Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Krønikebog 14

1992

1931

King James Version

1 Abija lagde sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham i Davidsbyen, og hans søn Asa blev konge efter ham. På hans tid havde landet ro i ti ar. 1 Så lagde Abija sig til hvile hos sine fædre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans søn Asa blev konge i hans sted. På hans tid havde landet fred i ti år. 1 So Abijah slept with his fathers, and they buried him in the city of David: and Asa his son reigned in his stead. In his days the land was quiet ten years.
2 Asa gjorde, hvad der var godt og ret i Herren hans Guds øjne. 2 Asa gjorde, hvad der var godt og ret i Herren hans Guds øjne. 2 And Asa did that which was good and right in the eyes of the LORD his God:
3 Han fjernede de fremmede altre og offerhøjene, knuste stenstøtterne og huggede Ashera-pælene om.3 Han fjernede de fremmede altre og offerhøjene, sønderbrød stenstøtterne og omhuggede Asjerastøtterne 3 For he took away the altars of the strange gods, and the high places, and brake down the images, and cut down the groves:
4 Han sagde til judæerne, at de skulle søge Her ren, deres fædres Gud, og holde loven og budene. 4 Og bød judæerne søge Herren, deres fædres Gud, og holde loven og budet, 4 And commanded Judah to seek the LORD God of their fathers, and to do the law and the commandment.
5 Han fjernede offerhøjene og røgelsesaltrene fra alle Judas byer, og riget havde ro under ham. 5 og han fjernede offerhøjene og solstøtterne fra alle Judas byer, og landet havde fred, så længe han levede. 5 Also he took away out of all the cities of Judah the high places and the images: and the kingdom was quiet before him.
6 Han byggede fæstningsbyer i Juda, for landet havde ro; der var ingen, der gik i krig mod ham i de år, for Herren havde skaffet ham fred. 6 Han byggede fæstninger i Juda, thi landet havde fred, og han havde ingen krig i de år, thi Herren lod ham have ro. 6 And he built fenced cities in Judah: for the land had rest, and he had no war in those years; because the LORD had given him rest.
7 Han sagde til judæerne: "Lad os befæste disse byer og omgive dem med mure og tårne, med port og slå, mens vi endnu er herrer i landet, fordi vi har søgt Herren vor Gud; vi har søgt, og han har skaffet os fred til alle sider." Så gav de sig til at bygge, og de havde lykken med sig. 7 Han sagde da til judæerne: »Lad os befæste disse byer og omgive dem med mure ogtårne, porte og portslåer, medens vi endnu har landet i vor magt, thi vi har søgt Herren vor Gud; vi har søgt ham, og han har ladet os have ro til alle sider!« Så byggede de, og lykken stod dem bi. 7 Therefore he said unto Judah, Let us build these cities, and make about them walls, and towers, gates, and bars, while the land is yet before us; because we have sought the LORD our God, we have sought him, and he hath given us rest on every side. So they built and prospered.
8 Asa havde en hær på tre hundrede tusind judæere, der bar langskjolde og lanser, og to hundrede og firs tusind benjaminitter, der bar rundskjolde og spændte bue; alle var erfarne krigere. 8 Asa havde en hær, af Juda 300.000 væbnet med skjold og spyd, og af Benjamin 280.000, der har småskjolde og spændte buer, alle sammen dygtige krigere. 8 And Asa had an army of men that bare targets and spears, out of Judah three hundred thousand; and out of Benjamin, that bare shields and drew bows, two hundred and fourscore thousand: all these were mighty men of valour.
9 Men nubieren Zera rykkede ud mod dem med en hær på en million mand og tre hundrede vogne. 9 Men kusjiten Zera drog ud imod dem med en hær på 1.000.000 mand og 300 stridsvogne. Da han havde nået Maresja, 9 And there came out against them Zerah the Ethiopian with an host of a thousand thousand, and three hundred chariots; and came unto Mareshah.
10 Da han var nået til Maresha, rykkede Asa ud mod ham, og de stillede op til kamp i Sefata-dalen ved Maresha.10 rykkede Asa ud imod ham, og de stillede sig op til kamp i Zefatadalen ved Maresja. 10 Then Asa went out against him, and they set the battle in array in the valley of Zephathah at Mareshah.
11 Asa råbte til Herren sin Gud og sagde: "Herre, for dig er der ingen forskel på at hjælpe den, der har stor styrke, og den, der ingen har. Hjælp os, Herre vor Gud, for dig støtter vi os til, og i dit navn er vi draget mod denne hær. Herre, du er vor Gud; over for dig formår intet menneske noget." 11 Da råbte Asa til Herren sin Gud: »Herre, hos dig er der ingen forskel på at hjælpe den, der har megen kraft, og den, der ingen har; hjælp os, herre vor Gud, thi til dig støtter vi os, og i dit navn er vi draget mod denne menneskemængde, herre, du er vor Gud, mod dig kan intet menneske holde stand.« 11 And Asa cried unto the LORD his God, and said, LORD, it is nothing with thee to help, whether with many, or with them that have no power: help us, O LORD our God; for we rest on thee, and in thy name we go against this multitude. O LORD, thou art our God; let not man prevail against thee.
12 Da slog Herren nubierne i kampen mod Asa og Juda, og nubierne flygtede. 12 Da slog Herren kusjiterne foran Asa og judæerne, og kusjiterne tog flugten. 12 So the LORD smote the Ethiopians before Asa, and before Judah; and the Ethiopians fled.
13 Asa og de folk, han havde med sig, forfulgte dem til Gerar, og nubierne faldt til sidste mand, for de blev knust af Herren og hans hær, og judæerne tog et meget stort bytte. 13 Asa og hans folk forfulgte dem til Gerar, og alle kusjiterne faldt, ingen reddede livet, thi de knustes foran Herren og hans hær. Judæerne gjorde et umådeligt bytte 13 And Asa and the people that were with him pursued them unto Gerar: and the Ethiopians were overthrown, that they could not recover themselves; for they were destroyed before the LORD, and before his host; and they carried away very much spoil.
14 De indtog alle byerne omkring Gerar, for Herrens rædsel var kommet over dem, og de plyndrede allebyerne, for der var stort bytte i dem. 14 Og indtog alle byerne i omegnen af Gerar, thi en Herrens rædsel var kommet over dem, og de plyndrede alle byerne, thi der var et stort bytte i dem; 14 And they smote all the cities round about Gerar; for the fear of the LORD came upon them: and they spoiled all the cities; for there was exceeding much spoil in them.
15 Også teltene til kvæget erobrede de, og de tog mange får og kameler med sig. Så vendte de tilbage til Jerusalem. 15 også indtog de teltene til kvæget og slæbte en mængde småkvæg og kameler med sig; så vendte de tilbage til Jerusalem. 15 They smote also the tents of cattle, and carried away sheep and camels in abundance, and returned to Jerusalem.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel