Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Samuelsbog 1

1992

1931

King James Version

1 Da Saul var død, og David var vendt tilbage fra sejren over amalekitterne og havde opholdt sig to dage i Siklag, 1 Da David efter Sauls død var vendt tilbage fra sejeren over Amalek og havde opholdt sig to dage i Ziklag, 1 Now it came to pass after the death of Saul, when David was returned from the slaughter of the Amalekites, and David had abode two days in Ziklag;
2 kom der den tredje dag en mand fra Sauls hær med flængede klæder og jord strøet på hovedet. Da han kom hen til David, kastede han sig til jorden. 2 kom der tredjedagen en mand fra hæren, fra Saul, med sønderrevne klæder og jord på hovedet, og da han kom hen til David, kastede han sig til jorden og bøjede sig. 2 It came even to pass on the third day, that, behold, a man came out of the camp from Saul with his clothes rent, and earth upon his head: and so it was, when he came to David, that he fell to the earth, and did obeisance.
3 "Hvor kommer du fra?" spurgte David, og han svarede: "Jeg er undsluppet fra Israels hær." 3 David spurgte ham: »Hvor kommer du fra?« Han svarede: »Jeg slap bort fra Israels hær!« 3 And David said unto him, From whence comest thou? And he said unto him, Out of the camp of Israel am I escaped.
4 David sagde da til ham: "Fortæl mig, hvad der er sket." Hansvarede: "Vores folk flygtede fra kampen, efter at mange var faldet; Saul og hans søn Jonatan er også døde." 4 David sagde da til ham: »Hvorledes gik det? Fortæl mig det!« Han svarede: »Folket flygtede fra kampen, og mange af folket faldt og døde; også Saul og hans søn Jonatan er døde.« 4 And David said unto him, How went the matter? I pray thee, tell me. And he answered, That the people are fled from the battle, and many of the people also are fallen and dead; and Saul and Jonathan his son are dead also.
5 David spurgte budbringeren: "Hvordan ved du, at Saul og hans søn Jonatan er døde?" 5 Da sagde David til den unge mand, som bragte ham budet: »Hvoraf ved du, at Saul og hans søn Jonatan er døde?« 5 And David said unto the young man that told him, How knowest thou that Saul and Jonathan his son be dead?
6 Budbringeren svarede: "Jeg var tilfældigvis på Gilboas-bjerg, og der stod Saul og støttede sig til sit spyd, mens vognene og rytterne trængte ind på ham.6 den unge mand, der bragte ham budet, svarede: »Det traf sig, at jeg var på gilboas bjerg, og se, Saul stod lænet til sit spyd, medens vognene og rytterne trængte ham; 6 And the young man that told him said, As I happened by chance upon mount Gilboa, behold, Saul leaned upon his spear; and, lo, the chariots and horsemen followed hard after him.
7 Han vendte sig om og fik øje på mig; så råbte han på mig, og jeg svarede ja. 7 og da han vendte sig om, fik han øje på mig og kaldte på mig; og jeg sagde: her er jeg! 7 And when he looked behind him, he saw me, and called unto me. And I answered, Here am I.
8 Han spurgte, hvem jeg var, og jeg svarede, at jeg var amalekit. 8 Da spurgte han mig: hvem er du? Og jeg svarede: jeg er en amalekit! 8 And he said unto me, Who art thou? And I answered him, I am an Amalekite.
9 Så sagde han til mig: 'Kom herhen og giv mig dødsstødet; jeg er i live endnu, men det sortner for mine øjne.' 9 Så sagde han til mig: kom herhen og giv mig dødsstødet! Thi krampen har grebet mig, men jeg lever endnu! 9 He said unto me again, Stand, I pray thee, upon me, and slay me: for anguish is come upon me, because my life is yet whole in me.
10 Jeg trådte hen til ham og gav ham dødsstødet, for jeg var klar over, at han ikke kunne overleve, når han først var faldet om. Jeg tog diademet, han havde på hovedet, og et armbånd, han havde om armen, og dem har jeg med til dig, herre." 10 Og jeg trådte hen til ham og gav ham dødsstødet, thi jeg så, at han ikke kunne leve, når han faldt om. Så tog jeg diademet, han havde på hovedet, og et armbånd, han bar på armen, og dem har jeg med hid til min herre.« 10 So I stood upon him, and slew him, because I was sure that he could not live after that he was fallen: and I took the crown that was upon his head, and the bracelet that was on his arm, and have brought them hither unto my lord.
11 Da greb David fat i sine klæder og flængede dem; det samme gjorde alle de mænd, der var hos ham. 11 Da tog David fat i sine klæder og sønderrev dem, og ligeså gjorde alle hans mænd; 11 Then David took hold on his clothes, and rent them; and likewise all the men that were with him:
12 De holdt ligklage, græd og fastede indtil aften over Saul og hans søn Jonatan og over Herrens folk og Israels hus, fordi de var faldet for sværdet. 12 og de holdt klage, græd og fastede til aften over Saul og hans søn Jonatan og Herrens folk og Israels hus, fordi de var faldet for sværdet.12 And they mourned, and wept, and fasted until even, for Saul, and for Jonathan his son, and for the people of the LORD, and for the house of Israel; because they were fallen by the sword.
13 David spurgte budbringeren: "Hvor er du fra.?" og han svarede: "Jeg er søn af en amalekit, der bor her som fremmed." 13 Derpå sagde David til den unge mand, som havde bragt ham budet: »Hvor er du fra?« Han svarede: »Jeg er søn af en amalekit, der bor her som fremmed.« 13 And David said unto the young man that told him, Whence art thou? And he answered, I am the son of a stranger, an Amalekite.
14 Da sagde David til ham: "Hvor vovede du at lægge hånd på Herrens salvede og dræbe ham?" 14 da sagde David: »Frygtede du dog ikke for at lægge hånd på Herrens salvede og dræbe ham!« 14 And David said unto him, How wast thou not afraid to stretch forth thine hand to destroy the LORD'S anointed?
15 David kaldte så på en af de unge mænd og sagde: "Kom her hen og hug ham ned!" Og han slog ham ihjel. David sagde til ham: "Dit blod kommer over dit eget hoved, for din egen mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg har givet Herrens salvede dødsstødet."15 David kaldte så på en af sine folk og sagde: »Kom herhen og stød ham ned!« Og han slog ham ihjel.15 And David called one of the young men, and said, Go near, and fall upon him. And he smote him that he died.And David said unto him, Thy blood be upon thy head; for thy mouth hath testified against thee, saying, I have slain the LORD'S anointed.
16 David kaldte så på en af de unge mænd og sagde: "Kom her hen og hug ham ned!" Og han slog ham ihjel. David sagde til ham: "Dit blod kommer over dit eget hoved, for din egen mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg har givet Herrens salvede dødsstødet."16 16 Men David sagde til ham: »Dit blod komme over dit eget hoved! Thi din egen mund vidnede imod dig, da du sagde: jeg gav Herrens salvede dødsstødet!«16 And David called one of the young men, and said, Go near, and fall upon him. And he smote him that he died.And David said unto him, Thy blood be upon thy head; for thy mouth hath testified against thee, saying, I have slain the LORD'S anointed.
17 Da sang David denne dødsklage over Saul og hans søn Jonatan. 17 Da sang David denne klagesang over Saul og hans søn Jonatan. 17 And David lamented with this lamentation over Saul and over Jonathan his son:
18 Han sagde, at judæerne skulle lære Buesangen. Den står i De Retskafnes Bog. 18 Den skal læres af Judas sønner; den står optegnet i de oprigtiges bog. 18 (Also he bade them teach the children of Judah the use of the bow: behold, it is written in the book of Jasher. )
19 Din herlighed, Israel, ligger dræbt på dine høje. Ak, heltene er faldet! 19 Din pryd, Israel, ligger dræbt på dine høje. Ak, at dog heltene faldt! 19 The beauty of Israel is slain upon thy high places: how are the mighty fallen!
20 Fortæl det ikke i Gat, forkynd det ikke i Ashkalons gader, at ikke filistrenes døtre skal glæde sig, de uomskårnes døtre juble. 20 Forkynd det ikke i Gat, ej lyde der glædesbud på Askalons gader, at ikke filisternes døtre skal fryde sig, de uomskårnes døtre juble! 20 Tell it not in Gath, publish it not in the streets of Askelon; lest the daughters of the Philistines rejoice, lest the daughters of the uncircumcised triumph.
21 Gilboas-bjerge, måtte I hverken få dug eller regn eller urdybs kildevæld! For der ligger heltenes skjolde tilsølet, Sauls skjold var ikke gnedet med olie.21 Gilboas bjerge! Ej falde dug og regn på eder, I dødens vange! Thi heltenes skjolde vanæredes der; Sauls skjold er ej salvet med olie. 21 Ye mountains of Gilboa, let there be no dew, neither let there be rain, upon you, nor fields of offerings: for there the shield of the mighty is vilely cast away, the shield of Saul, as though he had not been anointed with oil.
22 Uden faldnes blod og heltes fedt blev Jonatans bue aldrig sænket, aldrig vendte Sauls sværd umættet hjem. 22 Uden faldnes blod, uden heltes fedt kom Jonatans bue ikke tilbage, Sauls sværd ikke sejrløst hjem. 22 From the blood of the slain, from the fat of the mighty, the bow of Jonathan turned not back, and the sword of Saul returned not empty.
23 Saul og Jonatan, afholdte og elskede, de skiltes ikke i liv og død. De var hurtigere end ørne, stærkere end løver. 23 Saul og Jonatan, de elskelige, hulde, skiltes ikke i liv eller død; hurtigere var de end ørne, stærkere var de end løver! 23 Saul and Jonathan were lovely and pleasant in their lives, and in their death they were not divided: they were swifter than eagles, they were stronger than lions.
24 Israels døtre, græd over Saul, som klædte jer yndigt i skarlagen og smykkede jeres klædning med guld. 24 O, Israels døtre, græd over Saul, som klædte eder yndigt i purpur, satte guldsmykker på eders klæder! 24 Ye daughters of Israel, weep over Saul, who clothed you in scarlet, with other delights, who put on ornaments of gold upon your apparel.
25 Ak, heltene er faldet i kampen, Jonatan ligger dræbt på dine høje! 25 Ak, at dog heltene faldt i slagets tummel - dræbt ligger Jonatan på dine høje! 25 How are the mighty fallen in the midst of the battle! O Jonathan, thou wast slain in thine high places.
26 Jeg sørger over dig, Jonatan, min broder, jeg holdt inderligt af dig. Din kærlighed var mig mere dyrebar end kvinders. 26 Jeg sørger over dig, Jonatan, broder, du var mig såre kær; underfuld var mig din kærlighed, mere end kvinders kærlighed. 26 I am distressed for thee, my brother Jonathan: very pleasant hast thou been unto me: thy love to me was wonderful, passing the love of women.
27 Ak, heltene er faldet, krigsvåbnene er tilintetgjort! 27 Ak, at dog heltene faldt, stridsvåbnene lagdes øde!27 How are the mighty fallen, and the weapons of war perished!
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel