Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Samuelsbog 19

1992

1931

King James Version

1 Så fik Joab at vide, at kongen græd og sørgede over Absalom. 1 Joab fik nu efterretning om, at kongen græd og sørgede over Absalon, 1 And it was told Joab, Behold, the king weepeth and mourneth for Absalom.
2 Den dag blev sejren til sorg for hele hæren, for de hørte, at kongen var bedrøvet over sin søn. 2 og sejren blev den dag til sorg for alt folket, fordi det hørte, at kongen sørgede dybt over sin søn. 2 And the victory that day was turned into mourning unto all the people: for the people heard say that day how the king was grieved for his son.
3 De sneg sig den dag ind i byen, som man sniger sig skamfuld bort, når man er flygtet under kamp, 3 Og folket stjal sig den dag ind i byen, som man stjæler sig bort af skam, når man har taget flugten i kampen. 3 And the people gat them by stealth that day into the city, as people being ashamed steal away when they flee in battle.
4 og kongen sad med tilhyllet ansigt og klagede højlydt: "Min søn, Absalom, Absalom, min søn, min søn!" 4 Kongen havde tilhyllet sit ansigt og klagede højt: »Min søn Absalon, min søn, Absalon, min søn!« 4 But the king covered his face, and the king cried with a loud voice, O my son Absalom, O Absalom, my son, my son!
5 Da gik Joab ind til kongen og sagde: "I dag beskæmmer du alle dine folk, der har reddet dig og dine sønner og døtre, hustruer og medhustruer, 5 Da gik Joab ind til kongen og sagde: »Du beskæmmer i dag alle dine folk, der dog i bag har reddet dit liv og dine sønners og døtres, hustruers og medhustruers liv, 5 And Joab came into the house to the king, and said, Thou hast shamed this day the faces of all thy servants, which this day have saved thy life, and the lives of thy sons and of thy daughters, and the lives of thy wives, and the lives of thy concubines;
6 sådan som du elsker dem, der hader dig, og hader dem, der elsker dig. Du har i dag vist, at du er ligeglad med dine befalingsmænd og dine folk. Nu forstår jeg, at du ville være tilfreds, blot Absalom var i live, selv om alle vi andre var døde. 6 siden du elsker dem, som hader dig, og hader dem, som elsker dig; thi i dag viser du, at øverster og folk er intet for dig. Ja, nu forstår jeg, at du ville have været tilfreds, hvis Absalon i dag var i live og alle vi andre døde. 6 In that thou lovest thine enemies, and hatest thy friends. For thou hast declared this day, that thou regardest neither princes nor servants: for this day I perceive, that if Absalom had lived, and all we had died this day, then it had pleased thee well.
7 Rejs dig nu, og gå ud til dine folk, og tal opmuntrende til dem, for jeg sværger ved Herren: Hvis du ikke går ud til dem, vil ikke én af dem blive hos dig natten over, og det vil være en større ulykke end nogen anden ulykke, derhar ramt dig, fra du var ung til nu." 7 Stå nu op og gå ud og tal godt for dine folk; thi jeg sværger ved Herren, at hvis du ikke gør det, bliver ikke en eneste mand hos dig natten over, og dette vil volde dig større ulykke end alt, hvad der har ramt dig fra din ungdom af og til nu!«7 Now therefore arise, go forth, and speak comfortably unto thy servants: for I swear by the LORD, if thou go not forth, there will not tarry one with thee this night: and that will be worse unto thee than all the evil that befell thee from thy youth until now.
8 Kongen gik så hen og satte sig i byporten, og så snart hele hæren fik at vide, at kongen sad i byporten, samledes den foran ham. 8 Så stod kongen op og satte sig i porten; og da man fik at vide, at kongen sad i porten, kom alt folket hen og stillede sig foran kongen. Men efter at israeliterne var flygtet hver til sit, 8 Then the king arose, and sat in the gate. And they told unto all the people, saying, Behold, the king doth sit in the gate. And all the people came before the king: for Israel had fled every man to his tent.
