Anden Samuelsbog 24 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Herrens vrede flammede igen op mod Israel, og han lokkede David til at tirre folket og sagde: "Gå hen og hold folketælling i Israel og Juda!" | 1 Men Herrens vrede blussede atter op mod Israel, så at han æggede David mod dem og sagde: »Gå hen og hold mandtal over Israel og Juda!« | 1 And again the anger of the LORD was kindled against Israel, and he moved David against them to say, Go, number Israel and Judah. |
| 2 Kongen sagde til sin hærfører Joab: "Tag rundt i alle Israels stammer fra Dan til Be'ersheba og hold mønstring over folket, så jeg ved, hvor mange der er." | 2 Kongen sagde da til Joab og hærførerne, der var hos ham: »Drag rundt i alle Israels stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold mønstring over folket, for at jeg kan få tallet på det at vide!« | 2 For the king said to Joab the captain of the host, which was with him, Go now through all the tribes of Israel, from Dan even to Beersheba, and number ye the people, that I may know the number of the people. |
| 3 Joab sagde til kongen: "Måtte Herren, din Gud, gøre folket hundrede gange så stort, og måtte du selv komme til at opleve det, herre konge, men hvorfor er du så opsat på den mønstring, herre konge?" | 3 Men Joab svarede kongen: »Måtte Herren din Gud forøge folket hundredfold, og måtte min herre kongen selv opleve det - men hvorfor har min herre kongen sat sig sligt for?« | 3 And Joab said unto the king, Now the LORD thy God add unto the people, how many soever they be, an hundredfold, and that the eyes of my lord the king may see it: but why doth my lord the king delight in this thing? |
| 4 Men Joab og de andre hærførere måtte bøje sig for kongen, og de forlod ham og gik ud for at mønstre folket Israel. | 4 Men Joab og hærførerne måtte bøje sig for kongens ord. Joab og hærførerne forlod derfor kongen for at holde mønstring over Israels folk. | 4 Notwithstanding the king's word prevailed against Joab, and against the captains of the host. And Joab and the captains of the host went out from the presence of the king, to number the people of Israel. |
| 5 De gik over Jordan og begyndte ved Aro'er og byen, der ligger midt i-dalen, og fortsatte til Gad og Jazer. | 5 De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og byen, der ligger midt i dalen; drog ad Gad til og i retning af Ja'zer; | 5 And they passed over Jordan, and pitched in Aroer, on the right side of the city that lieth in the midst of the river of Gad, and toward Jazer: |
| 6 Så kom de til Gilead og til landet Taktim?Hodshi, derefter til Dan og Ijjon og drejede så af mod Sidon. | 6 så kom de til Gilead og til hetiternes land hen imod Kadesj, derpå til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon; | 6 Then they came to Gilead, and to the land of Tahtimhodshi; and they came to Danjaan, and about to Zidon, |
| 7 Så kom de til fæstningen Tyrus og alle hivvitternes og kana'anæernes byer, og til sidst gik de til Be'ersheba i Judas sydland. | 7 så kom de til fæstningen Tyrus og alle hivviternes og kana'anæernes byer, hvorfra degik til Be'ersjeba i det judæiske sydland. | 7 And came to the strong hold of Tyre, and to all the cities of the Hivites, and of the Canaanites: and they went out to the south of Judah, even to Beersheba. |
| 8 Da de var taget rundt i hele landet, kom de efter ni måneder og tyve dage tilbage til Jerusalem. | 8 efter at de var draget hele landet rundt i ni måneder og tyve dage, kom de tilbage til Jerusalem. | 8 So when they had gone through all the land, they came to Jerusalem at the end of nine months and twenty days. |
| 9 Joab meddelte kongen det tal, mønstringen havde givet: I Israel var der 800.000 våbenføre mænd, i Juda 500.000. | 9 Joab opgav derpå kongen tallet, der var fundet ved folktællingen, og Israel talte 800000 kraftige, våbenføre mænd, Juda 500000 Mænd. | 9 And Joab gave up the sum of the number of the people unto the king: and there were in Israel eight hundred thousand valiant men that drew the sword; and the men of Judah were five hundred thousand men. |
