Anden Samuelsbog 18 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 David mønstrede nu sine tropper og indsatte tusindførere og hundredførere over dem. | 1 Derpå holdt David mønstring over sit mandskab og satte tusindførere og hundredførere over dem; | 1 And David numbered the people that were with him, and set captains of thousands and captains of hundreds over them. |
| 2 Derefter sendte han hæren af sted i tre afdelinger. Joab fik kommandoen over den ene, hans bror Abishaj, Serujas søn, fik kommandoen over den anden, og Ittaj fra Gat fik kommandoen over den tredje. Kongen sagde til hæren. "Jeg vil selv rykke ud sammen med jer." | 2 og David delte mandskabet i tre dele; den ene tredjedel stillede han under Joab, den anden under Abisjaj, Zerujas søn og Joabs broder, og den sidste tredjedel under gatiten ittaj. Kongen sagde så til folkene: »Jeg vil selv drage med i kampen!« | 2 And David sent forth a third part of the people under the hand of Joab, and a third part under the hand of Abishai the son of Zeruiah, Joab's brother, and a third part under the hand of Ittai the Gittite. And the king said unto the people, I will surely go forth with you myself also. |
| 3 Men de svarede: "Det må du ikke! Bliver vi slået på flugt, er der ingen, der bekymrer sig om det; hvis halvdelen af os dør, er der ingen, der bekymrer sig om det. Men du er mere værd end ti tusind af os. Derfor er det bedst, du bliver i byen og kommer os til undsætning derfra." | 3 Men de svarede: »Du må ikke drage med; thi om vi flygter, ænser man ikke os; ja, selv om halvdelen af os falder, ænser man ikke os, men du gælder lige så meget som ti tusinde af os; derfor er det bedst, at du holder dig rede til at ile os til hjælp fra byen.« | 3 But the people answered, Thou shalt not go forth: for if we flee away, they will not care for us; neither if half of us die, will they care for us: but now thou art worth ten thousand of us: therefore now it is better that thou succour us out of the city. |
| 4 Kongen sagde da til dem: "Jeg gør, som I synes." Så stillede kongen sig ved byporten, mens tropperne rykkede ud i enheder på hundrede mand og tusind mand. | 4 Kongen svarede: »Jeg gør, hvad I finder bedst!« Derpå stillede kongen sig ved porten, medens hele mandskabet drog ud, hundredvis og tusindvis. | 4 And the king said unto them, What seemeth you best I will do. And the king stood by the gate side, and all the people came out by hundreds and by thousands. |
| 5 Kongen befalede Joab, Abishaj og Ittaj: "I må ikke gå for voldsomt til værks mod den unge Absalom." Hele hæren hørte kongen give alle befalingsmændene denne ordre om Absalom. | 5 Men kongen gav Joab, Abisjajog ittaj den befaling: »Far nu lempeligt med den unge Absalon!« Og hele mandskabet hørte, hvorledes kongen gav alle øversterne befaling om Absalon. | 5 And the king commanded Joab and Abishai and Ittai, saying, Deal gently for my sake with the young man, even with Absalom. And all the people heard when the king gave all the captains charge concerning Absalom. |
| 6 Så drog hæren i felten mod Israel, og slaget kom til at stå i Efraimskoven. | 6 Derpå rykkede krigerne i marken mod Israel, og slaget kom til at stå i Efraims skov. | 6 So the people went out into the field against Israel: and the battle was in the wood of Ephraim; |
| 7 Der blev israelitterne slået af Davids folk, og de led den dag et tab på tyve tusind mand. | 7 Der blev Israels hær slået af Davids folk, og der fandt et stort mandefald sted den dag; der faldt 200000 Mand. | 7 Where the people of Israel were slain before the servants of David, and there was there a great slaughter that day of twenty thousand men. |
| 8 Kampen bredte sig over hele egnen, og skoven fortærede den dag flere, end sværdet fortærede. | 8 Kampen bredte sig over hele egnen, og skoven fortærede den dag flere folk end sværdet. | 8 For the battle was there scattered over the face of all the country: and the wood devoured more people that day than the sword devoured. |
| 9 Ved et tilfælde blev Absalom set af Davids mænd. Han var kommet ridende på et muldyr, og muldyret var kommet ind under grenene på et stort egetræ; hans hoved hang fast i træet, og han blev hængende mellem himmel og jord, mens dyret, han sad på, fortsatte. | 9 Absalon selv stødte på nogle af Davids folk; Absalon red på sit muldyr, og da muldyret kom ind under en stor terebintes tætte grene, blev hans hoved hængende i terebinten, så han hang mellem himmel og jord, medens muldyret, han sad på, løb bort. | 9 And Absalom met the servants of David. And Absalom rode upon a mule, and the mule went under the thick boughs of a great oak, and his head caught hold of the oak, and he was taken up between the heaven and the earth; and the mule that was under him went away. |
| 10 Det så en mand, og han fortalte Joab det: "Jeg har lige set Absalom; han hænger fast i en eg." | 10 En mand, der så det meldte det til Joab og sagde: »Jeg så Absalon hænge i en terebinte.« | 10 And a certain man saw it, and told Joab, and said, Behold, I saw Absalom hanged in an oak. |
| 11 Joab sagde da til manden, der fortalte ham det: "Når du så det, hvorfor slog du ham så ikke ihjel på stedet? Du havde fået ti sekel sølv og et bælte af mig." | 11 da sagde Joab til manden, der havde meldt ham det: »Når du så det, hvorfor slog du ham da ikke til jorden med det samme? Så havde jeg givet dig ti sekel sølv og et bælte!« | 11 And Joab said unto the man that told him, And, behold, thou sawest him, and why didst thou not smite him there to the ground? And I would have given thee ten shekels of silver, and a girdle. |
| 12 Men manden svarede: "Om du så havde betalt mig tusind sekel, ville jeg ikke lægge hånd på kongens søn! Vi hørte jo selv, hvad kongen befalede dig og Abishaj og Ittaj: 'Pas på, at der ikke sker den unge Absalom noget!' | 12 Men manden svarede Joab: »Om jeg så havde fået tilvejet tusind sekel, havde jeg ikke lagt hånd på kongens søn; thi vi hørte jo selv, hvorledes kongen bød dig, Abisjaj og Ittaj: vogt vel på den unge Absalon! | 12 And the man said unto Joab, Though I should receive a thousand shekels of silver in mine hand, yet would I not put forth mine hand against the king's son: for in our hearing the king charged thee and Abishai and Ittai, saying, Beware that none touch the young man Absalom. |
| 13 Skulle jeg sætte mit liv på spil? Der er jo ikke noget, der kan holdes skjult for kongen, og du skulle nok holde dig udenfor!" | 13 dersom jeg havde handlet svigefuldt imod ham - intet bliver jo skjult for kongen - ville du have ladet mig i stikken!« | 13 Otherwise I should have wrought falsehood against mine own life: for there is no matter hid from the king, and thou thyself wouldest have set thyself against me. |
| 14 Joab sagde: "Jeg vil ikke stå her og vente." Han greb trespyd og jog dem i brystet på Absalom, som han hang mellem egetræets grene og endnu var i live. | 14 Da sagde Joab: »Så gør jeg det for dig!« Dermed greb han tre spyd og stødte dem i brystet på Absalon, som endnu levede og hang mellem terebintens grene. | 14 Then said Joab, I may not tarry thus with thee. And he took three darts in his hand, and thrust them through the heart of Absalom, while he was yet alive in the midst of the oak. |
| 15 Så omringede ti unge mænd, der var Joabs våbendragere, Absalom og slog ham ihjel. | 15 Derpå trådte ti unge mænd, der var Joabs våbendragere, til og gav Absalon dødsstødet. | 15 And ten young men that bare Joab's armour compassed about and smote Absalom, and slew him. |
| 16 Joab stødte i hornet, og hæren indstillede forfølgelsen af israelitterne, for Joab ville skåne hæren. | 16 Joab lod nu støde i hornet, og hæren opgav at forfølge Israel, thi Joab bød folkene standse. | 16 And Joab blew the trumpet, and the people returned from pursuing after Israel: for Joab held back the people. |
| 17 Derefter tog man Absalom, kastede ham i den store grube i skoven og rejste en vældig stendynge over ham. Men da var alle israelitter flygtet hver til sit. | 17 Derpå tog de og kastede Absalon i en stor grube i skoven og ophobede en mægtig stendynge over ham. Og hele Israel flygtede hver til sit. | 17 And they took Absalom, and cast him into a great pit in the wood, and laid a very great heap of stones upon him: and all Israel fled every one to his tent. |
| 18 Endnu mens Absalom var i live, havde han rejst sig den stenstøtte, somstår i Kong-dalen; for han sagde: "Jeg har ingen søn til at bevare mindet om mig." Han opkaldte stenstøtten efter sig, og den dag i dag kaldes den Absaloms Minde. | 18 Men medens Absalon endnu levede, havde han taget og rejst sigden stenstøtte, som står i kongedalen; thi han sagde: »Jeg har ingen søn til at bevare mindet om mit navn.« Han havde opkaldt stenstøtten efter sig selv, og endnu den dag i dag kaldes den »Absalons minde« . | 18 Now Absalom in his lifetime had taken and reared up for himself a pillar, which is in the king's dale: for he said, I have no son to keep my name in remembrance: and he called the pillar after his own name: and it is called unto this day, Absalom's place. |
| 19 Sadoks søn Akima'as sagde: "Lad mig løbe over til kongen med det bud skab, at Herren har skaffet ham ret over for hans fjender." | 19 Da sagde ahima'az, Zadoks søn: »Lad mig løbe hen og bringe kongen den gode tidende, at Herren har skaffet ham ret over for hans fjender!« | 19 Then said Ahimaaz the son of Zadok, Let me now run, and bear the king tidings, how that the LORD hath avenged him of his enemies. |
| 20 Men Joab svarede: "I dag skal du ikke gå med bud. Du kan bringe bud en anden dag, men i dag skal du ikke gøre det. Kongens søn er jo død." Joab sagde så til en nubier: | 20 Men Joab svarede ham: »Du skal ikke være den, der bringer bud i dag; en anden gang kan du bringe bud, men i bag skal du ikke gøre det, da kongens søn er død!« | 20 And Joab said unto him, Thou shalt not bear tidings this day, but thou shalt bear tidings another day: but this day thou shalt bear no tidings, because the king's son is dead. |
| 21 "Gå til kongen og fortæl ham, hvad du har set!" Nubieren kastede sig ned for Joab, og så løb han. | 21 Og Joab sagde til etiopieren: »Gå du hen og meld kongen, hvad du har set!« Da kastede etiopieren sig til jorden for Joab og ilede af sted. | 21 Then said Joab to Cushi, Go tell the king what thou hast seen. And Cushi bowed himself unto Joab, and ran. |
| 22 Men Sadoks søn Akima'as blev ved og sagde til Joab: "Lige meget, nu løber jeg efter nubieren." Joab sagde: "Hvorfor vil du det, min søn? Det får du ingen budpenge for." | 22 Men Ahima'az, Zadoks søn, sagde atter til Joab: »Ske, hvad der vil! Lad også mig løbe bag efter etiopieren!« Da sagde Joab: »Hvorfor vil du det, min søn? For dig er der ingen budløn at hente!« | 22 Then said Ahimaaz the son of Zadok yet again to Joab, But howsoever, let me, I pray thee, also run after Cushi. And Joab said, Wherefore wilt thou run, my son, seeing that thou hast no tidings ready? |
| 23 Men Akima'as svarede: "Lige meget, jeg løber!" "Så løb da!" sagde Joab. Og Akima'as løb ad vejen til Jorda-dalen og nåede frem før nubieren. | 23 Men han blev ved: »Ske, hvad der vil! Jeg løber!« Så sagde han: »Løb da!« Og aAima'az løb ad vejen gennem jordanegnen og nåede frem før etiopieren. | 23 But howsoever, said he, let me run. And he said unto him, Run. Then Ahimaaz ran by the way of the plain, and overran Cushi. |
| 24 David sad mellem de to porte, og udkigsposten gik op på taget af portbygningen og hen til muren. Da han så ud, fik han øje på en mand, der kom løbende alene. | 24 David sad just mellem de to porte, og vægteren steg op på porttaget ved muren; da han så ud, se, da kom en mand løbende alene. | 24 And David sat between the two gates: and the watchman went up to the roof over the gate unto the wall, and lifted up his eyes, and looked, and behold a man running alone. |
| 25 Udkigsposten råbte ned til kongen og meldte det, og kongen sagde: "Kommer han alene, må han have et budskab med." Men da manden var kommet nærmere, fik udkigsposten øje på én til, der kom løbende. | 25 Vægteren råbte og meldte det til kongen, og kongen sagde: »Er han alene, har han bud at bringe!« Men medens manden fortsatte sit løb og kom nærmere, | 25 And the watchman cried, and told the king. And the king said, If he be alone, there is tidings in his mouth. And he came apace, and drew near. |
