Andet korinterbrev 7 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Da vi nu har disse løfter, mine kære, skal vi rense os selv for alt snavs på krop og ånd og være hellige i gudsfrygt. | 1 Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt. | 1 Having therefore these promises, dearly beloved, let us cleanse ourselves from all filthiness of the flesh and spirit, perfecting holiness in the fear of God. |
| 2 Giv os plads i jeres hjerter! Ingen har vi gjort uret, ingen har vi skadet, ingen har vi udbyttet. | 2 Giv os plads i jeres hjerter! Ingen har vi gjort uret, ingen har vi skadet, ingen har vi udbyttet. | 2 Receive us; we have wronged no man, we have corrupted no man, we have defrauded no man. |
| 3 Jeg siger det ikke for at fordømme jer, for jeg har jo lige sagt, at I er i vore hjerter, så vi dør sammen og lever sammen. | 3 Jeg siger det ikke for at dømme jer; jeg har jo allerede sagt, at I er i vore hjerter, så vi hører sammen både i død og i liv. | 3 I speak not this to condemn you: for I have said before, that ye are in our hearts to die and live with you. |
| 4 Jeg kan tale ligeud til jer; jeg kan være stolt af jer. Jeg er fuld af fortrøstning, overvældet af glæde midt i al vores trængsel. | 4 Såre stor er min tillid til jer; såre lykkelig priser jeg mig over jer. Trøst har jeg fået i fuldt mål og glæde i overflod midt i al vor trængsel. | 4 Great is my boldness of speech toward you, great is my glorying of you: I am filled with comfort, I am exceeding joyful in all our tribulation. |
| 5 For da vi kom til Makedonien, fandt vi ingen ro, men var i alle måder trængt: udefra af strid, indefra af frygt. | 5 Thi heller ikke da vi kom til Makedonien, havde vort kød nogen ro, men vi var på alle måder i trængsel: udadtil kampe, indadtil angst. | 5 For, when we were come into Macedonia, our flesh had no rest, but we were troubled on every side; without were fightings, within were fears. |
| 6 Men Gud, der trøster de fortrykte, trøstede os, ved at Titus kom, | 6 Men Gud, som trøster de nedbøjede, trøstede os ved Titus komme; | 6 Nevertheless God, that comforteth those that are cast down, comforted us by the coming of Titus; |
| 7 og ikke alene ved at han kom, men også ved den trøst han havde fundet hos jer; han fortalte os om jeres længsel, om jeres fortivlelse, om jeres iver for mig, så at jeg blev endnu mere glad. | 7 dog ikke alene ved hans komme, men også ved den trøst, han havde fundet hos jer. Han fortalte os jo om jeres længsel, jeres jamren, jeres nidkærhed for mig, så jeg glædede mig endnu mere. | 7 And not by his coming only, but by the consolation wherewith he was comforted in you, when he told us your earnest desire, your mourning, your fervent mind toward me; so that I rejoiced the more. |
| 8 For selv om jeg har voldt jer bedrøvelse med mit brev, fortryder jeg det ikke. Og selv om jeg også havde fortrudt det - jeg ser jo, at brevet, om så kun for en tid, gjorde jer bedrøvede - | 8 Thi om jeg end har bedrøvet jer med mit brev, fortryder jeg det ikke. Selv om jeg også var ved at fortryde det jeg ser jo, at det brev, om end kun til en tid, har bedrøvet jer | 8 For though I made you sorry with a letter, I do not repent, though I did repent: for I perceive that the same epistle hath made you sorry, though it were but for a season. |
| 9 er jeg nu glad, ikke fordi I blev bedrøvede, men fordi I blev bedrøvede til omvendelse. Jeres bedrøvelse var nemlig efter Guds vilje, så I altså ikke har lidt skade af os. | 9 så glæder jeg mig nu, ikke over det, at I blev bedrøvede, men over at I blev bedrøvede og derved ført til omvendelse. Thi jeres bedrøvelse var efter Guds sind, så I ikke på nogen måde skulle lide skade ved os. | 9 Now I rejoice, not that ye were made sorry, but that ye sorrowed to repentance: for ye were made sorry after a godly manner, that ye might receive damage by us in nothing. |
| 10 For bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes, men bedrøvelse i verdens forstand virker død. | 10 Thi bedrøvelse efter Guds sind virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes; men verdens bedrøvelse virker død. | 10 For godly sorrow worketh repentance to salvation not to be repented of: but the sorrow of the world worketh death. |
| 11 Og se, netop bedrøvelsen efter Guds vilje ? hvor stor beslutsomhed, ja undskyldning, ja harme, ja frygt, ja længsel, ja iver, ja afstraffelse har den ikke virket hos er! | 11 Thi se, just dette, at I blev bedrøvede efter Guds sind, hvor stor en iver har det ikke fremkaldt hos jer, ja, undskyldninger og harme og frygt og længsel og nidkærhed og straf! På enhver måde viste I, at I var rene i den sag. | 11 For behold this selfsame thing, that ye sorrowed after a godly sort, what carefulness it wrought in you, yea, what clearing of yourselves, yea, what indignation, yea, what fear, yea, what vehement desire, yea, what zeal, yea, what revenge! In all things ye have approved yourselves to be clear in this matter. |
| 12 På alle måder har I vist jer rene i den sag. Så når jeg skrev til jer, var det ikke på grund af ham, der gjorde uret, eller på grund af ham, som led uret, men for at det skulle blive klart, hvor beslutsomme I var på vore vegne over for Gud. | 12 Når jeg skrev til jer, var det altså ikke for den mands skyld, som gjorde uret, ikke heller for hans skyld, som led uret, men for at det skulle blive klart, hvor ivrigt I hos jer tager jer af vor sag for Guds ansigt. | 12 Wherefore, though I wrote unto you, I did it not for his cause that had done the wrong, nor for his cause that suffered wrong, but that our care for you in the sight of God might appear unto you. |
| 13 Derfor blev vi trøstet. Ud over den trøst, vi fik, blev vi endnu mere glade over Titus' glæde. Han er blevet beroliget af jer alle. | 13 Derfor er vi blevet trøstet. Og til vor trøst kom den langt dybere glæde at se Titus' glæde; hans ånd er jo blevet vederkvæget af jer alle. | 13 Therefore we were comforted in your comfort: yea, and exceedingly the more joyed we for the joy of Titus, because his spirit was refreshed by you all. |
| 14 For når jeg har været stolt af jer over for ham, er jeg ikke blevet gjort til skamme, men ligesom vi har talt sandt til jer om alt, er også vores stolte omtale af jer over for Titus levet til sandhed; | 14 Thi har jeg udtalt mig rosende om jer til ham, er jeg ikke blevet til skamme; men ligesom vi i ét og alt har talt sandhed til jer, således har også vore rosende ord over for Titus vist sig at være sandhed. | 14 For if I have boasted any thing to him of you, I am not ashamed; but as we spake all things to you in truth, even so our boasting, which I made before Titus, is found a truth. |
| 15 og især drages hans hjerte mod jer, når han husker på, hv or lydige I alle var, og hvordan I tog imod ham med frygt og bæven. | 15 Og hans hjerte drages endnu mere til jer, når han mindes den lydighed, I alle viste, hvordan I tog imod ham med frygt og bæven. | 15 And his inward affection is more abundant toward you, whilst he remembereth the obedience of you all, how with fear and trembling ye received him. |
| 16 Jeg er glad for, at jeg kan stole på jer i ét og alt. | 16 Jeg glæder mig over, at jeg i et og alt kan stole på jer. | 16 I rejoice therefore that I have confidence in you in all things. |