Anden Samuelsbog 16 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da David var kommet et stykke vej på den anden side af-bjergtoppen, kom Mefiboshets tjener Siba ham i møde. Med sig havde han et par opsadlede æsler; de bar to hundrede brød, hundrede rosinkager, hundrede frugter og en krukke vin. | 1 Da David var kommet lidt på den anden side af bjergets top, kom Mefibosjets tjener Ziba ham i møde med et par opsadlede æsler, som bar 200 brød, 100 rosinkager, 100 frugter og en dunk vin. | 1 And when David was a little past the top of the hill, behold, Ziba the servant of Mephibosheth met him, with a couple of asses saddled, and upon them two hundred loaves of bread, and an hundred bunches of raisins, and an hundred of summer fruits, and a bottle of wine. |
| 2 Kongen sagde til Siba: "Hvor skal du hen med det?" Siba svarede: "Æslerne skal kongens familie have at ride på; brødet og frugten er til folkene, og vinen er til dem, der bliver trætte ude i ørkenen." | 2 Da sagde kongen til Ziba: »Hvad vil du med det?« Og Ziba svarede: »Æslerne er bestemt til ridedyr for kongens hus, brødene og frugterne til spise for folkene og vinen til drikke for dem, der bliver trætte i ørkenen!« | 2 And the king said unto Ziba, What meanest thou by these? And Ziba said, The asses be for the king's household to ride on; and the bread and summer fruit for the young men to eat; and the wine, that such as be faint in the wilderness may drink. |
| 3 Kongen fortsatte: "Hvor er din herres søn.?" Siba svarede: "Han blev i Jerusalem, for han sagde: Nu vil Israels hus give mig min farfars kongedømme tilbage." | 3 Så sagde kongen: »Hvor er din herres søn?« Ziba svarede kongen: »Han blev i Jerusalem; thi han tænkte: nu vil Israels hus give mig min faders kongedømme tilbage!« | 3 And the king said, And where is thy master's son? And Ziba said unto the king, Behold, he abideth at Jerusalem: for he said, To day shall the house of Israel restore me the kingdom of my father. |
| 4 Kongen sagde da til Siba: "Alt, hvad Mefiboshet ejer, er hermed dit." Siba sagde: "Jeg bøjer mig dybt, herre konge. Måtte jeg bevare din velvilje!" | 4 Da sagde kongen til Ziba: »Dig skal hele Mefibosjets ejendom tilhøre!« Og Ziba sagde: »Jeg bøjer mig dybt! Måtte jeg finde nåde for min herre kongens øjne!« | 4 Then said the king to Ziba, Behold, thine are all that pertained unto Mephibosheth. And Ziba said, I humbly beseech thee that I may find grace in thy sight, my lord, O king. |
| 5 Da kong David nåede til Bahurim, kom en mand ud fra byen. Han var af samme slægt som Saul, hed Shim'i og var søn af Gera. Han gik og udstødte forbandelser | 5 Men da kong David kom til bahurim, se, da kom en mand ved navn simei, Geras søn, af samme slægt som Sauls hus, gående ud af byen, alt imedens han udstødte forbandelser, | 5 And when king David came to Bahurim, behold, thence came out a man of the family of the house of Saul, whose name was Shimei, the son of Gera: he came forth, and cursed still as he came. |
| 6 og kastede sten efter David og hans folk, skønt kongen var omgivet af hele hæren og alle elitetropperne. | 6 og han kastede sten efter David og alle kong Davids folk, skønt alle krigerne og alle kærnetropperne gik på begge sider af ham. | 6 And he cast stones at David, and at all the servants of king David: and all the people and all the mighty men were on his right hand and on his left. |
| 7 Shim'i forbandede ham og sagde: "Forsvind, din morder, dit onde menneske! | 7 Og Simei forbandede ham med de ord: »Bort, bort med dig, din blodhund, din usling! | 7 And thus said Shimei when he cursed, Come out, come out, thou bloody man, and thou man of Belial: |
