Anden Kongebog 23 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da sendte kongen bud, og alle Judas og Jerusalems ældste samledes hos ham. | 1 Da sendte kongen bud og lod alle Judas og Jerusalems ældste kalde sammen hos sig. | 1 And the king sent, and they gathered unto him all the elders of Judah and of Jerusalem. |
| 2 Han gik op i Herrens tempel, og sammen med ham gik alle judæerne og alle Jerusalems indbyggere, præsterne og profeterne, ja hele folket, fra den mindste til den største, og han læste hele pagtsbogen, som var fundet i Herrens tempel, for dem. | 2 Derpå gik kongen op i Herrens hus, fulgt af alle Judas mænd og alle Jerusalems indbyggere, præsterne, profeterne og hele folket, små og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod i pagtsbogen, som var fundet i Herrens hus. | 2 And the king went up into the house of the LORD, and all the men of Judah and all the inhabitants of Jerusalem with him, and the priests, and the prophets, and all the people, both small and great: and he read in their ears all the words of the book of the covenant which was found in the house of the LORD. |
| 3 Og kongen stillede sig ved søjlen og sluttede pagten for Herrens ansigt: De skulle følge Herren og holde hans befalinger, formaninger og love af hele deres hjerte og af hele deres sjæl og således holde den pagts ord i hævd, som stod i denne bog. Og hele folket indgik pagten. | 3 Så tog kongen plads ved søjlen og sluttede pagt for Herrens åsyn om, at de skulle holde sig til Herren og holde hans bud, vidnesbyrd og anordninger af hele deres hjerte og hele deres sjæl, for at han kunne opfylde denne pagts ord, således som de var skrevet i denne bog. Og alt folket indgik pagten. | 3 And the king stood by a pillar, and made a covenant before the LORD, to walk after the LORD, and to keep his commandments and his testimonies and his statutes with all their heart and all their soul, to perform the words of this covenant that were written in this book. And all the people stood to the covenant. |
| 4 Så befalede kongen ypperstepræsten Hilkija, andenpræsterne og dørvogterne at fjerne alle de ting, der var lavet til Ba'al og til Ashera og til hele himlens hær, fra Herrens tempel, og han brændte dem uden for Jerusalem på Kedro-dalens skråninger, og asken bragte han til Betel. | 4 Derpå bød kongen ypperstepræsten Hilkija og andenpræsten og dørvogterne at bringe alle de ting, der var lavet til Ba'al, Asjera og hele himmelens hær, ud af Herrens helligdom, og han lod dem opbrænde uden for Jerusalem på markerne ved hedron, og asken lod han bringe til Betel. | 4 And the king commanded Hilkiah the high priest, and the priests of the second order, and the keepers of the door, to bring forth out of the temple of the LORD all the vessels that were made for Baal, and for the grove, and for all the host of heaven: and he burned them without Jerusalem in the fields of Kidron, and carried the ashes of them unto Bethel. |
| 5 Han afsatte afgudspræsterne, som Judas konger havde indsat til at tænde offerild på offerhøjene i Judas byer og Jerusalems omegn, og dem, der tændte offerild for Ba'al, solen og månen, dyrekredsen og hele himlens hær. | 5 Og han afsatte afgudspræsterne, som Judas konger havde indsat, og som havde tændt offerild på højene i Judas byer og Jerusalems omegn, ligeledes dem, som havde tændt offerild for Ba'al og for solen, månen, stjernebillederne og hele himmelens hær. | 5 And he put down the idolatrous priests, whom the kings of Judah had ordained to burn incense in the high places in the cities of Judah, and in the places round about Jerusalem; them also that burned incense unto Baal, to the sun, and to the moon, and to the planets, and to all the host of heaven. |
| 6 Han bragte Ashera-pælen ud af Herrens tempel uden for Jerusalem til Kedro-dalen, og der brændte han den og knuste den til støv, og støvet kastede han på almuens gravplads. | 6 Og han lod Asjerastøtten bringe fra Herrens hus uden for Jerusalem til Kedrons dal og opbrænde der, og han lod den knuse til støv og støvet kaste hen, hvor småfolk havde deres grave. | 6 And he brought out the grove from the house of the LORD, without Jerusalem, unto the brook Kidron, and burned it at the brook Kidron, and stamped it small to powder, and cast the powder thereof upon the graves of the children of the people. |
| 7 Helligskøgernes rum i Herrens tempel, hvor kvinderne vævede klæder til Ashera, rev han ned. | 7 Han lod mandsskøgernes kamre i Herrens hus rive ned, dem i hvilke kvinderne vævede kjortler til Asjera. | 7 And he brake down the houses of the sodomites, that were by the house of the LORD, where the women wove hangings for the grove. |
| 8 Han hentede alle præsterne fra Judas byer, og offerhøjene lige fra Geba til Be'ersheba, hvor de havde tændt offerild, gjorde han urene, og portofferhøjene, som lå ved kommandanten Josvas port til venstre, når man går ind ad byporten, rev han ned. | 8 Han lod alle præsterne hente fra Judas byer og vanhelligede offer: højene, hvor præsterne havde tændt offerild, fra Geba til Be'er-Sjeba. Og han lod portofferhøjen rive ned, som var ved indgangen til byøversten jehosjuas port til venstre, når man går ind ad byporten. | 8 And he brought all the priests out of the cities of Judah, and defiled the high places where the priests had burned incense, from Geba to Beersheba, and brake down the high places of the gates that were in the entering in of the gate of Joshua the governor of the city, which were on a man's left hand at the gate of the city. |
| 9 Dog måtte offerhøjspræsterne ikke stige op på Herrens alter i Jerusalem; men de spiste usyret brødsammen med deres brødre. | 9 Dog fik præsterne ved højene ikke adgang til Herrens alter i Jerusalem, men de måtte spise usyret brød blandt deres brødre. | 9 Nevertheless the priests of the high places came not up to the altar of the LORD in Jerusalem, but they did eat of the unleavened bread among their brethren. |
| 10 Han gjorde Tofet i Hinnoms søns-dal uren, så ingen længere kunne lade sin søn eller datter gå igennem ilden for Molok. | 10 Han vanhelligede ildstedet i Hinnoms søns dal, så at ingen mere kunne lade sin søn eller datter gå igennem ilden for Molok. | 10 And he defiled Topheth, which is in the valley of the children of Hinnom, that no man might make his son or his daughter to pass through the fire to Molech. |
| 11 Han fjernede de heste, som Judas konger havde opstillet for solen ved indgangen til Herrens tempel i nærheden af hofmanden Netan?Meleks kammer i Parvarim, og solvognene brændte han. | 11 Han fjernede de heste, Judas konger havde opstillet for solen ved indgangen til Herrens hus hen imod hofmanden Netan Me'leks kammer i Parvarim, og solens vogne lod han opbrænde. | 11 And he took away the horses that the kings of Judah had given to the sun, at the entering in of the house of the LORD, by the chamber of Nathanmelech the chamberlain, which was in the suburbs, and burned the chariots of the sun with fire. |
| 12 De altre, som Judas konger havde bygget på taget, Akaz' taghelligdom, og de altre, som Manasse havde bygget i de to forgårde til Herrens tempel, rev kongen ned, og han knuste dem der og kastede støvet ned I Kedro-dalen. | 12 Altrene, som Judas konger havde rejst på taget (Akaz's tagbygning), og altrene, som Manasse havde rejst i begge forgårdene til Herrens hus, lod kongen nebdryde og knuse på stedet, og støvet lod han kaste, hen i Kedrons dal. | 12 And the altars that were on the top of the upper chamber of Ahaz, which the kings of Judah had made, and the altars which Manasseh had made in the two courts of the house of the LORD, did the king beat down, and brake them down from thence, and cast the dust of them into the brook Kidron. |
| 13 De offerhøje øst for Jerusalem syd for Fordærvets-bjerg, som Israels konge Salomo havde bygget for Astarte, sidoniernes ækle gud, og for Kemosh, Moabs ækle gud, og for Milkom, ammonitternes afskyelige gud, gjorde kongen urene. | 13 Og offerhøjene østen for Jerusalem på sydsiden af fordærvelsens bjerg, som kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte; Zidoniernes væmmelige gud, Kemosj, moabiternes væmmelige gud, og Milkom, ammoniternes vederstyggelige gud, vanhelligede kongen. | 13 And the high places that were before Jerusalem, which were on the right hand of the mount of corruption, which Solomon the king of Israel had builded for Ashtoreth the abomination of the Zidonians, and for Chemosh the abomination of the Moabites, and for Milcom the abomination of the children of Ammon, did the king defile. |
| 14 Stenstøtterne knuste han, og Ashera-pælene huggede han om, og stedet, hvor de havde stået, fyldte han med menneskeknogler. | 14 Han lod stenstøtterne nedbryde og Asjerastøtterne omhugge og pladsen fylde med menneskeknogler. | 14 And he brake in pieces the images, and cut down the groves, and filled their places with the bones of men. |
| 15 Også alteret i Betel, offerhøjen som Jeroboam, Nebats søn, havde opført, han som forledte Israel til synd, både dette alter og offerhøjen rev Josija ned, og han knuste stenene til støv og brændte Ashera-pælen. | 15 Også alteret i Betel, den offerhøj, som Jeroboam, Nebats søn havde rejst han der forledte Israel til synd, også det alter tillige med offerhøjen lod han nedbryde; stenene lod han nedrive og knuse til støv, og Asjerastøtten lod han opbrænde. | 15 Moreover the altar that was at Bethel, and the high place which Jeroboam the son of Nebat, who made Israel to sin, had made, both that altar and the high place he brake down, and burned the high place, and stamped it small to powder, and burned the grove. |
| 16 Da han vendte sig, fik han øje på de grave, som var der på-bjerget, og han sendte nogle folk ud for at hente knoglernefra gravene. Han brændte dem på alteret, så det blev gjort urent, efter det ord fra Herren, som gudsmanden havde råbt, da han forkyndte dette. | 16 Da Josias vendte sig om og fik øje på gravene på bjerget, sendte han folk hen og lod dem tage benene ud af gravene og opbrænde dem på alteret for, at vanhellige det efter Herrens ord, som den Guds mand udråbte, da han kundgjorde disse ting, | 16 And as Josiah turned himself, he spied the sepulchres that were there in the mount, and sent, and took the bones out of the sepulchres, and burned them upon the altar, and polluted it, according to the word of the LORD which the man of God proclaimed, who proclaimed these words. |
| 17 Så sagde han: "Hvad er det for en gravsten, jeg ser der?" og byens mænd svarede: "Der er den gudsmand begravet, som kom fra Juda og forkyndte det, du nu har gjort med Betels alter." | 17 så sagde han: »Hvad er det for et gravmæle, jeg ser der?« Byens folk svarede ham: »Det er den Guds mands grav, der kom fra Juda og kundgjorde det, du nu har gjort med alteret i Betel.« | 17 Then he said, What title is that that I see? And the men of the city told him, It is the sepulchre of the man of God, which came from Judah, and proclaimed these things that thou hast done against the altar of Bethel. |
| 18 Da sagde Josija: "Lad ham være! Ingen må fjerne hans knogler." Sådan blev hans knogler skånet sammen med knoglerne af profeten fra Samaria. | 18 Da sagde han: »Lad ham ligge i ro, ingen må flytte hans ben!« Så lod de både hans og profeten fra Samarias ben fred. | 18 And he said, Let him alone; let no man move his bones. So they let his bones alone, with the bones of the prophet that came out of Samaria. |
| 19 Alle de offerhøjstempler, som Israels konger havde opført i Samarias byer, så de krænkede Herren, også dem fjernede Josija, og han gjorde ganske det samme ved dem, som han havde gjort i Betel. | 19 Også alle offerhusene på højene i Samarias byer, som Israels konger havde opført for at krænke Herren, lod Josias fjerne, og han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel; | 19 And all the houses also of the high places that were in the cities of Samaria, which the kings of Israel had made to provoke the LORD to anger, Josiah took away, and did to them according to all the acts that he had done in Bethel. |
| 20 Og alle offerhøjspræsterne der slagtede han på altrene, og han brændte menneskeknogler på dem. Så vendte han tilbage til Jerusalem. | 20 og han lod alle højenes præster, som var der ved altrene, dræbe, og han opbrændte menneskeknogler på altrene. Så vendte han tilbage til Jerusalem. | 20 And he slew all the priests of the high places that were there upon the altars, and burned men's bones upon them, and returned to Jerusalem. |
| 21 Derpå befalede kongen hele folket: "Hold påske for Herren jeres Gud, sådan som den er foreskrevet i denne pagtsbog." | 21 Derefter gav kongen alt folket, den befaling: »Hold påske for Herren eders Gud, som der er foreskrevet her i pagtsbogen!« | 21 And the king commanded all the people, saying, Keep the passover unto the LORD your God, as it is written in the book of this covenant. |
| 22 En sådan påske havde der ikke været holdt i al den tid, der havde været konger i Juda, ikke siden den gang dommerne dømte i Israel. | 22 Thi slig en påske var ikke nogen sinde blevet holdt i Israels og Judas kongers tid, ikke siden dommerne dømte Israel; | 22 Surely there was not holden such a passover from the days of the judges that judged Israel, nor in all the days of the kings of Israel, nor of the kings of Judah; |
| 23 Først i kong Josijas attende regeringsår blev denne påske holdt for Herren i Jerusalem. | 23 men først i kong Josias's attende regeringsår blev en sådan påske fejret for Herren i Jerusalem. | 23 But in the eighteenth year of king Josiah, wherein this passover was holden to the LORD in Jerusalem. |
| 24 Også dødemanerne og sandsigerne, husguderne og møgguderne og alle de ækle guder, som fandtes i Judas land og i Jerusalem, udryddede Josija for at opfylde lovens ord, som stod i den bog, præsten HiLkija havde fundet i Herrens tempel. | 24 Også dødemanerne og sandsigerne, husguderne, afgudsbillederne og alle de væmmelige guder, der var at se i Judas land og Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde lovens ord, der stod skrevet i den bog, præsten Hilkija havde fundet i Herrens hus. | 24 Moreover the workers with familiar spirits, and the wizards, and the images, and the idols, and all the abominations that were spied in the land of Judah and in Jerusalem, did Josiah put away, that he might perform the words of the law which were written in the book that Hilkiah the priest found in the house of the LORD. |
| 25 Der havde ikke tidligere været nogen konge, der som han af hele sit hjerte og af hele sin sjæl og af hele sin styrke vendte om til Herren, helt efter Moses' lov, og efter ham kom der ingen som han. | 25 Der havde ikke før været nogen konge, der som han af hele sit hjerte og hele sin sjæl og al sin kraft omvendte sig til Herren og fulgte hele Mose lov; og heller ikke efter ham opstod hans lige. | 25 And like unto him was there no king before him, that turned to the LORD with all his heart, and with all his soul, and with all his might, according to all the law of Moses; neither after him arose there any like him. |
| 26 Men på grund af alle de krænkelser, Manasse havde tilføjet Herren, vendte Herren ikke om fra sin store, glødende vrede, som var flammet op mod Juda. | 26 Alligevel lagde Herrens mægtige vredesglød sig ikke, thi hans vrede var blusset op mod Juda over alle de krænkelser, Manasse havde tilføjet ham. | 26 Notwithstanding the LORD turned not from the fierceness of his great wrath, wherewith his anger was kindled against Judah, because of all the provocations that Manasseh had provoked him withal. |
| 27 Derfor sagde han: "Også Juda vil jeg fjerne fra mine øjne, sådan som jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste denne by, Jerusalem, som jeg har udvalgt, og det hus, hvor jeg har sagt, at mit navn skal være." | 27 Og Herren sagde: »Også Juda vil jeg fjerne fra mit åsyn, ligesom jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min udvalgte by, og det hus, om hvilket jeg har sagt: mit navn skal være der!« | 27 And the LORD said, I will remove Judah also out of my sight, as I have removed Israel, and will cast off this city Jerusalem which I have chosen, and the house of which I said, My name shall be there. |
| 28 Hvad der ellers er at fortælle om Josija, alt hvad han gjorde, står jo i Judas Kongers Krønike. | 28 Hvad der ellers er at fortælle om Josias, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas kongers krønike. | 28 Now the rest of the acts of Josiah, and all that he did, are they not written in the book of the chronicles of the kings of Judah? |
| 29 På hans tid drog egypterkongen Farao Neko op mod assyrerkongen ved Eufratfloden. Kong Josija rykkede ud imod Neko, men Neko dræbte ham ved Megiddo, så snart han så ham. | 29 I hans dage drog ægypterkongen Parao Neko op til Eufratfloden imod assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko fældede ham ved megiddo, straks han så ham. | 29 In his days Pharaohnechoh king of Egypt went up against the king of Assyria to the river Euphrates: and king Josiah went against him; and he slew him at Megiddo, when he had seen him. |
| 30 Josijas folk førte på en vogn hans lig fra Megiddo og bragte ham til Jerusalem, hvor de lagde ham i graven. Storbønderne tog Josijas søn Joakaz, salvede ham og gjorde ham til konge efter hans far. | 30 Og hans folk førte ham død bort fra Megiddo, bragte ham til Jerusalem og jordede ham i hans grav. Men folket fra landet tog Joahaz, Josias's søn, og salvede og hyldede ham til bonge i hans faders sted. | 30 And his servants carried him in a chariot dead from Megiddo, and brought him to Jerusalem, and buried him in his own sepulchre. And the people of the land took Jehoahaz the son of Josiah, and anointed him, and made him king in his father's stead. |
| 31 Joakaz var treogtyve år, da han blev konge, og han regerede tre måneder i Jerusalem. Hans mor hed Hamutal og var datter af Jirmeja fra Libna. | 31 Joahaz var tre og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede tre måneder i Jerusalem. Hans moder hed hamutal og var en datter af Jirmeja fra, Libna. | 31 Jehoahaz was twenty and three years old when he began to reign; and he reigned three months in Jerusalem. And his mother's name was Hamutal, the daughter of Jeremiah of Libnah. |
| 32 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som sine fædre. | 32 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som hans fædre. | 32 And he did that which was evil in the sight of the LORD, according to all that his fathers had done. |
| 33 FaraoNeko lod ham fængsle i Ribla i Hamats land, så han ikke længere kunne regere i Jerusalem, og han pålagde landet en bod på hundrede talenter sølv og en talent guld. | 33 Men Farao Neko lod ham fængsle i Ribla i hamats land og gjorde dermed ende på hans herredømme i Jerusalem og lagde en skat af hundrede talenter sølv og ti talenter guld på landet. | 33 And Pharaohnechoh put him in bands at Riblah in the land of Hamath, that he might not reign in Jerusalem; and put the land to a tribute of an hundred talents of silver, and a talent of gold. |
| 34 Så gjorde Farao Neko Josijas søn Eljakim til konge efter hans far Josija, og han ændrede hans navn til Jojakim. Men Joakaz tog han med til Egypten, hvor han døde. | 34 Derpå gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's søn, til konge i hans fader Josias's sted, og han ændrede hans navn til Jojakim; Joahaz derimod tog han med til Ægypten, og der døde han. | 34 And Pharaohnechoh made Eliakim the son of Josiah king in the room of Josiah his father, and turned his name to Jehoiakim, and took Jehoahaz away: and he came to Egypt, and died there. |
| 35 Jojakim betalte sølvet og guldet til Farao, men han måtte lægge skat på landet for at kunne betale det efter Faraos befaling. Han inddrev sølvet og guldet fra landets befolkning, efter hvad hver enkelt var pålignet, for at kunne betale det til Farao Neko. | 35 sølvet og guldet udredede Jojakim til Farao; men for.at kunne udrede pengeneefter Faraos befaling satte han landet i skat; efter som hver især var sat i skat, inddrev han sølvet og guldet for at give Farao neko det. | 35 And Jehoiakim gave the silver and the gold to Pharaoh; but he taxed the land to give the money according to the commandment of Pharaoh: he exacted the silver and the gold of the people of the land, of every one according to his taxation, to give it unto Pharaohnechoh. |
| 36 Jojakim var femogtyve år, da han blev konge, og han regerede elleve år i Jerusalem. Hans mor hed Zebida og var datter af Pedaja fra Ruma. | 36 Jojakim var fem og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede elleve år i Jerusalem. Hans moder hed Zebida og var en datter af Pedaja fra Ruma. | 36 Jehoiakim was twenty and five years old when he began to reign; and he reigned eleven years in Jerusalem. And his mother's name was Zebudah, the daughter of Pedaiah of Rumah. |
| 37 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som sine fædre. | 37 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som hans fædre. | 37 And he did that which was evil in the sight of the LORD, according to all that his fathers had done. |