Anden Mosebog 14 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Herren talte til Moses og sagde: | 1 Og Herren talede til Moses og sagde: | 1 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 2 "Sig til israelitterne, at de skal vende om og slå lejr ved Pi?ha?Kirot mellem Migdol og havet; ved havet ud for Ba'al?Sefon skal I slå lejr. | 2 »Sig til israeliterne, at de skal vende om og lejre sig ved Pi Hakirot mellem Migdol og havet; lige over for Bål Zefon skal I lejre eder ved havet. | 2 Speak unto the children of Israel, that they turn and encamp before Pihahiroth, between Migdol and the sea, over against Baalzephon: before it shall ye encamp by the sea. |
| 3 Så vil Farao tænke: 'Israelitterne er faret vild i landet; ørkenen har lukket sig om dem.' | 3 Farao vil da tænke om israeliterne, at de er faret vild i landet, og at ørkenen har sluttet dem inde; | 3 For Pharaoh will say of the children of Israel, They are entangled in the land, the wilderness hath shut them in. |
| 4 Jeg vil gøre Farao hård, så han sætter efter dem, og jeg vil vise min herlighed på Farao og hele hans hær. Så skal egypterne forstå, at jeg er Herren." Det gjorde israelitterne så. | 4 og jeg vil forhærde Faraos hjerte, så han sætter efter dem, og jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans krigsmagt, og ægypterne skal kende, at jeg er Herren!« Og de gjorde således. | 4 And I will harden Pharaoh's heart, that he shall follow after them; and I will be honoured upon Pharaoh, and upon all his host; that the Egyptians may know that I am the LORD. And they did so. |
| 5 Da egypterkongen fik besked om, at folket var flygtet, skiftede Farao og hans hoffolk mening, og de sagde: "Hvad er det, vi har gjort? Vi har ladet Israel gå, så de ikke kan trælle for os!" | 5 Da det nu neldtes ægypterkongen, at folket var flygtet, skiftede Farao og hans tjenere sind over for folket og sagde: »Hvor kunne vi dog slippe israeliterne af vor tjeneste!« | 5 And it was told the king of Egypt that the people fled: and the heart of Pharaoh and of his servants was turned against the people, and they said, Why have we done this, that we have let Israel go from serving us? |
| 6 Så lod han spænde for vognen og tog sin hær med sig. | 6 da lod han spænde for sin vogn og tog sine krigsfolk med sig; | 6 And he made ready his chariot, and took his people with him: |
| 7 Han tog seks hundrede stridsvogne og alle andre vogne i Egypten med vognkæmpere på dem alle sammen. | 7 han tog 600 udsøgte stridsvogne og alle Ægyptens krigsvogne, alle bemandede med vognkæmpere. | 7 And he took six hundred chosen chariots, and all the chariots of Egypt, and captains over every one of them. |
| 8 Herren gjorde egypterkongen Farao hård, så han satte efter israelitterne. Men israelitterne drog uforfærdet ud. | 8 Og Herren forhærdede ægypterkongen Faraos hjerte, så han satte efter israeliterne; men israeliterne var draget ud under en stærk hånds værn. | 8 And the LORD hardened the heart of Pharaoh king of Egypt, and he pursued after the children of Israel: and the children of Israel went out with an high hand. |
| 9 Egypterne satte efter dem med alle Faraos heste og vogne, hans ryttere og hans hær, og de indhentede dem, hvor de havde slået lejr ved havet, ved Pi?ha?Kirot ud for Ba'al?Sefon. | 9 Og ægypterne, alle Faraos heste og vogne og hans ryttere og øvrige krigsfolk, satte efter dem og indhentede dem, da de havde slået lejr ved havet, ved pi hakirot over for ba'al Zefon. | 9 But the Egyptians pursued after them, all the horses and chariots of Pharaoh, and his horsemen, and his army, and overtook them encamping by the sea, beside Pihahiroth, before Baalzephon. |
| 10 Farao kom nærmere, og da israelitterne fik øje på egypterne og så, at de var på vej efter dem, blev de meget bange og råbte til Herren. | 10 Da nu Farao nærmede sig, så israeliterne op og fik øje på ægypterne, der drog efter dem, og de grebes af stor angst; da råbte israeliterne til Herren; | 10 And when Pharaoh drew nigh, the children of Israel lifted up their eyes, and, behold, the Egyptians marched after them; and they were sore afraid: and the children of Israel cried out unto the LORD. |
| 11 De sagde til Moses: "Var der ingen grave i Egypten, siden du har ført os ud for at dø i ørkenen? Hvad er det, du har gjort imod os ved at føre os ud af Egypten? | 11 og de sagde til Moses: »Er det, fordi der ingen grave var i Ægypten, at du har fået os ud for at dø i ørkenen? Hvad er det dog, du har gjort os, at du førte os ud af Ægypten? | 11 And they said unto Moses, Because there were no graves in Egypt, hast thou taken us away to die in the wilderness? wherefore hast thou dealt thus with us, to carry us forth out of Egypt? |
| 12 Sagde vi ikke til dig i Egypten: Lad os være, lad os trælle for egypterne! Vi vil hellere trælle for egypterne end dø i ørkenen." | 12 Var det ikke det, vi sagde til dig i Ægypten: lad os i fred, og lad os blive ved at trælle for ægypterne! Thi det er bedre for os at trælle for ægypterne end at dø i ørkenen.« | 12 Is not this the word that we did tell thee in Egypt, saying, Let us alone, that we may serve the Egyptians? For it had been better for us to serve the Egyptians, than that we should die in the wilderness. |
| 13 Men Moses sagde til folket: "I skal ikke være bange! Stil jer op og se, hvordan Herren frelser jer i dag. For sådan som I ser egypterne i dag, skal I aldrig mere få dem at se. | 13 Men Moses svarede folket: »Frygt ikke! Hold blot stand, så skal I se Herrens frelse, som han i dag vil hjælpe eder til, thi som I ser ægypterne i dag, skal I aldrig i evighed se dem mere. | 13 And Moses said unto the people, Fear ye not, stand still, and see the salvation of the LORD, which he will show to you to day: for the Egyptians whom ye have seen to day, ye shall see them again no more for ever. |
| 14 Herren vil føre krig for jer, og I kan tie stille!" | 14 Herren skal stride for eder, men I skal tie!« | 14 The LORD shall fight for you, and ye shall hold your peace. |
| 15 Herren sagde til Moses: "Hvorfor råber du til mig? Sig til israelitterne, at de skal bryde op. | 15 Da sagde Herren til Moses: »Hvorfor råber du til mig? Sig til israeliterne, at de skal bryde op! | 15 And the LORD said unto Moses, Wherefore criest thou unto me? speak unto the children of Israel, that they go forward: |
| 16 Du skal løfte din stav og række hånden ud over havet og kløve det, så israelitterne kan gå tørskoet gennem havet. | 16 Løft din stav og ræk din hånd ud over havet og skil det ad i to dele, så israeliterne kan vandre gennem havet på tør bund. | 16 But lift thou up thy rod, and stretch out thine hand over the sea, and divide it: and the children of Israel shall go on dry ground through the midst of the sea. |
| 17 Og jeg vil gøre egypterne hårde, så de følger efter dem. Jeg vil vise min herlighed på Farao og på hele hans hær, hans vogne og hans ryttere. | 17 Se, jeg vil forhærde ægypternes hjerte, så de følger efter dem, og jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans krigsmagt, på hans vogne og ryttere, | 17 And I, behold, I will harden the hearts of the Egyptians, and they shall follow them: and I will get me honour upon Pharaoh, and upon all his host, upon his chariots, and upon his horsemen. |
| 18 Egypterne skal forstå, at jeg er Herren, når jeg viser min herlighed på Farao, på hans vogne og hans ryttere." | 18 og ægypterne skal kende, at jeg er Herren, når jeg forherliger mig på Farao, hans vogne og ryttere.« | 18 And the Egyptians shall know that I am the LORD, when I have gotten me honour upon Pharaoh, upon his chariots, and upon his horsemen. |
| 19 Guds engel, som gik foran Israels hær, rykkede nu om bag dem, og sky søjlen foran dem rykkede om bag dem, | 19 Guds engel, der drog foran Israels hær, flyttede sig nu og gik bag ved dem; og skystøtten flyttede sig fra pladsen foran dem og stillede sig bag ved dem | 19 And the angel of God, which went before the camp of Israel, removed and went behind them; and the pillar of the cloud went from before their face, and stood behind them: |
| 20 så den kom til at stå mellem egypternes hær og israelitternes hær. Skyen kom med mørke, men oplyste natten. Hele natten kom de ikke nær til hinanden. | 20 Og kom til at stå imellem ægypternes og Israels hære; og da det blev mørkt; blev skystøtten til en ildstøtte og oplyste natten. Således kom de ikke hinanden nær hele natten. | 20 And it came between the camp of the Egyptians and the camp of Israel; and it was a cloud and darkness to them, but it gave light by night to these: so that the one came not near the other all the night. |
| 21 Moses rakte sin hånd ud over havet, og hele natten igennem drev Herren havet tilbage med en stærk østenstorm og gjorde havet til tørt land. Vandet kløvedes, | 21 Moses rakte da sin hånd ud over havet, og Herren drev havet bort med en stærk østenstorm, der blæste hele natten, og han gjorde havet til tørt land. Og vandet delte sig. | 21 And Moses stretched out his hand over the sea; and the LORD caused the sea to go back by a strong east wind all that night, and made the sea dry land, and the waters were divided. |
| 22 så israelitterne kunne gå tørskoet gennem havet, ogvandet stod som en mur til højre og til venstre for dem. | 22 Da gik israeliterne midt igennem havet på tør bund, medens vandet stod som en mur på begge sider af dem. | 22 And the children of Israel went into the midst of the sea upon the dry ground: and the waters were a wall unto them on their right hand, and on their left. |
| 23 Egypterne satte efter dem lige ud i havet med alle Faraos heste, hans vogne og ryttere. | 23 Og ægypterne, alle Faraos heste,vogne og ryttere, satte efter dem og forfulgte dem midt ud i havet. | 23 And the Egyptians pursued, and went in after them to the midst of the sea, even all Pharaoh's horses, his chariots, and his horsemen. |
| 24 Men i morgenvagten så Herren i ildsøjlen og skysøjlen ned på Egyptens hær. Han skabte forvirring i Egyptens hær | 24 Men ved morgenvagtens tid skuede Herren fra ild og skystøtten hen imod ægypternes hær og bragte den i uorden; | 24 And it came to pass, that in the morning watch the LORD looked unto the host of the Egyptians through the pillar of fire and of the cloud, and troubled the host of the Egyptians, |
| 25 og blokerede hjulene på vognene, så de kun med besvær kunne få dem frem. Da sagde egypterne: "Lad os flygte for Israel, for Herren fører ; krig for dem mod Egypten." | 25 og han stoppede vognenes hjul, så de havde ondt ved at få dem frem. Da sagde ægypterne: »Lad os flygte for Israel, thi Herren kæmper for dem imod Ægypten!« | 25 And took off their chariot wheels, that they drave them heavily: so that the Egyptians said, Let us flee from the face of Israel; for the LORD fighteth for them against the Egyptians. |
| 26 Men Herren sagde til Moses: "Ræk din hånd ud over havet, så vandetvender tilbage over egypterne, over deres vogne og ryttere." | 26 Men Herren sagde til Moses: »Ræk din hånd ud over havet, så skal vandet vende tilbage over ægypterne, deres vogne og ryttere!« | 26 And the LORD said unto Moses, Stretch out thine hand over the sea, that the waters may come again upon the Egyptians, upon their chariots, and upon their horsemen. |
| 27 Moses rakte sin hånd ud over havet, og ved daggry vendte havet tilbage til sit normale leje. På deres flugt kom egypterne lige mod det, og Herren styrtede egypterne i havet. | 27 Da rakte Moses sin hånd ud over havet; og havet vendte tilbage til sit sædvanlige leje ved morgenens frembrud, medens de flygtende ægyptere kom lige imod det, og Herren drev ægypterne midt ud i havet. | 27 And Moses stretched forth his hand over the sea, and the sea returned to his strength when the morning appeared; and the Egyptians fled against it; and the LORD overthrew the Egyptians in the midst of the sea. |
| 28 Vandet vendte tilbage kede sig over alle vognene og rytterne i Faraos hær, som var fulgt efter dem ud i havet. Der blev ikke en eneste af dem tilbage. | 28 Da vendte vandet tilbage og overskyllede vognene og rytterne i hele Faraos krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i havet; ikke en eneste af dem blev tilbage. | 28 And the waters returned, and covered the chariots, and the horsemen, and all the host of Pharaoh that came into the sea after them; there remained not so much as one of them. |
| 29 Men israelitterne gik tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem. | 29 Men israeliterne var gået gennem havet på tør bund, medens vandet stod som en mur på begge sider af dem. | 29 But the children of Israel walked upon dry land in the midst of the sea; and the waters were a wall unto them on their right hand, and on their left. |
| 30 Sådan frelste Herren Israel fra egypterne den dag, og Israel så egypterne ligge døde på havets bred. | 30 Og Herren frelste på den dag Israel af ægypternes hånd, og Israel så ægypterne ligge døde ved havets bred. | 30 Thus the LORD saved Israel that day out of the hand of the Egyptians; and Israel saw the Egyptians dead upon the sea shore. |
| 31 Da Israel så, hvordan Herren havde vist sin store magt mod Egypten, frygtede folket Herren, og de troede på Herren og på hans tjener Moses. | 31 Da så Israel den stordåd, Herren havde udført mod ægypterne; og folket frygtede Herren, og de troede på Herren og på hans tjener Moses. | 31 And Israel saw that great work which the LORD did upon the Egyptians: and the people feared the LORD, and believed the LORD, and his servant Moses. |