| 10 Men efter at David havde holdt folketælling, fik han samvittighedskvaler og sagde til Herren: "Jeg har begået en stor synd. Tilgiv nu din tjeners skyld, Herre, for jeg har båret mig meget tåbeligt ad." | 10 Men efter at David havde holdt mandtal over folket. slog samvittigheden ham, og han sagde til Herren: »Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, herre, din tjeners brøde, thi jeg har handlet som en stor dåre!« | 10 And David's heart smote him after that he had numbered the people. And David said unto the LORD, I have sinned greatly in that I have done: and now, I beseech thee, O LORD, take away the iniquity of thy servant; for I have done very foolishly. |
| 11 Da David stod op næste morgen, var Herrens ord kommet til profeten Gad, Davids seer: | 11 Da David stod op om morgenen kom Herrens ord til profeten Gad, Davids seer, således: | 11 For when David was up in the morning, the word of the LORD came unto the prophet Gad, David's seer, saying, |
| 12 "Gå hen og sig til David: Dette siger Herren: Jeg forelægger dig tre ting. Vælg selv en af dem, og den vil jeg så påføre dig." | 12 »Gå hen og sig til David: så siger Herren; jeg forelægger dig tre ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!« | 12 Go and say unto David, Thus saith the LORD, I offer thee three things; choose thee one of them, that I may do it unto thee. |
| 13 Gad kom nu til David og fortalte ham det; han sagde: "Skal der i tre år være hungersnød i dit land, eller skal du i tre måneder være på flugt, forfulgt af dine fjender, eller skal der i tre dage komme pest i dit land? Find nu ud af, hvad jeg skal svare ham, der harsendt mig!" | 13 Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: »Skal der komme tre hungersnødsår over dig i dit land, eller vil du i tre måneder jages på flugt, forfulgt af din fjende, eller skal der komme tre dages pest i dit land? Overvej nu, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!« | 13 So Gad came to David, and told him, and said unto him, Shall seven years of famine come unto thee in thy land? or wilt thou flee three months before thine enemies, while they pursue thee? or that there be three days' pestilence in thy land? now advise, and see what answer I shall return to him that sent me. |
| 14 David sagde til Gad: "Jeg er i stor nød. Lad os da falde i Herrens hånd, for hans barmhjertighed er stor. I menneskehånd vil jeg ikke falde!" | 14 David svarede Gad: »Jeg er i såre stor vånde - lad os så falde i Herrens hånd, thi hans barmhjertighed er stor; i menneskehånd vil jeg ikke falde!« | 14 And David said unto Gad, I am in a great strait: let us fall now into the hand of the LORD; for his mercies are great: and let me not fall into the hand of man. |
| 15 Fra næste morgen sendte Herren pest over Israel i den fastsatte tid, og der døde halvfjerds tusind mand af folket fra Dan til Be'ersheba. | 15 Så valgte David da pesten. Ved hvedehøstens tid begyndte soten at ramme folket; og der døde 70000 Mand af folket fra Dan til Be'ersjeba. | 15 So the LORD sent a pestilence upon Israel from the morning even to the time appointed: and there died of the people from Dan even to Beersheba seventy thousand men. |
| 16 Men da englen rakte sin hånd ud mod Jerusalem for at ødelægge byen, fortrød Herren ulykken og sagde til englen, som bragte ødelæggelse blandt folket: "Det er nok, træk din hånd tilbage!" Herrens engel var da ved jebusitten Aravnas tærskeplads. | 16 Da engelen udrakte sin hånd mod Jerusalem for at ødelægge det, angrede Herren det onde, og han sagde til engelen, som ødelagde folket »nu er det nok, drag din hånd tilbage!« Herrens engel var da ved jebusiten Aravnas tærskeplads. | 16 And when the angel stretched out his hand upon Jerusalem to destroy it, the LORD repented him of the evil, and said to the angel that destroyed the people, It is enough: stay now thine hand. And the angel of the LORD was by the threshingplace of Araunah the Jebusite. |
| 17 Da David så englen, som havde slået folket ned, sagde han til Herren: "Det er mig, der har syndet, mig, der har forbrudt mig; men fårene her, hvad har de gjort? Lad dog din hånd ramme mig og min fars hus!" | 17 Men da David så engelen, som slog folket, sagde han til Herren: »Det er mig, der har syndet, mig, der har begået brøden; men fårene der, hvad har de gjort? Lad din hånd dog ramme mig og mit fædrenehus!« | 17 And David spake unto the LORD when he saw the angel that smote the people, and said, Lo, I have sinned, and I have done wickedly: but these sheep, what have they done? let thine hand, I pray thee, be against me, and against my father's house. |
| 18 Samme dag kom Gad til David og sagde til ham: "Gå op og rejs et alter for Herren på jebusitten Aravnas tærskeplads!" | 18 Samme dag kom Gad til David og sagde: »Gå op og rejs Herren et alter på jebusiten aravnas tærskeplads!« | 18 And Gad came that day to David, and said unto him, Go up, rear an altar unto the LORD in the threshingfloor of Araunah the Jebusite. |
| 19 David gik derop, sådan som Gad havde sagt på Herrens befaling. | 19 Og David gik derop efter Gads ord, således som Herren havde påbudt. | 19 And David, according to the saying of Gad, went up as the LORD commanded. |
| 20 Da Aravna så ned, fik han øje på kongen og hans folk, som kom hen imod ham, og han gik hen og kastede sig til jorden for kongen | 20 Da Aravna, der var ved at tærske hvede, så ned og fik øje på kongen og hans folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede sig på sit ansigt til jorden for ham; | 20 And Araunah looked, and saw the king and his servants coming on toward him: and Araunah went out, and bowed himself before the king on his face upon the ground. |
| 21 og spurgte: "Hvorfor kommer du til din tjener, herre konge?" David svarede: "Jeg vil købe tærskepladsen af dig og bygge et alter for Herren, så folkets plage kan standse." | 21 og Aravna sagde: »Hvorfor kommer min herre kongen til sin træl?« David svarede: »For at købe tærskepladsen af dig og bygge Herren et alter, at folket må blive friet fra plagen!« | 21 And Araunah said, Wherefore is my lord the king come to his servant? And David said, To buy the threshingfloor of thee, to build an altar unto the LORD, that the plague may be stayed from the people. |
| 22 Aravna sagde til David: "Du kan tage den, herre konge, og ofre, hvad du vil. Okserne her er til brændoffer, tærskeslæderne og oksernes åg er til brænde. | 22 da sagde aravna til David: »Min herre kongen tage den og ofre, hvad ham tykkes ret! Her er okserne til brændoffer og tærskeslæderne og oksernes stavtøj til brændsel! | 22 And Araunah said unto David, Let my lord the king take and offer up what seemeth good unto him: behold, here be oxen for burnt sacrifice, and threshing instruments and other instruments of the oxen for wood. |
| 23 Aravna giver dig det hele, konge. Herren din Gud være dig nådig," sagde Aravna til kongen. | 23 Min herre kongens træl giver kongen det hele!« Og Aravna sagde til kongen: »Måtte Herren din Gud have behag i dig!« | 23 All these things did Araunah, as a king, give unto the king. And Araunah said unto the king, The LORD thy God accept thee. |
| 24 Men kongen svarede: "Nej, jeg vil betale dig, hvad den koster. Til Herren min Gud vil jeg ikke bringe brændofre, som jeg ikke har betalt." Så købte David tærskepladsen og okserne for halvtreds sekel sølv. | 24 Men kongen svarede aravna: »Nej, jeg vil købe det af dig for dets fulde værdi; jeg vil ikke bringe Herren min Gud brændofre, som intet koster mig!« Så købte David tærskepladsen og okserne for halvtredsindstyve sølvsekel; | 24 And the king said unto Araunah, Nay; but I will surely buy it of thee at a price: neither will I offer burnt offerings unto the LORD my God of that which doth cost me nothing. So David bought the threshingfloor and the oxen for fifty shekels of silver. |
| 25 Dér byggede han et alter for Herren og bragte brændofre og måltidsofre. Da forbarmede Herren sig over landet, og Israels plage standsede. | 25 og David byggede Herren et alter der og ofrede brændofre og takofre. Da forbarmede Herren sig over landet, og Israel blev friet fra plagen. | 25 And David built there an altar unto the LORD, and offered burnt offerings and peace offerings. So the LORD was entreated for the land, and the plague was stayed from Israel. |