Anden Mosebog 34 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Herren sagde til Moses: "Tilhug to stentavler som de forrige; på dem vil jeg skrive de ord, der stod på de forrige tavler, som du knuste. | 1 Derpå sagde Herren til Moses: »Tilhug dig to stentavler ligesom de forrige, så vil jeg på tavlerne skrive de samme ord, som stod på de forrige tavler, du slog i stykker. | 1 And the LORD said unto Moses, Hew thee two tables of stone like unto the first: and I will write upon these tables the words that were in the first tables, which thou brakest. |
| 2 Hold dig rede til i morgen. I morgen tidlig skal du gå op på Sinajs-bjerg og stille dig hos mig dér, på toppen af-bjerget. | 2 Gør dig så rede til i morgen, stig om morgenen op på Sinaj bjerg og stil dig hen og vent på mig der på bjergets top. | 2 And be ready in the morning, and come up in the morning unto mount Sinai, and present thyself there to me in the top of the mount. |
| 3 Ingen anden må komme op sammen med dig; der må overhovedet ikke vise sig nogen på-bjerget, og hverken får eller køer må græsse lige ved-bjerget." | 3 ingen må følge med dig derop, og ingen må vise sig noget sted på bjerget, end ikke småkvæg eller hornkvæg må græsse i nærheden af dette bjerg.« | 3 And no man shall come up with thee, neither let any man be seen throughout all the mount; neither let the flocks nor herds feed before that mount. |
| 4 Moses tilhuggede to stentavler som de forrige, og tidligt om morgenen gik han op på Sinaj-bjerg, sådan som Herren havde befalet ham, og han tog de to stentavler med sig. | 4 da tilhuggede han to stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste morgen steg Moses op på Sinaj bjerg, som Gud havde pålagt ham, og tog de to stentavler med sig. | 4 And he hewed two tables of stone like unto the first; and Moses rose up early in the morning, and went up unto mount Sinai, as the LORD had commanded him, and took in his hand the two tables of stone. |
| 5 Herren steg ned i skyen og stillede sig hos ham, og Moses påkaldte Herrens navn. | 5 Da steg Herren ned i skyen; og Moses stillede sig hos ham der og påkaldte Herrens navn. | 5 And the LORD descended in the cloud, and stood with him there, and proclaimed the name of the LORD. |
| 6 Og Herren gik forbi ham og råbte: "Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. | 6 Og Herren gik forbi ham og råbte: »Herren, Herren, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, | 6 And the LORD passed by before him, and proclaimed, The LORD, The LORD God, merciful and gracious, longsuffering, and abundant in goodness and truth, |
| 7 Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet; han straffer fædres skyld på børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn." | 7 som bevarer miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer fædres brøde på børn og børnebørn, på dem i tredje og fjerde led!« | 7 Keeping mercy for thousands, forgiving iniquity and transgression and sin, and that will by no means clear the guilty; visiting the iniquity of the fathers upon the children, and upon the children's children, unto the third and to the fourth generation. |
| 8 Straks kastede Moses sig til jorden | 8 Da bøjede Moses sig hastelig til jorden, tilbad | 8 And Moses made haste, and bowed his head toward the earth, and worshipped. |
| 9 og sagde: "Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå med iblandt os, Herre, for nok er det et stivnakket folk, men du vil tilgive vor skyld og synd og beholde os som din ejendom." | 9 Og sagde: »Har jeg fundet nåde for dine øjne, herre, så drage min herre med i vor midte; thi det er et halsstarrigt folk. Men tilgiv vor brøde og vor synd og lad os være din ejendom!« | 9 And he said, If now I have found grace in thy sight, O Lord, let my Lord, I pray thee, go among us; for it is a stiffnecked people; and pardon our iniquity and our sin, and take us for thine inheritance. |
| 10 Herren sagde: "Nu vil jeg slutte en pagt. For øjnene af hele dit folk vil jeg gøre sådanne undere, som aldrig før er gjort på jorden eller hos noget andet folk, og hele det folk, som du er hos, skal se Herrens gerning; for det, jeg nu vil gøre for dig, er frygtindgydende. | 10 han sagde: »Se, jeg vil slutte en pagt; i hele dit folks påsyn vil jeg gøre undere, som aldrig før er sket nogensteds på jorden og blandt noget folkeslag, og hele det folk, i hvis midte du lever, skal se Herrens værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt. | 10 And he said, Behold, I make a covenant: before all thy people I will do marvels, such as have not been done in all the earth, nor in any nation: and all the people among which thou art shall see the work of the LORD: for it is a terrible thing that I will do with thee. |
| 11 Hold alt det, jeg i dag befalerdig. Jeg vil drive amoritterne, kana'anæerne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bort foran dig. | 11 Hold dig det efterrettelig, som jeg i dag byder dig! Se, jeg vil drive amoriterne, Kana'anæerne, hetiterne, perizziterne, hivviterne og jebusiterne bort foran dig! | 11 Observe thou that which I command thee this day: behold, I drive out before thee the Amorite, and the Canaanite, and the Hittite, and the Perizzite, and the Hivite, and the Jebusite. |
| 12 Tag dig i agt for at slutte pagt med indbyggerne i det land, du rykker ind i, for at det ikke skal blive en snare for dig. | 12 Vogt dig vel for at slutte nogen pagt med indbyggerne i det land, du kommer til, for at de ikke skal blive en snare for dig, når de lever i din midte. | 12 Take heed to thyself, lest thou make a covenant with the inhabitants of the land whither thou goest, lest it be for a snare in the midst of thee: |
| 13 Deres altre skal I rive ned, deres stenstøtter skal I knuse, deres Ashera?pæle skal I hugge om. | 13 Men I skal nedbryde deres altre, sønderslå deres stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter! | 13 But ye shall destroy their altars, break their images, and cut down their groves: |
| 14 Du må ikke tilbede nogen anden gud, for "Lidenskabelig" er Herrens navn, for han er en lidenskabelig Gud. | 14 Thi du må ikke tilbede nogen anden Gud, thi »nidkær« er Herrens navn, nidkær Gud er han. | 14 For thou shalt worship no other god: for the LORD, whose name is Jealous, is a jealous God: |
| 15 Du må ikke slutte pagt med landets indbyggere, for når de horer med deres guder og ofrer til dem, vil de indbyde dig, og du kommer til at spise af deres offer; | 15 Du må ikke slutte pagt med landets indbyggere, og når de boler med deres guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være med, må du ikke spise af deres ofre; | 15 Lest thou make a covenant with the inhabitants of the land, and they go a whoring after their gods, and do sacrifice unto their gods, and one call thee, and thou eat of his sacrifice; |
| 16 og hvis du lader dine sønner gifte sig med deres døtre, og deres døtre horer med deres guder, vil de også få dine sønner til at hore med deres guder. | 16 og du må ikke af deres døtre tage hustruer til dine sønner, så deres døtre, når de boler med deres guder, får dine sønner til også at bole med dem. | 16 And thou take of their daughters unto thy sons, and their daughters go a whoring after their gods, and make thy sons go a whoring after their gods. |
| 17 Du må ikke lave dig støbte guder. | 17 Du må ikke gøre dig noget støbt gudebillede. | 17 Thou shalt make thee no molten gods. |
| 18 Du skal holde de usyrede brøds fest. Syv dage skal du spise usyrede brød, sådan som jeg har befalet dig, ved festen i måneden abib, for i måneden abib drog du ud af Egypten. | 18 Du skal lejre de usyrede brøds højtid; i syv dage skal du spise usyret brød, som jeg har pålagt dig, lå den fastsatte tid i abib måned, thi i abib måned drog du ud af Ægypten. | 18 The feast of unleavened bread shalt thou keep. Seven days thou shalt eat unleavened bread, as I commanded thee, in the time of the month Abib: for in the month Abib thou camest out from Egypt. |
| 19 Alt det første, der kommer ud af moderlivet, skal tilhøre mig, det gælder alle handyr af dit kvæg, det førstefødte af okser og får. | 19 Alt førstefødt tilhører mig; af dine hjorde skal du ofre mig det førstefødte af handyrene, både af okset og småt kvæg; | 19 All that openeth the matrix is mine; and every firstling among thy cattle, whether ox or sheep, that is male. |
| 20 Det førstefødte æsel kan du frikøbe med et stykke småkvæg. Vil du ikke frikøbe det, skal du brække halsen på det. Enhver førstefødt blandt dine sønner skal du frikøbe. Tomhændet må ingen se mit ansigt. | 20 men de førstefødte æsler skal du udløse med etstykke småt kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde halsen derpå; alle dine førstefødte sønner skal du udløse. Du må ikke stedes for mit åsyn med tomme hænder | 20 But the firstling of an ass thou shalt redeem with a lamb: and if thou redeem him not, then shalt thou break his neck. All the firstborn of thy sons thou shalt redeem. And none shall appear before me empty. |
| 21 I seks dage må du arbejde, men på den syvende dag skal du hvile; selv når der skal pløjes eller høstes, skal du hvile. | 21 I seks dage må du arbejde, men på den syvende skal du hvile; i pløje og høsttiden skal du holde hviledag. | 21 Six days thou shalt work, but on the seventh day thou shalt rest: in earing time and in harvest thou shalt rest. |
| 22 Du skal fejre ugefesten med den første afgrøde af hvedehøsten, og frugt høstfesten ved årsskiftet. | 22 Du skal fejre ugehøjtid med førstegrøden af hvedehøsten og frugthøsthøjtid ved jævndøgnstide. | 22 And thou shalt observe the feast of weeks, of the firstfruits of wheat harvest, and the feast of ingathering at the year's end. |
| 23 Tre gange om året skal alle mænd hos dig se Gud Herrens, Israels Guds, ansigt. | 23 Tre gange om året skal alle at mandkøn hos dig stedes for den herre Herren Israels Guds åsyn. | 23 Thrice in the year shall all your menchildren appear before the Lord GOD, the God of Israel. |
| 24 Når jeg driver folkene bort foran dig og udvider dit landområde, skal ingen tilegne sig din jord, når du tre gange om året drager op for at se Herren din Guds ansigt. | 24 Thi jeg vil drive folkeslag bort foran dig og gøre dine landemærker vide, og ingen skal attrå dit land, medens du drager hen for at stedes for Herren din Guds åsyn tre gange om året. | 24 For I will cast out the nations before thee, and enlarge thy borders: neither shall any man desire thy land, when thou shalt go up to appear before the LORD thy God thrice in the year. |
| 25 Du må ikke ofre mit slagtoffers blod sammen med syrnet brød, og påske festens offerkød må ikke ligge natten over. | 25 Du må ikke ofre blodet af mit offer sammen med syret brød. Påskehøjtidens offer må ikke gemmes til næste morgen. | 25 Thou shalt not offer the blood of my sacrifice with leaven; neither shall the sacrifice of the feast of the passover be left unto the morning. |
| 26 Det bedste af den første afgrøde af din jord skal du bringe til Herren din Guds hus. Du må ikke koge et kid i dets mors mælk." | 26 Det bedste af din jords førstegrøde skal du bringe til Herren din Guds hus. Du må ikke koge et hid i dets moders mælk!« | 26 The first of the firstfruits of thy land thou shalt bring unto the house of the LORD thy God. Thou shalt not seethe a kid in his mother's milk. |
| 27 Herren sagde til Moses: "Skriv disse ord ned, for det er på grundlag af disse ord, jeg slutter pagt med dig og med Israel." | 27 Og Herren sagde til Moses: »Skriv disse ord op, thi på grundlag af disse ord slutter jeg pagt med dig og Israel.« | 27 And the LORD said unto Moses, Write thou these words: for after the tenor of these words I have made a covenant with thee and with Israel. |
| 28 Så blev han der hos Herren i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke noget, og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne. | 28 Og han blev der hos Herren fyrretyve dage og fyrretyve nætter uden at spise eller drikke; og han skrev pagtsordene, de ti ord, på tavlerne. | 28 And he was there with the LORD forty days and forty nights; he did neither eat bread, nor drink water. And he wrote upon the tables the words of the covenant, the ten commandments. |
| 29 Da Moses kom ned fra Sinajs-bjerg, havde han Vidnesbyrdets to tavler i hånden, da han gik ned fra-bjerget. Moses vidste ikke selv, at det strålede fra hans ansigt, fordi Herren havde talt med ham; | 29 Da Moses steg ned fra Sinaj bjerg med vidnesbyrdets to tavler i hånden, vidste han ikke, at hans ansigts hud var kommet til at stråle, ved at han talede med ham. | 29 And it came to pass, when Moses came down from mount Sinai with the two tables of testimony in Moses' hand, when he came down from the mount, that Moses wist not that the skin of his face shone while he talked with him. |
| 30 men Aron og alle israelitterne så, at det strålede fra hans ansigt, og de blev bange for at komme ham nær. | 30 Men Aron og alle israeliterne så Moses, og se, hans ansigts hud strålede, og de turde ikke komme ham nær. | 30 And when Aaron and all the children of Israel saw Moses, behold, the skin of his face shone; and they were afraid to come nigh him. |
| 31 Men Moses kaldte på dem, og Aron og alle overhovederne i menigheden kom hen til ham igen, og Moses talte med dem. | 31 Men Moses kaldte på dem, og da vendte Aron og alle menighedens øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem. | 31 And Moses called unto them; and Aaron and all the rulers of the congregation returned unto him: and Moses talked with them. |
| 32 Derefter kom også alle israelitterne nærmere, og han gav dem besked om alt det, som Herren havde sagt ham på Sinajs-bjerg. | 32 Derpå kom alle israeliterne hen til ham, og han pålagde dem alt, hvad Herren havde talet til ham på Sinaj bjerg. | 32 And afterward all the children of Israel came nigh: and he gave them in commandment all that the LORD had spoken with him in mount Sinai. |
| 33 Og da Moses var færdig med at tale med dem, lagde han et slør over sit ansigt. | 33 Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et dække over sit ansigt. | 33 And till Moses had done speaking with them, he put a veil on his face. |
| 34 Men hver gang Moses kom ind for Herrens ansigt for at tale med ham, tog han sløret af, indtil han skulle ud igen. Så gik han ud og fortalte israelitterne, hvad han havde fået befaling om. | 34 Hver gang han derefter trådte frem for Herrens åsyn for at tale med ham, tog han sløret af, indtil han kom ud igen; og når han kom ud, meddelte han israeliterne, hvad der var blevet ham påbudt. | 34 But when Moses went in before the LORD to speak with him, he took the veil off, until he came out. And he came out, and spake unto the children of Israel that which he was commanded. |
| 35 Og hver gang israelitterne såMoses' ansigt, så de, at det strålede fra hans ansigt; Moses tog da sløret for sit ansigt, indtil han igen skulle ind og tale med Herren. | 35 Da så israeliterne, at Moses's ansigts hud strålede; og Moses lagde da dækket over sit ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham. | 35 And the children of Israel saw the face of Moses, that the skin of Moses' face shone: and Moses put the veil upon his face again, until he went in to speak with him. |