| 8 Nu gengælder Herren dig alt det blod, du har udgydt i Sauls hus. Du gjorde dig til konge efter ham, men nu har Herren givet riget i din søn Absaloms hånd. Det har du for din ondskab, din morder!" | 8 Herren har nu bragt alt Sauls hus's blod over dig, han, i hvis sted du blev konge, og Herren har nu givet din søn Absalon kongedømmet; nu har ulykken ramt dig. for,i du er en blodhund!« | 8 The LORD hath returned upon thee all the blood of the house of Saul, in whose stead thou hast reigned; and the LORD hath delivered the kingdom into the hand of Absalom thy son: and, behold, thou art taken in thy mischief, because thou art a bloody man. |
| 9 Da sagde Serujas søn Abishaj til kongen: "Hvorfor skal den døde hund have lov at forbande dig, herre konge? Lad mig gå over og hugge hovedet af ham." | 9 Da sagde Abisjaj, Zerujas søn, til kongen: »Hvorfor skal den døde hund have lov at forbande min herre kongen? Lad mig gå hen og hugge hovedet af ham!« | 9 Then said Abishai the son of Zeruiah unto the king, Why should this dead dog curse my lord the king? let me go over, I pray thee, and take off his head. |
| 10 Men kongen svarede: "Pas jer selv, Serujasønner! Når han forbander, er det, fordi Herren har sagt, han skal forbande mig; hvem kan så spørge: Hvorfor gør du det?" | 10 Men kongen svarede: »Hvad har jeg med eder at gøre, Zerujasønner! Når han forbander, og når Herren har budt ham at forbande David, hvem tør da sige: hvorfor gør du det?« | 10 And the king said, What have I to do with you, ye sons of Zeruiah? so let him curse, because the LORD hath said unto him, Curse David. Who shall then say, Wherefore hast thou done so? |
| 11 Og til Abishaj og alle sine folk sagde han: "Når min søn, mit eget kød og blod, stræber mig efter livet, hvor meget mere vil så ikke den benjaminit gøre det? Lad ham bare forbande mig, når Herren har sagt, at han skal. | 11 Og David sagde til Abisjaj og alle sine folk: »Når min egen søn, som er udgået af min lænd, står mig efter livet, hvad kan man da ikke vente af denne benjaminit! Lad ham kun forbande, når Herren harbudt ham det! | 11 And David said to Abishai, and to all his servants, Behold, my son, which came forth of my bowels, seeketh my life: how much more now may this Benjamite do it? let him alone, and let him curse; for the LORD hath bidden him. |
| 12 Måske ser Herren til min nød og giver mig lykke i stedet for forbandelsen i dag." | 12 Måske vil Herren se til mig i min nød og gøre mig godt til gengæld for hans forbandelse i dag!« | 12 It may be that the LORD will look on mine affliction, and that the LORD will requite me good for his cursing this day. |
| 13 David og hans mænd gik videre på vejen, mens Shim'i fulgte med oppe på-bjergsiden og blev ved med at forbande, kaste stenog smide jord efter ham. | 13 Derpå gik David med sine mænd hen ad vejen, medens simei fulgte ham oppe på bjergskråningen og stadig udstødte forbandelser, slog med sten og kastede støv efter ham. | 13 And as David and his men went by the way, Shimei went along on the hill's side over against him, and cursed as he went, and threw stones at him, and cast dust. |
| 14 Og kongen og hele hans hær nåede trætte frem og hvilede ud dér. | 14 Således kom kongen og alle krigerne, som fulgte ham, udmattede til Jordan og hvilede ud der. | 14 And the king, and all the people that were with him, came weary, and refreshed themselves there. |
| 15 I mellemtiden var Absalom og hele hæren af israelitiske mænd kommet til Jerusalem, og Akitofel var med. | 15 Imidlertid var Absalon draget ind i Jerusalem med alle Israels mænd, og Akitofel var hos ham. | 15 And Absalom, and all the people the men of Israel, came to Jerusalem, and Ahithophel with him. |
| 16 Da arkitten Hushaj, Davids Ven, kom til Absalom, råbte han til ham: "Kongen leve! Kongen leve!" | 16 Da nu arkiten Husjaj, Davids ven, kom til Absalon, sagde han til ham: »Kongen leve, kongen leve!« | 16 And it came to pass, when Hushai the Archite, David's friend, was come unto Absalom, that Hushai said unto Absalom, God save the king, God save the king. |
| 17 Absalom sagde da til Hushaj: "Er det den troskab, du viser din ven? Hvorfor fulgte du ikke med din ven?" | 17 Absalon sagde til Husjaj: »Er det sådan, du viser din ven godhed? Hvorfor fulgte du ikke din ven?« | 17 And Absalom said to Hushai, Is this thy kindness to thy friend? why wentest thou not with thy friend? |
| 18 Hushaj svarede Absalom: "Nej, den, som Herren og folk her og alle israelitter har valgt, ham går jeg ind for, og ham bliver jeg hos. | 18 Husjaj svarede Absalon: »Nej, den, som Herren og dette folk og alle Israels mænd har valgt, i hans tjeneste vil jeg træde, og hos ham vil jeg blive! | 18 And Hushai said unto Absalom, Nay; but whom the LORD, and this people, and all the men of Israel, choose, his will I be, and with him will I abide. |
| 19 Og for det andet: Hvem er det, jeg vil tjene? Er det ikke hans søn? Som jeg har tjent din far, vil jeg tjene dig." | 19 Og desuden: Hvem er det, jeg tjener? Mon ikke hans søn? Som jeg har tjent din fader, vil jeg tjene dig!« | 19 And again, whom should I serve? should I not serve in the presence of his son? as I have served in thy father's presence, so will I be in thy presence. |
| 20 Absalom sagde til Akitofel: "Giv os et råd om, hvad vi skal gøre!" | 20 Absalon sagde så til Akitofel: »Kom med eders råd! Hvad skal vi gøre?« | 20 Then said Absalom to Ahithophel, Give counsel among you what we shall do. |
| 21 Akitofel svarede Absalom: "Gå ind til din fars medhustruer, som han lod blive til bage til at tage vare på paladset. Så vil alle i Israel forstå, at du virkelig har lagt dig for had hos din far. Det vil sætte mod i alle dine tilhængere." | 21 Akitofel svarede Absalon: »Gå ind til din faders medhustruer, som han har ladet blive tilbage for at se efter huset; så kan hele Israel skønne, at du har lagt dig for had hos din fader, og alle de, der har sluttet sig til dig, vil få nyt mod!« | 21 And Ahithophel said unto Absalom, Go in unto thy father's concubines, which he hath left to keep the house; and all Israel shall hear that thou art abhorred of thy father: then shall the hands of all that are with thee be strong. |
| 22 Så slog man et telt op på taget for Absalom, og åbenlyst for hele Israel gik han ind til sin fars medhustruer. | 22 Absalons telt blev så rejst på taget, og Absalon gik ind til sin faders medhustruer i hele Israels påsyn. | 22 So they spread Absalom a tent upon the top of the house; and Absalom went in unto his father's concubines in the sight of all Israel. |
| 23 Et råd fra Akitofel havde dengang samme værdi som et svar fra Gud. Så meget betød Akitofels råd for både David og Absalom. | 23 Det råd, Akitofel gav i de tider, gjaldt nemlig lige så meget, som når man adspurgte Gud; så meget gjaldt ethvert råd af Akitofel både hos David og Absalon. | 23 And the counsel of Ahithophel, which he counselled in those days, was as if a man had inquired at the oracle of God: so was all the counsel of Ahithophel both with David and with Absalom. |