Anden Mosebog 9 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Herren sagde til Moses: "Gå til Farao og sig: Dette siger Herren, hebræernes Gud: Lad mit folk gå, så de kan dyrke mig. | 1 Derpå sagde Herren til Moses: »Gå til Farao og sig til ham: så siger Herren, hebræernes Gud: lad mit folk rejse, for at de kan dyrke mig! | 1 Then the LORD said unto Moses, Go in unto Pharaoh, and tell him, Thus saith the LORD God of the Hebrews, Let my people go, that they may serve me. |
| 2 Men hvis du nægter at lade dem gå og bliver ved med at holde på dem, | 2 Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast, | 2 For if thou refuse to let them go, and wilt hold them still, |
| 3 skal Herrens hånd ramme dit kvæg på marken, dine heste, æsler, kameler, køer og får, med en frygtelig pest. | 3 se, da skal Herrens hånd komme over dit kvæg på marken, over hestene, æslerne og kamelerne, hornkvæget og småkvæget med en såre forfærdelig pest. | 3 Behold, the hand of the LORD is upon thy cattle which is in the field, upon the horses, upon the asses, upon the camels, upon the oxen, and upon the sheep: there shall be a very grievous murrain. |
| 4 Men Herren vil holde Israels kvæg adskilt fra Egyptens; ingen af israelitternes dyr skal dø." | 4 Og Herren skal sætte skel mellem Israels kvæget og ægypterens kvæg, så der ikke skal dø noget af, hvad der tilhører israeliterne.« | 4 And the LORD shall sever between the cattle of Israel and the cattle of Egypt: and there shall nothing die of all that is the children's of Israel. |
| 5 Og Herren fastsatte et tidspunkt og sagde: "I morgen vil Herren gøre dette i landet." | 5 Og Herren satte en tidsfrist, idet han sagde: »I morgen skal Herren lade dette ske i landet.« | 5 And the LORD appointed a set time, saying, To morrow the LORD shall do this thing in the land. |
| 6 Næste dag gjorde Herren det, og alt egypternes kvæg døde. Men ikke et eneste af israelitternes dyr døde. | 6 den følgende dag lod Herren det så ske,og alt ægypternes kvæg døde, men af israeliternes kvæg døde ikke et eneste dyr. | 6 And the LORD did that thing on the morrow, and all the cattle of Egypt died: but of the cattle of the children of Israel died not one. |
| 7 Farao fik bud om, at ingen af israelitternes dyr døde; men han var forhærdet og lod ikke folket gå. Sjette plage: Bylder | 7 Farao sendte da bud, og se, ikke et eneste dyr af israeliternes kvæg var dødt. Men Faraos hjerte blev forhærdet, og han lod ikke folket rejse. | 7 And Pharaoh sent, and, behold, there was not one of the cattle of the Israelites dead. And the heart of Pharaoh was hardened, and he did not let the people go. |
| 8 Herren sagde til Moses og Aron: "Fyld jeres hænder med sod fra en smelteovn; det skal Moses kaste op i luften for øjnene af Farao, | 8 Derpå sagde Herren til Moses og Aron: »Tag begge eders hænder fulde af sod fra smelteovnen, og Moses skal kaste det i vejret i Faraos påsyn! | 8 And the LORD said unto Moses and unto Aaron, Take to you handfuls of ashes of the furnace, and let Moses sprinkle it toward the heaven in the sight of Pharaoh. |
| 9 og så skal det blive til en støvsky over hele Egypten; den vil fremkalde udslæt, der bryder ud i bylder på mennesker og dyr overalt i Egypten." | 9 Så skal det blive til en støvsky over hele Ægypten og til betændelse, der bryder ud i bylder på mennesker og kvæg i hele Ægypten!« | 9 And it shall become small dust in all the land of Egypt, and shall be a boil breaking forth with blains upon man, and upon beast, throughout all the land of Egypt. |
| 10 De tog så ovnsoden og mødte op hos Farao. Moses kastede det op i luften, så mennesker og dyr fik udslæt, der brød ud i bylder. | 10 Da tog de sod fra smelteovnen og trådte frem for Farao, og Moses kastede det i vejret; og det blev til betændelse, der brød ud i bylder på mennesker og kvæg. | 10 And they took ashes of the furnace, and stood before Pharaoh; and Moses sprinkled it up toward heaven; and it became a boil breaking forth with blains upon man, and upon beast. |
| 11 Mirakelmagerne kunne ikke møde op hos Moses på grund af udslættet, for mirakelmagerne fik udslæt ligesom alle de andre egyptere. | 11 Og koglerne kunne ikke holde stand over for Moses på grund af betændelsen, thi betændelsen angreb koglerne såvel som alle de andre ægyptere. | 11 And the magicians could not stand before Moses because of the boils; for the boil was upon the magicians, and upon all the Egyptians. |
| 12 Men Herren gjorde Farao hård, så han ikke hørte på dem, sådan som Herren havde sagt til Moses. Syvende plage: Hagl | 12 Men Herren forhærdede Faraos hjerte, så han ikke hørte på dem, således som Herren havde sagt til Moses. | 12 And the LORD hardened the heart of Pharaoh, and he hearkened not unto them; as the LORD had spoken unto Moses. |
| 13 Herren sagde til Moses: "Træd frem for Farao i morgen tidlig, og sig til ham: Dette siger Herren, hebræernes Gud: Lad mit folk gå, så de kan dyrke mig. | 13 Derpå sagde Herren til Moses: »Træd i morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: så siger Herren, hebræernes Gud: lad mit folk rejse, for at de kan dyrke mig! | 13 And the LORD said unto Moses, Rise up early in the morning, and stand before Pharaoh, and say unto him, Thus saith the LORD God of the Hebrews, Let my people go, that they may serve me. |
| 14 Denne gang vil jeg sende alle mine plager over dig selv og dine hoffolk og dit folk, for at du skal forstå, at der ikke er nogen som mig på hele jorden. | 14 Thi denne gang vil jeg sende alle mine plager mod dig selv og mod dine tjenere og dit folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg på hele jorden. | 14 For I will at this time send all my plagues upon thine heart, and upon thy servants, and upon thy people; that thou mayest know that there is none like me in all the earth. |
| 15 Havde jeg rakt min hånd ud og slået dig og dit folk med pest, havde du nu været udslettet fra jordens overflade. | 15 Thi ellers havde jeg nu udrakt min hånd for at ramme dig og dit folk med pest, så du blev udryddet fra jordens overflade; | 15 For now I will stretch out my hand, that I may smite thee and thy people with pestilence; and thou shalt be cut off from the earth. |
| 16 Men jeg har ladet dig bestå netop for at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt over hele jorden. | 16 dog derfor har jeg ladet dig blive i live for at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden. | 16 And in very deed for this cause have I raised thee up, for to show in thee my power; and that my name may be declared throughout all the earth. |
| 17 Du stiller dig stadig i vejen for mit folk og vil ikke lade dem gå. | 17 endnu stiller du dig i vejen for mit folk og vil ikke lade det rejse. | 17 As yet exaltest thou thyself against my people, that thou wilt not let them go? |
| 18 Men i morgen vil jeg lade det hagle så voldsomt, at der ikke har været magen til i Egypten, fra den dag det blev grundlagt til i dag. | 18 Se, jeg lader i morgen ved denne tid et frygteligt haglvejr bryde løs, hvis lige ikke har været i Ægypten, fra den dag det blev til og indtil nu. | 18 Behold, to morrow about this time I will cause it to rain a very grievous hail, such as hath not been in Egypt since the foundation thereof even until now. |
| 19 Sørg nu for at bringe dit kvæg og alt, hvad du har på marken, i sikkerhed. Haglene skal falde på alle de mennesker og dyr, der befinder sig på marken og ikke er kommet i hus, og de skal dø!" | 19 Derfor må du sørge for at bringe dit kvæg og alt, hvad du har på marken, i sikkerhed! Thi alle mennesker og dyr, der befinder sig på marken og ikke er kommet under tag, skal rammes af haglen og omkomme.« | 19 Send therefore now, and gather thy cattle, and all that thou hast in the field; for upon every man and beast which shall be found in the field, and shall not be brought home, the hail shall come down upon them, and they shall die. |
| 20 De af Faraos folk, som frygtede Herrens ord, fik nu bragt deres trælle og deres kvæg i hus, | 20 De blandt Faraos tjenere, der frygtede Herrens ord, bragte nu deres trælle og kvæg under tag; | 20 He that feared the word of the LORD among the servants of Pharaoh made his servants and his cattle flee into the houses: |
| 21 mens de, der ikke ænsede Herrens ord, lod deres trælle og deres kvæg blive ude på marken. | 21 men de, der ikke lagde sig Herrens ord på hjerte, lod deres trælle og kvæg blive ude på marken. | 21 And he that regarded not the word of the LORD left his servants and his cattle in the field. |
| 22 Herren sagde til Moses: "Ræk din hånd op mod himlen, så skal der falde hagl i hele Egypten, over mennesker og dyr og over alle planter påmarken i Egypten." | 22 Da sagde Herren til Moses: »Ræk din hånd op mod himmelen, så skal der falde hagl i hele Ægypten på mennesker og dyr og på alle markens urter i Ægypten!« | 22 And the LORD said unto Moses, Stretch forth thine hand toward heaven, that there may be hail in all the land of Egypt, upon man, and upon beast, and upon every herb of the field, throughout the land of Egypt. |
| 23 Moses rakte sin stav mod himlen, og Herren lod det tordne og hagle, og ild slog ned på jorden. Herren lod haglene regne over Egypten. | 23 da rakte Moses sin stav op mod himmelen, og Herren sendte torden og hagl; ild for ned mod jorden, og Herren lod hagl falde over Ægypten; | 23 And Moses stretched forth his rod toward heaven: and the LORD sent thunder and hail, and the fire ran along upon the ground; and the LORD rained hail upon the land of Egypt. |
| 24 Der faldt hagl, og ilden flammede under haglvejret. Det var så voldsomt, at der ikke havde været magen til i hele Egypten, fra dengang de blev et folk. | 24 og der kom et haglvejr, med ildsluer flammende mellem haglen, så voldsomt, at dets lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten, siden det blev befolket; | 24 So there was hail, and fire mingled with the hail, very grievous, such as there was none like it in all the land of Egypt since it became a nation. |
| 25 I hele Egypten slog haglene alt det ned, som var på marken, både mennesker og dyr. Også alle planter på marken slog haglene ned, og de knækkede alle træer på marken. | 25 og i hele Ægypten slog haglen alt ned, hvad der var på marken, både mennesker og kvæg, og alle markens urter slog haglen ned, og alle markens træer knækkede den; | 25 And the hail smote throughout all the land of Egypt all that was in the field, both man and beast; and the hail smote every herb of the field, and brake every tree of the field. |
| 26 Kun i landet Goshen, hvor israelitterne var, faldt der ikke hagl. | 26 kun i Gosen, hvor israeliterne boede, faldt der ikke hagl. | 26 Only in the land of Goshen, where the children of Israel were, was there no hail. |
| 27 Da sendte Farao bud efter Moses og Aron og sagde til dem: "Denne gang erkender jeg min synd. Herren har retten på sin side; det er mig og mit folk, der er skyldige. | 27 Da sendte Farao bud efter Moses og Aron og sagde til dem: »Denne gang har jeg syndet; Herren har ret, og jeg og mit folk har uret; | 27 And Pharaoh sent, and called for Moses and Aaron, and said unto them, I have sinned this time: the LORD is righteous, and I and my people are wicked. |
| 28 Gå i forbøn hos Herren om, at Guds torden og hagl må holde op! Så vil jeg lade jer gå; I skal ikke blive her længere." | 28 gå i forbøn hos Herren, at det nu må være nok med Guds torden og haglvejret, så vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive længer!« | 28 Entreat the LORD (for it is enough) that there be no more mighty thunderings and hail; and I will let you go, and ye shall stay no longer. |
| 29 Moses svarede ham: "Når jeg har forladt byen, vil jeg brede mine hænder ud mod Herren; så hører tordenenop, og der kommer ikke hagl mere; det sker, for at du skal forstå, at jorden tilhører Herren | 29 Moses svarede ham: »Så snart jeg kommer ud af byen, skal jeg udbrede mine hænder mod Herren; så skal tordenen høre op, og haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at jorden tilhører Herren.« | 29 And Moses said unto him, As soon as I am gone out of the city, I will spread abroad my hands unto the LORD; and the thunder shall cease, neither shall there be any more hail; that thou mayest know how that the earth is the LORD's. |
| 30 Men jeg ved, at du og dine folk endnu ikke frygter Gud Herren." | 30 Dog, jeg ved, at du og dine tjenere endnu ikke frygter for Gud Herren.« | 30 But as for thee and thy servants, I know that ye will not yet fear the LORD God. |
| 31 Hør og byg blev slået ned, for byggen var i aks og hørren i blomst. | 31 Hørren og byggen blev slået ned, thi byggen stod i aks, og hørren i blomst; | 31 And the flax and the barley was smitten: for the barley was in the ear, and the flax was bolled. |
| 32 Men hvede og spelt blev ikke slået ned, for det modnes senere. | 32 derimod blev hveden og spelten ikke slået ned, thi de modnes senere. | 32 But the wheat and the rie were not smitten: for they were not grown up. |
| 33 Så forlod Moses Farao og gik ud af byen, og han bredte sine hænder ud mod Herren; torden og hagl hørte op, og regnen styrtede ikke længere ned. | 33 Da Moses var gået bort fra Farao og var kommet ud af byen, udbredte han sine hænder mod Herren, og da hørte tordenen og haglen op, og regnen strømmede ikke mere ned. | 33 And Moses went out of the city from Pharaoh, and spread abroad his hands unto the LORD: and the thunders and hail ceased, and the rain was not poured upon the earth. |
| 34 Men da Farao så, at regn og hagl og torden var holdt op, fortsatte han med at synde, og han og hans hoffolk forhærdede sig. | 34 Men da Farao så, at regnen, haglen og tordenen var hørt op, fremturede han i sin synd, og han og hans tjenere forhærdede deres hjerte. | 34 And when Pharaoh saw that the rain and the hail and the thunders were ceased, he sinned yet more, and hardened his heart, he and his servants. |
| 35 Farao gjorde sig hård, og han lod ikke israelitterne gå, sådan som Herren havde talt ved Moses. | 35 Faraos hjerte blev forhærdet, så at han ikke lod israeliterne rejse, således som Herren havde sagt ved Moses. | 35 And the heart of Pharaoh was hardened, neither would he let the children of Israel go; as the LORD had spoken by Moses. |