9 Overalt i Israels stammer kom det til et opgør; man sagde: "Det var kongen, der reddede os fra vore fjender, det var ham, der frelste os fra filistrene, og alligevel måtte hanflygte ud af landet for Absalom. 9 begyndte alt folket i alle Israels stammer at gå i rette med hverandre, idet de sagde: »Kongen frelste os fra vore fjenders hånd; det var ham, som reddede os af filisternes hånd; og nu har han måttet rømme landet for Absalon. 9 And all the people were at strife throughout all the tribes of Israel, saying, The king saved us out of the hand of our enemies, and he delivered us out of the hand of the Philistines; and now he is fled out of the land for Absalom.
10 Og Absalom, som vi salvede til konge over os, er faldet i krigen. Hvorfor betænker I jer på at hente kongen tilbage?" 10 Men Absalon, som vi havde salvet til konge over os, er faldet i kampen. Hvorfor tøver l da med at føre kongen tilbage?« 10 And Absalom, whom we anointed over us, is dead in battle. Now therefore why speak ye not a word of bringing the king back?
11 Hvad man talte om i hele Israel, kom kong David for øre, og han sendte bud til præsterne Sadok og Ebjatar: "Sig til de ældste i Juda: Skal I virkelig være de sidste til at hente kongen hjem? 11 Men da alle israeliternes ord kom kong David for øre, sendte han bud til præsterne Zadok og Ebjatar oglod sige: »Tal til Judas ældste og sig: hvorfor vil I være de sidste til at føre kongen tilbage til hans hus? 11 And king David sent to Zadok and to Abiathar the priests, saying, Speak unto the elders of Judah, saying, Why are ye the last to bring the king back to his house? seeing the speech of all Israel is come to the king, even to his house.
12 I er dog mine landsmænd og af samme kød og blod som jeg. Skal I så virkelig være de sidste til at hente kongen tilbage? 12 I er jo mine brødre, I er mit kød og blod. Hvorfor vil I være de sidste til at føre kongen tilbage? 12 Ye are my brethren, ye are my bones and my flesh: wherefore then are ye the last to bring back the king?
13 Og sig til Amasa: Er du ikke af samme kød og blod som jeg? Gud ramme mig igen og igen, om ikke du for al fremtid skal være min hærfører i stedet for Joab!" 13 Og til Amasa skal I sige: er du ikke mit kød og blod? Gud ramme mig både med det ene og det andet, om du ikke for stedse skal være min hærfører i Joabs sted!« 13 And say ye to Amasa, Art thou not of my bone, and of my flesh? God do so to me, and more also, if thou be not captain of the host before me continually in the room of Joab.
14 Sådan vendte han alle judæernes hjerte til sig, og de sendte bud til kongen og bad ham vende tilbage med alle sine folk. 14 Så vendte alle Judas mænds hjerter sig til ham, alle som een, og de sendte bud til kongen: »Vend tilbage med alle dine folk!« 14 And he bowed the heart of all the men of Judah, even as the heart of one man; so that they sent this word unto the king, Return thou, and all thy servants.
15 Kongen begav sig så på vej hjem, og da han kom til Jordan, var judæerne kommet til Gilgal for at gå kongen i møde og ledsage ham over Jordan. 15 Og da kongen på hjemvejen kom til Jordan, var judæerne kommet til Gilgal for at gå kongen i møde og føre ham over Jordan.15 So the king returned, and came to Jordan. And Judah came to Gilgal, to go to meet the king, to conduct the king over Jordan.
16 Shim'i, en søn af benjaminitten Gera fra Bahurim, skyndte sig at slå følge med judæerne og gå kong David i møde; 16 Da skyndte benjaminiten Simei, Geras søn, fra Bahurim sig sammen med Judas mænd ned for at gå kong David i møde, 16 And Shimei the son of Gera, a Benjamite, which was of Bahurim, hasted and came down with the men of Judah to meet king David.
17 han havde tusind mand fra Benjamin med sig. Siba, der var i tjeneste i Sauls hus, var med sine femten sønner og tyve tjenestefolk nået ned til Jordan før kongen; 17 fulgt af tusind mænd fra Benjamin. Også Ziba, som var tjener i Sauls hus, var med sine femten sønner og tyve trælle ilet til Jordan forud for kongen, 17 And there were a thousand men of Benjamin with him, and Ziba the servant of the house of Saul, and his fifteen sons and his twenty servants with him; and they went over Jordan before the king.
18 de var gået over vadestedet for at ledsage kongefamilien over floden og stå til rådighed for kongen. Da kongen skulle til at gå over Jordan, faldt Shim'i, Geras søn, ned for ham 18 og de var sat over vadestedet for at sætte kongens hus over og være ham til tjeneste. Men da kongen skulle til at gå over floden. kastede Simeï, Geras søn, sig ned for ham 18 And there went over a ferry boat to carry over the king's household, and to do what he thought good. And Shimei the son of Gera fell down before the king, as he was come over Jordan;
19 og sagde: "Herre, kræv mig ikke til regnskab for min brøde; glem, hvordan din tjener forbrød sig, den dag du forlod Jerusalem, herre konge, tænk ikke på det! 19 Og sagde: »Min herre tilregne mig ikke min brøde og tænke ikke mere på, hvad din træl forbrød, den dag min herre kongen drog bort fra Jerusalem ' kongen agte ikke derpå; 19 And said unto the king, Let not my lord impute iniquity unto me, neither do thou remember that which thy servant did perversely the day that my lord the king went out of Jerusalem, that the king should take it to his heart.
20 Jeg ved, herre, at jeg har syndet, men i dag er jeg den første af hele Josefs hus, der er kommet ned for at gå dig i møde, herre konge." 20 thi din træl ved, at han har syndet, men se, jeg er i dag den første af hele Josefs hus, der er kommet herned for at gå min herre kongen i møde!« 20 For thy servant doth know that I have sinned: therefore, behold, I am come the first this day of all the house of Joseph to go down to meet my lord the king.
21 Da sagde Abishaj, Serujas søn: "Skal Shim'i ikke bøde med sit liv? Han har dog forbandet Herrens salvede." 21 da tog Abisjaj, Zerujas søn, ordet og sagde: »Skal Simeï ikke lide døden til straf for, at han forbandede Herrens salvede?« 21 But Abishai the son of Zeruiah answered and said, Shall not Shimei be put to death for this, because he cursed the LORD'S anointed?
22 Men David sagde: "Pas jer selv, Serujasønner! Vil I virkelig sætte jer op imod mig i dag? I dag er der ingen i Israel, der skal lide døden, for nu ved jeg, at det er mig, der er konge over Israel." 22 Men David svarede: »Hvad er der mig og eder imellem, I Zerujasønner, at I vil være mine modstandere i dag? Skulle nogen i Israel lide døden i dag? Ved jeg da ikke, at jeg nu er konge over Israel?« 22 And David said, What have I to do with you, ye sons of Zeruiah, that ye should this day be adversaries unto me? shall there any man be put to death this day in Israel? for do not I know that I am this day king over Israel?
23 Kongen sagde til Shim'i: "Du skal ikke dø!" Og det gav han ham sin ed på. 23 Derpå sagde kongen til Simeï: »Du skal ikke dø!« Og kongen tilsvor ham det.23 Therefore the king said unto Shimei, Thou shalt not die. And the king sware unto him.
24 Sauls sønnesøn Mefiboshet var også kommet ned for at gå kongen i møde. Fra den dag kongen var draget bort, til den dag han kom tilbage i god behold, havde Mefiboshet hverken plejet fødder eller skæg eller fået sine klæder vasket. 24 Også Mefibosjet, Sauls sønnesøn, var draget ned for at gå kongen i møde. Han havde ikke plejet sine fødder eller sit skæg eller tvættet sine klæder, fra den dag kongen gik bort, til den dag han kom uskadt tilbage. 24 And Mephibosheth the son of Saul came down to meet the king, and had neither dressed his feet, nor trimmed his beard, nor washed his clothes, from the day the king departed until the day he came again in peace.
25 Da han kom fra Jerusalem for at møde kongen, spurgte kongen ham: "Hvorfor tog du ikke med mig, Mefiboshet?" 25 Da han nu kom fra Jerusalem for at gå kongen i møde, sagde kongen til ham: »Hvorfor fulgte du mig ikke, Mefibosjet?« 25 And it came to pass, when he was come to Jerusalem to meet the king, that the king said unto him, Wherefore wentest not thou with me, Mephibosheth?
24 Han svarede: "Min tjener løj om mig, herre konge. Jeg sagde, at jeg ville lade æslet sadle og sætte mig op på det og følge kongen ? jeg er jo lam, herre! 24 Han svarede: »Herre konge, min træl bedrog mig; thi din træl bød ham sadle mit æsel, for at jeg kunne sidde op og følge kongen; din træl er jo lam; 24 And he answered, My lord, O king, my servant deceived me: for thy servant said, I will saddle me an ass, that I may ride thereon, and go to the king; because thy servant is lame.
