Anden Kongebog 3 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Joram, Akabs søn, blev konge over Israel i Samaria i Judas konge Joshafats attende regeringsår, og han regerede tolv år. | 1 Joram, Akabs søn, blev konge over Israel i Samaria i kong Josafat af Judas attende regeringsår, og han herskede i tolv år. | 1 Now Jehoram the son of Ahab began to reign over Israel in Samaria the eighteenth year of Jehoshaphat king of Judah, and reigned twelve years. |
| 2 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, men ikke helt som sin far og sin mor. Han fjer nede Ba'al?støtten, som hans farhavde ladet lave. | 2 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, dogikke som bans fader og moder, og han fjernede Ba'als stenstøtter, som hans fader havde ladet lave. | 2 And he wrought evil in the sight of the LORD; but not like his father, and like his mother: for he put away the image of Baal that his father had made. |
| 3 Men han holdt fast ved de synder, som Jeroboam, Nebats søn, havde forledt Israel til; han veg ikke fra dem. | 3 Men han holdt fast ved de synder, som Jeroboam, Nebats søn, forledte Israel til; dem veg han ikke fra. | 3 Nevertheless he cleaved unto the sins of Jeroboam the son of Nebat, which made Israel to sin; he departed not therefrom. |
| 4 Moabs konge Mesha drev fåreavl, og han plejede at levere hundrede tusind lam og uld af hundrede tusind væddere til Israels konge. | 4 Kong Mesja af Moab drev kvægavl og svarede Israels konge en afgift på 100.000 lam og ulden af 100.000 vædre. | 4 And Mesha king of Moab was a sheepmaster, and rendered unto the king of Israel an hundred thousand lambs, and an hundred thousand rams, with the wool. |
| 5 Men da Akab var død, gjorde Moabs konge oprør mod Israels konge. | 5 Men efter Akabs død faldt Moabs konge fra Israels konge. | 5 But it came to pass, when Ahab was dead, that the king of Moab rebelled against the king of Israel. |
| 6 Kong Joram rykkede straks ud fra Samaria og mønstrede hele Israel. | 6 Da drog koog joram straks ud fra Samaria og mønstrede hele Israel; | 6 And king Jehoram went out of Samaria the same time, and numbered all Israel. |
| 7 Derpå sendte han bud til Judas konge Joshafat: "Moabs konge har gjort oprør mod mig. Vil du gå med mig i krig mod Moab?" Han svarede: "Jeg vil rykke ud! Jeg gør som du, mine folk som dine folk, mine heste som dine heste!" | 7 desuden sendte han bud til kong Josafat af Juda og lod sige: »Moabs konge er faldet fra mig; vil du drage med i krig mod Moab?« Han svarede: »Ja, jeg vil; jeg som du, mit folk som dit, mine heste som dine!« | 7 And he went and sent to Jehoshaphat the king of Judah, saying, The king of Moab hath rebelled against me: wilt thou go with me against Moab to battle? And he said, I will go up: I am as thou art, my people as thy people, and my horses as thy horses. |
| 8 Da han spurgte: "Hvilken vej skal vi rykke ud?" svarede Joram: "Gennem Edoms ørken." | 8 Og han spurgte: »Hvilken vej skal vi drage?« Han svarede: »Gennem Edoms rken!« | 8 And he said, Which way shall we go up? And he answered, The way through the wilderness of Edom. |
| 9 Israels konge, Judas konge og Edoms konge drog så af sted, men da de havde tilbagelagt en strækning på syv dagsmarcher, var der ikke mere vand til hæren og til dyrene, de havde med. | 9 Så drog Israels, Judas og Edoms konger af sted. Men da de havde tilbagelagt en strækning af syv dagsrejser, var der ikke vand til hæren og dyrene, som de havde med. | 9 So the king of Israel went, and the king of Judah, and the king of Edom: and they fetched a compass of seven days' journey: and there was no water for the host, and for the cattle that followed them. |
| 10 Israels konge udbrød: "Ak, Herren har bestemt kaldt disse tre konger ud for at give dem i Moabs magt." | 10 Da sagde Israels konge: »Ak, at Herren har kaldt disse tre konger sammen for at overgive dem i Moabs hånd!« | 10 And the king of Israel said, Alas! that the LORD hath called these three kings together, to deliver them into the hand of Moab! |
| 11 Joshafat spurgte: "Er der ikke en af Herrens profeter her, hos hvem vi kan søge råd fra Herren?" En af Israels konges folk svarede: "Her er Elisa, Shafats søn; han var den, der hældte vand over Elias' hænder." | 11 Men Josafat sagde: »Er her ingen af Herrens profeter, ved hvem vi kan rådspørge Herren?« Da svarede en af Israels konges folk: »Jo, her er Elisa, Sjafats søn, som øste vand på Elias's hænder.« | 11 But Jehoshaphat said, Is there not here a prophet of the LORD, that we may inquire of the LORD by him? And one of the king of Israel's servants answered and said, Here is Elisha the son of Shaphat, which poured water on the hands of Elijah. |
| 12 Joshafat sagde: "Hos ham er Herrens ord." Israels konge og Joshafat og Edoms konge gik så ned til ham. | 12 Josafat sagde: »Hos ham er Herrens ord!« Og Israels konge og Josafat og Edoms konge begav sig ned til ham. | 12 And Jehoshaphat said, The word of the LORD is with him. So the king of Israel and Jehoshaphat and the king of Edom went down to him. |
| 13 Men Elisa sagde til Israels konge: "Hvad har du og jeg med hinanden at gøre? Gå du til din fars og mors profeter!" Men Israels konge svarede ham: "Nej, det er Herren, der har kaldt disse tre konger ud for at give dem i Moabs magt." | 13 Men Elisa sagde til Israels konge: »Hvad har jeg med dig at gøre? Gå du til din faders og moders profeter!« Israels konge svarede: »Ak nej, thi Herren har kaldt disse tre konger sammen for at give dem i Moabs hånd.« | 13 And Elisha said unto the king of Israel, What have I to do with thee? get thee to the prophets of thy father, and to the prophets of thy mother. And the king of Israel said unto him, Nay: for the LORD hath called these three kings together, to deliver them into the hand of Moab. |
| 14 Elisa svarede: "Så sandt Hærskarers Herre lever, som jeg er i tjeneste hos: Havde det ikke været for Judas konge Joshafats skyld, ville jeg ikke have ænset dig eller værdiget dig et blik. | 14 Da sagde Elisa: »Så sandt Hærskarers Herre lever, for hvis åsyn jeg står: var det ikke for kong Josafat af Judas skyld, ville jeg ikke se til dig eller værdige dig et blik! | 14 And Elisha said, As the LORD of hosts liveth, before whom I stand, surely, were it not that I regard the presence of Jehoshaphat the king of Judah, I would not look toward thee, nor see thee. |
| 15 Men hent mig nu en, der kan spille!" Mens han spillede, greb Herrens hånd Elisa, | 15 Men hent mig nu en strengespiller!« Thi når strengespilleren spillede, kom Herrens hånd over ham. | 15 But now bring me a minstrel. And it came to pass, when the minstrel played, that the hand of the LORD came upon him. |
| 16 og han sagde: "Dette siger Herren: Grav denne-dal fuld af grøfter, | 16 Derpå sagde han: »Så siger Herren: grav grøft ved grøft i dalen her! | 16 And he said, Thus saith the LORD, Make this valley full of ditches. |
| 17 for dette siger Herren: I får hverken vind eller regn at se, og dog skal denne-dal fyldes med vand, så bade I og jeres hær og dyr kan drikke. | 17 Thi så siger Herren: I skal hverken mærke til blæst eller regn, men alligevel skal dalen her fyldes med vand, så at I, eders hær og eders dyr kan drikke! | 17 For thus saith the LORD, Ye shall not see wind, neither shall ye see rain; yet that valley shall be filled with water, that ye may drink, both ye, and your cattle, and your beasts. |
| 18 Men det er ikke nok i Herrens øjne; derfor vil han også give Moab i jeres magt. | 18 Dog tykkes dette Herren for lidet, han vil også give Moab i eders hånd; | 18 And this is but a light thing in the sight of the LORD: he will deliver the Moabites also into your hand. |
| 19 I skal indtage alle befæstede byer og alle prægtige byer, fælde alle nyttige træer og tilstoppe alle kilder, og alle gode marker skal I ødelægge med sten." | 19 I skal indtage alle befæstede byer og alle betydelige byer, alle frugttræer skal t fælde, alle kilder skal I tilstoppe, og al frugtbar agerjord skal I ødelægge med sten!« | 19 And ye shall smite every fenced city, and every choice city, and shall fell every good tree, and stop all wells of water, and mar every good piece of land with stones. |
| 20 Næste morgen ved morgenofferets tid strømmede der vand ned fra Edom, og landet fyldtes med vand. | 20 Og næste morgen ved afgrødeofferets tid kom der vand fra den kant, hvor Edom ligger, så hele egnen blev fuld af vand. | 20 And it came to pass in the morning, when the meat offering was offered, that, behold, there came water by the way of Edom, and the country was filled with water. |
| 21 I hele Moab havde man hørt, at kongerne var rykket ud for at angribe dem, og alle fra den våbenføre alder og opefter var blevet kaldt sammen og havde taget opstilling langs grænsen. | 21 Da alle moabiterne hørte, at kongerne var draget op for at føre krig med dem, blev enhver, der overhovedet kunne bære våben, opbudt, og de tog stilling ved grænsen. | 21 And when all the Moabites heard that the kings were come up to fight against them, they gathered all that were able to put on armour, and upward, and stood in the border. |
| 22 Tidligt om morgenen, da solen stod op over vandet, så moabitternevandet foran sig rødt som blod, | 22 Men tidligt om morgenen, da solen stod op over vandet, så moabiterne vandet foran sig rødt som blod. | 22 And they rose up early in the morning, and the sun shone upon the water, and the Moabites saw the water on the other side as red as blood: |
| 23 og de råbte: "Det er blod! Kongerne er kommet i indbyrdes kamp og har slået hinanden ihjel. Nu ud efter byttet, Moab!" | 23 Da råbte de: »Det er blod! Kongerne har fuldstændig tilintetgjort hverandre, de har hugget hverandre ned; nu til byttet, Moab!« | 23 And they said, This is blood: the kings are surely slain, and they have smitten one another: now therefore, Moab, to the spoil. |
| 24 Men da de kom til Israels lejr, gik israelitterne til modstand og slog moabitterne, som tog flugten, og de trængte ind i landet og erobrede Moab. | 24 Men da de nåede Israels lejr, brød israeliterne op og slog moabiterne på flugt. Derpå rykkede de frem og huggede moabiterne ned; | 24 And when they came to the camp of Israel, the Israelites rose up and smote the Moabites, so that they fled before them: but they went forward smiting the Moabites, even in their country. |
| 25 Byerne rev de ned, og alle gode marker dængede de til med sten ? hver mand kastede sin sten ? alle kilder tilstoppede de, og alle nyttige træer fældede de. Til sidst stod kun Kir?Hareset tilbage, og den blev omringet af slyngekastere, der gik til angreb på den. | 25 byerne nedbrød de; på al frugtbar agerjord kastede de hver sin sten, så den blev fuld af sten; alle kildevæld tilstoppede de, og alle frugttræer fældede de. Til sidst var kun kir-hareset tilbage, og denne by omringede slyngekasterne og skød på den. | 25 And they beat down the cities, and on every good piece of land cast every man his stone, and filled it; and they stopped all the wells of water, and felled all the good trees: only in Kirharaseth left they the stones thereof; howbeit the slingers went about it, and smote it. |
| 26 Da Moabs konge så, at han ikke kunne slå angrebet tilbage, prøvede han med syv hundrede mand med dragne sværd at bryde igennem hen imod Edoms konge, men det mislykkedes. | 26 Da Moabs konge så, at han ikke kunne modstå angrebet, samlede han 700 sværdvæbnede mænd for at bryde igennem hen til kongen af Edom. men det lykkedes ikke. | 26 And when the king of Moab saw that the battle was too sore for him, he took with him seven hundred men that drew swords, to break through even unto the king of Edom: but they could not. |
| 27 Da tog han sin førstefødte søn, der skulle være konge efter ham, og bragte ham som brændoffer på muren. Der kom stor vrede over Israel, og de brød op og vendte tilbage til deres land. | 27 Så tog han sin førstefødte søn, der skulle følge ham på tronen, og ofrede ham som brændoffer på muren. Da kom heftig vrede over Israel, og de brød op og vendte hjem til deres land. | 27 Then he took his eldest son that should have reigned in his stead, and offered him for a burnt offering upon the wall. And there was great indignation against Israel: and they departed from him, and returned to their own land. |