Anden Krønikebog 20 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Siden hen gik moabitterne og ammonitterne fulgt af nogle af me'unitterne i krig mod Joshafat. | 1 Siden hændte det sig, at moabiterne og ammoniterne sammen med folk fra Maon drog i krig mod Josafat. | 1 It came to pass after this also, that the children of Moab, and the children of Ammon, and with them other beside the Ammonites, came against Jehoshaphat to battle. |
| 2 Der kom nogle og fortalte Joshafat: "En stor hær er på vej mod dig fra egnen på den anden side af havet, fra Edom. De er allerede i Haseson?Tamar." ? Det er det samme som En?Gedi. | 2 Og man kom og bragte Josafat den efterretning: »En vældig menneskemængde rykker frem imod dig fra egnene binsides havet), fra Edom, og de står allerede i Hazazon-Tamar (det er En-Gedi)!« | 2 Then there came some that told Jehoshaphat, saying, There cometh a great multitude against thee from beyond the sea on this side Syria; and, behold, they be in Hazazontamar, which is Engedi. |
| 3 Da blev Joshafat bange; han vendte sig til Herren for at søge ham, og han udråbte en faste over hele Juda. | 3 Da grebes Josafat af frygt, og han vendte sig til Herren og søgte ham og lod en faste udråbe i hele Juda. | 3 And Jehoshaphat feared, and set himself to seek the LORD, and proclaimed a fast throughout all Judah. |
| 4 Judæerne samledes for at søge hjælp hos Herren; fra alle Judas byer kom de for at søge Herren. | 4 Så samledes judæerne for at søge hjælp hos Herren; også fra alle Judas byer kom de for at søge Herren. | 4 And Judah gathered themselves together, to ask help of the LORD: even out of all the cities of Judah they came to seek the LORD. |
| 5 Joshafat trådte frem i Judas og Jerusalems forsamling i Herrens tempel foran den ny forgård | 5 Men Josafat trådte frem i Judas og Jerusalems forsamling i Herrens hus foran den nye forgård | 5 And Jehoshaphat stood in the congregation of Judah and Jerusalem, in the house of the LORD, before the new court, |
| 6 og sagde: "Herre, vore fædres Gud, du er Gud i himlen, du hersker over alle folkenes kongeriger, i din hånd er kraft og styrke; ingen kan holde stand mod dig. | 6 Og sagde: »Herre, vore fædres Gud! Er du ikke Gud i himmelen, er det ikke dig, der hersker over alle hedningerigerne? I din hånd er kraft og styrke, og mod dig kan ingen holde stand! | 6 And said, O LORD God of our fathers, art not thou God in heaven? and rulest not thou over all the kingdoms of the heathen? and in thine hand is there not power and might, so that none is able to withstand thee? |
| 7 Du, vor Gud, har drevet dette lands indbyggere bort foran dit folk Israel, og du har givet det til din ven Abrahams efterkommere til evig tid. | 7 Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette lands indbyggere bort foran dit folk Israel og gav din ven Abrahams efterkommere det for evigt? | 7 Art not thou our God, who didst drive out the inhabitants of this land before thy people Israel, and gavest it to the seed of Abraham thy friend for ever? |
| 8 Dér slog de sig ned og byggede dig en helligdom for dit navn; de sagde: | 8 Og de bosatte sig der og byggede dig der en helligdom for dit navn, idet de sagde: | 8 And they dwelt therein, and have built thee a sanctuary therein for thy name, saying, |
| 9 Hvis vi bliver ramt af ulykke, sværd, straffedom, pest eller sult, vil vi stille os foran dette hus og for dit ansigt, for dit navn er i dette hus. Vi vil råbe til dig i vores nød, og du vil høre os og frelse os. | 9 Hvis ulykke rammer os, sværd, straffedom, pest eller hungersnød, vil vi træde frem foran dette hus og for dit åsyn, thi dit navn bor i dette hus, og råbe til dig om hjælp i vor nød, og du vil høre det og frelse os! | 9 If, when evil cometh upon us, as the sword, judgment, or pestilence, or famine, we stand before this house, and in thy presence, (for thy name is in this house,) and cry unto thee in our affliction, then thou wilt hear and help. |
| 10 Se nu ammonitterne og moabitterne og dem fra Se'irs-bjerge; du tillod ikke israelitterne at komme ind i deres land, dengang de kom fra Egypten, og de holdt sig fra dem og udryddede dem ikke. | 10 Se nu, hvorledes ammoniterne og moabiterne og de fra Se'irs bjerge, hvem du ikke tillod israeliterne at angribe, da de kom fra Ægypten, tværtimod holdt de sig tilbage fra dem og tilintetgjorde dem ikke, | 10 And now, behold, the children of Ammon and Moab and mount Seir, whom thou wouldest not let Israel invade, when they came out of the land of Egypt, but they turned from them, and destroyed them not; |
| 11 Se, hvordan de gengælder os! De kommer for at fordrive os fra din ejendom, som du har givet os i eje. | 11 se nu, hvorledes de gengælder os det med at komme for at drive os bort fra din ejendom, som du gav os i eje! | 11 Behold, I say, how they reward us, to come to cast us out of thy possession, which thou hast given us to inherit. |
| 12 Vor Gud, fæld dom over dem, for vi står afmægtige over for denne store hær, som kommer imod os. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre,men vores øjne er rettet mod dig." | 12 Vor Gud, vil du ikke holde dom over dem? Thi vi er afmægtige over for denne vældige menneskemængde, som kommer over os; vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vore øjne er vendt til dig!« | 12 O our God, wilt thou not judge them? for we have no might against this great company that cometh against us; neither know we what to do: but our eyes are upon thee. |
| 13 Alle judæerne stod for Herrens ansigt, også deres kvinder og børn, store og små. | 13 Medens nu alle judæerne stod for Herrens åsyn med deres familier, kvinder og børn, | 13 And all Judah stood before the LORD, with their little ones, their wives, and their children. |
| 14 Midt i forsamlingen kom Herrens ånd over levitten Jahaziel, søn af Zekarja, søn af Benaja, søn af Je'iel, søn af Mattanja, en af Asaf?sønnerne, | 14 kom Herrens Ånd midt i forsamlingen over leviten Jahaziel, en søn af Zekarja, en søn af Benaja, en søn af je'iel, en søn af mattanja, af Asafs sønner, | 14 Then upon Jahaziel the son of Zechariah, the son of Benaiah, the son of Jeiel, the son of Mattaniah, a Levite of the sons of Asaph, came the Spirit of the LORD in the midst of the congregation; |
| 15 og han sagde: "Lyt, alle judæere, Jerusalems indbyggere og kong Joshafat! Dette siger Herren til jer: Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme af denne store hær, for det er ikke jeres kamp, men Guds. | 15 og han sagde: »Lyt til, alle I judæere, Jerusalems indbyggere og kong Josafat! Så siger Herren til eder: frygt ikke og forfærdes ikke for denne vældige menneskemængde, thi kampen er ikke eders, men Guds! | 15 And he said, Hearken ye, all Judah, and ye inhabitants of Jerusalem, and thou king Jehoshaphat, Thus saith the LORD unto you, Be not afraid nor dismayed by reason of this great multitude; for the battle is not yours, but God's. |
| 16 Drag ned mod de i morgen! De kommer ad vejen op til ha?Sis, og I vil møde dem ved enden af-dalen øst for Jeruels ørken. | 16 Drag i morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad vejen ved hazziz, og l vil træffe dem ved enden af dalen østen for Jeruels ørken. | 16 To morrow go ye down against them: behold, they come up by the cliff of Ziz; and ye shall find them at the end of the brook, before the wilderness of Jeruel. |
| 17 Men alligevel er det ikke jer, der skal kæmpe; I skal blot stille jer op og blive stående, så vil I se Herren frelse jer, Juda og Jerusalem. Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme! Ryk ud imod dem i morgen, Herren vil være med jer." | 17 Det er ikke eder, der skal kæmpe her; stil eder op og bliv stående, så skal I se, hvorledes Herren frelser eder, I judæere og Jerusalems indbyggere! Frygt ikke og forfærdes ikke, men drag i morgen imod dem, og herrenvil være med eder!« | 17 Ye shall not need to fight in this battle: set yourselves, stand ye still, and see the salvation of the LORD with you, O Judah and Jerusalem: fear not, nor be dismayed; to morrow go out against them: for the LORD will be with you. |
| 18 Da bøjede Joshafat sig mod jorden, og alle judæerne og Jerusalems indbyggere faldt ned for Herren og tilbad ham. | 18 Da bøjede Josafat sig med ansigtet til jorden, og alle judæerne og Jerusalems indbyggere faldt ned for Herren og tilbad ham; | 18 And Jehoshaphat bowed his head with his face to the ground: and all Judah and the inhabitants of Jerusalem fell before the LORD, worshipping the LORD. |
| 19 De levitter, der hørte til kehatitterne og koraitterne, rejste sig og lov priste Herren, Israels Gud, med vældig røst. | 19 men leviterne af keh'atiternes og Koraiternes sønner stod op for at lovprise Herren, Israels Gud, med vældig røst. | 19 And the Levites, of the children of the Kohathites, and of the children of the Korhites, stood up to praise the LORD God of Israel with a loud voice on high. |
| 20 Næste morgen drog de ud til Tekoas ørken. Da de drog ud, stod Joshafat frem og sagde: "Hør mig, judæere og Jerusalems indbyggere! Hold fast ved Herren jeres Gud, så vil han holde fast ved jer; hold fast ved hans profeter, så vil I have lykken med jer." | 20 Tidligt næste morgen drog de ud til tekoas ørken; og medens de drog ud, stod Josafat og sagde: »Hør mig, I judæere og Jerusalems indbyggere! Tro på Herren eders Gud, og l skal blive boende, tro på hans profeter, og lykken skal følge eder!« | 20 And they rose early in the morning, and went forth into the wilderness of Tekoa: and as they went forth, Jehoshaphat stood and said, Hear me, O Judah, and ye inhabitants of Jerusalem; Believe in the LORD your God, so shall ye be established; believe his prophets, so shall ye prosper. |
| 21 Derpå rådførte han sig med folket, og så opstillede han sangere, der skulle lovprise Herren i hans hellige majestæt, mens de gik ud i spidsen for krigerne syngende: "Tak Herren, hans trofast hed varer til evig tid!" | 21 Og efter at have rådført sig med folket opstillede han sangere til med ordene »Lov Herren, thi hans miskundhed varer evindelig!« at lovprise Herren i helligt skrud, medens de drog frem foran de væbnede. | 21 And when he had consulted with the people, he appointed singers unto the LORD, and that should praise the beauty of holiness, as they went out before the army, and to say, Praise the LORD; for his mercy endureth for ever. |
| 22 I det øjeblik de satte i med jubelråb og lovsang, lod Herren et baghold angribe ammonitterne, moabitterne og dem fra Se'irs-bjerge, som rykkede frem mod judæerne, og de blev slået. | 22 Og i samme stund de begyndte med jubelråb og lovsang, lod Herren et baghold komme over ammoniterne, moabiterne og dem fra se'irs bjerge, der rykkede frem mod Juda, så de blev slået. | 22 And when they began to sing and to praise, the LORD set ambushments against the children of Ammon, Moab, and mount Seir, which were come against Judah; and they were smitten. |
| 23 Så vendte ammonitterne og moabit terne sig mod dem, der boede i Se'irs-bjerge, lagde band på dem og udryddede dem. Så snart de havde gjort det af med dem, der boede i Se'ir, gav de sig til at udrydde hinanden. | 23 Ammoniterne og moabiterne angreb dem, der boede i Se'irs bjerge, og lagde band på dem og tilintetgjorde dem, og da de var færdige med dem fra se'ir, gav de sig til at udrydde hverandre. | 23 For the children of Ammon and Moab stood up against the inhabitants of mount Seir, utterly to slay and destroy them: and when they had made an end of the inhabitants of Seir, every one helped to destroy another. |
| 24 Da judæerne kom til det sted, hvorfra man kunne holde udkig over ørkenen, og vendte blikket mod hæren, så de ligene ligge på jorden; der var ingen overlevende. | 24 Da så judæerne kom op på varden, hvorfra man ser ud over ørkenen, og vendte blikket mod menneskemængden, se, da lå deres døde kroppe på jorden, ingen var undsluppet. | 24 And when Judah came toward the watch tower in the wilderness, they looked unto the multitude, and, behold, they were dead bodies fallen to the earth, and none escaped. |
| 25 Da gik Joshafat og hans folk hen for at røve og plyndre, og de fandt en mængde kvæg, gods, klæder og kostbare ting. De tilranede sig så meget, at de ikke kunne bære det; i tre dage røvede og plyndrede de, så meget var der. | 25 Så kom Josafat og hans folk hen for at udplyndre dem, og de fandt en mængde kvæg, gods, klæder og kostbare ting. De røvede så meget, at de ikke kunne slæbe det bort, og brugte tre dage til at plyndre; så meget var der. | 25 And when Jehoshaphat and his people came to take away the spoil of them, they found among them in abundance both riches with the dead bodies, and precious jewels, which they stripped off for themselves, more than they could carry away: and they were three days in gathering of the spoil, it was so much. |
| 26 Den fjerde dag samledes de i Beraka-dalen. Dér priste de Herren; derfor kaldte de stedet Beraka-dalen, og det hedder det den dag i dag. | 26 Den fjerde dag samledes de i berakadalen, thi der lovpriste de Herren, og derfor kaldte man stedet berakadalen, som det hedder den dag i dag. | 26 And on the fourth day they assembled themselves in the valley of Berachah; for there they blessed the LORD: therefore the name of the same place was called, The valley of Berachah, unto this day. |
