Anden Mosebog 16 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Så brød de op fra Elim, og den femtende dag i den anden måned, efter at hele israelitternes menighed var draget ud af Egypten, kom de til Sins ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj. | 1 Så brød de op fra Elim, og hele israeliternes menighed kom til Sins ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj, på den femtende dag i den anden måned efter deres udvandring af Ægypten. | 1 And they took their journey from Elim, and all the congregation of the children of Israel came unto the wilderness of Sin, which is between Elim and Sinai, on the fifteenth day of the second month after their departing out of the land of Egypt. |
| 2 Men i ørkenen gav hele israelitternes menighed ondt af sig mod Moses og Aron | 2 Men hele israeliternes menighed knurrede mod Moses og Aron i ørkenen, | 2 And the whole congregation of the children of Israel murmured against Moses and Aaron in the wilderness: |
| 3 og sagde til dem: "Gid vi var døde for Herrens hånd i Egypten, da vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte! Nu har I ført os herud i ørkenen for at lade hele denne forsamling dø af sult." | 3 og israeliterne sagde til dem: »Var vi dog blot døde for Herrens hånd i Ægypten, hvor vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte i brød! Thi I har ført os ud i denne ørken for at lade hele denne forsamling dø af sult.« | 3 And the children of Israel said unto them, Would to God we had died by the hand of the LORD in the land of Egypt, when we sat by the flesh pots, and when we did eat bread to the full; for ye have brought us forth into this wilderness, to kill this whole assembly with hunger. |
| 4 Da sagde Herren til Moses: "Nu vil jeg lade brød regne ned til jer fra himlen. Hver dag skal folket gå ud og samle til det daglige forbrug, for at jeg kan sætte dem på prøve og se, om de følger min lov eller ej. | 4 Da sagde Herren til Moses: »Se, jeg vil lade brød regne ned fra himmelen til eder, og folket skal gå ud og hver dag samle så meget, som de daglig behøver, for at jeg kan prøve dem, om de vil følge min lov eller ej. | 4 Then said the LORD unto Moses, Behold, I will rain bread from heaven for you; and the people shall go out and gather a certain rate every day, that I may prove them, whether they will walk in my law, or no. |
| 5 Når de på den sjette dag tilbereder det, de har bragt hjem, skal der være dobbelt så meget, som de samler de andre dage." | 5 Og når de på den sjette ugedag tilbereder, hvad de har bragt hjem, så skal det være dobbelt så meget, som de samler de andre dage.« | 5 And it shall come to pass, that on the sixth day they shall prepare that which they bring in; and it shall be twice as much as they gather daily. |
| 6 Moses og Aron sagde til alle israelitterne: "I aften skal I forstå, at det var Herren, der førte jer ud af Egypten, | 6 Og Moses og Aron sagde til alle israeliterne: »I aften skal I kende, at det er Herren, som har ført eder ud af Ægypten, | 6 And Moses and Aaron said unto all the children of Israel, At even, then ye shall know that the LORD hath brought you out from the land of Egypt: |
| 7 og i morgen skal I få Herrens herlighed at se, nu da Herren har hørt, hvordan I giver ondt af jer mod ham. Er vi noget, siden I giver ondt af jer mod os?" | 7 og i morgen skal I skue Herrens herlighed, thi han har hørt eders knurren mod Herren; thi hvad er vel vi, at I knurrer mod os!« | 7 And in the morning, then ye shall see the glory of the LORD; for that he heareth your murmurings against the LORD: and what are we, that ye murmur against us? |
| 8 Og Moses sagde: "Når Herren i aften giver jer kød at spise og i morgen giver jer brød, så I kan blive mætte, så skyldes det, at Herren har hørt, hvordan I giver ondt af jer mod ham. Er vi noget? Det er ikke mod os, men mod Herren, I giver ondt af jer mod ham. Er vi noget? Det er ikke mod os, men mod Herren, I giver ondt af jer. | 8 Og Moses tilføjede: »Det skal ske, når Herren i aften giver eder kød at spise og i morgen brød at mætte eder med; thi Herren har hørt, hvorledes I knurrer mod ham; thi hvad er vi ? thi det er ikke os, I knurrer imod, men Herren.« | 8 And Moses said, This shall be, when the LORD shall give you in the evening flesh to eat, and in the morning bread to the full; for that the LORD heareth your murmurings which ye murmur against him: and what are we? your murmurings are not against us, but against the LORD. |
| 9 Så sagde Moses til Aron: "Sig til hele israelitternes menighed, at de skal træde frem for Herren, for han har hørt, hvordan de giver ondt af sig." | 9 Derpå sagde Moses til Aron: »Sig til hele israeliternes menighed: træd frem for Herrens åsyn, thi han har hørt eders knurren!« | 9 And Moses spake unto Aaron, Say unto all the congregation of the children of Israel, Come near before the LORD: for he hath heard your murmurings. |
| 10 Da nu Aron talte til hele israelitternes menighed, vendte de sig mod ørkenen, og se, Herrens herlighed viste sig i skyen. | 10 Og da Aron sagde det til hele israeliternes menighed, vendte de sig mod ørkenen, og se, Herrens herlighed viste sig i skyen. | 10 And it came to pass, as Aaron spake unto the whole congregation of the children of Israel, that they looked toward the wilderness, and, behold, the glory of the LORD appeared in the cloud. |
| 11 Herren sagde til Moses: | 11 Da talede Herren til Moses og sagde: | 11 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 12 "Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig. Sig nu til dem: Lige inden mørket falder på, skal I få kød at spise, og i morgen skal I spise jer mætte i brød; så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud." | 12 »Jeg har hørt israeliternes knurren; sig til dem: ved aftenstid skal I få kød at spise, og i morgen tidlig skal I få brød at mætte eder med, og I skal kende, at jeg er Herren eders Gud.« | 12 I have heard the murmurings of the children of Israel: speak unto them, saying, At even ye shall eat flesh, and in the morning ye shall be filled with bread; and ye shall know that I am the LORD your God. |
| 13 Om aftenen kom der et vagteltræk, som dækkede lejren, og om morgenen lå der dug rundt om lejren. | 13 Da det nu blev aften, kom en sværm vagtler flyvende og faldt i et tykt lag over lejren; og næste morgen lå duggen tæt rundt om lejren, | 13 And it came to pass, that at even the quails came up, and covered the camp: and in the morning the dew lay round about the host. |
| 14 Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. | 14 og da duggen svandt, var ørkenen dækket med noget fint, skælagtigt noget, noget fint der lignede rim på jorden. | 14 And when the dew that lay was gone up, behold, upon the face of the wilderness there lay a small round thing, as small as the hoar frost on the ground. |
| 15 Da israelitterne så det, spurgte de hinanden: "Hvad er det?" For de vidste ikke, hvad det var. Men Moses sagde til dem: "Det er det brød, Herren giver jer at spise. | 15 Da israeliterne så det, spurgte de hverandre: »Hvad er det?« Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: »Det er det brød, Herren har givet eder til føde! | 15 And when the children of Israel saw it, they said one to another, It is manna: for they wist not what it was. And Moses said unto them, This is the bread which the LORD hath given you to eat. |
| 16 Dette er, hvad Herren har befalet: I skal samle så meget af det, som hver enkelt kan spise, en omer til hver enkelt svarende til antallet af personer. Enhver skal tage til dem, der hører til i hans telt." | 16 Og således har Herren påbudt: I skal samle deraf, enhver så meget som han har behov, en omer for hvert hoved; I skal tage deraf i forhold til antallet af eders husfolk, enhver skal tage deraf til dem, der er i hans telt!« | 16 This is the thing which the LORD hath commanded, Gather of it every man according to his eating, an omer for every man, according to the number of your persons; take ye every man for them which are in his tents. |
| 17 Det gjorde israelitterne, og nogle samlede meget, andre lidt. | 17 Israeliterne gjorde nu således, og de samlede, nogle mere og andre mindre; | 17 And the children of Israel did so, and gathered, some more, some less. |
| 18 Da de målte det med omer?målet, havde den, der havde samlet meget, ikke for meget, og den, der havde samlet lidt, havde ikke for lidt; de samlede det, hver især kunne spise. | 18 og da de målte det med omeren, havde den, der havde meget, ikke for meget, og den, der havde lidt, ikke for lidt, enhver havde samlet, hvad han behøvede til føde. | 18 And when they did mete it with an omer, he that gathered much had nothing over, and he that gathered little had no lack; they gathered every man according to his eating. |
| 19 Moses sagde til dem: "Ingen må levne noget til næste morgen." | 19 Derpå sagde Moses til dem: »Ingen må gemme noget deraf til næste morgen!« | 19 And Moses said, Let no man leave of it till the morning. |
| 20 Der var nogle, der ikke adlød Moses, men levnede noget af det til næste morgen; da var det fuldt af maddiker, så det stank, og Moses blev vred på dem. | 20 Dog adlød de ikke Moses, og nogle af dem gemte noget deraf til næste morgen; men da var det fuldtaf orme og lugtede. Da blev Moses vred på dem. | 20 Notwithstanding they hearkened not unto Moses; but some of them left of it until the morning, and it bred worms, and stank: and Moses was wroth with them. |
| 21 Hver morgen samlede de så meget, som hver især kunne spise. Når solen begyndte at brænde, smeltede det. | 21 Således samlede de nu hver morgen, enhver så meget som han havde behov. Men når solen begyndte at brænde, smeltede det. | 21 And they gathered it every morning, every man according to his eating: and when the sun waxed hot, it melted. |
| 22 Den sjette dag samlede de dobbelt så meget, to omer til hver. Da alle menighedens overhoveder kom og fortalte Moses det, | 22 På den sjette ugedag havde de samlet dobbelt så meget brød, to omer for hver person. Og alle menighedens øverster kom og sagde det til Moses; | 22 And it came to pass, that on the sixth day they gathered twice as much bread, two omers for one man: and all the rulers of the congregation came and told Moses. |
| 23 sagde han til dem: "Det er det, Herren har befalet: I morgen er det hviledag, hellig sabbat for Herren. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge. Men alt det, der bliver tilovers, skal I lægge til side og opbevare til næste morgen." | 23 men han sagde til dem: »Det er netop, som Herren har sagt. I morgen er det hviledag, en hellig sabbat for Herren. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne til side for at gemme det til i morgen!« | 23 And he said unto them, This is that which the LORD hath said, To morrow is the rest of the holy sabbath unto the LORD: bake that which ye will bake to day, and seethe that ye will seethe; and that which remaineth over lay up for you to be kept until the morning. |
| 24 Så lagde de det til side til næste morgen, som Moses havde befalet; det kom ikke til at stinke, og der gik ikke maddiker i det. | 24 De lagde det da til side til næste dag, som Moses havde befalet, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke orm deri. | 24 And they laid it up till the morning, as Moses bade: and it did not stink, neither was there any worm therein. |
| 25 Og Moses sagde: "Spis det i dag, for i dag er det sabbat for Herren. I dag finder I ikke noget derude. | 25 Derpå sagde Moses: »Det skal I spise i dag, thi i dag er det sabbat for Herren; i dag finder I intet ude på marken. | 25 And Moses said, Eat that to day; for to day is a sabbath unto the LORD: to day ye shall not find it in the field. |
| 26 Seks dage skal I samle det. Den syvende dag er det sabbat; da er der ikke noget." | 26 I seks bage skal I samle det, men på den syvende dag, på sabbaten, er der intet at finde.« | 26 Six days ye shall gather it; but on the seventh day, which is the sabbath, in it there shall be none. |
| 27 Den syvende dag gik nogle af folket alligevel ud for at samle, men fandt ikke noget. | 27 Alligevel var der nogle blandt folket, der gik ud på den syvende dag for at samle; men de fandt intet. | 27 And it came to pass, that there went out some of the people on the seventh day for to gather, and they found none. |
| 28 Da sagde Herren til Moses: "Hvor længe vil Inægte at holde mine befalinger og love? | 28 Da sagde Herren til Moses: »Hvor længe vil I vægre eder ved at holde mine bud og love? | 28 And the LORD said unto Moses, How long refuse ye to keep my commandments and my laws? |
| 29 I må indse, at Herren har givet jer sabbatten; det er derfor, han på den sjette dag giver jer brød til to dage. Bliv, hvor I er! Ingen må gå hjemmefra den syvende dag." | 29 betænk dog, at Herren har givet eder sabbaten! Derfor giver han eder på den sjette dag brød til to dage. Enhver af eder skal blive, hvor han er, og ingen må forlade sin bolig på den syvende dag!« | 29 See, for that the LORD hath given you the sabbath, therefore he giveth you on the sixth day the bread of two days; abide ye every man in his place, let no man go out of his place on the seventh day. |
| 30 Så hvilede folket på den syvende dag. | 30 Da hvilede folket på den syvende dag. | 30 So the people rested on the seventh day. |
| 31 Israels hus kaldte det manna. Det lignede hvide korianderfrø, og det smagte som honningkage. | 31 Men israeliterne kaldte det manna; det lignede hvide korianderfrø og smagte som honningkager. | 31 And the house of Israel called the name thereof Manna: and it was like coriander seed, white; and the taste of it was like wafers made with honey. |
| 32 Moses sagde: "Dette er, hvad Herren har befalet: Fyld et omer?mål med det, og opbevar det til jeres efterkommere, så de kan se det brød, jeg gav jer at spise i ørkenen, da jeg førte jer ud af Egypten." | 32 Moses sagde fremdeles: »Således har Herren påbudt: en omer fuld deraf skal gemmes til eders efterkommere, for at de kan se det brød, jeg gav eder at spise i ørkenen, da jeg førte eder ud af Ægypten!« | 32 And Moses said, This is the thing which the LORD commandeth, Fill an omer of it to be kept for your generations; that they may see the bread wherewith I have fed you in the wilderness, when I brought you forth from the land of Egypt. |
| 33 Og Moses sagde til Aron: "Tag en krukke, kom en hel omer manna i den, og stil den foran Herren til opbevaring til jeres efterkommere." | 33 Og Moses sagde til Aron: »Tag en krukke, kom en omer manna deri og stil den foran Herrens åsyn for at gemmes til eders efterkommere!« | 33 And Moses said unto Aaron, Take a pot, and put an omer full of manna therein, and lay it up before the LORD, to be kept for your generations. |
| 34 Aron stillede den til opbevaring foran Vidnesbyrdet, sådan som Herren havde befalet Moses. | 34 Og Aron gjorde, som Herren havde pålagt Moses, og han stillede den foran vidnesbyrdet for at gemmes. | 34 As the LORD commanded Moses, so Aaron laid it up before the Testimony, to be kept. |
| 35 Israelitterne spiste manna i fyrre år, indtil de kom til beboet land. De spiste manna, indtil de nåede grænsen til Kana'an. | 35 Og israeliterne spiste manna i fyrretyve år, indtil de kom til beboede egne; de spiste manna, indtil de kom til grænsen af Kana'ans land. | 35 And the children of Israel did eat manna forty years, until they came to a land inhabited; they did eat manna, until they came unto the borders of the land of Canaan. |
| 36 En omer er en tiendedel efa. | 36 en omer er tiendedelen af en efa. | 36 Now an omer is the tenth part of an ephah. |