Anden Kongebog 2 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Dengang Herren tog Elias op til himlen i en storm, skete dette: Elias og Elisa var på vej fra Gilgal, | 1 Dengang Herren ville lade Elias fare op til himmelen i et stormvejr, gik Elias fra Gilgal. | 1 And it came to pass, when the LORD would take up Elijah into heaven by a whirlwind, that Elijah went with Elisha from Gilgal. |
| 2 og Elias sagde til Elisa: "Bliv her, for Herren sender mig til Betel." Men Elisa svarede: "Så sandt Herren lever, og så sandt du lever: Jeg forlader dig ikke!" Så gik de op mod Betel. | 2 Og Elias sagde til Elisa: »Bliv her, thi Herren vil have mig til Betel!« Men Elisa svarede: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!« De gik da ned til Betel. | 2 And Elijah said unto Elisha, Tarry here, I pray thee; for the LORD hath sent me to Bethel. And Elisha said unto him, As the LORD liveth, and as thy soul liveth, I will not leave thee. So they went down to Bethel. |
| 3 Profeterne fra Betel kom ud til Elisa og sagde til ham: "Ved du, at Herren i dag vil tage din herre bort fra dig?" Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti bare stille!" | 3 Så kom profetsønnerne i Betel ud til Elisa og sagde til ham: »Ved du, at Herren i dag vil tage din herre bort fra dig?« Han svarede: »Ja, jeg ved det, ti kun stille!« | 3 And the sons of the prophets that were at Bethel came forth to Elisha, and said unto him, Knowest thou that the LORD will take away thy master from thy head to day? And he said, Yea, I know it; hold ye your peace. |
| 4 Elias sagde til ham: "Bliv her, Elisa, for Herren sender mig til Jeriko." Men han svarede: "Så sandt Herren lever, og så sandt du lever: Jeg forlader dig ikke!" Da de var kommet ind i Jeriko, | 4 Derpå sagde Elias til ham: »Bliv her, Elisa, thi Herren vil have mig til Jeriko!« Men han svarede: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!« De kom da til Jeriko. | 4 And Elijah said unto him, Elisha, tarry here, I pray thee; for the LORD hath sent me to Jericho. And he said, As the LORD liveth, and as thy soul liveth, I will not leave thee. So they came to Jericho. |
| 5 kom profeterne fra Jeriko hen til Elisa og sagde til ham: "Ved du, at Herren i dag vil tage din herre bort fra dig.?" Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti bare stille!" | 5 Men profetsønnerne i Jeriko trådte hen til Elisa og sagde til ham: »Ved du, at Herren i dag vil tage din herre bort fra dig?« Han svarede: »Ja, jeg ved det, ti kun stille!« | 5 And the sons of the prophets that were at Jericho came to Elisha, and said unto him, Knowest thou that the LORD will take away thy master from thy head to day? And he answered, Yea, I know it; hold ye your peace. |
| 6 Elias sagde til ham: "Bliv her, for Herren sender mig til Jordan." Men han svarede: "Så sandt Herren lever, og så sandt du lever: Jeg forlader dig ikke!" Så fulgtes de ad. | 6 Derpå sagde Elias til ham: »Bliv her, thi Herren vil have mig til Jordan!« Men han svarede: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!« Så fulgtes de ad. | 6 And Elijah said unto him, Tarry, I pray thee, here; for the LORD hath sent me to Jordan. And he said, As the LORD liveth, and as thy soul liveth, I will not leave thee. And they two went on. |
| 7 Halvtreds af profeterne gik med, og de blev stående på lang afstand, mens de to stillede sig ved Jordan. | 7 Men halvtredsindstyve af profetsønnerne gik hen og stillede sig et godt stykke derfra, medens de to stod ved Jordan. | 7 And fifty men of the sons of the prophets went, and stood to view afar off: and they two stood by Jordan. |
| 8 Så tog Elias sin kappe, rullede den sammen og slog på vandet med den, så vandet delte sig, og de gik begge tørskoet over. | 8 Elias tog nu sin kappe, rullede den sammen og slog vandet med den; da skiltes det ad, og de gik begge over på tør bund. | 8 And Elijah took his mantle, and wrapped it together, and smote the waters, and they were divided hither and thither, so that they two went over on dry ground. |
| 9 Da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: "Sig mig, hvad jeg skal gøre for dig, før jeg bliver taget bort fra dig." Elisa svarede: "Lad mig få to dele af din ånd!" | 9 Og da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: »Sig, hvad du ønsker, jeg skal gøre for dig, før jeg tages bort fra dig!« Elisa svarede: »Måtte to dele af din ånd komme over mig!« | 9 And it came to pass, when they were gone over, that Elijah said unto Elisha, Ask what I shall do for thee, before I be taken away from thee. And Elisha said, I pray thee, let a double portion of thy spirit be upon me. |
| 10 "Det var et dristigt ønske," sagde Elias, "men hvis du ser mig blive taget bort fra dig, skal du få det, ellers ikke." | 10 Da sagde han: »Det er et stort forlangende, du kommer med! Dersom du ser mig, når jeg tages bort fra dig, skal det blive dig til del, ellers ikke!« | 10 And he said, Thou hast asked a hard thing: nevertheless, if thou see me when I am taken from thee, it shall be so unto thee; but if not, it shall not be so. |
| 11 Mens de gik og talte sammen, kom der pludselig en ildvogn med ildheste. Den skilte de to fra hinanden, og Elias steg op til himlen i en storm. | 11 Medens de nu gik og talte sammen, se, da kom en lldvogn og ildheste og skilte dem ad, og Elias for op til himmelen i stormvejret. | 11 And it came to pass, as they still went on, and talked, that, behold, there appeared a chariot of fire, and horses of fire, and parted them both asunder; and Elijah went up by a whirlwind into heaven. |
| 12 Elisa så det og råbte: "Min fader, min fader, du Israels vogne og heste!" og han kunne ikke længere se ham. Da greb han fat i sine klæder og flængede dem i to stykker. | 12 Og Elisa så det og råbte: »Min fader, min fader, du Israels vogne og ryttere!« Og han så ham ikke mere. Så greb han sine klæder og sønderrev dem. | 12 And Elisha saw it, and he cried, My father, my father, the chariot of Israel, and the horsemen thereof. And he saw him no more: and he took hold of his own clothes, and rent them in two pieces. |
| 13 Så samlede han kappen op, som var faldet af Elias, og gik tilbage og stillede sig ved Jordans bred. | 13 Derpå tog han Elias's kappe, som var faldet af ham, op og gik tilbage og stillede sig ved Jordans bred, | 13 He took up also the mantle of Elijah that fell from him, and went back, and stood by the bank of Jordan; |
| 14 Han tog kappen, som var faldet af Elias, slog på vandet med den og sagde: "Hvor er nu Herren, Elias' Gud?" Da han slog på vandet, delte det sig, og Elisa gik over. | 14 og han tog Elias's kappe, som var faldet af ham, slog vandet med den og sagde: »Hvor er nu Herren, Elias's Gud?« Og da han havde slået vandet, skiltes det ad, og Elisa gik over. | 14 And he took the mantle of Elijah that fell from him, and smote the waters, and said, Where is the LORD God of Elijah? and when he also had smitten the waters, they parted hither and thither: and Elisha went over. |
| 15 Da nu profeterne fra Jeriko så ham på afstand, sagde de: "Elias' ånd er kommet over Elisa!" De gik ham i møde, kastede sig til jorden for ham | 15 Da profetsønnerne fra Jeriko så det derovre, sagde de: »Elias's ånd hviler på Elisa!« Og de gik ham i møde og kastede sig til jorden for ham. | 15 And when the sons of the prophets which were to view at Jericho saw him, they said, The spirit of Elijah doth rest on Elisha. And they came to meet him, and bowed themselves to the ground before him. |
| 16 og sagde til ham: "Der er hos dine tjenere halvtreds modige mænd; lad dem gå ud og søge efter din herre. Det kan være, at Herrens ånd har taget ham og kastet ham hen på et af-bjergene eller i en af-dalene." Men han svarede: "I skal ikke sende nogen." | 16 Derpå sagde de til ham: »Se, her hos dine trælle er der halvtredsindstyve raske mænd, lad dem gå ud og lede efter din herre; måske Herrens Ånd har taget ham og kastet ham hen på et af bjergene eller i en af dalene!« Men han svarede: »I skal ikke sende dem af sted!« | 16 And they said unto him, Behold now, there be with thy servants fifty strong men; let them go, we pray thee, and seek thy master: lest peradventure the spirit of the LORD hath taken him up, and cast him upon some mountain, or into some valley. And he said, Ye shall not send. |
