Anden Samuelsbog 15 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Nogen tid efter anskaffede Absalom sig vogn og heste og en livvagt på halvtreds mand. | 1 Men nogen tid efter skaffede Absalon sige vogn og heste og halvtredsindstyve forløbere; | 1 And it came to pass after this, that Absalom prepared him chariots and horses, and fifty men to run before him. |
| 2 Han plejede at stille sig ved vejen til porten om morgenen og kalde enhver til sig, der var på vej til kongen for at få en retssag afgjort. Han spurgte så: "Hvilken by kommer du fra?" Og når den anden svarede, at han var fra en af Israels stammer, | 2 og om morgenen stillede han sig ved portvejen, og når nogen gik til kongen for af få en retssag afgjort, kaldte Absalon ham til sig og spurgte ham: »Hvilken by er du fra?« Når han da svarede: »Din træl er fra den eller den af Israels stammer!« | 2 And Absalom rose up early, and stood beside the way of the gate: and it was so, that when any man that had a controversy came to the king for judgment, then Absalom called unto him, and said, Of what city art thou? And he said, Thy servant is of one of the tribes of Israel. |
| 3 sagde Absalom til ham: "Din sag er god og rigtig, men hos kongen finder du ingen lydhørhed." | 3 Så sagde Absalon til ham: »Ja, din sag er god og retfærdig; men hos kongen finder du ikke øre!« | 3 And Absalom said unto him, See, thy matters are good and right; but there is no man deputed of the king to hear thee. |
| 4 Og Absalom føjede til: "Gid man ville gøre mig til dommer her i landet; så skulle jeg nok skaffe enhver, der kom for at få sin sag afgjort, sin ret." | 4 Og Absalon tilføjede: »Ville man blot sætte mig til dommer i landet! Da måtte enhver, der har en retssag eller retstrætte, komme til mig, og jeg ville hjælpe ham til hans ret.« | 4 Absalom said moreover, Oh that I were made judge in the land, that every man which hath any suit or cause might come unto me, and I would do him justice! |
| 5 Hver gang nogen kom hen og kastede sig ned for ham, rakte han hånden ud og rejste ham op og kyssede ham. | 5 Og når nogen nærmede sig for at kaste sig ned for ham, rakte han hånden ud og holdt ham fast og kyssede ham. | 5 And it was so, that when any man came nigh to him to do him obeisance, he put forth his hand, and took him, and kissed him. |
| 6 Sådan bar Absalom sig ad over for alle de israelitter, der kom til kongen for at få en retssag afgjort, og på den måde stjal han deres hjerte. | 6 Således gjorde Absalon over for alle israeliterne, som kom til kongen for at få deres sager afgjort, og Absalon stjal Israels mænds hjerte. | 6 And on this manner did Absalom to all Israel that came to the king for judgment: so Absalom stole the hearts of the men of Israel. |
| 7 Da der var gået fire år, sagde Absalom til kongen: "Jeg vil gerne tage til Hebron og indfri et løfte, jeg har aflagt til Herren. | 7 Da der var gået fire år, sagde Absalon til kongen: »Lad mig få lov at gå til Hebron og indfri et løfte, jeg har aflagt Herren; | 7 And it came to pass after forty years, that Absalom said unto the king, I pray thee, let me go and pay my vow, which I have vowed unto the LORD, in Hebron. |
| 8 Da jeg boede i Geshur i Aram, herre, aflagde jeg nemlig det løfte: Hvis Herren virkelig lader mig komme tilbage til Jerusalem, vil jeg bringe Herren et offer." | 8 thi medens din træl boede i Gesjur i Aram, aflagde jeg det løfte: Hvis Herren lader mig komme tilbage til Jerusalem, vil jeg ære Herren i Hebron!« | 8 For thy servant vowed a vow while I abode at Geshur in Syria, saying, If the LORD shall bring me again indeed to Jerusalem, then I will serve the LORD. |
| 9 Kongen svarede: "Gå med fred!" Og han tog straks til Hebron. | 9 Kongen svarede ham: »Gå med fred!« Og han begav sig til Hebron. | 9 And the king said unto him, Go in peace. So he arose, and went to Hebron. |
| 10 Absalom havde i hemmelighed sendt folk rundt til alle Israels stammer med den besked: "Så snart I hører hornets klang, skal I råbe: Absalom er udråbt til konge i Hebron!" | 10 Men Absalon havde i al hemmelighed sendt bud ud i alle Israels stammer og ladet sige: »Når I hører, der stødes i horn, så skal I råbe: Absalon er blevet konge i Hebron!« | 10 But Absalom sent spies throughout all the tribes of Israel, saying, As soon as ye hear the sound of the trumpet, then ye shall say, Absalom reigneth in Hebron. |
| 11 Sammen med Absalom forlod to hundrede mand Jerusalem; de var indbudt af ham og gik med i god tro uråd. | 11 Og med Absalon fulgte fra Jerusalem 200 mænd, som han havde indbudt, og som drog med i god tro uden at vide af noget. | 11 And with Absalom went two hundred men out of Jerusalem, that were called; and they went in their simplicity, and they knew not any thing. |
| 12 Da Absalom skulle bringe slagtofrene, sendte han bud efter gilonitten Akitofel, Davids rådgiver, i hans by Gilo. Sammensværgelsen havde vokset sig stærk, og Absalom fik flere og flere tilhængere i folket. | 12 Og da Absalon ofrede, slagtofre, lod han giloniten Akitofel, Davids rådgiver, hente i hans by Gilo. Og sammensværgelsen vandt i styrke, idet flere og flere af folket gik over til Absalon. | 12 And Absalom sent for Ahithophel the Gilonite, David's counsellor, from his city, even from Giloh, while he offered sacrifices. And the conspiracy was strong; for the people increased continually with Absalom. |
| 13 Der kom en budbringer til David med besked om, at israelitterne havde taget parti for Absalom. | 13 Da kom en og meldte David det og sagde: »Israels hu har vendt sig til Absalon!« | 13 And there came a messenger to David, saying, The hearts of the men of Israel are after Absalom. |
| 14 David sagde til de folk, han havde hos sig i Jerusalem: "Kom, lad os flygte, ellers undslipper vi ikke Absalom. Skynd jer af sted! Han kan hurtigt nå frem og bringe ulykke over os og hugge byens indbyggere ned med sværd." | 14 Og David sagde til alle sine folk, som var hos ham i Jerusalem: »Kom, lad os flygte; ellers kan vi ikke undslippe Absalon; skynd jer af sted, at han ikke skal skynde sig og nå os, bringe ulykke over os og nedhugge byens indbyggere med sværdet!« | 14 And David said unto all his servants that were with him at Jerusalem, Arise, and let us flee; for we shall not else escape from Absalom: make speed to depart, lest he overtake us suddenly, and bring evil upon us, and smite the city with the edge of the sword. |
| 15 Kongens folk sagde til ham: "Vi er til tjeneste for dig i alt, hvad du ønsker, herre konge." | 15 Kongens folk svarede: »Dine trælle er rede til at gøre alt, hvad du finder rigtigt, herre konge!« | 15 And the king's servants said unto the king, Behold, thy servants are ready to do whatsoever my lord the king shall appoint. |
| 16 Fulgt af hele sit hus begav kongen sig af sted. Dog lod han ti medhustruer blive tilbage til at tage vare på paladset. | 16 Så drog kongen ud, fulgt af hele sit hus; dog lod kongen ti medhustruer blive tilbage for at se efter huset. | 16 And the king went forth, and all his household after him. And the king left ten women, which were concubines, to keep the house. |
| 17 Fulgt af hele hæren begav kongen sig af sted, og ved Bet?Merhak gjorde de holdt. | 17 Så drog kongen ud, fulgt af alle sine folk. Ved det sidste hus gjorde de holdt, | 17 And the king went forth, and all the people after him, and tarried in a place that was far off. |
| 18 Alle hans egne folk gik ved siden af ham, mens alle kreterne og pleterne og alle de seks hundrede gatitter, der havde fulgt ham fra Gat, gik forbi kongen. | 18 og alle krigerne gik forbi ham, ligeledes alle kreterne og pleterne; også alle gatiten Ittajs mænd, 600 mand, som havde fulgt ham fra Gat, gik forbi kongen. | 18 And all his servants passed on beside him; and all the Cherethites, and all the Pelethites, and all the Gittites, six hundred men which came after him from Gath, passed on before the king. |
| 19 Da sagde kongen til gatitten Ittaj: "Hvorfor vil du også med os? Vend om og bliv hos kongen! Du er jo udlænding og tilmed landflygtig. | 19 Da sagde kongen til gatiten ittaj: »Hvorfor går også du med? Vend om og bliv hos kongen; thi du er udlænding og er vandret ud fra din hjemstavn; | 19 Then said the king to Ittai the Gittite, Wherefore goest thou also with us? return to thy place, and abide with the king: for thou art a stranger, and also an exile. |
