Anden Mosebog 4 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Moses svarede: "Hvad nu, hvis de ikke tror på mig og ikke vil høre på mig, men siger: Herren har ikke vist sig for dig!" | 1 Moses svarede: »Hvis de nu ikke tror mig og ikke hører mig, men siger, at Herren ikke har åbenbaret sig for mig?« | 1 And Moses answered and said, But, behold, they will not believe me, nor hearken unto my voice: for they will say, The LORD hath not appeared unto thee. |
| 2 Da sagde Herren til ham: "Hvad er det, du har i hånden?" og han svarede: "En stav." | 2 Da sagde Herren til ham: »Hvad har du der i din hånd?« Han svarede: »En stav!« | 2 And the LORD said unto him, What is that in thine hand? And he said, A rod. |
| 3 Herren sagde: "Kast den på jorden!" Det gjorde han, og den blev til en slange; Moses ville flygte for den, | 3 Og han sagde: »Kast den til jorden!« Da kastede han den til jorden, og den blev til en slange, og Moses flyede for den. | 3 And he said, Cast it on the ground. And he cast it on the ground, and it became a serpent; and Moses fled from before it. |
| 4 men Herren sagde til ham: "Ræk hånden ud og grib den i halen!" Da Moses rakte hånden ud og tog fat i den, blev den til en stav i hånden på ham. | 4 Og Herren sagde til Moses: »Ræk hånden ud og grib den i halen!« Da rakte han sin hånd ud, og den blev til en stav i hans hånd. | 4 And the LORD said unto Moses, Put forth thine hand, and take it by the tail. And he put forth his hand, and caught it, and it became a rod in his hand: |
| 5 "Det er, for at de kan tro, at Herren, deres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har vist sig for dig." | 5 »For at de nemlig kan tro, at Herren, deres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har åbenbaret sig for dig.« | 5 That they may believe that the LORD God of their fathers, the God of Abraham, the God of Isaac, and the God of Jacob, hath appeared unto thee. |
| 6 Derpå sagde Herren til ham: "Stik din hånd ind på brystet!" Det gjorde han, og da han trak hånden ud igen, var den blevet sp-dalsk, hvid som sne. | 6 Og Herren sagde fremdeles til ham: »Stik din hånd ind på brystet!« Da stak han sin hånd ind på brystet, og da han trak den ud, se, da var den hvid som sne afspedalskhed. | 6 And the LORD said furthermore unto him, Put now thine hand into thy bosom. And he put his hand into his bosom: and when he took it out, behold, his hand was leprous as snow. |
| 7 "Stik din hånd ind på brystet igen!" sagde Herren. Det gjorde Moses, og da han trak hånden ud fra brystet, var den igen som resten af kroppen. | 7 Derpå sagde han: »Stik atter hånden ind på brystet!« Så stak han atter hånden ind på brystet, og da han trak den ud, se, da var den igen som hans øvrige legeme. | 7 And he said, Put thine hand into thy bosom again. And he put his hand into his bosom again; and plucked it out of his bosom, and, behold, it was turned again as his other flesh. |
| 8 "Hvis de efter det første tegn ikke tror på dig og ikke vil høre, så vil de tro efter det andet tegn. | 8 »Hvis de nu ikke tror dig og lader sig overbevise af det første tegn, så vil de tro det sidste; | 8 And it shall come to pass, if they will not believe thee, neither hearken to the voice of the first sign, that they will believe the voice of the latter sign. |
| 9 Men hvis de efter disse to tegn ikke tror og ikke vil høre på dig, skal du tage noget vand fra Nilen og hælde det ud på jorden; så bliverdet vand, du tager fra Nilen, til blod på jorden." | 9 men hvis de end ikke tror på disse to tegn og hører på dig, tag da vand fra Nilen og hæld det ud på jorden, så skal vandet, som du tager fra Nilen, blive til blod på jorden.« | 9 And it shall come to pass, if they will not believe also these two signs, neither hearken unto thy voice, that thou shalt take of the water of the river, and pour it upon the dry land: and the water which thou takest out of the river shall become blood upon the dry land. |
| 10 Men Moses sagde til Herren: "Undskyld mig, Herre, men jeg har ikke ordet i min magt og har aldrig haft det; jeg har det heller ikke nu, efter at du begyndte at tale til mig, din tjener. Jeg har svært ved at udtrykke mig i ord." | 10 Men Moses sagde til Herren: »Ak, herre, jeg er ingen veltalende mand, jeg var det ikke før og er det heller ikke nu, efter at du har talet til din tjener, thi jeg har svært ved at udtrykke mig og tale for mig.« | 10 And Moses said unto the LORD, O my Lord, I am not eloquent, neither heretofore, nor since thou hast spoken unto thy servant: but I am slow of speech, and of a slow tongue. |
| 11 Da sagde Herren til ham: "Hvem gav mennesket en mund? Hvem gør stum eller døv, seende eller blind? Er det ikke mig, Herren? | 11 Da svarede Herren ham: »Hvem har givet mennesket mund, og hvem gør stum eller døv, seende eller blind? Mon ikke jeg, Herren? | 11 And the LORD said unto him, Who hath made man's mouth? or who maketh the dumb, or deaf, or the seeing, or the blind? have not I the LORD? |
| 12 Gå nu! Jeg vil være med din mund og fortælle dig, hvad du skal sige." | 12 gå derfor kun, jeg vil være med din mund og lære dig, hvad du skal sige!« | 12 Now therefore go, and I will be with thy mouth, and teach thee what thou shalt say. |
| 13 Men han svarede: "Undskyld mig, Herre, send dog en anden!" | 13 Men han sagde: »Ak, herre, send dog enhver anden end mig!« | 13 And he said, O my Lord, send, I pray thee, by the hand of him whom thou wilt send. |
| 14 Da flammede Herrens vrede op mod Moses, og han sagde: "Er levitten Aron ikke din bror? Jeg ved, at han kan tale. Han er netop på vej ud for at møde dig, og han vil glæde sig af hjertet, når han ser dig. Tal til ham, og læg ham ordene imunden! | 14 Da blussede Herrens vrede op imod Moses, og han sagde: »Har du ikke din broder Aron, leviten? Han, ved jeg, kan tale for sig. Han er også allerede på vej for at møde dig, og han vil glæde sig i sit hjerte, når han ser dig; | 14 And the anger of the LORD was kindled against Moses, and he said, Is not Aaron the Levite thy brother? I know that he can speak well. And also, behold, he cometh forth to meet thee: and when he seeth thee, he will be glad in his heart. |
| 15 Jeg vil være med din mund og med hans mund og fortælle jer, hvad I skal gøre. | 15 du skal tale til ham og lægge ham ordene i munden, så vil jeg være med din og hans mund og lære eder, hvad I skal gøre. | 15 And thou shalt speak unto him, and put words in his mouth: and I will be with thy mouth, and with his mouth, and will teach you what ye shall do. |
| 16 Han skal tale til folket på dine vegne; han skal være mund for dig, og du skal være gud for ham. | 16 Han skal tale på dine vegne til folket; han skal være din mund, og du skal være som Gud for ham. | 16 And he shall be thy spokesman unto the people: and he shall be, even he shall be to thee instead of a mouth, and thou shalt be to him instead of God. |
| 17 Tag denne stav i hånden! Med den skal du gøre tegnene." | 17 Tag nu i din hånd denne stav, som du skal gøre tegnene med!« | 17 And thou shalt take this rod in thine hand, wherewith thou shalt do signs. |
| 18 Moses vendte tilbage til sin svigerfar Jetro og sagde til ham: "Lad mig nu vende tilbage til mine landsmænd i Egypten og se, om de stadig er i live. Jetro sagde til Moses: "Gå med fred!" | 18 Derefter vendte Moses tilbage til sin svigerfader Jetro og sagde til ham: »Lad mig vende tilbage til mine landsmænd i Ægypten og se, om de endnu er i live!« Og Jetro svarede Mose's: »Drag bort i fred!« | 18 And Moses went and returned to Jethro his father in law, and said unto him, Let me go, I pray thee, and return unto my brethren which are in Egypt, and see whether they be yet alive. And Jethro said to Moses, Go in peace. |
| 19 Og Herren sagde til Moses i Midjan: "Vend tilbage til Egypten, for alle de mænd, der stræbte dig efter livet, er døde." | 19 da sagde Herren til Moses i midjan: »Vend tilbage til Ægypten, thi alle de mænd, der stod dig efter livet, er døde.« | 19 And the LORD said unto Moses in Midian, Go, return into Egypt: for all the men are dead which sought thy life. |
| 20 Så tog Moses sin kone og sine sønner, satte dem op på sit æsel og begav sig på vej tilbage til Egypten. | 20 Så tog Moses sin hustru og sin søn og satte dem på sit æsel og vendte tilbage til Ægypten; og Moses tog Guds stav i hånden. | 20 And Moses took his wife and his sons, and set them upon an ass, and he returned to the land of Egypt: and Moses took the rod of God in his hand. |