| 26 Han råbte til portvagten: "Der kommer en mand løbende. Han er alene." | 26 så vægteren en anden mand komme løbende og råbte ned i porten: »Der kommer een mand til løbende alene!« Kongen sagde: »Også han har bud at bringe!« | 26 And the watchman saw another man running: and the watchman called unto the porter, and said, Behold another man running alone. And the king said, He also bringeth tidings. |
| 27 Han råbte til portvagten: "Der kommer en mand løbende. Han er alene." Kongen sagde: "Han har nok også et budskab." | 27 Da råbte vægteren: »Den forreste løber således, at det ser ud til at være Ahima'az, Zadoks søn!« Kongen sagde: »Det er en god mand, han kommer med godt bud!« | 27 And the watchman said, Me thinketh the running of the foremost is like the running of Ahimaaz the son of Zadok. And the king said, He is a good man, and cometh with good tidings. |
| 28 Udkigsposten sagde: "Jeg kan se, at den første løber ligesom Sadoks søn Akima'as." Kongen sagde: "Han er en god mand, han må komme med godt nyt." Akima'as råbte til kongen: "Vær hilset!" og kastede sig til jorden for ham. Derpå sagde han: "Lovet være Herren, din Gud, som har standset de mænd, der har løftet hånd imod min herre, kongen." | 28 Imidlertid var Ahima'az kommet nærmere og råbte til kongen: »Hil dig!« Så kastede han sig ned på jorden for kongen og sagde: »Lovet være Herren din Gud, som gav dem, der løftede hånd mod min herre kongen, i din hånd!« | 28 And Ahimaaz called, and said unto the king, All is well. And he fell down to the earth upon his face before the king, and said, Blessed be the LORD thy God, which hath delivered up the men that lifted up their hand against my lord the king. |
| 29 Kongen spurgte da: "Er den unge Absalom i god behold.?" Akima'as svarede: "Jeg så, at der var stor forvirring, da kongens tjener Joab sendte mig af sted, herre konge. Jeg ved ikke noget som helst." | 29 Kongen spurgte: »Er den unge Absalon uskadt?« Ahima'az svarede: »Jeg så, at der var stor tummel, da kongens træl Joab sendte din træl af sted, men jeg ved ikke, hvad det var.« | 29 And the king said, Is the young man Absalom safe? And Ahimaaz answered, When Joab sent the king's servant, and me thy servant, I saw a great tumult, but I knew not what it was. |
| 30 Da sagde kongen: "Til side, stil dig derhen!" Han trådte til side og blev stående. | 30 Kongen sagde da: »Træd til side og stil dig der!« Og han trådte til side og blev stående. | 30 And the king said unto him, Turn aside, and stand here. And he turned aside, and stood still. |
| 31 I det samme kom nubieren, og han sagde: "Det meldes min herre kongen, at Herren i dag har skaffet dig ret over for alle dem, der har rejst sig imod dig." | 31 I det samme kom etiopieren; og etiopieren sagde: »Der er bud til min herre kongen: Herren har i dag skaffet dig ret over for alle dine modstandere!« | 31 And, behold, Cushi came; and Cushi said, Tidings, my lord the king: for the LORD hath avenged thee this day of all them that rose up against thee. |
| 32 Kongen spurgte da: "Er den unge Absalom i god behold.?" Nubieren svarede: "Måtte det gå alle de fjender, min herre kongen har, og alle, der har rejst sig imod dig, som det er gået den unge mand!" | 32 kongen spurgte etiopieren: »Er den unge Absalon uskadt?« Og han svarede: »Det gå min herre kongens fjender og alle dine modstandere som den unge mand!« | 32 And the king said unto Cushi, Is the young man Absalom safe? And Cushi answered, The enemies of my lord the king, and all that rise against thee to do thee hurt, be as that young man is. |
| 33 Da blev kongen dybt rystet og gik op i rummet over byporten og brast i gråd; han gik frem og tilbage og sagde: "Min søn, Absalom, min søn, min søn, Absalom! Gid det var mig og ikke dig, der var død! Absalom, min søn, min søn!" | 33 da blev kongen dybt rystet, og han gik op i stuen på taget over porten og græd; og han gik frem og tilbage og klagede: min søn Absalon, min søn, min søn Absalon! Var jeg blot død i dit sted! Absalon, min søn, min søn!« | 33 And the king was much moved, and went up to the chamber over the gate, and wept: and as he went, thus he said, O my son Absalom, my son, my son Absalom! would God I had died for thee, O Absalom, my son, my son! |