Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Krønikebog 18

1992

1931

King James Version

1 Da Joshafat havde vundet stor rigdom og ære, bragte han sig i familie med Akab. 1 Da Josafat havde vundet stor rigdom og hæder, besvogrede han sig med Akab. 1 Now Jehoshaphat had riches and honour in abundance, and joined affinity with Ahab.
2 Efter nogle års forløb kom han ned til Akab i Samaria. Akab slagtede en mængde får og køer til ham og til de folk, han havde med, og han overtalte ham til at drage op mod Ramot i Gilead. 2 Efter nogle års forløb drog han ned til Akab i Samaria, og Akab lod slagte en mængde småkvæg og hornkvæg til ham og folkene, han havde med sig; og så overtalte han ham til at drage op mod Ramot i Gilead. 2 And after certain years he went down to Ahab to Samaria. And Ahab killed sheep and oxen for him in abundance, and for the people that he had with him, and persuaded him to go up with him to Ramothgilead.
3 Israels konge Akab sagde til Judas konge Joshafat: "Vil dugå med mig mod Ramot i Gilead.?" Han svarede: "Jeg gør som du, mine folk som dine folk, jeg går med dig i krig." 3 Kong Akab af Israel sagde nemlig til kong Josafat af Juda: »Vil du drage med mig mod Ramot i Gilead?« Han svarede ham: »Jeg som du, mit folk Somdit, jeg går med i krigen.« 3 And Ahab king of Israel said unto Jehoshaphat king of Judah, Wilt thou go with me to Ramothgilead? And he answered him, I am as thou art, and my people as thy people; and we will be with thee in the war.
4 Men Joshafat sagde til Israels konge: "Søg først råd hos Herren!" 4 Josafat sagde fremdeles til Israels konge: »Spørg dog først om, hvad Herren siger!« 4 And Jehoshaphat said unto the king of Israel, Inquire, I pray thee, at the word of the LORD to day.
5 Så samlede Israels konge profeterne, fire hundrede mand, og spurgte dem: "Skal vi gå i krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være ?" De svarede: "Gå imod den! Gud vil give den i kongens hånd." 5 Da lod Israels konge profeterne kalde sammen, 400 mand, og spurgte dem: »Skal jeg drage i krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?« De svarede: »Drag derop, så vil Gud give det i kongens hånd!« 5 Therefore the king of Israel gathered together of prophets four hundred men, and said unto them, Shall we go to Ramothgilead to battle, or shall I forbear? And they said, Go up; for God will deliver it into the king's hand.
6 Joshafat spurgte: "Er her ikke nogen anden af Herrens profeter, vi kan søge råd hos?" 6 Men Josafat spurgte: »Er her ikke endnu en af Herrens profeter, vi kan spørge?« 6 But Jehoshaphat said, Is there not here a prophet of the LORD besides, that we might inquire of him?
7 og Israels konge svarede: "Jo, der er endnu en, hos hvem man kan søge råd fra Herren. Men jeg hader ham, for han profeterermig ikke noget godt, men altid noget ondt. Det er Mika, Jimlas søn." Men Joshafat sagde: "Sådan må kongen ikke sige!" 7 Israels konge svarede: »Her er endnu en mand, ved hvem vi kan rådspørge Herren; men jeg hader ham, fordi han aldrig spår mig godt, men altid ondt; det er Mika, Jimlas søn.« Men Josafat sagde: »Således må kongen ikke tale!« 7 And the king of Israel said unto Jehoshaphat, There is yet one man, by whom we may inquire of the LORD: but I hate him; for he never prophesied good unto me, but always evil: the same is Micaiah the son of Imla. And Jehoshaphat said, Let not the king say so.
8 Israels konge kaldte så på en hofmand og sagde: "Få hurtigt fat på Mika, Jimlas søn!" 8 Da kaldte Israels konge på en hofmand og sagde: »Hent hurtigt Mika, Jimlas søn!« 8 And the king of Israel called for one of his officers, and said, Fetch quickly Micaiah the son of Imla.
9 Israels konge og Judas konge Joshafat sad nu, iført deres kapper, på hver sin trone; de sad på tærskepladsen ved Samarias byport, og alle profeterne profeterede foran dem. 9 Imidlertid sad Israels konge og kong Josafat af Juda, iført deres skrud, hver på sin trone i Samarias portåbning, og alle profeterne spåede foran dem. 9 And the king of Israel and Jehoshaphat king of Judah sat either of them on his throne, clothed in their robes, and they sat in a void place at the entering in of the gate of Samaria; and all the prophets prophesied before them.
10 Sidkija, Kena'anas søn, havde lavet sig horn af jern og sagde: "Dette siger Herren: Med disse skal du stange aramæerne, til du har gjort det af med dem." 10 Da lavede Zidkija, kena'anas søn, sig horn af jern og sagde: »Så siger Herren: med sådanne skal du støde aramæerne ned, til de er tilintetgjot!« 10 And Zedekiah the son of Chenaanah had made him horns of iron, and said, Thus saith the LORD, With these thou shalt push Syria until they be consumed.
11 Alle de andre profeter profeterede ligesådan: "Drag op mod Ramot i Gilead, og du får lykken med dig! Herren vil give byen i kongens hånd." 11 Og alle profeterne spåede det samme og sagde: »Drag op mod Ramot i Gilead, så skal lykken følge dig, og Herren vil give det i kongens hånd!« 11 And all the prophets prophesied so, saying, Go up to Ramothgilead, and prosper: for the LORD shall deliver it into the hand of the king.
12 Budet, som var gået hen efter Mika, sagde til ham: "Hør her! Da profeternes ord enstemmigt er til gavn for kongen, så lad dit ord være som deres og giv et godt svar." 12 Men budet der var gået efter Mika, sagde til ham: »Se, profeterne har alle som een givet kongen gunstigt svar. Tal du nu som de og giv gunstigt svar!« 12 And the messenger that went to call Micaiah spake to him, saying, Behold, the words of the prophets declare good to the king with one assent; let thy word therefore, I pray thee, be like one of theirs, and speak thou good.
13 Men Mika sagde: "Så sandt Herren lever: Kun hvad min Gud siger, vil jeg tale." 13 Men Mika svarede: »Så sandt Herren lever: hvad min Gud siger, det vil jeg tale!« 13 And Micaiah said, As the LORD liveth, even what my God saith, that will I speak.
14 Da han nu var kommet til kongen, sagde kongen til ham: "Mika, skal vi gå i krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?" Han svarede: "Gå imod den, og I får lykken med jer! De skal gives i jeres hånd." 14 Da han kom til kongen, spurgte denne ham: »Mika, skal vi drage i krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?« Da svarede han: »Drag derop, så skal lykken følge eder, og de skal gives i eders hånd!« 14 And when he was come to the king, the king said unto him, Micaiah, shall we go to Ramothgilead to battle, or shall I forbear? And he said, Go ye up, and prosper, and they shall be delivered into your hand.
15 Men kongen sagde til ham: "Hvor mange gange skal jeg besværge dig, at du ikke siger mig andet end sandheden i Herrens nav?" 15 Men kongen sagde til ham: »Hvor mange gange skal jeg besværge dig, at du ikke siger mig andet end sandheden i Herrens navn?« 15 And the king said to him, How many times shall I adjure thee that thou say nothing but the truth to me in the name of the LORD?
16 Da sagde Mika: "Jeg så hele Israel spredt på-bjergene som får uden hyrde, og Herren sagde: De har ingen herre, lad dem alle vende hjem i fred."16 Da sagde han: »Jeg så hele Israel spredt på bjergene som en hjord uden hyrde; og Herren sagde: De folk har ingen herre, lad dem vende tilbage i fred, hver til sit!« 16 Then he said, I did see all Israel scattered upon the mountains, as sheep that have no shepherd: and the LORD said, These have no master; let them return therefore every man to his house in peace.
17 Israels konge sagde da til Joshafat: "Var det ikke det, jeg sagde til dig! Han profeterer mig ikke noget godt, kun noget ondt." 17 Israels konge sagde da til Josafat: »Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spår mig godt, men kun ondt!« 17 And the king of Israel said to Jehoshaphat, Did I not tell thee that he would not prophesy good unto me, but evil?
18 Men Mika sagde: "Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sidde på sin trone, og hele himlens hær stod ved hans højre og hans venstre side. 18 Da sagde Mika: »Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sidde på sin trone og hele himmelens hær stå til højre og venstre for ham; 18 Again he said, Therefore hear the word of the LORD; I saw the LORD sitting upon his throne, and all the host of heaven standing on his right hand and on his left.
19 Herren spurgte: Hvem vil lokke Israels konge Akab, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? Nu råbte den ene ét, den anden noget andet. 19 og Herren sagde: hvem vil dåre kong Akab af Israel, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu et, en anden et andet; 19 And the LORD said, Who shall entice Ahab king of Israel, that he may go up and fall at Ramothgilead? And one spake saying after this manner, and another saying after that manner.
20 Men så trådte en ånd frem, stillede sig foran Herren og sagde: Jeg vil lokke ham! 20 men så trådte en ånd frem og stillede sig foran Herren og sagde: jeg vil dåre ham! Herren spurgte ham: hvorledes? 20 Then there came out a spirit, and stood before the LORD, and said, I will entice him. And the LORD said unto him, Wherewith?
21 Da Herren spurgte ham hvordan, svarede han: Jeg vil gå ud og blive en løgneånd i munden på alle hans profeter. Herren sagde: Du er i stand til at lokke ham, gå ud og gør det! 21 Han svarede: Jeg vil gå hen og blive en løgnens ånd i alle hans profeters mund! Da sagde Herren: ja, du kan dåre ham; gå hen og gør det! 21 And he said, I will go out, and be a lying spirit in the mouth of all his prophets. And the LORD said, Thou shalt entice him, and thou shalt also prevail: go out, and do even so.
22 Altså er det en løgneånd, Herren har lagt i munden på dine profeter her, for Herren truer dig med ulykke." 22 Se, således har Herren lagt en løgnens ånd i disse dine profeters mund, thi Herren har ondt i sinde imod dig!« 22 Now therefore, behold, the LORD hath put a lying spirit in the mouth of these thy prophets, and the LORD hath spoken evil against thee.
23 Men nu trådte Sidkija, Kena'anas søn, frem, slog Mika på kinden og sagde: "På hvilken måde skulle Herrens ånd have forladt mig for at tale gennem dig?" 23 Da trådte Zidkija, Kena'anas søn, frem og slog Mika på kinden og sagde: »Ad hvilken vej skulle Herrens Ånd have forladt mig for at tale til dig?« 23 Then Zedekiah the son of Chenaanah came near, and smote Micaiah upon the cheek, and said, Which way went the Spirit of the LORD from me to speak unto thee?
24 Mika svarede: "Det skal du få at se, den dag du går ind i det inderste rum for at skjule dig!" 24 Men Mika sagde: »Det skal du få at see, den dag du flygter fra kammer til kammer for at skjule dig!« 24 And Micaiah said, Behold, thou shalt see on that day when thou shalt go into an inner chamber to hide thyself.
25 Men Israels konge sagde: "Grib Mika og bring ham til byens kommandant, Amon, og til kongesønnen Joash 25 Så sagde Israels konge: »Tag Mika og bring ham til Amon, byens øverste, og kongesønnen Joasj 25 Then the king of Israel said, Take ye Micaiah, and carry him back to Amon the governor of the city, and to Joash the king's son;
26 og sig: Dette siger kongen: Kast denne mand i fængsel, og sæt ham på vand og brød, til jeg vender uskadt tilbage." 26 Og sig: Således siger kongen: Kast denne mand i fængsel og sæt ham på trængselsbrød og trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!« 26 And say, Thus saith the king, Put this fellow in the prison, and feed him with bread of affliction and with water of affliction, until I return in peace.