| 20 Du er lige kommet, og så skulle jeg lade dig flakke rundt med os! Jeg ved ikke engang selv, hvor jeg skal hen. Vend om og tag dine landsmænd med dig. Måtte Herren vise dig godhed og troskab!" | 20 i går kom du, og i dag skulle jeg tage dig med på vor omflakken, jeg, som går uden at vide hvorhen! Vend tilbage og tag dine landsmænd med; Herren vise dig miskundhed og trofasthed!« | 20 Whereas thou camest but yesterday, should I this day make thee go up and down with us? seeing I go whither I may, return thou, and take back thy brethren: mercy and truth be with thee. |
| 21 Men Ittaj svarede: "Så sandt Herren lever, og så sandt min herre kongen lever: Jeg vil være, hvor du er, herre konge, om det så gælder liv eller død!" | 21 Men Ittaj svarede kongen: »Så sandt Herren lever, og så sandt du, herre konge, lever: Hvor du, herre konge, er, der vil din træl være, hvad enten det bliver liv eller død!« | 21 And Ittai answered the king, and said, As the LORD liveth, and as my lord the king liveth, surely in what place my lord the king shall be, whether in death or life, even there also will thy servant be. |
| 22 David sagde da til Ittaj: "Så gå videre!" Gatitten gik så videre i spidsen for alle sine mænd og deres familier. | 22 Da sagde David til Ittaj: »Vel, så drag forbi!« Så drog gatiten Ittaj forbi med alle sine mænd og hele sit følge af kvinder og børn. | 22 And David said to Ittai, Go and pass over. And Ittai the Gittite passed over, and all his men, and all the little ones that were with him. |
| 23 Alle græd højt, da hele hæren drog af sted; kongengik over Kedro-dalen, og hele hæren drog af sted ad vejen mod ørkenen. | 23 Hele landet græd højt, medens alle krigerne gik forbi; og kongen stod i Kedrons dal, medens alle krigerne gik forbi ham ad vejen til oliventræet i ørkenen. | 23 And all the country wept with a loud voice, and all the people passed over: the king also himself passed over the brook Kidron, and all the people passed over, toward the way of the wilderness. |
| 24 Sadok var der også, og med ham var alle levitterne, som bar Guds pagts ark. Da de havde stillet Guds ark, bragte Ebjatar ofre, indtil de alle havde forladt byen. | 24 Også Zadok og Ebjatar, som bar Guds pagts ark, kom til stede; de satte Guds ark ned og lod den stå, indtil alle krigerne fra byen var gået forbi. | 24 And lo Zadok also, and all the Levites were with him, bearing the ark of the covenant of God: and they set down the ark of God; and Abiathar went up, until all the people had done passing out of the city. |
| 25 Kongen sagde da til Sadok: "Bring Guds ark tilbage til byen! Hvis jeg finder nåde for Herrens øjne, lader han mig komme tilbage, så jeg igen får arken og dens bolig at se. | 25 Da sagde kongen til Zadok: »Bring Guds ark tilbage til byen! Hvis jeg finder nåde for Herrens øjne, fører han mig tilbage og lader mig stedes for ham og hans bolig; | 25 And the king said unto Zadok, Carry back the ark of God into the city: if I shall find favour in the eyes of the LORD, he will bring me again, and show me both it, and his habitation: |
| 26 Men skulle han sige, at han ikke længere bryder sig om mig, så må han gøre ved mig, som han finder for godt." | 26 siger han derimod: Jeg har ikke behag i dig! Se, da er jeg rede; han gøre med mig, hvad ham tykkes godt!« | 26 But if he thus say, I have no delight in thee; behold, here am I, let him do to me as seemeth good unto him. |
| 27 Og kongen sagde til præsten Sadok: "Hør her! Gå trygt tilbage til byen sammen med begge jeres sønner, din søn Akima'as og Ebjatars søn Jonatan. | 27 Og kongen sagde til præsten Zadok: »Se, du og Ebjatar skal med fred vende tilbage til byen tillige med eders to sønner, din søn Ahima'az og Ebjatars søn Jonatan! | 27 The king said also unto Zadok the priest, Art not thou a seer? return into the city in peace, and your two sons with you, Ahimaaz thy son, and Jonathan the son of Abiathar. |
| 28 I mellemtiden venter jeg ved vadestederne i ørkenen, til jeg får besked fra jer." | 28 Se, jeg bier ved vadestederne på Jordansletten, indtil jeg får bud fra eder med efterretning.« | 28 See, I will tarry in the plain of the wilderness, until there come word from you to certify me. |
| 29 Sadok og Ebjatar bragte da Guds ark tilbage til Jerusalem og blev der. | 29 Zadok og Ebjatar bragte da Guds ark tilbage til Jerusalem, og de blev der. | 29 Zadok therefore and Abiathar carried the ark of God again to Jerusalem: and they tarried there. |
| 30 Davidgik videre op ad Oli-bjerget, og han græd hele vejen, barfodet og med tilhyllet hoved, og alle, som fulgte ham, gik med tilhyllet hoved og græd. | 30 Men David gik grædende op ad oliebjerget med tilhyllet hoved og bare fødder, og alle krigerne, som fulgte ham, havde tilhyllet deres hoveder og gik grædende opefter. | 30 And David went up by the ascent of mount Olivet, and wept as he went up, and had his head covered, and he went barefoot: and all the people that was with him covered every man his head, and they went up, weeping as they went up. |
| 31 Da David fik at vide, at Akitofel var mellem dem, der havde sammensvoret sig med Absalom, sagde han: "Herre, gør Akitofels råd til skamme!" | 31 Da David fik at vide, at Akitofel var iblandt de sammensvorne, som holdt med Absalon, sagde han: »Gør Akitofels råd til skamme, herre!« | 31 And one told David, saying, Ahithophel is among the conspirators with Absalom. And David said, O LORD, I pray thee, turn the counsel of Ahithophel into foolishness. |
| 32 Da David nåede toppen, hvor man plejede at tilbede Gud, kom arkitten Hushaj ham i møde. Han havde flænget sin kjortel og havde strøet jord på hovedet. | 32 Da David var kommet til bjergets top, hvor man plejede at tilbede Gud, kom arkiten Husjaj, Davids ven, ham i møde med sønderrevet kjortel og jord på hovedet. | 32 And it came to pass, that when David was come to the top of the mount, where he worshipped God, behold, Hushai the Archite came to meet him with his coat rent, and earth upon his head: |
| 33 David sagde da til ham: "Du bliver mig kun til besvær, hvis du går med. | 33 Da sagde David til ham: »Hvis du drager med, bliver du mig til byrde; | 33 Unto whom David said, If thou passest on with me, then thou shalt be a burden unto me: |
| 34 Men du skal tage tilbage til byen og sige til Absalom: 'Jeg vil træde i din tjeneste, konge. Som jeg engang gjorde tjeneste for din far, vil jeg nu tjene dig.' På den måde kan du kuldkaste Akitofels råd. | 34 men vender du tilbage til byen og siger til Absalon: Jeg vil være din træl, konge; din faders træl var jeg fordum, men nu vil jeg være din træl! Så kan du gøre mig akitofels råd til skamme. | 34 But if thou return to the city, and say unto Absalom, I will be thy servant, O king; as I have been thy father's servant hitherto, so will I now also be thy servant: then mayest thou for me defeat the counsel of Ahithophel. |
| 35 Desuden har du præsterne Sadok og Ebjatar hos dig. Hvad du hører ved hoffet, skal du fortælle til præsterne Sadok og Ebjatar. | 35 Der har du jo præsterne Zadokog Ebjatar; alt, hvad du hører fra kongens palads, må du give præsterne Zadok og Ebjatar nys om. | 35 And hast thou not there with thee Zadok and Abiathar the priests? therefore it shall be, that what thing soever thou shalt hear out of the king's house, thou shalt tell it to Zadok and Abiathar the priests. |
| 36 De har deres to sønner hos sig, Sadoks søn Akima'as og Ebjatars søn Jonatan. Dem skal I sende til mig med besked om alt, hvad I hører." | 36 Se, de har der deres to sønner hos sig, Zadoks søn Ahima'az og Ebjatars søn Jonatan; send mig gennem dem bud om alt, hvad I hører.« | 36 Behold, they have there with them their two sons, Ahimaaz Zadok's son, and Jonathan Abiathar's son; and by them ye shall send unto me every thing that ye can hear. |
| 37 Da Absalom rykkede ind i Jerusalem, kom også Davids Ven Hushaj til byen. | 37 Så kom Husjaj, Davids ven, til byen, og samtidig kom Absalon til Jerusalem. | 37 So Hushai David's friend came into the city, and Absalom came into Jerusalem. |