| 27 Med Joshafat i spidsen vendte alle judæerne og Jerusalems indbyggere tilbage til Jerusalem under festglæde, for Herren havde bragt dem glæde over deres fjender. | 27 Derpå vendte alle folkene fra Juda og Jerusalem med Josafat i spidsen om og drog tilbage til Jerusalem med glæde, thi Herren havde bragt dem glæde over deres fjender; | 27 Then they returned, every man of Judah and Jerusalem, and Jehoshaphat in the forefront of them, to go again to Jerusalem with joy; for the LORD had made them to rejoice over their enemies. |
| 28 Med harper og citere og trompeter kom de til Jerusalem, til Herrens tempel. | 28 og med harper, citre og trompeter kom de lil Jerusalem, til Herrens hus. | 28 And they came to Jerusalem with psalteries and harps and trumpets unto the house of the LORD. |
| 29 Og Guds rædsel kom over alle riger og lande, da de hørte, at Herren havde ført krig mod Israels fjender. | 29 Men en Guds rædsel kom over alle lande og riger, da de hørte, at Herren havde kæmpet mod Israels fjender. | 29 And the fear of God was on all the kingdoms of those countries, when they had heard that the LORD fought against the enemies of Israel. |
| 30 Så havde Joshafats rige ro, og hans Gud skaffede ham fred til alle sider. | 30 Således fik Josafats rige fred, og hans Gud skaffede ham ro til alle sider. | 30 So the realm of Jehoshaphat was quiet: for his God gave him rest round about. |
| 31 Joshafat var konge over Juda; han var femogtredive år, da han blev konge, og han regerede femogtyve år i Jerusalem. Hans mor hed Azuba og var datter af Shilki. | 31 Josafat var fem og tredive år gammel, da han blev konge over Juda, og han herskede fem og tyve år i Jerusalem. Hans moder hed Azuba og var datter af Sjilhi. | 31 And Jehoshaphat reigned over Judah: he was thirty and five years old when he began to reign, and he reigned twenty and five years in Jerusalem. And his mother's name was Azubah the daughter of Shilhi. |
| 32 Han fulgte i sin far Asas spor og veg ikke fra dem, men gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne. | 32 Han vandrede i sin fader Asas spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne. | 32 And he walked in the way of Asa his father, and departed not from it, doing that which was right in the sight of the LORD. |
| 33 Men offerhøjene forsvandt ikke. Folket holdt stadig ikke af hjertet fast ved deres fædres Gud. | 33 Kun blev offerhøjene ikke fjernet, og folket vendte endnu ikke hjertet til deres fædres Gud. | 33 Howbeit the high places were not taken away: for as yet the people had not prepared their hearts unto the God of their fathers. |
| 34 Hvad der ellers er at fortælle om Joshafat, står fra først til sidst i Hananis søn Jehus Krønike, som er optaget i Israels Kongers Bog. | 34 Hvad der ellers er at fortælle om Josafaf fra først til sidst, står jo optegnet i Jehus, Hananis søns, krønike, som er optaget i bogen om Israels konger. | 34 Now the rest of the acts of Jehoshaphat, first and last, behold, they are written in the book of Jehu the son of Hanani, who is mentioned in the book of the kings of Israel. |
| 35 Siden hen sluttede Judas konge Joshafat forbund med Israels konge Akazja; det var ham, der handlede ugudeligt. | 35 Senere slog kong Josafat af Juda sig sammen med kong Ahazja af Israel, der var ugudelig i al sin færd; | 35 And after this did Jehoshaphat king of Judah join himself with Ahaziah king of Israel, who did very wickedly: |
| 36 Han blev enig med ham om at bygge skibe, der skulle sejle på Tarshish, og de byggede skibe i Esjongeber. | 36 han slog sig sammen med ham om at bygge skibe, der skulle sejle til Tarsis. De byggede skibe i Ezjongeber. | 36 And he joined himself with him to make ships to go to Tarshish: and they made the ships in Eziongaber. |
| 37 Men Eliezer, søn af Dodavahu fra Maresha, profeterede mod Joshafat: "Fordi du har sluttet forbund med Akazja, vil Herren splitte dit værk." Og skibene forliste og kom aldrig til Tarshish. | 37 Men Eliezer, dodavahus søn, fra Maresja profeterede mod Josafat og sagde: »Fordi du har slået dig sammen med Ahazja, vil Herren gøre dit værk til intet!« Og skibene gik under og nåede ikke Tarsis. | 37 Then Eliezer the son of Dodavah of Mareshah prophesied against Jehoshaphat, saying, Because thou hast joined thyself with Ahaziah, the LORD hath broken thy works. And the ships were broken, that they were not able to go to Tarshish. |