Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Krønikebog 9

1992

1931

King James Version

1 Da dronningen af Saba så Salomos visdom, paladset, han havde bygget, 1 Da dronningen af Saba hørte Salomos ry, kom hun, for at prøve ham med gåder, til Jerusalem med et såre stort følge og med kameler, der har røgelse, guld i mængde og ædelsten. Og da hun var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der lå hende på hjerte. 1 And when the queen of Sheba heard of the fame of Solomon, she came to prove Solomon with hard questions at Jerusalem, with a very great company, and camels that bare spices, and gold in abundance, and precious stones: and when she was come to Solomon, she communed with him of all that was in her heart.
2 Men Salomo svarede på alle hendes spørgsmål, og intet som helst var skjult for Salomo, han gav hende svar på alt. 2 And Solomon told her all her questions: and there was nothing hid from Solomon which he told her not.
3 Og da dronningen at Saba så Salomos visdom, huset, han havde bygget, 3 And when the queen of Sheba had seen the wisdom of Solomon, and the house that he had built,
4 maden på hans bord, hvordan hans hoffolk var bænket og hans tjenere vartede op og var klædt, hvordan hans mundskænke var klædt, og optoget, når han gik op til Herrens tempel, tabte hun vejret 4 maden på hans bord, hans folks boliger, hans tjeneres optræden og deres klæder, hans mundskænke og deres klæder og brændofrene, han ofrede i Herrens hus, var hun ude af sig selv; 4 And the meat of his table, and the sitting of his servants, and the attendance of his ministers, and their apparel; his cupbearers also, and their apparel; and his ascent by which he went up into the house of the LORD; there was no more spirit in her.
5 og sagde til kongen: "Det rygte, jeg hørte i mit land om dine ord og din visdom, talte sandt. 5 og hun sagde til kongen: »Sandt var, hvad jeg i mit land hørte sige om dig og din visdom! 5 And she said to the king, It was a true report which I heard in mine own land of thine acts, and of thy wisdom:
6 Jeg troede ikke, hvad de sagde, førend jeg kom og så det med egne øjne; og man har endda ikke fortalt mig om halvdelen af din store visdom! Du overgår det rygte, jeg hørte. 6 Jeg troede ikke, hvad der sagdes, før jeg kom og så det med egne øjne; og se, ikke engang det halve af din store visdom er mig fortalt, thi du overgår, hvad rygtet sagde mig om dig! 6 Howbeit I believed not their words, until I came, and mine eyes had seen it: and, behold, the one half of the greatness of thy wisdom was not told me: for thou exceedest the fame that I heard.
7 Lykkelige er dine hustruer, og lykkelige dine hoffolk, som altid er til tjeneste for dig og hører din visdom. 7 Lykkelige dine mænd, lykkelige dine folk, som altid er om dig og hører din visdom! 7 Happy are thy men, and happy are these thy servants, which stand continually before thee, and hear thy wisdom.
8 Herren din Gud være lovet, fordi han fandt behag i dig, så han satte dig på sin trone som konge for Herren din Gud. Fordi din Gud elsker Israel, så han lader det bestå forevigt, har han gjort dig til konge over dem, så du kan øve ret og retfærdighed." 8 Lovet være Herren din Gud, som fandt behag i dig og satte dig på sin trone som konge for Herren din Gud. Fordi din Gud elsker Israel og for at opretholde det evindeligt, satte han dig til konge over dem, til at øve ret og retfærdighed!« 8 Blessed be the LORD thy God, which delighted in thee to set thee on his throne, to be king for the LORD thy God: because thy God loved Israel, to establish them for ever, therefore made he thee king over them, to do judgment and justice.
9 Og hun gav kongen 120 talenter guld, balsamstoffer i store mængder og ædelsten; der har ikke siden været så meget balsam som det, dronningen af Saba gav kong Salomo. 9 Derpå gav hun kongen l20 guldtalenter, røgelse i store mængder og ædelsten; og aldrig har der siden været så megen røgelse i landet som den, dronningen af Saba gav kong Salomo. 9 And she gave the king an hundred and twenty talents of gold, and of spices great abundance, and precious stones: neither was there any such spice as the queen of Sheba gave king Solomon.