27 Han har bagtalt mig for dig, herre konge; men du er som en Guds engel, herre konge. Gør med mig, hvad du vil! 27 men i stedet bagtalte han din træl hos min herre kongen. Dog, min herre kongen er jo som en Guds engel. Gør, hvad du finder for godt! 27 And he hath slandered thy servant unto my lord the king; but my lord the king is as an angel of God: do therefore what is good in thine eyes.
28 For hele min fars hus kunne ikke vente sig andet af dig end døden, herre konge, men du gav mig plads ved dit bord. Hvad ret har jeg så til at klage til kongen?" 28 Thi skønt hele mit fædrenehus kun havde døden at vente af min herre kongen, gav du din træl plads imellem dine bordfæller; hvad ret har jeg da endnu til at kræve noget eller anråbe kongen?« 28 For all of my father's house were but dead men before my lord the king: yet didst thou set thy servant among them that did eat at thine own table. What right therefore have I yet to cry any more unto the king?
29 Da sagde kongen til ham: "Du behøver ikke at sige mere! Jeg erklærer hermed: Du og Siba skal dele jorden." 29 Da sagde kongen til ham: »Hvorfor bliver du ved med at tale? Her er mit ord: du og Ziba skal dele jordegodset!« 29 And the king said unto him, Why speakest thou any more of thy matters? I have said, Thou and Ziba divide the land.
30 Mefiboshet sagde til kongen: "Han kan godt få det hele, for nu er du hjemme i god behold, herre konge." 30 Mefibosjet svarede kongen: »Han må gerne få det hele, nu min herre kongen er kommet uskadt hjem!«30 And Mephibosheth said unto the king, Yea, let him take all, forasmuch as my lord the king is come again in peace unto his own house.
31 Gileaditten Barzillaj var kommet ned fra Rogelim. Han nåede frem til Jordan sammen med kongen for der at tage afsked med ham. 31 Også Gileaditen Barzillaj drog ned fra Rogelim og fulgte med kongen for at ledsage ham til Jordan. 31 And Barzillai the Gileadite came down from Rogelim, and went over Jordan with the king, to conduct him over Jordan.
32 Barzillaj var en meget gammel mand, firs år. Det var ham, der havde sørget for kongen, så længe han havde opholdt sig i Mahanajim, for han var en meget velhavende mand. 32 Barzillaj var en olding på firsindstyve år; det var ham, som havde sørget for kongens underhold, medens han var i Mahanajim, thi han var en meget velstående mand. 32 Now Barzillai was a very aged man, even fourscore years old: and he had provided the king of sustenance while he lay at Mahanaim; for he was a very great man.
33 Kongen sagde til Barzillaj: "Tag med mig over til Jerusalem; der vil jeg sørge for dig." 33 Kongen sagde nu til Barzillaj: »Følg med mig, jeg vil sørge for, at du i din alderdom får dit underhold hos mig i Jerusalem!« 33 And the king said unto Barzillai, Come thou over with me, and I will feed thee with me in Jerusalem.
34 Men Barzillaj svarede: "Skulle jeg i min høje alder følge med kongen op til Jerusalem? 34 Men Barzillaj svarede kongen: »Hvor lang tid har jeg endnu tilbage, at jeg skulle følge med kongen op til Jerusalem? 34 And Barzillai said unto the king, How long have I to live, that I should go up with the king unto Jerusalem?
35 Jeg er nu firs år, jeg kender ikke længere forskel på godt og ondt, jeg kan ikke smage, hvad jeg spiser og drikker, og jeg kan ikkelængere høre sangere og sangerinder. Hvorfor skulle jeg være dig til besvær, herre konge? 35 Jeg er nu firsindstyve år gammel; mon jeg kan skelne mellem godt og ondt, eller mon din træl har nogen smag for, hvad jeg spiser eller drikker, mon jeg endnu har øre for sangeres og sangerinders røst? Hvorfor skulle din træl da i fremtiden falde min herre kongen til byrde? 35 I am this day fourscore years old: and can I discern between good and evil? can thy servant taste what I eat or what I drink? can I hear any more the voice of singing men and singing women? wherefore then should thy servant be yet a burden unto my lord the king?
36 Jeg vil blot gå over Jordan sammen med dig, herre konge. Hvorfor skulle kongen lønne mig så storslået? 36 Kun det lille stykke vej til Jordan ville din træl ledsage kongen; hvorfor vil kongen give mig så meget til gengæld? 36 Thy servant will go a little way over Jordan with the king: and why should the king recompense it me with such a reward?
37 Lad mig tage hjem, så jeg kan dø i min by og komme i min fars og mors grav. Men Kimham kan gå med; herre konge, og for ham kan du gøre, hvad du vil." 37 Lad din træl vende tilbage, at jeg kan dø i min egen by ved mine forældres grav! Men her er din træl Kimham; lad ham følge med min herre kongen, og gør med ham, hvad dig tykkes bedst!« 37 Let thy servant, I pray thee, turn back again, that I may die in mine own city, and be buried by the grave of my father and of my mother. But behold thy servant Chimham; let him go over with my lord the king; and do to him what shall seem good unto thee.
38 Kongen sagde da: "Så følger Kimham med mig, og jeg vil gøre for ham, hvad du synes; alt, hvad du ønsker afmig, vil jeg gøre for dig." 38 da sagde kongen: »Kimham skal følge med mig, og jeg vil gøre med ham, hvad dig tykkes bedst; alt, hvad du ønsker, vil jeg gøre for dig!« 38 And the king answered, Chimham shall go over with me, and I will do to him that which shall seem good unto thee: and whatsoever thou shalt require of me, that will I do for thee.
39 Hele hæren satte så over Jordan, også kongen. Han kyssede Barzillaj til afsked, og Barzillaj vendte hjem. 39 Derpå gik alle krigerne over Jordan, medens kongen blev stående; og kongen kyssede Barzillaj og velsignede ham, hvorefter Barzillaj vendte tilbage til sit hjem. 39 And all the people went over Jordan. And when the king was come over, the king kissed Barzillai, and blessed him; and he returned unto his own place.
40 Kongen fortsatte sammen med Kimham til Gilgal. Det var hele den judæiske hær og halvdelen af den israelitiske, der havde ledsaget kongen over. 40 Så drog kongen over til Gilgal, og Kimham drog med ham. Hele Judas folk fulgte med kongen og desuden halvdelen af Israels folk.40 Then the king went on to Gilgal, and Chimham went on with him: and all the people of Judah conducted the king, and also half the people of Israel.
41 Men nu kom alle israelitterne til kongen og sagde: "Hvorfor har vore brødre, judæerne, fået lov til at bemægtige sig kongen og ledsage ham og hans familie over Jordan sammen med alle Davids mænd?" 41 Men nu kom alle israeliterne til kongen og sagde: »Hvorfor har vore brødre, Judas mænd, bortført dig og bragt kongen og hans hus over Jordan tillige med alle Davids mænd?« 41 And, behold, all the men of Israel came to the king, and said unto the king, Why have our brethren the men of Judah stolen thee away, and have brought the king, and his household, and all David's men with him, over Jordan?
42 Judæerne svarede israelitterne: "Kongen er os nærmest, så hvorfor er I vrede? Har vi maske udnyttet kongen eller skaffet os fordele?" 42 Da svarede alle Judas mænd Israels mænd: »Kongen står jo os nærmest; hvorfor er I vrede over det? Har vi levet af kongen eller taget noget fra ham?« 42 And all the men of Judah answered the men of Israel, Because the king is near of kin to us: wherefore then be ye angry for this matter? have we eaten at all of the king's cost? or hath he given us any gift?
43 Israelitterne svarede: "Vi har ti gange så stor del i kongen, også i David, som I. Hvorfor tilsidesætter I os? Var det ikke os, der først talte om at hente kongen tilbage?" Men judæerne gav et endnu hårdere svar end israelitterne. 43 Israels mænd svarede Judas mænd: »Vi har ti gange part i kongen, og tilmed har vi førstefødselsretten fremfor eder; hvorfor har I da tilsidesat os? Og var det ikke os, der først talte om at føre vor konge tilbage?« Men Judas mænds svar var endnu hårdere end Israels mænds.43 And the men of Israel answered the men of Judah, and said, We have ten parts in the king, and we have also more right in David than ye: why then did ye despise us, that our advice should not be first had in bringing back our king? And the words of the men of Judah were fiercer than the words of the men of Israel.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel