Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Kongebog 8

1992

1931

King James Version

1 Elisa sagde til den kvinde, hvis søn han havde vakt til live: "Drag til udlandet sammen med din familie og slå dig ned, hvor du kan. For Herren har kaldt på hungersnøden, og den vil komme over landet i syv år." 1 Elisa talte til den kvinde, hvis søn han havde kaldt til live, og sagde: »Drag bort med dit hus og slå dig ned som fremmed et eller andet sted, thi Herren har kaldt hungersnøden hid; og den vil komme over landet og vare syv år!« 1 Then spake Elisha unto the woman, whose son he had restored to life, saying, Arise, and go thou and thine household, and sojourn wheresoever thou canst sojourn: for the LORD hath called for a famine; and it shall also come upon the land seven years.
2 Kvinden brød op og gjorde, som gudsmanden havde sagt og drog med sin familie til udlandet og boede syv år i filistrenes land. 2 Da brød kvinden op og gjorde, som den Guds mand havde sagt, og drog med sit hus hen og boede syv år som fremmed i filisternes land. 2 And the woman arose, and did after the saying of the man of God: and she went with her household, and sojourned in the land of the Philistines seven years.
3 Da de syv år var gået, vendte kvinden tilbage fra filistrenes land, og hun gik så hen for at bede kongen om hjælp til at få sit hus og sin jord tilbage. 3 Men da der var gået syv år, vendte kvinden tilbage fra filisternes land; og hun gik hen og påkaldte kongens hjælp til at få sit hus og sin jord tilbage. 3 And it came to pass at the seven years' end, that the woman returned out of the land of the Philistines: and she went forth to cry unto the king for her house and for her land.
4 Kongen havde bedt Gehazi, gudsmandens tjener, om at fortælle ham om alle de store gerninger, Elisa havde udført, 4 Kongen talte just med den Guds mands tjener Gehazi og sagde: »Fortæl mig om alle de store gerninger, Elisa harudført!« 4 And the king talked with Gehazi the servant of the man of God, saying, Tell me, I pray thee, all the great things that Elisha hath done.
5 og netop som han var ved at fortælle kongen om, hvordan Elisa havde vakt den døde til live, kom kvinden, hvis søn han havde vakt til live, og bad kongen om hjælp til at få sit hus og sin jord tilbage. Gehazi udbrød: "Herre konge! Det er kvinden, og det er hendes søn, som Elisa vakte til live!" 5 Og netop som han fortalte kongen, hvorledes han havde kaldt den døde til live, kom kvinden, hvis søn han havde kaldt til live, og påkaldt kongens hjælp til at få sit hus og sin jord tilbage. Da sagde Gehazi: »Herre konge, der er den kvinde, og der er hendes søn. som Elisa kaldte til live!« 5 And it came to pass, as he was telling the king how he had restored a dead body to life, that, behold, the woman, whose son he had restored to life, cried to the king for her house and for her land. And Gehazi said, My lord, O king, this is the woman, and this is her son, whom Elisha restored to life.
6 Kongen spurgte kvinden ud, og hun fortalte ham historien. Så stillede kongen en hofmand til hendes rådighed og sagde: "Sørg for,at hun får al sin ejendom tilbage, også markens afgrøde, lige fra den dag hun forlod landet til nu." 6 Kongen spurgte så kvinden ud, og hun forfalte. Derpå gav kongen hende en hofmand med og sagde: »Sørg for, at hun får al sin ejendom tilbage og alt, hvad hendes jord har båret, siden den dag hun forlod landet!« 6 And when the king asked the woman, she told him. So the king appointed unto her a certain officer, saying, Restore all that was hers, and all the fruits of the field since the day that she left the land, even until now.
7 Elisa kom til Damaskus. Der lå Arams konge Ben?Hadad syg, og da det blev meddelt kongen, at gudsmanden var kommet dertil, 7 Siden begav Elisa sig til Damaskus, hvor kong Benbadad af Aram lå syg. Da kongen fik at vide, at den Guds mand var på vej derhen, 7 And Elisha came to Damascus; and Benhadad the king of Syria was sick; and it was told him, saying, The man of God is come hither.
8 sagde han til Hazael: "Tag en gave med dig; gå hen og mød gudsmanden, og spørg Herren gennem ham, om jeg kommer mig af min sygdom." 8 sagde han til Hazael: »Tag en gave med, gå den Guds mand i møde og rådspørg Herren gennem ham, om jeg kommer mig af min sygdom!«8 And the king said unto Hazael, Take a present in thine hand, and go, meet the man of God, and inquire of the LORD by him, saying, Shall I recover of this disease?
9 Så gik Hazael hen mødte ham. Han havde en gave med sig, der bestod af alt godt fra Damaskus, så meget som fyrre kameler kunne bære. Han kom og trådte frem for Elisa og sagde: "Din søn Ben?Hadad, Arams konge, sender mig til dig for at spørge, om han vil komme sig af sin sygdom." 9 Da gik hazael ham i møde; han tog en gave med af Alskens kostbarheder, som fandfes i Damaskus, fyrretyve Kamelladninger, og trådte frem for ham og sagde: »Din søn Benhadad, Arams konge sender mig til dig og lader spørge: kommer jeg mig af min sygdom?« 9 So Hazael went to meet him, and took a present with him, even of every good thing of Damascus, forty camels' burden, and came and stood before him, and said, Thy son Benhadad king of Syria hath sent me to thee, saying, Shall I recover of this disease?
10 Elisa svarede ham: "Gå hen og sig til ham: 'Vist skal du komme dig!' Men Herren har ladet mig se, at han skal dø." 10 Elisa svarede: »Gå hen og sig ham: du kommer dig!« Men Herren har ladet mig skue, at han skal dø!« 10 And Elisha said unto him, Go, say unto him, Thou mayest certainly recover: howbeit the LORD hath showed me that he shall surely die.
11 Gudsmanden stirrede stift frem for sig og stivnede i forfærdelse, og så brast han i gråd. 11 Og han stirrede stift frem for sig og var ude af sig selv af rædsel. Så brast den Guds mand i gråd, 11 And he settled his countenance stedfastly, until he was ashamed: and the man of God wept.
12 Da Hazael spurgte: "Hvorfor græder du, herre?" svarede han: "Fordi jeg ved, hvor megen ulykke du skal volde israelitterne. Deres fæstninger skal du stikke ild på, deres unge mænd skal du dræbe med sværdet, deres småbørn skal du knuse, og deres gravide kvinder skal du sprætte maven op på." 12 og Hazael sagde: »Hvorfor græder min herre?« Han svarede: »Fordi jeg ved, hvilke ulykkkr du skal bringe over israeliterne! Deres fæstninger skal du stikke i brand, deres unge mænd skal du hugge ned med sværdet, deres spæde børn skal du knuse, og på deres frugtsommelige kvinder skal du rive livet op!« 12 And Hazael said, Why weepeth my lord? And he answered, Because I know the evil that thou wilt do unto the children of Israel: their strong holds wilt thou set on fire, and their young men wilt thou slay with the sword, and wilt dash their children, and rip up their women with child.
13 Hazael svarede: "Hvad er din hund af en tjener, at han skulle kunne udføre så store bedrifter?" Men Elisa sagde: "Herren har ladet mig se dig som konge over Aram." 13 Da sagde hazael: »Hvad er din træl, den hund, at han skal kunne gøre slige store ting!« Elisa svarede: »Herren har ladet mig skue dig som konge over Aram!« 13 And Hazael said, But what, is thy servant a dog, that he should do this great thing? And Elisha answered, The LORD hath showed me that thou shalt be king over Syria.
14 Hazael forlod så Elisa og kom til sin herre, som spurgte ham: "Hvad sagde Elisa til dig? Han svarede: "Han sagde til mig: Du skal komme dig!" 14 Derpå forlod han Elisa og kom til sin herre; og han spurgte ham: »Hvad sagde Elisa til dig?« Han svarede: »Han sagde: du kommer dig!« 14 So he departed from Elisha, and came to his master; who said to him, What said Elisha to thee? And he answered, He told me that thou shouldest surely recover.
15 Men næste dag tog han et klæde, dyppede det i vand og bredte det ud over hans ansigt. Så døde han, og Hazael blev konge efter ham. 15 Men næste dag tog han et klæde, dyppede det i vand og bredte det over ansigtet på kongen, og det blev hans død. Og Hazael blev konge i hans sted. 15 And it came to pass on the morrow, that he took a thick cloth, and dipped it in water, and spread it on his face, so that he died: and Hazael reigned in his stead.
16 I Akabs søn kong Joram af Israels femte regeringsår blev Joram konge; han var søn af Judas konge Joshafat. 16 I Akabs søns, kong Joram af Israels, femte regeringsår blev Joram, Josafats søn, konge over Juda. 16 And in the fifth year of Joram the son of Ahab king of Israel, Jehoshaphat being then king of Judah, Jehoram the son of Jehoshaphat king of Judah began to reign.
17 Han var toogtredive år, da han blev konge, og han regerede otte år i Jerusalem. 17 Han var to og tredive år gammel, da han blev konge, og han herskede otte år i Jerusalem. 17 Thirty and two years old was he when he began to reign; and he reigned eight years in Jerusalem.
18 Han fulgte i Israels kongers spor, sådan som Akabs hus havde gjort, for han var gift med en datter af Akab, og han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. 18 Han vandrede i Israels kongers spor ligesom Akabs hus, thi han havde en datter af Akab til hustru, og han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. 18 And he walked in the way of the kings of Israel, as did the house of Ahab: for the daughter of Ahab was his wife: and he did evil in the sight of the LORD.
19 Men for sin tjener Davids skyld ville Herren ikke ødelægge Juda; han havde jo lovet ham, at han altid skulle have en lampe for Herrens ansigt. 19 Dog ville Herren ikke tilintetgøre Juda for sin tjener Davids skyld efter det løfte, han havde givet ham, at han altid skulle have en lampe for hans åsyn. 19 Yet the LORD would not destroy Judah for David his servant's sake, as he promised him to give him alway a light, and to his children.
20 IJorams dage rev Edom sig løs af Judas magt, og de valgte sig en konge. 20 I hans dage rev edomiterne sig løs fra Judas overherredømme og valgte sig en konge. 20 In his days Edom revolted from under the hand of Judah, and made a king over themselves.
21 Da Joram derefter drog over til Sair med alle sine vogne, og da han om natten gik til angreb på Edom, der havde omringet ham, slog Edom både ham og hans vognkommandanter, og folkene flygtede hver til sit. 21 Da drog Joram over til Za'ir med alle sine stridsvogne. Og han stod op om natten, og sammen med vognstyrerne slog han sig igennem Edoms rækker, der havde omringet ham, hvorpå folket flygtede tilbage hver til sit. 21 So Joram went over to Zair, and all the chariots with him: and he rose by night, and smote the Edomites which compassed him about, and the captains of the chariots: and the people fled into their tents.
22 Sådan rev Edom sig løs af Judas magt, lige til den dag i dag. På samme tid rev også Libna sig løs. 22 Således rev Edom sig løs fra Judas overherredømme, og således er det den dag i dag. På samme tid rev også Libna sig løs. 22 Yet Edom revolted from under the hand of Judah unto this day. Then Libnah revolted at the same time.
23 Hvad der ellers er at fortælle om Joram, alt hvad han gjorde, står jo i Judas Kongers Krønike. 23 Hvad der ellers er at fortælle om Joram, alt, hvad han udførte, står optegnet i Judas kongers krønike. 23 And the rest of the acts of Joram, and all that he did, are they not written in the book of the chronicles of the kings of Judah?
24 Joram lagde sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham hos hans fædre i Davidsbyen, og hans søn Akazja blev konge efter ham. 24 Så lagde Joram sig til hvile hos sine fædre og blev jordet hos sine fædre i Davidsbyen; og hans søn Ahazja blev konge i hans sted. 24 And Joram slept with his fathers, and was buried with his fathers in the city of David: and Ahaziah his son reigned in his stead.
25 I Akabs søn kong Joram af Israels tolvte regeringsår blev Akazja konge; han var søn af Judas konge Joram. 25 I Akabs søns, kong Joram af Israels, tolvte regeringsår blev Ahazja, Jorams søn, konge over Juda. 25 In the twelfth year of Joram the son of Ahab king of Israel did Ahaziah the son of Jehoram king of Judah begin to reign.
26 Akazja var toogtyve år, da han blev konge, og han regerede ét år i Jerusalem. Hans mor hed Atalja og var efterkommer af Israels konge Omri.26 Ahazja var to og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede eet år i Jerusalem. Hans moder hed atalja og var datter af kong Omri af Israel. 26 Two and twenty years old was Ahaziah when he began to reign; and he reigned one year in Jerusalem. And his mother's name was Athaliah, the daughter of Omri king of Israel.
27 Han fulgte i Akabs hus' spor, og han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne ligesom Akabs hus; for han var besvogret med Akabs hus. 27 Han vandrede i Akabs hus's spor og gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ligesom Akabs hus, thi han var besvogret med Akabs hus. 27 And he walked in the way of the house of Ahab, and did evil in the sight of the LORD, as did the house of Ahab: for he was the son in law of the house of Ahab.
28 Han fulgte Akabs søn Joram i krig mod aramæerkongen Hazael ved Ramot i Gilead, men aramæerne sårede Joram. 28 Sammen med Joram, Akabs søn, drog han i krig mod kong hazael af Aram ved Ramot i Gilead. Men aramæerne sårede Joram. 28 And he went with Joram the son of Ahab to the war against Hazael king of Syria in Ramothgilead; and the Syrians wounded Joram.
29 Så vendte kong Joram tilbage til Jizre'el for der at komme sig af de sår, aramæerne havde tilføjet ham ved Rama, da han kæmpede mod aramæerkongen Hazael. Og Judas konge Akazja, Jorams søn, drog ned for at se til Akabs søn Joram i Jizre'el, fordi han var syg. 29 Så vendte kong Joram tilbage for i Jizre'el at søge helbredelse for de sår, aramæerne havde tilføjet ham ved Ramot, da han kæmpede med kong Hazael af Aram; og Jorams søn, kong Ahazja af Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs søn, i Jizre'el, fordi han lå syg. 29 And king Joram went back to be healed in Jezreel of the wounds which the Syrians had given him at Ramah, when he fought against Hazael king of Syria. And Ahaziah the son of Jehoram king of Judah went down to see Joram the son of Ahab in Jezreel, because he was sick.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel