Anden Krønikebog 30 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Hizkija sendte bud ud over hele Israel og Juda, og han skrev også breve til Efraim og Manasse om, at de skulle komme til Herrens tempel i Jerusalem og holde påske for Herren, Israels Gud. | 1 Derpå sendte Ezekias bud til hele Israel og Juda og skrev desuden breve til Efraim og Manasse om at komme til Herrens hus i Jerusalem for at fejre påsken for Herren, Israels Gud. | 1 And Hezekiah sent to all Israel and Judah, and wrote letters also to Ephraim and Manasseh, that they should come to the house of the LORD at Jerusalem, to keep the passover unto the LORD God of Israel. |
| 2 Kongen, hans stormænd og hele forsamlingen i Jerusalem var blevet enige om at fejre påsken i den anden måned; | 2 Og kongen, hans øverster og hele forsamlingen i Jerusalem rådslog om at fejre påsken i den anden måned; | 2 For the king had taken counsel, and his princes, and all the congregation in Jerusalem, to keep the passover in the second month. |
| 3 de kunne nemlig ikke holde den med det samme, for der var ikke præster nok, der havde helliget sig, og folket var ikke samlet i Jerusalem. | 3 thi de kunne ikke fejre den med det samme, da præsterne ikke havde helliget sig i tilstrækkeligt tal, og folket ikke var samlet i Jerusalem. | 3 For they could not keep it at that time, because the priests had not sanctified themselves sufficiently, neither had the people gathered themselves together to Jerusalem. |
| 4 Det fandt kongen og hele forsamlingen rigtigt. | 4 Kongen og hele forsamlingen fandt det rigtigt; | 4 And the thing pleased the king and all the congregation. |
| 5 Derfor besluttede de at lade gå bud ud i hele Israel, fra Be'ersheba til Dan, om, at de skulle komme og holde påske for Herren, Israels Gud, i Jerusalem, for man havde ikke holdt den fuldtalligt som foreskrevet. | 5 derfor vedtog de at lade et opråb udgå i hele Israel fra Be'erSjeba til Dan om at komme og fejre påsken i Jerusalem for Herren, Israels Gud, thi man havde ikke fejret den så fuldtalligt som foreskrevet. | 5 So they established a decree to make proclamation throughout all Israel, from Beersheba even to Dan, that they should come to keep the passover unto the LORD God of Israel at Jerusalem: for they had not done it of a long time in such sort as it was written. |
| 6 Så tog løberne rundt i hele Israel og Juda med brevene fra kongen og hans stormænd og sagde efter kongens befaling: "Israelitter, vend om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, så vil han vende sig til jer, der er tilbage, efter at I er undsluppet assyrerkongens hånd. | 6 Så gik ilbudene ud i hele Israel og Juda med breve fra kongens og hans øversters hånd og sagde efter kongens befaling: »Israeliter! Vend tilbage til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han må vende sig til den levnin: Af eder, der er undsluppet assyrerkongernes hånd. | 6 So the posts went with the letters from the king and his princes throughout all Israel and Judah, and according to the commandment of the king, saying, Ye children of Israel, turn again unto the LORD God of Abraham, Isaac, and Israel, and he will return to the remnant of you, that are escaped out of the hand of the kings of Assyria. |
| 7 Vær ikke som jeres fædre og jeres brødre, der var troløse mod Herren, deres fædres Gud; der for gjorde han dem til gru, som I selv kan se. | 7 Vær ikke som eders fædre og brødre, der var troløse mod Herren, deres fædres Gud, hvorfor han gjorde dem til rædsel, som I selv kan se. | 7 And be not ye like your fathers, and like your brethren, which trespassed against the LORD God of their fathers, who therefore gave them up to desolation, as ye see. |
| 8 Gør nu ikke nakken stiv som jeres fædre, men ræk Herren hånden, og kom til hans helligdom, som han har helliget til evig tid, og tjen Herren jeres Gud, så hans glødende vrede kan vende sig fra jer. | 8 Vær nu ikke halsstarrige som eders fædre, men ræk Herren hånden og kom til hans helligdom, som han har helliget til evig tid, og tjen Herren eders Gud, at hans glødende vrede må vende sig fra eder. | 8 Now be ye not stiffnecked, as your fathers were, but yield yourselves unto the LORD, and enter into his sanctuary, which he hath sanctified for ever: and serve the LORD your God, that the fierceness of his wrath may turn away from you. |
| 9 For når I vender om til Herren, vil jeres brødre og sønner finde barmhjertighed hos deres fangevogtere, så de får lov at vende til bage til dette land, for Herren jeres Gud er nådig og barmhjertig. Han vender ikke sit ansigt bort fra jer, hvis I vender om til ham." | 9 Thi når I omvender eder til Herren, skal eders brødre og sønner finde barmhjertighed hos dem, der førte dem bort, og vende tilbage til dette land. Thi Herren eders Gud er nådig og barmhjertig og vil ikke vende sit åsyn fra eder, når l omvender eder til ham!« | 9 For if ye turn again unto the LORD, your brethren and your children shall find compassion before them that lead them captive, so that they shall come again into this land: for the LORD your God is gracious and merciful, and will not turn away his face from you, if ye return unto him. |
| 10 Løberne tog rundt fra by til by i Efraims og Manasses land helt til Zebulon, men folk lo ad dem og spottede dem. | 10 Og ilbudene gik fra by til by i Efraims og Manasses land og lige til Zebulon, men man tog dem ud og hånede dem. | 10 So the posts passed from city to city through the country of Ephraim and Manasseh even unto Zebulun: but they laughed them to scorn, and mocked them. |
| 11 Der var dog nogle fra Asher, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem. | 11 Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem; | 11 Nevertheless divers of Asher and Manasseh and of Zebulun humbled themselves, and came to Jerusalem. |
| 12 Også i Juda var Guds hånd virksom, så de fik et sind og fulgte den befaling, kongen og stormændene havde givet efter Herrens ord. | 12 også i Juda virkede Guds hånd, så at han gav dem et endrægtigt hjerte til at udføre, hvad kongen og øversterne havde påbudt i kraft af Herrens ord. | 12 Also in Judah the hand of God was to give them one heart to do the commandment of the king and of the princes, by the word of the LORD. |
| 13 Så samledes en stor folkemængde i Jerusalem for at fejre de usyrede brøds fest i den anden måned, en meget stor forsamling. | 13 Så samlede der sig i Jerusalem en mængde mennesker for at fejre de usyrede brøds højtid i den anden måned, en vældig forsamling. | 13 And there assembled at Jerusalem much people to keep the feast of unleavened bread in the second month, a very great congregation. |
| 14 De gik i gang med at fjerne altrene i Jerusalem; de fjernede alle offerildsaltrene og kastede dem ned i Kedro-dalen. | 14 De gav sig til at fjerne de altre, der var i Jerusalem; ligeledes fjernede de alle røgelsekarrene og kastede dem ned i Kedrons dal. | 14 And they arose and took away the altars that were in Jerusalem, and all the altars for incense took they away, and cast them into the brook Kidron. |
| 15 Så slagtede de påskelammet den fjortende dag i den anden måned. Præsterne og levitterne blev skamfulde, og de helligede sig og bragte brændofre i Herrens tempel. | 15 Derpå slagtede de påskelammet på den fjortende dag i den anden måned. Præsterne og leviterne skammede sig og helligede sig og bragte brændofre til Herrens hus; | 15 Then they killed the passover on the fourteenth day of the second month: and the priests and the Levites were ashamed, and sanctified themselves, and brought in the burnt offerings into the house of the LORD. |
| 16 De stillede sig på deres plads i overensstemmelse med forordningen i gudsmanden Moses' lov; præsterne stænkede blodet, som levitterne rakte dem. | 16 og de stillede sig på deres plads, som deres pligt var efter den Guds mand Moses's lov; præsterne sprængte blodet, som de modtog af leviterne. | 16 And they stood in their place after their manner, according to the law of Moses the man of God: the priests sprinkled the blood, which they received of the hand of the Levites. |
| 17 Der var mange i forsamlingen, der ikke havde helliget sig; derfor slagtede levitterne påskelam mene for alle, der ikke var rene, så de kunne helliges Herren. | 17 Thi mange i forsamlingen havde ikke helliget sig; derfor slagtede leviterne påskelammene for alle dem, der ikke var rene, for således at hellige Herren dem. | 17 For there were many in the congregation that were not sanctified: therefore the Levites had the charge of the killing of the passovers for every one that was not clean, to sanctify them unto the LORD. |
| 18 For størstedelen af folket, særlig mange fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste påskemåltid på en anden måde end foreskrevet. Men Hizkija gik i forbøn for dem og bad: | 18 Thi de flesfe af folket, især mange fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste påskelammet anderledes end foreskrevet. Men Ezekias giki forbøn for dem og sagde: »Herren, den gode, tilgive | 18 For a multitude of the people, even many of Ephraim, and Manasseh, Issachar, and Zebulun, had not cleansed themselves, yet did they eat the passover otherwise than it was written. But Hezekiah prayed for them, saying, The good LORD pardon every one |
| 19 "Herren er god; måtte han tilgive alle, der bestræber sig på at søge Gud Herren, deres fædres Gud, selv om de ikke opfylder helligdommens renhedskrav." | 19 enhver, som har vendt sit hjerte til at søge Gud Herren, hans fædres Gud, selv om han ikke er ren, som helligdommen kræver det!« | 19 That prepareth his heart to seek God, the LORD God of his fathers, though he be not cleansed according to the purification of the sanctuary. |
| 20 Herren bønhørte Hizkija og skånede folket. | 20 Og Herren bønhørte Ezekias og lod folket uskadt. | 20 And the LORD hearkened to Hezekiah, and healed the people. |
| 21 Så fejrede de israelitter, der var til stede i Jerusalem, de usyrede brøds fest i syv dage i stor glæde, mens levitterne og præsterne hver dag lovpriste Herren af alle kræfter. | 21 Så fejrede de israeliter, der var til stede i Jerusalem, de usyrede brøds højtid med stor glæde i syv dage; og leviterne og præsterne sang af alle kræfter dagligt lovsange for Herren. | 21 And the children of Israel that were present at Jerusalem kept the feast of unleavened bread seven days with great gladness: and the Levites and the priests praised the LORD day by day, singing with loud instruments unto the LORD. |
| 22 Hizkija talte venligt til alle de levitter, der havde udvist stor dygtighed i Herrens tjeneste. De fejrede festen til ende de syv dage med måltidsofre og bekendelser til Herren, deres fædres Gud. | 22 Og Ezekias talte venlige ord til alle de leviter, der havde udvist særlig dygtighed i Herrens tjeneste; og de fejrede højtiden til ende de syv dage, idet de ofrede takofre og lovpriste Herren, deres pædres Gud. | 22 And Hezekiah spake comfortably unto all the Levites that taught the good knowledge of the LORD: and they did eat throughout the feast seven days, offering peace offerings, and making confession to the LORD God of their fathers. |
| 23 Hele forsamlingen blev enige om at holde højtidendnu syv dage, og de fejrede de syv dage i glæde, | 23 Men derefter vedtog hele forsamlingen at holde højtid syv dage til, og det gjorde de så med glæde, | 23 And the whole assembly took counsel to keep other seven days: and they kept other seven days with gladness. |
| 24 for Judas konge Hizkija ydede forsamlingen tusind tyre og syv tusind stykker småkvæg, og stormændene ydede forsamlingen tusind tyre og ti tusind stykker småkvæg. Talrige præster helligede sig, | 24 thi kong Ezekias af Juda gav forsamlingen en ydelse af 1.000 tyre og 7.000 stykker småkvæg, og øversterne gav forsamlingen 1.000 tyre og 10.000 stykker småkvæg; og en mængde præster helligede sig. | 24 So there was great joy in Jerusalem: for since the time of Solomon the son of David king of Israel there was not the like in Jerusalem. |
| 25 for Judas konge Hizkija ydede forsamlingen tusind tyre og syv tusind stykker småkvæg, og stormændene ydede forsamlingen tusind tyre og ti tusind stykker småkvæg. Talrige præster helligede sig, | 25 25da frydede hele Judas forsamling sig, ligeledes præsterne og leviterne og hele den forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, der var kommet fra Israels land eller boede i Juda; | 25 Then the priests the Levites arose and blessed the people: and their voice was heard, and their prayer came up to his holy dwelling place, even unto heaven. |
| 26 og hele Judas forsamling, præsterne og levitterne og hele den forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, både de, der var kommet fra Israel, og de, der boede i Juda, glædede sig. Der blev meget stor glæde i Jerusalem, for noget sådant var ikke sket i Jerusalem siden Israels konge Davids søn Salomos tid. | 26 og der var stor glæde i Jerusalem, thi siden Davids søns, kong Salomo af Israels, dage var sligt ikke sket i Jerusalem; | 26 Now when all this was finished, all Israel that were present went out to the cities of Judah, and brake the images in pieces, and cut down the groves, and threw down the high places and the altars out of all Judah and Benjamin, in Ephraim also and Manasseh, until they had utterly destroyed them all. Then all the children of Israel returned, every man to his possession, into their own cities. |
| 27 Præsterne oglevitterne trådte frem og velsignede folket. Deres røst blev hørt, og deres bøn nåede til himlen, Guds hellige bolig. | 27 og præsterne og leviterne stod op og velsignede folket, og deres røst hørtes, og deres bøn nåede himmelen, hans hellige bolig. | 27 And Hezekiah appointed the courses of the priests and the Levites after their courses, every man according to his service, the priests and Levites for burnt offerings and for peace offerings, to minister, and to give thanks, and to praise in the gates of the tents of the LORD. |