Anden Samuelsbog 21 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 I Davids regeringstid var der en hungersnød, som varede hele tre år. Da søgte David Herrens ansigt, og Herren svarede: "Der hviler blod skyld på Saul og hans hus, fordi han dræbte gibeonitterne." | 1 Under Davids regering blev der hungersnød tre år i træk. Da søgte David Herrens åsyn; og Herren sagde: »Der hviler blodskyld på Saul og hans hus, fordi han dræbte gibeoniterne!« | 1 Then there was a famine in the days of David three years, year after year; and David inquired of the LORD. And the LORD answered, It is for Saul, and for his bloody house, because he slew the Gibeonites. |
| 2 Gibeonitterne var ikke israelitter, men hørte til de amoritter, der var tilbage; skønt Israelitterne havde aflagt ed til dem, havde Saul i sin nidkærhed for israelitterne og judæerne stræbt efter at udrydde dem. David sendte nu bud efter gibeonitterne og sagde til dem: "Hvad kan jeg gøre for jer? Hvordan kan jeg skaffe soning, så I kan velsigne Herrens ejendomsfolk?" | 2 Kongen lod derfor gibeoniterne kalde og sagde til dem gibeoniterne hørte ikke til israeliterne, men til levningerne af amoriterne; og skønt israeliterne havde givet dem endeligt tilsagn, havde Saul i sin iver for israeliterne og Juda søgt at udrydde dem - | 2 And the king called the Gibeonites, and said unto them; (now the Gibeonites were not of the children of Israel, but of the remnant of the Amorites; and the children of Israel had sworn unto them: and Saul sought to slay them in his zeal to the children of Israel and Judah. ) Wherefore David said unto the Gibeonites, What shall I do for you? and wherewith shall I make the atonement, that ye may bless the inheritance of the LORD? |
| 3 Gibeonitterne var ikke israelitter, men hørte til de amoritter, der var tilbage; skønt Israelitterne havde aflagt ed til dem, havde Saul i sin nidkærhed for israelitterne og judæerne stræbt efter at udrydde dem. David sendte nu bud efter gibeonitterne og sagde til dem: "Hvad kan jeg gøre for jer? Hvordan kan jeg skaffe soning, så I kan velsigne Herrens ejendomsfolk?" | 3 3 David sagde til gibeoniterne: »Hvad kan jeg gøre for eder, og hvorledes skal jeg skaffe soning, så at I kan velsigne Herrens arvelod?« | 3 And the king called the Gibeonites, and said unto them; (now the Gibeonites were not of the children of Israel, but of the remnant of the Amorites; and the children of Israel had sworn unto them: and Saul sought to slay them in his zeal to the children of Israel and Judah. ) Wherefore David said unto the Gibeonites, What shall I do for you? and wherewith shall I make the atonement, that ye may bless the inheritance of the LORD? |
| 4 Gibeonitterne svarede: "Vores mellemværende med Saul og hans hus kan ikke afgøres med sølv eller guld; men vi har ikke ret til at dræbe nogen i Israel." Kongen spurgte: "Hvad forlanger I, at jeg skal gøre for jer?" | 4 Gibeoniterne svarede: »Det er ikke sølv eller guld, der er os og Saul og hans hus imellem, og vi har ikke lov at dræbe nogen mand i Israel!« Han sagde da: »Hvad I forlanger, vil jeg gøre for eder!« | 4 And the Gibeonites said unto him, We will have no silver nor gold of Saul, nor of his house; neither for us shalt thou kill any man in Israel. And he said, What ye shall say, that will I do for you. |
| 5 Og de svarede: "Det gælder den mand, som ville gøre det af med os, og som havde planer om at udrydde os, så der ikke var en eneste tilbage i hele Israel. | 5 så sagde de til kongen: »Den mand, som bragte ødelæggelse over os og tænkte på at udrydde os, så vi ikke skulle kunne være nogetsteds inden for Israels landemærke. | 5 And they answered the king, The man that consumed us, and that devised against us that we should be destroyed from remaining in any of the coasts of Israel, |
| 6 Udlever syv af hans efterkommere til os, så vi kan henrette dem for Herren på Herrens-bjerg i Gibeon." | 6 Lad syv mænd af hans efterkommere blive udleveret os, for at vi kan hænge dem op for Herren i Gibeon på Herrens bjerg!« Kongen sagde: »Jeg vil udlevere dem!« | 6 Let seven men of his sons be delivered unto us, and we will hang them up unto the LORD in Gibeah of Saul, whom the LORD did choose. And the king said, I will give them. |
| 7 Kongen svarede: "Dem skal I få." Men kongen skånede Mefiboshet, Jonatans søn, Sauls sønnesøn, på grund af den ed, som David og Sauls søn Jonatan havde aflagt hinanden ved Herren. | 7 Men kongen skånede Mefibosjet, en søn af Sauls søn Jonatan, af hensyn til den ed ved Herren, som var imellem David og Sauls søn Jonatan. | 7 But the king spared Mephibosheth, the son of Jonathan the son of Saul, because of the LORD'S oath that was between them, between David and Jonathan the son of Saul. |
| 8 Kongen tog de to sønner, som Ajjas datter Rispa havde født Saul, Armoni og Mefiboshet, og de fem sønner, som Sauls datter Merab havde født Adriel, der var søn af Barzillaj fra Mehola. | 8 Derimod tog kongen de to sønnner, som Rizpa, Ajjas datter, havde født Saul, Armoni og Mefibosjet, og de fem sønner, som merab, Sauls datter, havde født adriel, en søn af Barzillaj fra Mehola, | 8 But the king took the two sons of Rizpah the daughter of Aiah, whom she bare unto Saul, Armoni and Mephibosheth; and the five sons of Michal the daughter of Saul, whom she brought up for Adriel the son of Barzillai the Meholathite: |
| 9 Dem udleverede han til gibeonitterne, som henrettede dem på-bjerget for Herrens ansigt. Således omkom de alle syv på én gang; de blev dræbt i de første dage af høsten, i begyndelsen af byghøsten. | 9 og udleverede dem til gibeoniterne, som hængte dem op på bjerget for Herrens åsyn. Således omkom alle syv på een gang, og de blev dræbt først på høsten, i byghøstens begyndelse. | 9 And he delivered them into the hands of the Gibeonites, and they hanged them in the hill before the LORD: and they fell all seven together, and were put to death in the days of harvest, in the first days, in the beginning of barley harvest. |
| 10 Ajjas datter Rispa tog sine sørgeklæder og bredte dem ud på klippen. Der sad hun fra begyndelsen af høsten, til regnen styrtede ned fra himlen over de døde, og hun passede på, at himlens fugle ikke slog ned over dem om dagen, og at jordens dyr ikke kastede sig over dem om natten. | 10 Men Rizpa, Ajjas datter, tog sit sørgeklæde, bredte det ud på klippen og sad der fra høstens begyndelse, indtil der atter strømmede vand fra himmelen ned over dem; og hun tillod ikke himmelens fugle at kaste sig over dem om dagen eller markens dyr om natten. | 10 And Rizpah the daughter of Aiah took sackcloth, and spread it for her upon the rock, from the beginning of harvest until water dropped upon them out of heaven, and suffered neither the birds of the air to rest on them by day, nor the beasts of the field by night. |
| 11 Da David fik at vide, hvad Ajjas datter Rispa, Sauls medhustru, havde gjort, | 11 Da David fik at vide, hvad Rizpa, Ajjas datter, Sauls medhustru, havde gjort, | 11 And it was told David what Rizpah the daughter of Aiah, the concubine of Saul, had done. |
| 12 drog han hen og hentede Sauls og hans søn Jonatans knogler hos borgerne i Jabesh i Gilead, som havde stjålet dem fra torvet i Bet?Shan, hvor filistrene havde hængt dem op, dengang de slog Saul på Gilboa. | 12 drog han hen og hentede Sauls og hans søn Jonatans ben hos borgerne i Jabesj i Gilead, som havde stjålet dem på torvet i Bet-sjan, hvor Filisterne havde hængt dem op, dengang de slog Saul på Gilboa. | 12 And David went and took the bones of Saul and the bones of Jonathan his son from the men of Jabeshgilead, which had stolen them from the street of Bethshan, where the Philistines had hanged them, when the Philistines had slain Saul in Gilboa: |
| 13 Han tog Sauls og hans søn Jonatans ben med derfra, og man samlede benene af de henrettede | 13 Og da han havde hentet Sauls og hans søn Jonatans ben der, samlede man benene af de hængte | 13 And he brought up from thence the bones of Saul and the bones of Jonathan his son; and they gathered the bones of them that were hanged. |
| 14 og begravede dem sammen med Sauls og hans søn Jonatans ben i Sauls far Kishs grav i Sela i Benjamins land. Da alt, hvad kongen havde befalet, var gjort, forbarmede Gud sig til sidst over landet. | 14 Og jordede dem sammen med Sauls og hans søn Jonatans ben i Zela i Benjamins land i hans fader Kisj's grav. Alt, hvad kongen havde påbudt, blev gjort; derefter forbarmede Gud sig over landet. | 14 And the bones of Saul and Jonathan his son buried they in the country of Benjamin in Zelah, in the sepulchre of Kish his father: and they performed all that the king commanded. And after that God was entreated for the land. |
| 15 Filistrene åbnede igen krig mod Israel, og David og hans folk drog ned og angreb filistrene. David var udmattet. | 15 Da det atter kom til kamp mellem filisterne og Israel, drog David med sine folk ned og kastede sig ind i gob og kæmpede med filisterne. | 15 Moreover the Philistines had yet war again with Israel; and David went down, and his servants with him, and fought against the Philistines: and David waxed faint. |
| 16 Jishbi?Benob, som hørte til Rafa?slægten, havde et bronzespyd, der vejede tre hundrede sekel, og han bar et nyt sværd. Han havde i sinde at slå David ihjel. | 16 Da fremstod dod, som var af rafaslægten, og hvis spyd vejede 300 sekel kobber; han var iført en ny rustning, og han havde i sinde at slå David ihjel. | 16 And Ishbibenob, which was of the sons of the giant, the weight of whose spear weighed three hundred shekels of brass in weight, he being girded with a new sword, thought to have slain David. |
| 17 Men Serujas søn Abishaj kom David til undsætning og slogfilisteren ihjel. Da svor Davids mænd: "Du må aldrig mere drage i felten med os, for du må ikke slukke Israels lampe." | 17 Men Abisjaj, Zerujas søn, kom ham til hjælp og huggede filisteren ned. Da besvor Davids mænd ham og sagde: »Du må ikke mere drage i kamp med os, for at du ikke skal slukke Israels lampe!« | 17 But Abishai the son of Zeruiah succoured him, and smote the Philistine, and killed him. Then the men of David sware unto him, saying, Thou shalt go no more out with us to battle, that thou quench not the light of Israel. |
| 18 Nogen tid efter blev der igen krig i Gob med filistrene. Ved den lejlighed blev Saf, der hørte til Rafa?slægten, dræbt af Sibbekaj fra Husha. | 18 Siden hen kom det atter til kamp med filisterne i Gob. Husjatiten sibbekaj nedhuggede da Saf, som var af rafaslægten. | 18 And it came to pass after this, that there was again a battle with the Philistines at Gob: then Sibbechai the Hushathite slew Saph, which was of the sons of the giant. |
| 19 Der blev igen krig i Gob med filistrene. Elkanan, der var søn af Jair fra Betlehem, dræbte gatitten Goliat, hvis spydstage var som en væverbom. | 19 Atter kom det til kamp med filisterne i Gob, beflehemiten Elhanan, Ja'irs søn, nedhuggede da gatiten Goliat, hvis spydstage var som en væverbom. | 19 And there was again a battle in Gob with the Philistines, where Elhanan the son of Jaareoregim, a Bethlehemite, slew the brother of Goliath the Gittite, the staff of whose spear was like a weaver's beam. |
| 20 Der blev igen krig i Gat. Der var en kæmpestor mand; han havde seks fingre på hver hånd og seks tæer på hver fod, i alt fireogtyve. Han hørte også til Rafa?slægten. | 20 Atter kom det til kamp i Gat. Da var der en kæmpestor mand med seks fingre på hver hånd og seks tæer på hver fod, i alt fire og tyve; han var også af rafaslægten. | 20 And there was yet a battle in Gath, where was a man of great stature, that had on every hand six fingers, and on every foot six toes, four and twenty in number; and he also was born to the giant. |
| 21 Han hånede Israel, men Jonatan, der var søn af Davids bror Shim'a, slog ham ihjel. | 21 Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan, en søn af Davids broder Sjim'a, ham ned. | 21 And when he defied Israel, Jonathan the son of Shimeah the brother of David slew him. |
| 22 Disse fire hørte til Rafa?slægten i Gat, og de faldt for Davids og hans folks hånd. | 22 Disse fire var af rafaslægten i Gat; de faldt for Davids og hans mænds hånd. | 22 These four were born to the giant in Gath, and fell by the hand of David, and by the hand of his servants. |