10 Hurams folk og Salomos folk, som hentede guld fra Ofir, bragte også almug?træ og ædelsten. 10 Desuden bragte Hurams og Salomos folk, som hentede guld i ofir, algummimtræ og ædelsten; 10 And the servants also of Huram, and the servants of Solomon, which brought gold from Ophir, brought algum trees and precious stones.
11 Kongen lod almug?træet forfærdige til rækværk i Herrens tempel og i kongens palads og til citere og harper til sangerne; magen til det er aldrig før set i Juda. 11 og af algummimtræet lod kongen lave rækværk til Herrens hus og kongens palads, desuden citre og harper til sangerne; og mage dertil var ikke tidligere set i Judas land. 11 And the king made of the algum trees terraces to the house of the LORD, and to the king's palace, and harps and psalteries for singers: and there were none such seen before in the land of Judah.
12 Kong Salomo gav dronningen af Saba alt, hvad hun havde lyst til og bad om, langt mere enddet, hun havde bragt til kongen. Så tog hun af sted og vendte tilbage til sit land sammen med sine hoffolk. 12 Og kong Salomo gav dronningen af Saba alt, hvad hun ønskede og bad om, langt ud over hvad hun bragte til kongen. Derpå vendte hun med sit følge tilbage til sit land. 12 And king Solomon gave to the queen of Sheba all her desire, whatsoever she asked, beside that which she had brought unto the king. So she turned, and went away to her own land, she and her servants.
13 Vægten af det guld, som på et år blev indført til Salomo, var 666 talenter. 13 Vægten af det guld, som i eet år indførtes af Salomo, udgjorde 666 guldtalenter, 13 Now the weight of gold that came to Solomon in one year was six hundred and threescore and six talents of gold;
14 Dertil kom told fra dem, der drev transithandel, og fra handelsfolkene, som indførte varer; alle Arabiens konger og rigets statholdere bragte Salomo guld og sølv. 14 deri ikke medregnet hvad der indkom i afgift fra de undertvungne folk og ved købmændenes handel og fra alle arabiens konger og landets statholdere, som bragte Salomo guld og sølv. 14 Beside that which chapmen and merchants brought. And all the kings of Arabia and governors of the country brought gold and silver to Solomon.
15 Kong Salomo lod fremstille to hundrede langskjolde af drevet guld, til hvert skjold medgik seks hundrede sekel drevet guld; 15 Kong Salomo lod hamre 200 guldskjolde, hvert på 600 sekel guld, 15 And king Solomon made two hundred targets of beaten gold: six hundred shekels of beaten gold went to one target.
16 tre hundrede rundskjolde af drevet guld, til hvert skjold medgik tre hundrede sekel guld. Dem anbragte kongen i Libanonskovhuset. 16 og 300 mindre guldskjolde, hvert på 300 sekel guld; dem lod kongen henlægge i Libanonskovhuset. 16 And three hundred shields made he of beaten gold: three hundred shekels of gold went to one shield. And the king put them in the house of the forest of Lebanon.
17 Endvidere lod kongen fremstille en stor elfenbenstrone og beklædte den med rent guld. 17 Fremdeles lod kongen lave en stor, elfenbenstrone, overtrukket mned lutret guld. 17 Moreover the king made a great throne of ivory, and overlaid it with pure gold.
18 Tronen havde seks trin, og den havde en fodskammel, begge dele overtrukket med guld; på begge sider af sædet var der armlæn, og ved hvert armlæn stod en løve. 18 Tronen havde seks trin, og på dens ryg var der et latn af guld; på begge sider af sædet var der arme, og ved armene stod der to løver; 18 And there were six steps to the throne, with a footstool of gold, which were fastened to the throne, and stays on each side of the sitting place, and two lions standing by the stays:
19 På de seks trin stod der tolv løver, seks på hver side. Magen til fandtes ikke i noget kongerige. 19 tillige stod der tolv løver på de seks trin, seks på hver side. Der er ikke lavet mage til trone i noget andet rige. 19 And twelve lions stood there on the one side and on the other upon the six steps. There was not the like made in any kingdom.
20 Alle kong Salomos drikkekar var af guld, og alle genstande i Libanonskovhuset var af rent guld; sølv regnedes ikke for noget på Salomos tid. 20 Alle kong Salomos drikkekar var af guld og alle redskaber i Libanonskovhuset af fint guld; sølv regnedes ikke for noget i kong Salomos dage. 20 And all the drinking vessels of king Solomon were of gold, and all the vessels of the house of the forest of Lebanon were of pure gold: none were of silver; it was not any thing accounted of in the days of Solomon.
21 Kongen havde nemlig skibe, der sejlede på Tarshish med Hurams folk; en gang hvert tredje år kom Tarshish skibene lastet med guld, sølv, elfenben, aber og bavianer. 21 Kongen havde nemlig skibe, det sejlede på tarsis med huramsfolk; og een gang hverttredje år kom tarsisskibene, ladet med guld, sølv, elfenben, aber og påfugle. 21 For the king's ships went to Tarshish with the servants of Huram: every three years once came the ships of Tarshish bringing gold, and silver, ivory, and apes, and peacocks.
22 Ja, kong Salomo overgik alle jordens konger i rigdom og visdom. 22 Kong Salomo overgik alle jordens konger i rigdom og visdom. 22 And king Solomon passed all the kings of the earth in riches and wisdom.
23 Alle jordens konger søgte til Salomo for at høre hans visdom, som Gud havde givet ham i hjertet. 23 Alle jordens konger søgte hen til Salomo for at høre den visdom, Gud havde lagt i hans hjerte; 23 And all the kings of the earth sought the presence of Solomon, to hear his wisdom, that God had put in his heart.
24 Enhver bragte sin gave, genstande af sølv og af guld, klæder, våben, balsamstoffer, heste og muldyr. Det gentog sig år efter år. 24 og alle bragte de gaver med: sølv- og guldsager, klæder, våben, røgelse, heste og muldyr; således gik det år efter år. Salomo havde 4000 spand heste og vogne og l2000 ryttere; dem lagde han dels i vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem. 24 And they brought every man his present, vessels of silver, and vessels of gold, and raiment, harness, and spices, horses, and mules, a rate year by year.And Solomon had four thousand stalls for horses and chariots, and twelve thousand horsemen; whom he bestowed in the chariot cities, and with the king at Jerusalem.
26 Salomo havde fire tusind spand heste og vogne og tolv tusind ryttere, og han stationerede dem i vognbyer og i Jerusalem hos kongen selv. 26 Han herskede over alle konger fra floden til filisternes land og Ægyptens grænse. 26 And he reigned over all the kings from the river even unto the land of the Philistines, and to the border of Egypt.
27 Han herskede over alle kongerne fra Eufratfloden til filistrenes land, helt til grænsen til Egypten. 27 Kongen bragte det dertil, at sølv i Jerusalem var lige så almindeligt som sten, og cedertræ lige så almindeligt som morbærfigentræ i lavlandet. 27 And the king made silver in Jerusalem as stones, and cedar trees made he as the sycamore trees that are in the low plains in abundance.
28 Kongen gjorde sølv lige så almindeligt i Jerusalem som sten, og cedertræ lige så almindeligt som morbærfigentræ, der vokser i lavlandet. 28 Der indførtes heste til Salomo fra mizrajim og fra alle lande. 28 And they brought unto Solomon horses out of Egypt, and out of all lands.
29 Salomo indførte heste fra Musri og fra alle andre lande. 29 Salomos øvrige historie fra først til sidst findes optegnet i profeten Natans krønike, siloniten Ahijas profeti og seeren Jedos syn om Jeroboam, Nebats søn. 29 Now the rest of the acts of Solomon, first and last, are they not written in the book of Nathan the prophet, and in the prophecy of Ahijah the Shilonite, and in the visions of Iddo the seer against Jeroboam the son of Nebat?
30 Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, står jo fra først til sidst i profeten Natans Krønike og i shilonitten Akijas Profetier og i seeren Jedis Syner om Jeroboam, Nebats søn. 30 Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel i fyrretyve år. 30 And Solomon reigned in Jerusalem over all Israel forty years.
31 Salomo regerede fyrre år i Jerusalem over hele Israel. Salomo lagde sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham i hans far Davids by, og hans søn Rehabeam blev konge efter ham.31 Derpå lagde Salomo sig til hvile hos sine fædre og blev jordet i sin fader Davids by. Og hans søn Rehabeam blev konge i hans sted. 31 And Solomon slept with his fathers, and he was buried in the city of David his father: and Rehoboam his son reigned in his stead.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel