Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Krønikebog 24

1992

1931

King James Version

1 Joash var syv ar, da han blev konge, og han regerede fyrre år i Jerusalem. Hans mor hed Sibja og var fra Be'ersheba. 1 Joas var syv år gammel da han blev konge og han herskede i fyrretyve år i Jerusalem. Hans moder hed Zibja og var fra Be'erSjeba. 1 Joash was seven years old when he began to reign, and he reigned forty years in Jerusalem. His mother's name also was Zibiah of Beersheba.
2 Så længe præsten Jojada levede, gjorde Joash, hvad der var ret i Herrens øjne. 2 Joas gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, så længe præsten Jojada levede. 2 And Joash did that which was right in the sight of the LORD all the days of Jehoiada the priest.
3 Jojada tog to hustruer til ham, og han fik sønner og døtre. 3 Jojada tog ham to hustruer, og han avlede sønner og døtre. 3 And Jehoiada took for him two wives; and he begat sons and daughters.
4 Senere hen besluttede Joash at sætte Herrens tempel i stand. 4 Siden kom Joas i tanker om at udbedre Herrens hus. 4 And it came to pass after this, that Joash was minded to repair the house of the LORD.
5 Han samlede præsterne og levitterne og sagde til dem: "Drag ud i Judas byer, og saml penge ind i hele Israel til at udbedre jeres Guds hus år efter år. Og I må skynde jer at gøre det." Men levitterne skyndte sig ikke. 5 Han samlede derfor præsterne og leviterne og sagde til dem: »Drag ud til Judas byer og saml penge ind i hele Israel til at istandsætte eders Guds hus år efter år; men I må skynde eder!« Leviterne skyndte sig dog ikke. 5 And he gathered together the priests and the Levites, and said to them, Go out unto the cities of Judah, and gather of all Israel money to repair the house of your God from year to year, and see that ye hasten the matter. Howbeit the Levites hastened it not.
6 Så kaldte kongen ypperstepræsten Jojada til sig og sagde til ham: "Hvorfor har du ikke sørget for, at levitterne opkræver den afgift i Juda og Jerusalem, som Herrens tjener Moses og forsamlingen har pålagt israelitterne til Åbenbaringsteltet? 6 Så lod kongen ypperstepræsten Jojada kalde og sagde til ham: »Hvorfor har du ikke holdt øje med, at leviterne i Juda og Jerusalem indsamler den afgift, Herrens tjener Moses pålagde Israels forsamling til vidnesbyrdets telt? 6 And the king called for Jehoiada the chief, and said unto him, Why hast thou not required of the Levites to bring in out of Judah and out of Jerusalem the collection, according to the commandment of Moses the servant of the LORD, and of the congregation of Israel, for the tabernacle of witness?
7 For den ugudelige Atalja og hendes sønner brød ind i Guds hus, og de har endda brugt alle helliggaverne i Herrens tempel til Ba'alerne." 7 Thi den ugudelige Atalja og hendes sønner har ødelagt Guds hus og oven i købet brugt helliggaverne i Herrens hus til ba'alerne.« 7 For the sons of Athaliah, that wicked woman, had broken up the house of God; and also all the dedicated things of the house of the LORD did they bestow upon Baalim.
8 Så befalede kongen, at de skulle lave en kiste og sætte den uden for porten til Herrens tempel. 8 På kongens bud lavede man så en kiste og satte den uden for porten til Herrens hus; 8 And at the king's commandment they made a chest, and set it without at the gate of the house of the LORD.
9 Det blev kundgjort i Juda og Jerusalem, at man skulle bringe den afgift til Herren, som Guds tjener Moses havde pålagt Israel i ørkenen. 9 og det kundgjordes i Juda ogJerusalem, at den afgift, Moses havde pålagt israeliterne i ørkenen, skulle udredes til Herren. 9 And they made a proclamation through Judah and Jerusalem, to bring in to the LORD the collection that Moses the servant of God laid upon Israel in the wilderness.
10 Og alle stormændene og hele folket bragte med glæde afgiften og lagde den i kisten, til den var fuld. 10 Alle øversterne og hele folket bragte da afgiften med glæde og lagde den i kisten, til den var fuld; 10 And all the princes and all the people rejoiced, and brought in, and cast into the chest, until they had made an end.
11 Levitterne bragte kisten til kongens tilsynsmænd, når de så, at der var mange penge; så kom kongens skriver og ypperstepræstens tilsynsmand og tømte kisten. Derpå tog de den og satte den på plads igen. Sådan gjorde de dag efter dag, og de samlede mange penge sammen. 11 og hver gang kisten af leviterne blev bragt til de kongelige tilsynsmænd, når de så, at der var mange penge, kom kongens skriver og ypperstepræstens tilsynsmand og tømte kisten; og så tog de og satte den på plads igen. Således gjorde de gang på gang, og de samlede en mængde penge. 11 Now it came to pass, that at what time the chest was brought unto the king's office by the hand of the Levites, and when they saw that there was much money, the king's scribe and the high priest's officer came and emptied the chest, and took it, and carried it to his place again. Thus they did day by day, and gathered money in abundance.
12 Kongen og Jojada gav pengene til dem, der forestod arbejdet i Herrens tempel, og de lejede stenhuggere og tømrere til at sætte Herrens tempel i stand og endvidere jernsmede og kobbersmede til at udbedre det. 12 Og kongen og Jojada gav pengene til dem, der stod for arbejdet ved Herrens hus, og de lejede stenhuggere og tømmermænd til at udbedre Herrens hus og derhos jern og kobbersmede til at istandsætte Herrens hus. 12 And the king and Jehoiada gave it to such as did the work of the service of the house of the LORD, and hired masons and carpenters to repair the house of the LORD, and also such as wrought iron and brass to mend the house of the LORD.
13 De, der forestod arbejdet, satte det i gang, og under deres hænder skred udbedringen frem; de genopbyggede Guds hus efter de fastsatte mål og satte det i stand. 13 Og de, der stod for arbejdet, tog fat, og istandsættelsesarbejdet skred frem under deres hænder, og de bygggede Guds hus op efter de opgivne mål og satte det i god stand. 13 So the workmen wrought, and the work was perfected by them, and they set the house of God in his state, and strengthened it.
14 Da de var færdige, bragte de resten af pengene til kongen og Jojada, som brugte dem til redskaber til Herrens tempel, redskaber til tjenesten og ofringerne, og skåle og kar af guld og sølv. Og de bragte til stadighed brændofre i Herrens tempel, så længe Jojada levede. 14 Da de var færdige, bragte de resten af pengene til kongen og Jojada, og for dem lod han lave redskaber til Herrens hus, redskaber til tjenesten og ofrene, kander og kar af guld og sølv. Og de ufrede stadig brændofre i Herrens hus, så længe Jojada levede. 14 And when they had finished it, they brought the rest of the money before the king and Jehoiada, whereof were made vessels for the house of the LORD, even vessels to minister, and to offer withal, and spoons, and vessels of gold and silver. And they offered burnt offerings in the house of the LORD continually all the days of Jehoiada.
15 Jojada blev gammel og mæt af dage og døde; han var hundrede og tredive år, da han døde. 15 Men Jojada blev gammel og mæt af dage og døde; han var ved sin død 130 år gammel. 15 But Jehoiada waxed old, and was full of days when he died; an hundred and thirty years old was he when he died.
16 Man begravede ham i Davidsbyen sammen med kongerne, for han havde gjort meget godt i Israel, for Gud og hans hus. 16 Man jordede ham i Davidsbyen hos kongerne, fordi han havde gjort sig fortjent af Israel og over for Gud og hans hus. 16 And they buried him in the city of David among the kings, because he had done good in Israel, both toward God, and toward his house.
17 Efter Jojadas død kom Judas stormænd til kongen og kastede sig ned for ham. Kongen hørte på dem, 17 Men efter Jojadas død kom Judas øverster og kastede sig ned for kongen. Da hørte kongen dem villig, 17 Now after the death of Jehoiada came the princes of Judah, and made obeisance to the king. Then the king hearkened unto them.
18 og de forlod Herrens, deres fædres Guds, hus og gav sig til at dyrke Ashera-pælene og gudebillederne. Da blev Juda og Jerusalem ramt af vrede, fordi de havde gjort sig skyldige i dette.18 og de forlod Herren, deres fædres Guds hus og dyrkede Asjererne og gudebillederne. Og der kom vrede over Juda og Jerusalem for denne deres synds skyld. 18 And they left the house of the LORD God of their fathers, and served groves and idols: and wrath came upon Judah and Jerusalem for this their trespass.
19 Herren sendte profeter til dem for at få dem til at vende om til Herren, profeterne formanede dem, men de ville ikke høre. 19 Så sendte han profeter iblandt dem for at omvende dem til Herren, og de advarede dem, men de hørte ikke. 19 Yet he sent prophets to them, to bring them again unto the LORD; and they testified against them: but they would not give ear.
20 Så iklædte Guds ånd sig Zakarias, præsten Jojadas søn, og hantrådte frem foran folket og sagde til dem: "Dette siger Gud: Hvorfor overtræder I Herrens befalinger, så I ikke har lykken med jer? Fordi I har svigtet Herren, har han også svigtet jer." 20 Men Guds Ånd iførte sig Zekarja, præsten Jojadas søn, og han trådte frem for folket og sagde til dem: »Så siger Gud: hvorfor overtræder I Herrens bud så lykken viger fra eder? Fordi I har forladt Herren, har han forladt eder!« 20 And the Spirit of God came upon Zechariah the son of Jehoiada the priest, which stood above the people, and said unto them, Thus saith God, Why transgress ye the commandments of the LORD, that ye cannot prosper? because ye have forsaken the LORD, he hath also forsaken you.
21 Men de dannede en sammensværgelse mod ham, og på kongens befaling stenede de ham i forgården til Herrens tempel. 21 Men de sammensvor sig imod ham og stenede ham på kongens bud i forgården til Herrens hus; 21 And they conspired against him, and stoned him with stones at the commandment of the king in the court of the house of the LORD.
22 Kong Joash huskede ikke på den troskab, faderen Jojada havde vist ham, men dræbte hans søn; idet Zakarias døde, råbte han: "Måtte Herren se det og kræve dig til regnskab!" 22 kong Joas kom ikke den kærlighed i hu, hans fader Jojada havde vist ham, men lod sønnen dræbe, men da han døde, råbte han: »Herren ser og straffer!« 22 Thus Joash the king remembered not the kindness which Jehoiada his father had done to him, but slew his son. And when he died, he said, The LORD look upon it, and require it.
23 Ved årsskiftet drog Arams hær op mod kong Joash; de rykkede ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle stormændene i folket, og alt byttet, som de tog fra dem, sendte de til kongen i Damaskus. 23 Ved jævndøgnstide drog aramæernes hær imod kongen, og de trængte ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle øverster af folket og sendte alt byttet, de tog fra dem. til kongen af Darmaskus. 23 And it came to pass at the end of the year, that the host of Syria came up against him: and they came to Judah and Jerusalem, and destroyed all the princes of the people from among the people, and sent all the spoil of them unto the king of Damascus.
24 For selv om Arams hær kun kom med få mænd, gav Herren en meget stor hær i deres hånd, fordi judæerne havde svigtet Herren, deres fædres Gud. Sådan bragte de straf over Joash. 24 Skønt Aramæernes hær kom i et ringe tal, gav Herren en såre stor hær i deres hånd, fordi de havde forladt Herren, deres fædres Gud; således fuldbyrdede de dommen over Joas. 24 For the army of the Syrians came with a small company of men, and the LORD delivered a very great host into their hand, because they had forsaken the LORD God of their fathers. So they executed judgment against Joash.
25 Da aramæerne drog bort fra ham og efterlod ham i svære lidelser, dannede hans folk en sammensværgelse mod ham for drabet på præsten Jojadas søn, og de slog ham ihjel i hans seng. Man begravede ham i Davids byen, men ikke i kongegravene. 25 Og da de drog bortfra ham - de forlod ham nemlig i hårde lidelser stiftede hans folk en sammensærgelse imod ham til straf for mordet på præsten Jojadas søn og dræbte ham i hans seng. Således døde han, og man jordede ham i Davidsbyen, dog ikke i kongegravene. 25 And when they were departed from him, (for they left him in great diseases,) his own servants conspired against him for the blood of the sons of Jehoiada the priest, and slew him on his bed, and he died: and they buried him in the city of David, but they buried him not in the sepulchres of the kings.
26 De, som dannede sammensværgelse mod ham, var: Zabad, den ammonitiske kvinde Shim'ats søn, og Jozabad, den moabitiske kvinde Shimrits søn. 26 De sammensvorne var Zakar, en søn af ammoniterkvinden Sjim'at. og Jozahad, en søn af moabiterkvinden Sjimrit. 26 And these are they that conspired against him; Zabad the son of Shimeath an Ammonitess, and Jehozabad the son of Shimrith a Moabitess.
27 I Udlægningen til Kongernes Bog står der om hans sønner, om de mange profetudsagn mod ham og om den grundige istandsættelse af Guds hus. Hans søn Amasja blev konge efter ham. 27 Hans sønners navne, de mange profetiske udsagn imod ham og hans grundige udbedring af Guds, hus står jo optegnet i udlægningen til kongernes bog. Hans søn Amazja blev konge i hans sted. 27 Now concerning his sons, and the greatness of the burdens laid upon him, and the repairing of the house of God, behold, they are written in the story of the book of the kings. And Amaziah his son reigned in his stead.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel