Anden Kongebog 4 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 En kvinde, der havde været gift med en af profeterne, råbte om hjælp til Elisa: "Min mand er død, herre, og du ved selv, at din tjener frygtede Herren. Nu er en ågerkarl kommet for at tage begge mine børn til trælle." | 1 En kvinde, som var gift med en af profetsønnerne råbte til Elisa: »Din træl, min mand, er død; og du ved, at din træl frygtede Herren. Og nu kommer en, der har krav på ham, for at tage mine fo drenge til trælle!« | 1 Now there cried a certain woman of the wives of the sons of the prophets unto Elisha, saying, Thy servant my husband is dead; and thou knowest that thy servant did fear the LORD: and the creditor is come to take unto him my two sons to be bondmen. |
| 2 Elisa spurgte hende: "Hvad kanjeg gøre for dig? Fortæl mig, hvad du har derhjemme." Hun svarede: "Din trælkvinde har ikke andet end en lille krukke olie." | 2 Da sagde Elisa til hende: »Hvad kan jeg gøre for dig? Sig mig, hvad du har i huset?« Hun svarede: »Din trælkvinde har ikke andet i huset end et krus olie.« | 2 And Elisha said unto her, What shall I do for thee? tell me, what hast thou in the house? And she said, Thine handmaid hath not any thing in the house, save a pot of oil. |
| 3 Han sagde: "Gå ud og bed alle dine naboer om nogle krukker; det skal være tomme krukker, og der må ikke være for få af dem. | 3 Da sagde han: »Gå ud og bed alle dine naboer om tomme dunke, ikke for få! | 3 Then he said, Go, borrow thee vessels abroad of all thy neighbours, even empty vessels; borrow not a few. |
| 4 Gå så hjem og luk døren bag dig og dine sønner, og hæld olien over i alle krukkerne, og stil dem til side, efterhånden som de bliver fulde." | 4 Så lukker du dig inde med dine sønner og fylder på alle disse dunke, og når de er fulde, sætter du dem til side!« | 4 And when thou art come in, thou shalt shut the door upon thee and upon thy sons, and shalt pour out into all those vessels, and thou shalt set aside that which is full. |
| 5 Hun forlod ham og lukkede døren bag sig og sine sønner. De rakte hende krukkerne, og hun hældte i. | 5 Så gik hun fra ham og lukkede sig inde med sine sønner; og de rakte hende dunkene, medens hun fyldte på. | 5 So she went from him, and shut the door upon her and upon her sons, who brought the vessels to her; and she poured out. |
| 6 Da krukkerne var fyldt, sagde hun til sin søn: "Ræk mig en krukke til!" Men han svarede: "Der er ikke flere." Så standsede olien. | 6 Og da dunkene var fulde, sagde hun til sønnen: »Ræk mig een dunk til!« Men han svarede: »Der er ikke flere dunke!« Da holdt olien op at flyde. | 6 And it came to pass, when the vessels were full, that she said unto her son, Bring me yet a vessel. And he said unto her, There is not a vessel more. And the oil stayed. |
| 7 Hun gik ind til gudsmanden og fortalte ham det, og han sagde: "Gå hen og sælg olien og betal din gæld! Resten kan du og dine sønner leve af." | 7 Det kom hun og fortalte den Guds mand; og han sagde: »Gå hen og sælg olien og betal din gæld; og lev så med dine sønner af resten!« | 7 Then she came and told the man of God. And he said, Go, sell the oil, and pay thy debt, and live thou and thy children of the rest. |
| 8 En dag kom Elisa gennem Shunem. Der boede en velstående kvinde, og hun indbød ham til at spise. Hver gang han kom forbi der, tog han ind hos hende for at spise. | 8 Det skete en dag, at Elisa på sin vej kom til Sjunem. Der boede en velhavende kvinde, som nødte ham til at spise hos sig; og hver gang han senere kom forbi, tog han derind og spiste. | 8 And it fell on a day, that Elisha passed to Shunem, where was a great woman; and she constrained him to eat bread. And so it was, that as oft as he passed by, he turned in thither to eat bread. |
| 9 Hun sagde til sin mand: "Jeg ved, at han, som bestandig kommer denne vej forbi, er en hellig gudsmand. | 9 Hun sagde nu til sin mand: »Jeg ved, af det er en hellig Guds mand., der stadig kommer her forbi; | 9 And she said unto her husband, Behold now, I perceive that this is an holy man of God, which passeth by us continually. |
| 10 Lad os indrette et lille værelse ovenpå og sætte en seng, et bord, en stol og en lampe op til ham. Så kan han være der, hver gang han kommer hos os." | 10 lad os mure en lille stue på taget og sætfe seng, bord, stol og lampe ind til ham, for at han kan gå derind, når han kommer til os!« | 10 Let us make a little chamber, I pray thee, on the wall; and let us set for him there a bed, and a table, and a stool, and a candlestick: and it shall be, when he cometh to us, that he shall turn in thither. |
| 11 En dag han kom på besøg, gik han op i værelset og lagde sig dér. | 11 Så kom han en dag derhen og gik op i stuen og lagde sig. | 11 And it fell on a day, that he came thither, and he turned into the chamber, and lay there. |
| 12 Han sagde til sin tjener Gehazi: "Kald på denne shunemitiske kvinde." Det gjorde han, og hun kom Op til ham. | 12 Og han sagde til sin tjener Gehazi: »Kald på sjunemkvinden!« Og han kaldte på hende, og hun trådte frem for ham. | 12 And he said to Gehazi his servant, Call this Shunammite. And when he had called her, she stood before him. |
| 13 Elisa sagde til Gehazi: "Spørg hende: Hvad kan vi gøre for dig, nu du har gjort dig al den ulejlighed for vores skyld? Kan vi tale din sag for kongen eller for hærføreren?" Hun svarede: "Jeg bor midt i mit folk!" | 13 Da sagde han til gehazi: »Sig til hende: Se, du har haft al den ulejlighed for vor skyld; hvad kan jeg gøre for dig? Ønsker du, at jeg skal tale din sag hos kongen eller hærføreren?« Men hun svarede: »Jeg bor midt iblandt mit folk!« | 13 And he said unto him, Say now unto her, Behold, thou hast been careful for us with all this care; what is to be done for thee? wouldest thou be spoken for to the king, or to the captain of the host? And she answered, I dwell among mine own people. |
| 14 Elisa spurgte: "Hvad kan jeg så gøre for hende?" og Gehazi svarede: "Hun har ikke nogen søn, og hendes mand er gammel." | 14 da sagde han: »Hvad kan jeg da gøre for hende?« Gehazi sagde: »Jo, hun har ingen søn, og hendes mand er gammel.« | 14 And he said, What then is to be done for her? And Gehazi answered, Verily she hath no child, and her husband is old. |
| 15 Han sagde: "Kald på hende!" Det gjorde han, og hun kom og blev stående i døråbningen. | 15 Da sagde han: »Kald på hende!« Og han kaldte på hende, og bun tog plads ved døren. | 15 And he said, Call her. And when he had called her, she stood in the door. |
| 16 Så sagde han: "Næste år ved denne tid skal du sidde med et barn i favnen." Men hun svarede: "Nej, herre, du gudsmand, lyv dog ikke for din trælkvinde!" | 16 Da sagde han: »Om et år ved denne tid har du en dreng ved brystet!« Men hun sagde: »Nej dog, herre! Den Guds mand må ikke narre sin trælkvinde!« | 16 And he said, About this season, according to the time of life, thou shalt embrace a son. And she said, Nay, my lord, thou man of God, do not lie unto thine handmaid. |
| 17 Men kvinden blev gravid og fødte en søn det følgende år, ved den tid Elisa havde sagt til hende. | 17 Men kvinden blev frugtsommelig og fødte en søn året efter ved samnme tid, således som Elisa havde sagt hende. | 17 And the woman conceived, and bare a son at that season that Elisha had said unto her, according to the time of life. |
| 18 Drengen blev stor, og en dag, da han var gået ud til sin far hos høstfolkene, | 18 Da drengen var blevet stor, gik han en dag ud til sin fader hos høstfolkene. | 18 And when the child was grown, it fell on a day, that he went out to his father to the reapers. |
| 19 sagde han til sin far: "Av, mit hoved, av, mit hoved!" Faderen sagde til en karl: "Bær ham hjem til hans mor." | 19 Da sagde han til sin fader: »Mit hoved, mit hoved!« Og hans fader sagde til en karl: »Bær ham hjem til hans moder!« | 19 And he said unto his father, My head, my head. And he said to a lad, Carry him to his mother. |
| 20 Han bar ham så hjem til hans mor, og drengen sad på hendes skød indtil middag; så døde han. | 20 Han tog, ham og har ham hjem til hans moder, og han sad på hendes skød til middag; så døde han. | 20 And when he had taken him, and brought him to his mother, he sat on her knees till noon, and then died. |
| 21 Hun gik ovenpå, lagde ham på gudsmandens seng og gik ud og lukkede døren. | 21 Men hun gik op og lagde ham på den Guds mands seng, og derefter lukkede hun døren og gik. | 21 And she went up, and laid him on the bed of the man of God, and shut the door upon him, and went out. |
| 22 Så kaldte hun på sin mand og sagde: "Lad mig få en af karlene og et æsel, så jeg kan skynde mig hen tilgudsmanden og komme tilbage igen." | 22 Så kaldte hun på sin mand og sagde: »Send mig en af karlene med et æsel, for at jeg hurfig kan komme hen til den Guds mand og hjem igen!« | 22 And she called unto her husband, and said, Send me, I pray thee, one of the young men, and one of the asses, that I may run to the man of God, and come again. |
| 23 Han spurgte: "Hvorfor vil du hen til ham i dag, nar det hverken er nymånedag eller sabbat?" Hun svarede: "Bryd dig ikke om det!" | 23 han spurgte: »Hvad vil du hos ham i dag? Det er jo hverken nymånedag eller sabbat!« Men hun sagde: »Lad mig om det!« | 23 And he said, Wherefore wilt thou go to him to day? it is neither new moon, nor sabbath. And she said, It shall be well. |
| 24 Så sadlede hun æslet og sagde til karlen: "Af sted! Stands ikke, før jeg siger til." | 24 Derpå sadlede hun æselet og sagde til karlen: »Driv nu godt på! Stands mig ikke i farten, før jeg siger til!« | 24 Then she saddled an ass, and said to her servant, Drive, and go forward; slack not thy riding for me, except I bid thee. |
| 25 Hun tog så af sted og kom til gudsmanden på Karmels-bjerg. Da han så hende komme, sagde han til sin tjener Gehazi: "Dér kommer den shunemitiske kvinde. | 25 Så drog hun af sted og kom til den Guds mand på Kamels bjerg. Da den Guds mand fik øje på hende i frastand, sagde han til sin tjener gehazi: »Se, der er sjunemkvinden! | 25 So she went and came unto the man of God to mount Carmel. And it came to pass, when the man of God saw her afar off, that he said to Gehazi his servant, Behold, yonder is that Shunammite: |
| 26 Løb hende i møde, og spørg hende, hvordan hun selv, hendes mand og hendes dreng har det." Hun sagde: "Vi har det godt." | 26 Løb hende straks i møde og spørg hende: har du det godt? Har din mand det godt? Har drengen det godt?« Hun svarede: »Ja, vi har det godt!« | 26 Run now, I pray thee, to meet her, and say unto her, Is it well with thee? is it well with thy husband? is it well with the child? And she answered, It is well. |
| 27 Da hun var kommet hen til gudsmanden på-bjerget, greb hun om hans fødder, og da Gehazi nærmede sig for at skubbe hende væk, sagde gudsmanden: "Lad hende være! Hun er fortvivlet, og det har Herren holdt skjult for mig og ikke fortalt mig." | 27 Men da hun kom hen til den Guds mand på bjerget, klamrede hun sig til hans fødder. Gehazi trådte til for at støde hende bort. men den Guds mand sagde: »Lad hende være, hun er i vånde, og Herren har dulgt det for mig og ikke åbenbaret mig det!« | 27 And when she came to the man of God to the hill, she caught him by the feet: but Gehazi came near to thrust her away. And the man of God said, Let her alone; for her soul is vexed within her: and the LORD hath hid it from me, and hath not told me. |
| 28 Og hun sagde: "Har jeg bedt min herre om en søn? Sagde jeg ikke: Lad være med at give mig falske forhåbninger." | 28 Da sagde hun: »Har jeg vel bedt min herre om en søn? Sagde jeg ikke, at du ikke måtte narre mig?« | 28 Then she said, Did I desire a son of my lord? did I not say, Do not deceive me? |
| 29 Da sagde han til Gehazi: "Bind kjortlen op om lænderne, tag min stav i hånden og gå! Møder du nogen undervejs, så hils ikke på dem, og hilser nogen på dig, så svar dem ikke. Du skal lægge min stav over drengens ansigt." | 29 Så sagde han til Gehazi: »Omgjord din lænd, tag min stav i hånden og drag af sted! Møder du nogen, så hils ikke på ham. og hilser nogen på dig, så gengæld ikke hans hilsen; og læg min stav på drengens ansigt!« | 29 Then he said to Gehazi, Gird up thy loins, and take my staff in thine hand, and go thy way: if thou meet any man, salute him not; and if any salute thee, answer him not again: and lay my staff upon the face of the child. |
| 30 Men drengens mor sagde: "Så sandt Herren lever, og så sandt du lever: Jeg forlader dig ikke!" Så stod han op og fulgte med hende. | 30 Men drengens moder sagde: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!« Da stod han op og gik med hende. | 30 And the mother of the child said, As the LORD liveth, and as thy soul liveth, I will not leave thee. And he arose, and followed her. |
| 31 Gehazi var imidlertid gået i forvejen og havde lagt staven over drengens ansigt, men der var intet at høre, ikke en lyd. Så gik han tilbage, og da han mødte Elisa, fortalte han ham, at drengen ikke var vågnet. | 31 Imidlertid var gehazi gået i forvejen og havde lagt staven på drengens ansigt; men ikke en lyd hørtes, og der var intet livstegn. Da vendte han tilbage og gik Elisa i møde, meldte ham det og sagde: »Drengen vågnede ikke!« | 31 And Gehazi passed on before them, and laid the staff upon the face of the child; but there was neither voice, nor hearing. Wherefore he went again to meet him, and told him, saying, The child is not awaked. |
| 32 Elisa kom ind i huset, og drengen lå død på sengen. | 32 Og da Elisa var kommet ind i huset, så han drengen ligge død på sengen. | 32 And when Elisha was come into the house, behold, the child was dead, and laid upon his bed. |
| 33 Så gik han ind, lukkede døren bag sig, så de var alene, og bad til Herren. | 33 Han gik da hen og lukkede sig inde med ham og bad til Herren. | 33 He went in therefore, and shut the door upon them twain, and prayed unto the LORD. |
| 34 Derpå lagde han sig hen over drengen med sin mund mod hans, sine øjne mod hans, og sine hænder mod hans hænder, og han krummede sig sammen over ham, så barnet fik varme i kroppen. | 34 Derpå steg han op og lagde sig oven på drengen med sin mund på hans mund, sine øjne på hans øjne og sine hænder på hans hænder, og medens han således bøjede sig over ham, blev drengens legeme varmt. | 34 And he went up, and lay upon the child, and put his mouth upon his mouth, and his eyes upon his eyes, and his hands upon his hands: and he stretched himself upon the child; and the flesh of the child waxed warm. |
| 35 Så gik han ned i huset, frem og tilbage, gik op igen og krummede sig sammen over drengen. Da nøs drengen syv gange og åbnede sine øjne. | 35 Så steg han ned og gik een gang frem og tilbage i huset, og da han atter steg op og bøjede sig over drengen, nyste denne syv gange og slog øjnene op. | 35 Then he returned, and walked in the house to and fro; and went up, and stretched himself upon him: and the child sneezed seven times, and the child opened his eyes. |
| 36 Elisa kaldte på Gehazi og sagde: "Kald på den shunemitiske kvinde!" Det gjorde han, og da hun kom ind til ham, sagde han: '"Tag din søn!" | 36 Derpå kaldte han på gehazi og sagde: »Kald på sjunemkvinden!« Han kaldte så på hende, og hun kom til ham. Da sagde han: »Tag din dreng!« | 36 And he called Gehazi, and said, Call this Shunammite. So he called her. And when she was come in unto him, he said, Take up thy son. |
| 37 Hun kom hen og kastede sig til jorden for hans fødder. Så tog hun sin søn og gik. | 37 Og hun trådte hen og faldt ned for hans fødder og kastede sig til jorden, tog så sin dreng og gik ud. | 37 Then she went in, and fell at his feet, and bowed herself to the ground, and took up her son, and went out. |
| 38 Elisa var kommet tilbage til Gilgal. Der var hungersnød i landet. Engang profeterne sad foran ham, sagde han til sin tjener: "Sæt den store gryde over og kog en ret mad til profeterne." | 38 Dengang hungersnøden var i landet, vendte Elisa tilbage til Gilgal. Som nu profetsønnerne sad hos ham, sagde han til sin tjener: »Sæt den store gtyde over og kog en ret mad til profetsønnerne!« | 38 And Elisha came again to Gilgal: and there was a dearth in the land; and the sons of the prophets were sitting before him: and he said unto his servant, Set on the great pot, and seethe pottage for the sons of the prophets. |
| 39 En af dem var gået ud på marken for at samle urter; han havde fundet nogle ranker og plukkede sin kjortel fuld med vilde agurker. Han kom hjem med dem, skar dem i skiver og kom dem i gryden. De kendte dem ikke. | 39 Så gik en ud på marken for at plukke urter, og da han fandt en slyngplante med ville agurker, plukkede han så mange, han kunne bære i sin kappe; da han kom tilbage, skar han dem itu og kom dem i gryden, thi han kendte dem ikke. | 39 And one went out into the field to gather herbs, and found a wild vine, and gathered thereof wild gourds his lap full, and came and shred them into the pot of pottage: for they knew them not. |
| 40 Så øste de op for mændene; men ikke så snart havde de smagt på maden, før de råbte: "Gudsmand, der er død i gryden!" Og de kunne ikke spise det. | 40 Derpå øste man op for mændene, for at de kunne spise, men så snart de smagte maden, skreg de op og råbte: »Døden er i gryden, du Guds mand!« Og de kunne ikke spise maden. | 40 So they poured out for the men to eat. And it came to pass, as they were eating of the pottage, that they cried out, and said, O thou man of God, there is death in the pot. And they could not eat thereof. |
| 41 Han sagde: "Tag noget mel!" og det kom han i gryden. Så sagde han: "Øs op for folkene, så de kan spise." Og nu var der ikke noget skadeligt i gryden. | 41 Men han sagde: »Hent noget mel!« Og da han havde hældt det i gryden, sagde han: »Øs nu op for folkene, så de kan spise!« Så var der ingen ulykke i gryden mere. | 41 But he said, Then bring meal. And he cast it into the pot; and he said, Pour out for the people, that they may eat. And there was no harm in the pot. |
| 42 Engang kom en mand fra Ba'al?Shalisha og bragte gudsmanden nogle brød af førstegrøden, tyve bygbrød og noget frisk korn i sin ransel. Han sagde: "Giv folkene det at spise!" | 42 Engang kom en mand fra ba'al-sjalisja og Bragte den Guds mand brød af nyt korn, tyve bygbrød, og nyhøstet korn i sin ransel. Da sagde han: »Giv folkene det at spise!« | 42 And there came a man from Baalshalisha, and brought the man of God bread of the firstfruits, twenty loaves of barley, and full ears of corn in the husk thereof. And he said, Give unto the people, that they may eat. |
| 43 Hans tjener svarede: "Det er da ikke noget at sætte for hundrede mand!" Men han sagde: "Giv folkene det at spise, for dette siger Herren: De skal spise og få tilovers!" | 43 Men hans tjener sagde: »Hvorledes skal jeg kunne sætte dette frem for hundrede mennesker?« Men han sagde: »Giv folkene det at spise! Thi så siger Herren: de skal spise og levne!« | 43 And his servitor said, What, should I set this before an hundred men? He said again, Give the people, that they may eat: for thus saith the LORD, They shall eat, and shall leave thereof. |
| 44 Tjeneren satte det for dem, og de spiste og fik tilovers, som Herren havde sagt. | 44 Da satte han det frem for dem, og de spiste og levnede efter Herrens ord. | 44 So he set it before them, and they did eat, and left thereof, according to the word of the LORD. |