| 17 Men da de blev ved med at plage ham, sagde han: "Så send dem ud!" De sendte så halvtreds mand af sted, som søgte efter ham i tre dage uden at finde ham. | 17 Men da de blev ved at trænge ind på ham, sagde han: »Så send dem da af sted!« Så sendte de halvtredsindstyve mænd ud, og de ledte efter ham i tre dage, men fandt ham ikke. | 17 And when they urged him till he was ashamed, he said, Send. They sent therefore fifty men; and they sought three days, but found him not. |
| 18 Da de kom tilbage til Elisa, som var blevet i Jeriko, sagde han til dem: "Sagde jeg ikke til jer, at I ikke skulle gå ud?" | 18 Og da de kom tilbage, medens han endnu var i Jeriko, sagde han til dem: »Sagde jeg ikke til eder, at I ikke skulle gå?« | 18 And when they came again to him, (for he tarried at Jericho,) he said unto them, Did I not say unto you, Go not? |
| 19 Mændene i byen sagde til Elisa: "Byen ligger dejligt, som du selv ser, herre, men vandet er usundt og egnen plaget af aborter." | 19 Mændene i byen sagde til Elisa: »Byen ligger godt nok, som min herre ser, men vandet er dårligt og volder utidige fødsler i egnen.« | 19 And the men of the city said unto Elisha, Behold, I pray thee, the situation of this city is pleasant, as my lord seeth: but the water is nought, and the ground barren. |
| 20 Han sagde: "Hent mig en ny skål, og kom salt i den!" Da de havde gjort det, | 20 Da sagde han: »Hent mig en ny skål og kom salt deri!« Og de hentede den til ham. | 20 And he said, Bring me a new cruse, and put salt therein. And they brought it to him. |
| 21 gik han ud til kilden, kastede saltet i den og sagde: "Dette siger Herren: Jeg gør dette vand sundt; det skal ikke mere volde død eller abort." | 21 Så gik han ned til kildevældet og kastede salt deri, idet han sagde: »Så siger Herren: jeg gør dette vand sundt, så at der ikke mer skal komme død eller utidige fødsler deraf!« | 21 And he went forth unto the spring of the waters, and cast the salt in there, and said, Thus saith the LORD, I have healed these waters; there shall not be from thence any more death or barren land. |
| 22 Vandet blev sundt, og det er det den dag i dag efter det ord, Elisa havde talt. | 22 Så blev vandet sundt, efter det ord Elisa talte; og det er det den dag i dag. | 22 So the waters were healed unto this day, according to the saying of Elisha which he spake. |
| 23 Derfra drog han op til Betel. Mens han var på vej op, kom nogle små drenge ud fra byen. De gjorde nar af ham og sagde: "Kom herop, skaldepande, kom herop, skaldepande!" | 23 Derfra begav han sig op til Betel. Som han var på vej derop, kom nogle smådrenge ud af byen og spottede ham og råbte: »Kom herop, skaldepande, kom herop, skaldepande!« | 23 And he went up from thence unto Bethel: and as he was going up by the way, there came forth little children out of the city, and mocked him, and said unto him, Go up, thou bald head; go up, thou bald head. |
| 24 Han vendte sig om, så på dem og forbandede dem i Herrens navn, og ud af skoven kom to bjørne og rev toogfyrre af drengene ihjel. | 24 Han vendte sig om, og da han fik øje på dem, forbandede han dem i Herrens navn. Så kom to bjørne ud af krattet og sønderrev to og fyrretyve af drengene. | 24 And he turned back, and looked on them, and cursed them in the name of the LORD. And there came forth two she bears out of the wood, and tare forty and two children of them. |
| 25 Derfra gik han til Karmels-bjerg, hvorfra han vendte tilbage til Samaria. | 25 Derfra begav han sig til Karmels bjerg, og derfra vendte han tilbage til Samaria. | 25 And he went from thence to mount Carmel, and from thence he returned to Samaria. |