Anden Mosebog 10 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Herren sagde til Moses: "Gå til Farao, for jeg har forhærdet ham og hans hoffolk, for at jeg kan udføre disse tegn blandt dem, | 1 Derpå sagde Herren til Moses: »Gå til Farao! Thi jeg har forhærdet hans og hans tjeneres hjerte, at jeg kan komme til at gøre disse mine tegn iblandt dem, | 1 And the LORD said unto Moses, Go in unto Pharaoh: for I have hardened his heart, and the heart of his servants, that I might show these my signs before him: |
| 2 og for at du kan fortælle din søn og din sønnesøn om, hvordan egypterne fik min magt at føle, og om mine tegn, som jeg gjorde blandt dem, så I kan forstå, at jeg er Herren." | 2 for at du må kunne fortælle din søn og din sønnesøn, hvorledes jeg handlede med ægypterne, og om de tegn, jeg gjorde iblandt dem; så skal I kende, at jeg er Herren.« | 2 And that thou mayest tell in the ears of thy son, and of thy son's son, what things I have wrought in Egypt, and my signs which I have done among them; that ye may know how that I am the LORD. |
| 3 Moses og Aron gik så til Farao og sagde til ham: "Dette siger Herren, hebræernes Gud: Hvor længe vil du nægte at bøje dig for mig? Lad mit folk gå, så de kan dyrke mig! | 3 da gik Moses og Aron til Faraoog sagde til ham: »Så siger Herren, hebræernes Gud: hvor længe vil du vægre dig ved at ydmyge dig for mig? Lad mit folk rejse, at de kan dyrke mig! | 3 And Moses and Aaron came in unto Pharaoh, and said unto him, Thus saith the LORD God of the Hebrews, How long wilt thou refuse to humble thyself before me? let my people go, that they may serve me. |
| 4 Hvis du nægter at lade mit folk gå, sender jeg græshopper over dit land i morgen. | 4 Men hvis du vægrer dig ved at lade mit folk rejse, se, da vil jeg i morgen sende græshopper over dine landemærker, | 4 Else, if thou refuse to let my people go, behold, to morrow will I bring the locusts into thy coast: |
| 5 De skal dække hele landet; så man ikke kan se jorden. De skal æde den rest, der blev tilbage til jer efter haglvejret, og de skal æde alle træer, der vokser på jeres marker. | 5 og de skal skjule landets overflade, så man ikke kan se jorden, og opæde resten af det, som er blevet tilovers for eder efter haglen, og opæde alle eders træer, som gror på marken; | 5 And they shall cover the face of the earth, that one cannot be able to see the earth: and they shall eat the residue of that which is escaped, which remaineth unto you from the hail, and shall eat every tree which groweth for you out of the field: |
| 6 De skal fylde dine huse og alle dine hoffolks huse, ja, alle huse i Egypten, så man ikke har set mage, fra dengang dine fædre og deres fædre igen levede i dette land og til i dag." Så vendte han sig om og forlod Farao. | 6 og de skal fylde dine huse og alle dine tjeneres og alle ægypternes huse således, at hverken dine fædre eller dine fædres fædre nogen sinde har oplevet mage dertil, fra den dag de kom til verden og indtil denne dag!« Dermed vendte han sig bort og forlod Farao. | 6 And they shall fill thy houses, and the houses of all thy servants, and the houses of all the Egyptians; which neither thy fathers, nor thy fathers' fathers have seen, since the day that they were upon the earth unto this day. And he turned himself, and went out from Pharaoh. |
| 7 Faraos hoffolk sagde til ham: "Hvor længe skal denne mand være en snare for os? Lad mændene gå, så de kan dyrke Herren deres Gud. Kan du stadig ikke indse, at Egypten går til grunde?" | 7 Men Faraos tjenere sagde til ham: »Hvor længe skal denne mand styrte os i ulykke? Lad dog disse mennesker rejse og lad dem dyrke Herren deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten går til grunde?« | 7 And Pharaoh's servants said unto him, How long shall this man be a snare unto us? let the men go, that they may serve the LORD their God: knowest thou not yet that Egypt is destroyed? |
| 8 Så blev Moses og Aron hentet tilbage til Farao, og han sagde til dem: "Gå ud og dyrk Herren jeres Gud! Men hvem er det, der skal gå?" | 8 Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde til dem: »Drag af sted og dyrk Herren eders Gud! Men hvem er det nu, der vil af sted?« | 8 And Moses and Aaron were brought again unto Pharaoh: and he said unto them, Go, serve the LORD your God: but who are they that shall go? |
| 9 Moses svarede: "Vi tager af sted, unge og gamle. Vi tager vores sønner og døtre, vores får og køer med os, for det er Herrens fest, vi skal fejre." | 9 Moses svarede: »Med vore børn og vore gamle vil vi drage af sted, med vore sønner og vore døtre, vort småkvæg og vort hornkvæg vil vi drage af sted, thi vi skal fejre Herrens højtid.« | 9 And Moses said, We will go with our young and with our old, with our sons and with our daughters, with our flocks and with our herds will we go; for we must hold a feast unto the LORD. |
| 10 Men han sagde til dem: "Må Herren være med jer, om jeg lader jer gå sammen med jeres familier! Der kan I selv se, at I har ondt i sinde! | 10 Da sagde han til dem: »Herren være med eder, om jeg lader eder rejse sammen med eders kvinder og børn! Der ser man, at I har ondt i sinde! | 10 And he said unto them, Let the LORD be so with you, as I will let you go, and your little ones: look to it; for evil is before you. |
| 11 Nej, I mænd kan gå og dyrke Herren; det er jo det, I beder om!" Så blev de jaget ud fra Farao | 11 Nej men I mænd kan drage bort og dyrke Herren; det var jo det, I ønskede!« Derpå jog man dem bort fra Farao. | 11 Not so: go now ye that are men, and serve the LORD; for that ye did desire. And they were driven out from Pharaoh's presence. |
| 12 Da sagde Herren til Moses: "Ræk din hånd ud over Egypten, så græshopperne kommer over Egypten og æder alt, hvad der vokser i landet, alt det der blev tilbage efter haglvejret." | 12 Da sagde Herren til Moses: »Ræk din hånd ud over Ægypten og få græshopperne til at komme; de skal komme over Ægypten og opæde alt, hvad der vokser i landet, alt, hvad haglen har levnet!« | 12 And the LORD said unto Moses, Stretch out thine hand over the land of Egypt for the locusts, that they may come up upon the land of Egypt, and eat every herb of the land, even all that the hail hath left. |
| 13 Moses rakte sin stav ud over Egypten, og Herren drev en østenvind ind over landet hele den dag og hele natten. Da det blev morgen, havde østenvinden ført græshopperne med. | 13 Moses rakte da sin stav ud over Ægypten, og Herren lod en østenstorm blæse over landet hele den dag og den påfølgende nat; og da det blev morgen, førte østenstormen græshopperne med sig. | 13 And Moses stretched forth his rod over the land of Egypt, and the LORD brought an east wind upon the land all that day, and all that night; and when it was morning, the east wind brought the locusts. |
| 14 Græshopperne kom over hele Egypten og slog sig ned overalt i Egypten i så stor mængde, at der hverken før har været eller siden vil komme så mange græshopper. | 14 Da kom græshopperne over hele Ægypten, og de slog sig ned i hele Ægyptens område i uhyre mængder; aldrig før havde der været så mange græshopper, og ingen sinde mere skal der komme så mange. | 14 And the locusts went up over all the land of Egypt, and rested in all the coasts of Egypt: very grievous were they; before them there were no such locusts as they, neither after them shall be such. |
| 15 De dækkede hele landet, så jorden var sort af dem, og de åd alt det, der voksede i landet, og al den frugt på træerne, som var blevettilbage efter haglvejret. I hele Egypten blev der intet grønt tilbage på træerne og på planterne på marken. | 15 Og de skjulte hele jordens overflade, så jorden blev sort af dem, og de opåd alt, hvad der voksede i landet, og alle træfrugter, alt, hvad haglen havde levnet, og der blev intet grønt tilbage på træerne eller på markens urter i hele Ægypten. | 15 For they covered the face of the whole earth, so that the land was darkened; and they did eat every herb of the land, and all the fruit of the trees which the hail had left: and there remained not any green thing in the trees, or in the herbs of the field, through all the land of Egypt. |
| 16 Farao tilkaldte straks Moses og Aron og sagde: "Jeg har syndet mod Herren jeres Gud og mod jer. | 16 Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde: »Jeg har syndet mod Herren eders Gud og mod eder! | 16 Then Pharaoh called for Moses and Aaron in haste; and he said, I have sinned against the LORD your God, and against you. |
| 17 Tilgiv dog min synd denne ene gang og gå i forbøn hos Herren jeres Gud om, at han skal fjerne denne død fra mig!" | 17 Men tilgiv mig nu min synd denne ene gang og gå i forbøn hos eders Gud, at han dog blot vil tage denne dødbringende plage fra mig!« | 17 Now therefore forgive, I pray thee, my sin only this once, and entreat the LORD your God, that he may take away from me this death only. |
| 18 Så forlod han Farao og gik i forbøn hos Herren, | 18 Da gik Moses bort fra Farao og bad til Herren. | 18 And he went out from Pharaoh, and entreated the LORD. |
| 19 og Herren vendte vinden til en meget kraftig vestenvind, som førte græshopperne med og drev dem i Sivhavet. I hele Egypten blev der ikke en eneste græshoppe tilbage. | 19 Og Herren lod vinden slå om til en voldsom vestenvind, som tog græshopperne og drev dem ud i det Røde Hav, så der ikke blev en eneste græshoppe tilbage i hele Ægyptens område. | 19 And the LORD turned a mighty strong west wind, which took away the locusts, and cast them into the Red sea; there remained not one locust in all the coasts of Egypt. |
| 20 Men Herren gjorde Farao hård, så han ikke lod israelitterne gå. | 20 Men Herren forhærdede Faraos hjerte, så han ikke lod israeliterne rejse. | 20 But the LORD hardened Pharaoh's heart, so that he would not let the children of Israel go. |
| 21 Herren sagde til Moses: "Ræk din hånd op mod himlen, så skal der komme mørke over Egypten, et mørke som er til at føle på." | 21 Derpå sagde Herren til Moses: »Ræk din hånd op mod himmelen, så skal der komme et mørke over Ægypten, som man kan tage og føle på!« | 21 And the LORD said unto Moses, Stretch out thine hand toward heaven, that there may be darkness over the land of Egypt, even darkness which may be felt. |
| 22 Moses rakte sin hånd op mod himlen, og der blev et dybt mørke over hele Egypten i tre dage. | 22 Da rakte Moses sin hånd op mod himmelen, og der kom et tykt mørke i hele Ægypten i tre dage; | 22 And Moses stretched forth his hand toward heaven; and there was a thick darkness in all the land of Egypt three days: |
| 23 I tre dage kunne man ikke se hinanden, og ingen kunne røre sig ud af stedet. Men overalt, hvor israelitterne boede, var der lyst. | 23 den ene kunne ikke se den anden, og ingen flyttede sig af stedet i tre dage; men overalt, hvor israeliterne boede, var det lyst. | 23 They saw not one another, neither rose any from his place for three days: but all the children of Israel had light in their dwellings. |
| 24 Så tilkaldte Farao Moses og sagde: "Gå så ud og dyrk Herren! Kun jeres får og køer skal I lade blive tilbage. Jeres familier må I gerne tage med." | 24 Da lod Farao Moses kalde og sagde: »Drag hen og dyrk Herren. Dog skal eders småkvæg og hornkvæg blive tilbage, men eders kvinder og børn må I tage med.« | 24 And Pharaoh called unto Moses, and said, Go ye, serve the LORD; only let your flocks and your herds be stayed: let your little ones also go with you. |
| 25 Moses svarede: "Nej, du skal give os slagtofferdyr og brændofferdyr, som vi kan ofre til Herren vores Gud. | 25 Men Moses sagde: »Du må også overlade os slagtofre og brændofre, som vi kan bringe Herren vor Gud; | 25 And Moses said, Thou must give us also sacrifices and burnt offerings, that we may sacrifice unto the LORD our God. |
| 26 Og vores eget kvæg må vi også have med; der skal ikke blive så meget som en klov tilbage! Det må vi tage af, når vi skal dyrke Herren vores Gud. Vi kan jo ikke vide, hvad vi skal dyrke Herren med, før vi kommer derhen." | 26 også vore hjorde må vi have med, ikke en klov må blive tilbage, thi dem har vi brug for, når vi skal dyrke Herren vor Gud, og vi ved jo ikke,hvor meget vi behøver dertil, før vi kommer til stedet.« | 26 Our cattle also shall go with us; there shall not an hoof be left behind; for thereof must we take to serve the LORD our God; and we know not with what we must serve the LORD, until we come thither. |
| 27 Men Herren gjorde Farao hård, så han ikke ville lade israelitterne gå. | 27 Da forhærdede Herren Faraos hjerte, så han nægtede at lade dem rejse. | 27 But the LORD hardened Pharaoh's heart, and he would not let them go. |
| 28 Farao sagde til ham: "Forsvind, og vov ikke at vise dig for mig igen! Den dag du gør det, skal du dø!" | 28 Og Farao sagde til ham: »Gå bort fra mig og vogt dig for at komme mig for øje mere; thi den dag du kommer mig for øje, er du dødsens!« | 28 And Pharaoh said unto him, Get thee from me, take heed to thyself, see my face no more; for in that day thou seest my face thou shalt die. |
| 29 Moses svarede: "Som du siger! Jeg viser mig ikke for dig igen." | 29 Da sagde Moses: »Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for øje!« | 29 And Moses said, Thou hast spoken well, I will see thy face again no more. |