde sagt. | 37 Derpå gik paladsøversten Eljakim, Hilkijas søn, statsskriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn, med sønderrevne klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt. | 37 Then came Eliakim the son of Hilkiah, which was over the household, and Shebna the scribe, and Joah the son of Asaph the recorder, to Hezekiah with their clothes rent, and told him the words of Rabshakeh. |