| 21 Moses havde Guds stav i hånden. Og Herren sagde til Moses: "Når du kommer tilbage til Egypten, skal du gøre alle de undere for Farao, som jeg har givet dig magt til. Men jeg vil gøre ham hård, så han ikke lader folket gå. | 21 Men Herren sagde til Moses: »Når du vender tilbage til Ægypten, så mærk dig dette: alle de undergerninger, jeg giver dig magt til at udføre, skal du gøre for Farao; men jeg vil forhærde hans hjerte, så han ikke lader folket rejse. | 21 And the LORD said unto Moses, When thou goest to return into Egypt, see that thou do all those wonders before Pharaoh, which I have put in thine hand: but I will harden his heart, that he shall not let the people go. |
| 22 Så skal du sige til Farao Dette siger Herren: Israel er min førstefødte søn. | 22 Og da skal du sige til Farao: Så siger Herren: Israel er min førstefødte søn; | 22 And thou shalt say unto Pharaoh, Thus saith the LORD, Israel is my son, even my firstborn: |
| 23 Jeg sagde til dig, at du skulle lade min søn gå, så han kunne dyrke mig, men du nægtede at lade ham gå. Derfor vil jeg nu slå din førstefødte søn ihjel." | 23 men da jeg sagde til dig: lad min søn rejse, for at han kan dyrke mig! da nægtede du at lade ham rejse. Se, jeg dræber din førstefødte søn!« | 23 And I say unto thee, Let my son go, that he may serve me: and if thou refuse to let him go, behold, I will slay thy son, even thy firstborn. |
| 24 I et herberg undervejs overfaldt Herren ham og ville slå ham ihjel. | 24 Men undervejs, i natteherberget, kom Herren imod ham og ville dræbe ham. | 24 And it came to pass by the way in the inn, that the LORD met him, and sought to kill him. |
| 25 Da tog Sippora en flintekniv og skar sin søns forhud af. Hun berørte hans kønsdele og sagde: "Nu er du min blodbrudgom!" | 25 Da greb Zippora en skarp sten og afskar sin søns forhud og berørte hans blusel dermed, idet hun sagde: »Du er mig en blodbrudgom!« | 25 Then Zipporah took a sharp stone, and cut off the foreskin of her son, and cast it at his feet, and said, Surely a bloody husband art thou to me. |
| 26 Så slap Herren Moses. Det var den gang, hun brugte ordet blodbrudgom om omskærelsen. | 26 Så lod han ham i fred. Ved den lejlighed brugte hun ordet »blodbrudgom« med hentydning til omskærelsen. | 26 So he let him go: then she said, A bloody husband thou art, because of the circumcision. |
| 27 Herren sagde til Aron: "Gå Moses i møde ude i ørkenen!" Han gik af sted og mødte ham på Guds-bjerg, og han kyssede ham. | 27 Derpå sagde Herren til Aron: »Gå Moses i møde i ørkenen!« Og han gik ud og traf ham ved Guds bjerg og kyssede ham. | 27 And the LORD said to Aaron, Go into the wilderness to meet Moses. And he went, and met him in the mount of God, and kissed him. |
| 28 Moses fortalte Aron om alt det, Herren havde givet ham besked om, og om alle de tegn, han havde pålagt ham. | 28 Og Moses fortalte Aron om alt, hvad Herren havde pålagt ham, og om alle de tegn, han havde befalet ham at gøre. | 28 And Moses told Aaron all the words of the LORD who had sent him, and all the signs which he had commanded him. |
| 29 Så tog Moses og Aron af sted. De kaldte alle israelitternes ældste sammen, | 29 Derefter gik Moses og Aron den og kaldte alle israeliternes ældste sammen; | 29 And Moses and Aaron went and gathered together all the elders of the children of Israel: |
| 30 og Aron fortalte alt det, Herren havde sagt til Moses. Han gjorde tegnene for øjnene af folket, | 30 og Aron fortalte alt, hvad Herren havde sagt til Moses, og denne gjorde tegnene i folkets påsyn. | 30 And Aaron spake all the words which the LORD had spoken unto Moses, and did the signs in the sight of the people. |
| 31 og folket troede på ham. Og da de hørte, at Herren var opmærksom på israelitterne og havde set deres lidelse, bøjede de sig dybt. | 31 Da troede folket, og da de hørte, at Herren havde givet agt på israeliterne og set til deres elendighed, bøjede de sig og tilbad. | 31 And the people believed: and when they heard that the LORD had visited the children of Israel, and that he had looked upon their affliction, then they bowed their heads and worshipped. |