27 Da sagde Mika: "Hvis du virkelig vender uskadt tilbage, er det ikke Herren, der har talt ved mig." ? Og han sagde: "Hør, alle folkeslag!" 27 Men Mika sagde: »Kommer du uskadt tilbage, så har Herren ikke talet ved mig!« Og han sagde: »Hør, alle I folkeslag« l!« 27 And Micaiah said, If thou certainly return in peace, then hath not the LORD spoken by me. And he said, Hearken, all ye people.
28 Så drog Israels konge og Judas konge Joshafat op mod Ramot i Gilead. 28 Så drog Israels konge og kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead. 28 So the king of Israel and Jehoshaphat the king of Judah went up to Ramothgilead.
29 Israels konge sagde til Joshafat "Jeg vil gøre mig ukendelig, før jeg går ud i kampen; behold du dine egne klæder på." Så gjorde Israels konge sig ukendelig, og de gik i kamp. 29 Og Israels konge sagde til Josafat: »Jeg vil forklæde mig, før jeg drager i kampen; men tag du dine egne klæder på!« Og Israels konge forklædte sig, og så drog de i kampen. 29 And the king of Israel said unto Jehoshaphat, I will disguise myself, and will go to the battle; but put thou on thy robes. So the king of Israel disguised himself; and they went to the battle.
30 Arams konge havde imidlertid givet sine vognkommandanter befaling til ikke at angribe hvem som helst, men kun Israels konge. Da nu vognkommandanterne så Joshafat, sagde de: "Det må være Israels konge!" 30 Men Arams konge havde ffivet sine vognstyrere den befaling: »I må ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels konge alene.« 30 Now the king of Syria had commanded the captains of the chariots that were with him, saying, Fight ye not with small or great, save only with the king of Israel.
31 Og de vendte sig mod ham for at gå til angreb på ham. Men da Joshafat råbte om hjælp, hjalp Herren ham; Gud lokkede dem væk fra ham. 31 Da nu vognstyrerne fik øje på Josafat, tænkte de: »Det er sikkert Israels konge!« Og de rettede deres angreb mod ham fra alle sider. Da gav Josafat sig til at, råbe, og Herren frelste ham, idet Gud lokkede dem bort fra ham; 31 And it came to pass, when the captains of the chariots saw Jehoshaphat, that they said, It is the king of Israel. Therefore they compassed about him to fight: but Jehoshaphat cried out, and the LORD helped him; and God moved them to depart from him.
32 Da vognkommandanterne forstod, at det ikke var Israels konge, trak de sig tilbage. 32 og da vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels konge, trak de sig bort fra ham. 32 For it came to pass, that, when the captains of the chariots perceived that it was not the king of Israel, they turned back again from pursuing him.
33 Men en mand skød sin bue af på lykke og fromme og ramte Israels konge mellem pladerne og brystpanseret. Kongen sagde da til vognstyreren: "Vend om og bring mig ud af slagrækken, for jeg er såret!" 33 Men en mand, der skød en pil af på lykke og fromme, ramte Israels konge mellem remmene og brynjen. Da sagde han til sin vognstyrer: »Vend og før mig ud af slaget, thi jeg er såret!« 33 And a certain man drew a bow at a venture, and smote the king of Israel between the joints of the harness: therefore he said to his chariot man, Turn thine hand, that thou mayest carry me out of the host; for I am wounded.
34 Selv om kampen blev voldsommere og voldsommere den dag, holdt Israels konge sig oprejst på sin vogn over for aramæerne indtil aften. Så døde han, ved den tid solen går ned. 34 Men kampen blev hårdere og hårdere den dag, og Israels konge holdt sig oprejst i sin vogn over for aramæerne til aften; men da solen gik ned, døde han. 34 And the battle increased that day: howbeit the king of Israel stayed himself up in his chariot against the Syrians until the even: and about the time of the sun going down he died.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel