Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Mosebog 15

1992

1931

King James Version

1 Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren: Jeg vil synge for Herren, for han er højt ophøjet, heste og ryttere styrtede han i havet. 1 Ved den lejlighed sang Moses og israeliterne denne sang for Herren: jeg vil synge for Herren, thi han er højt ophøjet, hest og rytter styrted han i havet! 1 Then sang Moses and the children of Israel this song unto the LORD, and spake, saying, I will sing unto the LORD, for he hath triumphed gloriously: the horse and his rider hath he thrown into the sea.
2 Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse. Han er min Gud, ham vil jeg prise, min faders Gud, ham vil jeg hylde. 2 Herren er min styrke og min lovsang, og han blev mig til frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min faders Gud, og jeg vil ophøje ham. 2 The LORD is my strength and song, and he is become my salvation: he is my God, and I will prepare him an habitation; my father's God, and I will exalt him.
3 Herren er kriger Jahve er hans navn. 3 Herren er en krigshelt, Herren er hans navn!3 The LORD is a man of war: the LORD is his name.
4 Faraos vogne og hær kastede han i havet, hans bedste vognkæmpere druknede i Sivhavet; 4 Faraos vogne og krigsmagt styrted han i havet, hans ypperste vognkæmpere drukned i det Røde Hav, 4 Pharaoh's chariots and his host hath he cast into the sea: his chosen captains also are drowned in the Red sea.
5 det store dyb lukkede sig over dem, de sank i havets dyb som sten. 5 strømmene dækked dem, de sank som sten i dybet. 5 The depths have covered them: they sank into the bottom as a stone.
6 Herre, din højre hånd er mægtig i styrke, Herre, din højre hånd knuser fjenden; 6 Din højre, herre, er herlig i kraft, din højre, herre, knuser fjenden. 6 Thy right hand, O LORD, is become glorious in power: thy right hand, O LORD, hath dashed in pieces the enemy.
7 i din vældige storhed slår du dine modstandere ned, du slipper din harme løs, den fortærer dem som strå. 7 I din højheds vælde fælder du dine modstandere, du slipper din harme løs, den fortærer dem som strå. 7 And in the greatness of thine excellency thou hast overthrown them that rose up against thee: thou sentest forth thy wrath, which consumed them as stubble.
8 For din fnysende vrede tårnede vandet sig op, strømmene stod som en vold, vandmasserne stivnede midt i havet. 8 Ved din næses pust dyngedes vandene op, vandene stod som en vold, strømmene stivnede midt i havet. 8 And with the blast of thy nostrils the waters were gathered together, the floods stood upright as an heap, and the depths were congealed in the heart of the sea.
9 Fjenden sagde: Jeg forfølger og indhenter dem, jeg fordeler byttet og stiller min hunger på dem; jeg trækker mit sværd, min hånd tilintetgør dem. 9 fjenden tænkte: »Jeg sætter efter dem, indhenter dem, uddeler bytte, stiller mit begær på dem; jeg drager mit sværd, min hånd skal udrydde dem.« 9 The enemy said, I will pursue, I will overtake, I will divide the spoil; my lust shall be satisfied upon them; I will draw my sword, my hand shall destroy them.
10 Du pustede med din ånde, havet lukkede sig over dem, de sank som bly i de mægtige vande. 10 Du blæste med din ånde, havet skjulte dem; de sank som bly i de vældige vande.10 Thou didst blow with thy wind, the sea covered them: they sank as lead in the mighty waters.
11 Hvem er som du blandt guder, Herre? Hvem er så mægtig og hellig, frygtindgydende og glorværdig, hvem gør undere som du? 11 Hvo er som du blandt guder, herre, hvo er som du, herlig i hellighed, frygtelig i stordåd, underfuld i dine gerninger! 11 Who is like unto thee, O LORD, among the gods? who is like thee, glorious in holiness, fearful in praises, doing wonders?
12 Du løftede din højre hånd, og jorden slugte dem. 12 Du udrakte din højre, og jorden slugte dem. 12 Thou stretchedst out thy right hand, the earth swallowed them.
13 I din trofasthed ledte du det folk, du havde udfriet, i din styrke førte du dem til din hellige bolig. 13 Du leded i din miskundhed det folk, du genløste, du førte det i din vælde til din hellige bolig. 13 Thou in thy mercy hast led forth the people which thou hast redeemed: thou hast guided them in thy strength unto thy holy habitation.
14 Folkeslagene rystede, da de hørte det. Filistæas indbyggere vred sig i veer, 14 Folkene hørte det og bæved, skælven greb filisterlandets folk. 14 The people shall hear, and be afraid: sorrow shall take hold on the inhabitants of Palestina.
15 Edoms høvdinge blev forfærdede, Moabs mægtige blev grebet af rædsel, alle Kana'ans indbyggere skælvede i angst. 15 Da forfærdedes Edoms høvdinger, Moabs fyrster grebes af rædsel, Kana'ans beboere tabte alle modet. 15 Then the dukes of Edom shall be amazed; the mighty men of Moab, trembling shall take hold upon them; all the inhabitants of Canaan shall melt away.
16 De blev grebet af skræk og rædsel, for din arms magt blev de stumme som sten, da dit folk drog frem, Herre, da det folk drog frem, som du havde vundet. 16 Skræk og angst faldt over dem, ved din arms vælde blev de målløse som sten, til dit folk var nået frem, O Herre, til folket, du vandt dig, var nået frem. 16 Fear and dread shall fall upon them; by the greatness of thine arm they shall be as still as a stone; till thy people pass over, O LORD, till the people pass over, which thou hast purchased.
17 Du førte dem ind og plantede dem på det-bjerg, du ejer, det sted, du har gjort til din bolig, Herre, den helligdom , dine hænder har grundfæstet , Herre .17 Du førte dem frem og planted dem i din arvelods bjerge, på det sted du beredte dig til bolig, herre, i den helligdom, herre, som dine hænder grundfæsted. 17 Thou shalt bring them in, and plant them in the mountain of thine inheritance, in the place, O LORD, which thou hast made for thee to dwell in, in the Sanctuary, O Lord, which thy hands have established.
18 Herren er konge i al evighed 18 Herren er konge i al evighed!18 The LORD shall reign for ever and ever.
19 For da Faraos heste med vogne og ryttere begav sig ud i havet, lod Herren vandet i havet vende tilbage over dem; men israelitterne gik tørskoet gennem havet. 19 Thi da Faraos heste med hans vogne og ryttere drog ud i havet, lod Herren havets vande strømme tilbage over dem, medens israeliterne gik gennem havet på tør bund.19 For the horse of Pharaoh went in with his chariots and with his horsemen into the sea, and the LORD brought again the waters of the sea upon them; but the children of Israel went on dry land in the midst of the sea.
20 Da greb Arons søster, profetinden Mirjam, sin pauke, og alle kvinderne fulgte hende i dansen med deres pauker. 20 Da greb profetinden Mirjam, Arons søster, pauken, og alle kvinderne fulgte hende med pauker og danse, 20 And Miriam the prophetess, the sister of Aaron, took a timbrel in her hand; and all the women went out after her with timbrels and with dances.
21 Mirjam sang for dem: Syng for Herren, han er højt ophøjet, heste og ryttere styrtede han i havet. 21 og Mirjam sang for: Syng for Herren, thi han er højt ophøjet, hest og rytter styrted han i havet!21 And Miriam answered them, Sing ye to the LORD, for he hath triumphed gloriously; the horse and his rider hath he thrown into the sea.
22 Moses lod nu Israel bryde op fra Sivhavet, og de drog ud i Shur?ørkenen. De gik tre dagsrejser i ørkenen uden at finde vand. 22 Derpå lod Moses Israel bryde op fra det Røde Hav, og de drog ud i sjurs ørken, og de vandrede tre dage i ørkenen uden at finde vand. 22 So Moses brought Israel from the Red sea, and they went out into the wilderness of Shur; and they went three days in the wilderness, and found no water.
23 Så kom de til Mara, men de kunne ikke drikke vandet i Mara, fordi det smagte bittert. Derfor kaldes stedet Mara. 23 Så nåede de Mara, men de kunne ikke drikke vandet for dets bitre smag, thi det var bittert; derfor kaldte man stedet mara. 23 And when they came to Marah, they could not drink of the waters of Marah, for they were bitter: therefore the name of it was called Marah.
24 Da gav folket ondt af sig mod Moses og spurgte: "Hvad skal vi drikke?" 24 Da knurrede folket mod Moses og sagde: »Hvad skal vi drikke?« 24 And the people murmured against Moses, saying, What shall we drink?
25 Moses råbte til Herren, og Herren viste ham et stykke træ. Det kastede Moses i vandet, og så blev vandet frisk. Der fastsatte han lov og ret for folket, og der satte han det på prøve. 25 Men han råbte til Herren, og da viste Herren ham en bestemt slags træ; og da han kastede det i vandet, blev vandet drikkeligt. Der gav han dem bestemmelser om lov og ret, og der satte han dem på prøve. 25 And he cried unto the LORD; and the LORD showed him a tree, which when he had cast into the waters, the waters were made sweet: there he made for them a statute and an ordinance, and there he proved them,
26 Han sagde: "Hvis du er lydig mod Herren din Gud og gør, hvad der er ret i hans øjne, lytter til hans befalinger og holder alle hans love, så vil jeg ikke påføre dignogen af de sygdomme, jeg har påført egypterne, for jeg er Herren, der læger dig." 26 Og han sagde: »Hvis du vil høre på Herren din Guds røst og gøre, hvad der er ret i hans øjne, og lytte til hans bud og holde dig alle hans bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de sygdomme over dig, som jeg bragte over ægypterne, men jeg Herren er din læge!«26 And said, If thou wilt diligently hearken to the voice of the LORD thy God, and wilt do that which is right in his sight, and wilt give ear to his commandments, and keep all his statutes, I will put none of these diseases upon thee, which I have brought upon the Egyptians: for I am the LORD that healeth thee.
27 Så kom de til Elim. Der var tolv kilder og halvfjerds palmer. De slog lejr dér ved vandet. 27 Derpå kom de til elim, hvor der var tolv vandkilder og halvfjerdsindstyve palmetræer, og de lejrede sig ved vandet der.27 And they came to Elim, where were twelve wells of water, and threescore and ten palm trees: and they encamped there by the waters.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel