Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Samuelsbog 3

1992

1931

King James Version

1 Krigen mellem Sauls hus og Davids hus blev langvarig. Men David blev stærkere og stærkere, mens Sauls hus blev svagere og svagere. 1 krigen imellem Sauls og Davids huse trak i langdrag; men David blev stærkere og stærkere, Sauls hus svagere og svagere.1 Now there was long war between the house of Saul and the house of David: but David waxed stronger and stronger, and the house of Saul waxed weaker and weaker.
2 I Hebron fik David disse sønner: Amnon, den førstefødte, med Akinoam fra Jizre'el, 2 I Hebron fødtes der David sønner; hans førstefødte var Amnon, søn af ahinoam fra Jizre'el, 2 And unto David were sons born in Hebron: and his firstborn was Amnon, of Ahinoam the Jezreelitess;
3 Kil'ab, den næstældste, med Abigajil, der havde været gift med Nabal fra Karmel, Absalom, den tredje, søn af Ma'aka, der var datter af Geshurs konge Talmaj, 3 den næstældste Kil'ab, søn af Abigajil, harmeliten Nabals hustru, den tredje Absalon, en søn af kong Talmaj af Gesjurs datter Ma'aka, 3 And his second, Chileab, of Abigail the wife of Nabal the Carmelite; and the third, Absalom the son of Maacah the daughter of Talmai king of Geshur;
4 Adonija, den fjerde, søn af Haggit, Shefatja, den femte, søn af Abital, 4 den fjerde Adonija, en søn af Haggit, den femte Sjefatja, en søn af Abital, 4 And the fourth, Adonijah the son of Haggith; and the fifth, Shephatiah the son of Abital;
5 Jitream, den sjette, som han fik med Egla, Davids hustru. Disse sønner fik David i Hebron. 5 og den sjette Jitream, søn af Davids hustru egla. Disse fødtes David i Hebron.5 And the sixth, Ithream, by Eglah David's wife. These were born to David in Hebron.
6 Under krigen mellem Sauls hus og Davids hus fik Abner styrket sin magt i Sauls hus. 6 Under krigen mellem Sauls og Davids huse ydede Abner Sauls hus kraftig støtte. 6 And it came to pass, while there was war between the house of Saul and the house of David, that Abner made himself strong for the house of Saul.
7 Saul havde haft en medhustru som hed Rispa. Hun var datter af Ajja.Ishboshet sagde til Abner: "Hvorfor gik du ind til min fars med hustru?" 7 Nu havde Saul haft en medhustru ved navn Rizpa, Ajjas datter. Og Isjbosjet sagde til Abner: »Hvorfor gik du ind til min faders medhustru?« 7 And Saul had a concubine, whose name was Rizpah, the daughter of Aiah: and Ishbosheth said to Abner, Wherefore hast thou gone in unto my father's concubine?
8 Abner blev meget vred over Ishboshets ord og sagde: "Er jeg et hundehoved fra Juda? Jeg har hele tiden været trofast mod din far Sauls hus, mod hans slægtninge og venner og har ikke prisgivet dig til David, og så kommer du og vil drage mig til ansvar for en kvindes skyld! 8 Abner blev opbragt over Isjbosjets ord og sagde: »Er jeg nu blevet et hundehoved fra Juda? Nu har jeg gang på gang vist godhed mod din fader Sauls hus, hans brødre og venner og ikke ladet dig falde i Davids hånd, og så går du nu i rette med mig for en kvindes skyld! 8 Then was Abner very wroth for the words of Ishbosheth, and said, Am I a dog's head, which against Judah do show kindness this day unto the house of Saul thy father, to his brethren, and to his friends, and have not delivered thee into the hand of David, that thou chargest me to day with a fault concerning this woman?
9 Gud ramme Abner igen og igen, om ikke jeg vil virkeliggøre det, Herren tilsvor David! 9 Gud ramme Abner både med det ene og det andet: hvad Herren tilsvor David, skal jeg nu sørge for bliver opfyldt på ham; 9 So do God to Abner, and more also, except, as the LORD hath sworn to David, even so I do to him;
10 Jeg skal tage kongedømmet fra Sauls hus og rejse Davids trone over Israel og Juda fra Dan til Be'ersheba." 10 jeg skal sørge for, at Sauls hus mister kongedømmet og Davids trone bliver rejst over Israel og Juda fra Dan til Be'ersjeba!« 10 To translate the kingdom from the house of Saul, and to set up the throne of David over Israel and over Judah, from Dan even to Beersheba.
11 Ishboshet kunne intet svare, så bange var han for Abner. 11 Og af frygt for Abner kunne Isjbosjet ikke svare et ord.11 And he could not answer Abner a word again, because he feared him.
12 I stedet for selv at komme sendte Abner bud til David: "Hvem tilhører Landet? Slut pagt med mig, så vil jeg give dig min støtte og få hele Israel over på din side." 12 Så sendte Abner sendebud til David i Hebron og lod sige: »Slut pagt med mig! Se, jeg vil hjælpe dig og bringe hele Israel over på din side!« 12 And Abner sent messengers to David on his behalf, saying, Whose is the land? saying also, Make thy league with me, and, behold, my hand shall be with thee, to bring about all Israel unto thee.
13 David svarede: "Godt, jeg vil slutte pagt med dig. Kun forlanger jeg én ting af dig: Du skal ikke vise dig for mig, medmindre du har Sauls datter Mikal med, når du kommer." 13 Han svarede: »Vel, jeg vil slutte pagt med dig; men een ting kræver jeg af dig: du bliver ikke stedet for mit åsyn, med mindre du har Sauls datter Mikal med, når du kommer!« 13 And he said, Well; I will make a league with thee: but one thing I require of thee, that is, Thou shalt not see my face, except thou first bring Michal Saul's daughter, when thou comest to see my face.
14 Derefter sendte David bud til Sauls søn Ishboshet og sagde: "Giv mig min hustru Mikal, som jeg købte mig for hundrede filisterforhuder." 14 David sendte derpå bud til Isjbosjet, Sauls søn, og lod sige: »Giv mig min hustru Mikal, som jeg blev trolovet med for 100 filisterforhuder!« 14 And David sent messengers to Ishbosheth Saul's son, saying, Deliver me my wife Michal, which I espoused to me for an hundred foreskins of the Philistines.
15 Så sendte Ishboshet bud og tog hende fra hendes mand Paltiel, Lajishs søn. 15 da sendte Isjbosjet bud og lod hende hente hos hendes mand Paltiel, Lajisj's søn. 15 And Ishbosheth sent, and took her from her husband, even from Phaltiel the son of Laish.
16 Hendes mand fulgte med og gik grædende efter hende lige til Bahurim; dér sagde Abner til ham, at han skulle gå hjem, og så gik han hjem. 16 Hendes mand fulgte hende grædende lige til bahurim; her sagde Abner til ham: »Gå nu hjem!« Så vendte han hjem.16 And her husband went with her along weeping behind her to Bahurim. Then said Abner unto him, Go, return. And he returned.
17 Abner forhandlede med Israels ældste og sagde: "I lang tid har I ønsket at få David til konge over jer. 17 Men Abner havde forhandlet med Israels ældste og sagt: »Allerede tidligere ønskede I David til konge; 17 And Abner had communication with the elders of Israel, saying, Ye sought for David in times past to be king over you:
18 Nu må I gøre alvor af det! For Herren har sagt om David: Ved min tjener David vil jeg frelse mit folk Israel fra filistrene og fra alle dets fjender." 18 så gør nu alvor af det! Thi Herren har sagt om David: Ved min tjener Davids hånd vil jeg frelse mit folk Israel fra filisternes og alle dets fjenders hånd!« 18 Now then do it: for the LORD hath spoken of David, saying, By the hand of my servant David I will save my people Israel out of the hand of the Philistines, and out of the hand of all their enemies.
19 Abner henvendte sig også til benjaminitterne, og til sidst drog han til Hebron for at forelægge David alt, hvad Israel og hele Benjamins hus havde besluttet. 19 Abner talte også til Benjamin derom. Endelig gik Abner også til Hebron for at meddele David alt, hvad Israel og hele Benjamins hus havde vedtaget. 19 And Abner also spake in the ears of Benjamin: and Abner went also to speak in the ears of David in Hebron all that seemed good to Israel, and that seemed good to the whole house of Benjamin.
20 Da Abner med tyve mand var kommet til David i Hebron, holdt David et gilde for Abner og de mænd, der fulgte ham. 20 Da Abner, fulgt af tyve mænd, kom til David i Hebron, gjorde David gæstebud for Abner og mændene, som var med ham. 20 So Abner came to David to Hebron, and twenty men with him. And David made Abner and the men that were with him a feast.
21 Abner sagde til David: "Nu vil jeg tage af sted og samle hele Israel om min herre kongen; så vil de slutte pagt med dig, og du kan herske over alt, hvad dit hjerte begærer." David lod Abner rejse, og han drog bort i fred. 21 Derpå sagde Abner til David: »Lad mig bryde op og drage hen og samle hele Israel om min herre kongen, for at de kan slutte pagt med dig, at du kan blive konge over alt, hvad din hu står til!« Da lod David Abner rejse, og han drog bort i fred.21 And Abner said unto David, I will arise and go, and will gather all Israel unto my lord the king, that they may make a league with thee, and that thou mayest reign over all that thine heart desireth. And David sent Abner away; and he went in peace.
22 Netop da kom Davids mænd og Joab tilbage fra et strejftogt, og de bragte et stort bytte med sig. Abner var ikke længere hos David i Hebron, for David havde ladet ham rejse, og han var draget bort i fred. 22 Just da kom Davids folk og Joab hjem fra et strejftog og medførte et rigt bytte; Abner var da ikke mere hos David i Hebron, thi David havde ladet ham rejse, og han vardraget bort i fred. 22 And, behold, the servants of David and Joab came from pursuing a troop, and brought in a great spoil with them: but Abner was not with David in Hebron; for he had sent him away, and he was gone in peace.
23 Da nu Joab og hele den hær, han havde haft med, kom tilbage, fik han at vide, at Abner, Ners søn, havde været hos kongen, som havde ladet ham rejse, og at han var draget bort i fred. 23 Da nu Joab var vendt hjem med hele sin hær, fik han at vide at Abner, Ners søn, havde været hos kongen, og at denne havde ladet ham rejse, så han var draget bort i fred. 23 When Joab and all the host that was with him were come, they told Joab, saying, Abner the son of Ner came to the king, and he hath sent him away, and he is gone in peace.
24 Så gik Joab til kongen og sagde: "Hvad er det dog, du har gjort? Abner har jo været hos dig; hvorfor har du ladet ham rejse sin vej? 24 Da gik Joab til kongen og sagde: »Hvad har du gjort? Abner har jo været hos dig! Hvorfor lod du ham rejse, så han frit kunne drage bort? 24 Then Joab came to the king, and said, What hast thou done? behold, Abner came unto thee; why is it that thou hast sent him away, and he is quite gone?
25 Du kender Abner, Ners søn. Det var bare for at narre dig, han kom; han ville finde ud af din færden og alt, hvad du har for." 25 Indser du ikke, at Abner, Ners søn, kun kom for at bedrage dig, udspejde din færd og få at vide, hvad du har for!« 25 Thou knowest Abner the son of Ner, that he came to deceive thee, and to know thy going out and thy coming in, and to know all that thou doest.
26 Så snart Joab var kommet ud fra David, sendte han nogle mænd efter Abner. De bragte ham med tilbage fra Bor?ha?Sira uden at David vidste det. 26 Så gik Joab bort fra David og sendte uden Davids vidende sendebud efter Abner og de hentede ham tilbage fra bor-sira. 26 And when Joab was come out from David, he sent messengers after Abner, which brought him again from the well of Sirah: but David knew it not.
27 Da Abner var kommet tilbage til Hebron, tog Joab ham til side i porten for at tale med ham under fire øjne. Dér stak han ham i maven og dræbte ham for athævne sin bror Asael. 27 Og da Abner kom tilbage til Hebron, tog Joab ham til side midt i porten for at tale uhindret med ham; og der dræbte han ham ved et stik i underlivet for at hævne sin broder Asa'els blod.27 And when Abner was returned to Hebron, Joab took him aside in the gate to speak with him quietly, and smote him there under the fifth rib, that he died, for the blood of Asahel his brother.
28 Da David siden hen fik det at høre, sagde han: "Jeg og mit kongedømme er til evig tid uden skyld over for Herren i Ners søn Abners blod. 28 Da det siden kom David for øre, sagde han: »Jeg og mit rige er til evig tid uden skyld for Herren i Abners, Ners søns, blod! 28 And afterward when David heard it, he said, I and my kingdom are guiltless before the LORD for ever from the blood of Abner the son of Ner:
29 Måtte det komme over Joabs hoved og over hele hans fars hus, og måtte Joabs hus aldrig slippe for folk, der har udflåd og sp-dalskhed, går med krykker, falder for sværdet og lider sult!"29 Det komme over Joabs hoved og over hele hans fædrenehus; og Joabs hus være aldrig frit for folk, som lider af flåd eller spedalskhed, går med krykke eller falder for sværdet eller mangler brød!« 29 Let it rest on the head of Joab, and on all his father's house; and let there not fail from the house of Joab one that hath an issue, or that is a leper, or that leaneth on a staff, or that falleth on the sword, or that lacketh bread.
30 Joab og hans bror Abishaj slog Abner ihjel, fordi han havde dræbt deres bror Asael i slaget ved Gibeon. 30 Men Joab og hans broder Abisjaj havde slået Abner ihjel, fordi han havde fældet deres broder Asa'el i kampen ved Gibeon. 30 So Joab and Abishai his brother slew Abner, because he had slain their brother Asahel at Gibeon in the battle.
31 Så sagde David til Joab og til alle sine folk: "I skal flænge jeres klæder, klæde jer i sæk og holde ligklage over Abner." Selv gik kong David bag ved båren. 31 Derpå sagde David til Joab og alle folkene, som fulgte ham: »Sønderriv eders klæder, tag sæk om eder og hold klage over Abner!« Og kong David gik selv bag efter båren. 31 And David said to Joab, and to all the people that were with him, Rend your clothes, and gird you with sackcloth, and mourn before Abner. And king David himself followed the bier.
32 Så begravede de Abner i Hebron. Kongen brast i gråd ved Abners grav, og alle græd med. 32 Og da man jordede Abner i Hebron, græd kongen højt ved Abners grav, og alt folket græd med, 32 And they buried Abner in Hebron: and the king lifted up his voice, and wept at the grave of Abner; and all the people wept.
33 Og kongen sang dødsklage over Abner: "At Abner skulle dø, som tåben dør! 33 da sang kongen denne klagesang over Abner: skulle Abner dø en dåres død? 33 And the king lamented over Abner, and said, Died Abner as a fool dieth?
34 Dine hænder var ikke bundet, dine fødder ikke lagt i lænker. Du faldt, som man falder for voldsmænd." Da græd de alle endnu mere over ham. 34 Dine hænder var ikke bundne, dine fødder ikke lagt i lænker, du faldt, som man falder for misdædere! Da græd hele folket end mere over ham, 34 Thy hands were not bound, nor thy feet put into fetters: as a man falleth before wicked men, so fellest thou. And all the people wept again over him.
35 Senere kom de alle hen for at få David til at spise, mens det endnu var dag, men David svor: "Gud ramme mig igen og igen, hvis jeg spiser brød eller noget som helst andet, før solen går ned!" 35 og da hele folket kom for at få David til af spise, medens det endnu var dag, svor David: »Gud ramme mig både med det ene og det andet, om jeg smager brød eller noget andet, før sol går ned!« 35 And when all the people came to cause David to eat meat while it was yet day, David sware, saying, So do God to me, and more also, if I taste bread, or ought else, till the sun be down.
36 Det mærkede de sig alle, og de syntes godt om det. Alt hvad kongen gjorde,syntes alle godt om. 36 Hele folket lagde mærke dertil, og det gjorde et godt indtryk på dem; alt, hvad kongen foretog sig, gjorde et godt indtryk på alt folket; 36 And all the people took notice of it, and it pleased them: as whatsoever the king did pleased all the people.
37 Den dag forstod de alle, også hele Israel, at kongen intet havde at gøre med drabet på Abner, Ners søn. 37 og hele folket og hele Israel skønnede den dag, at kongen ikke var ophavsmand til drabet på Abner, Ners søn. 37 For all the people and all Israel understood that day that it was not of the king to slay Abner the son of Ner.
38 Og kongen sagde til sine mænd: "I forstår vel, at det er en høvding og stormand i Israel, der er faldet i dag. 38 Og kongen sagde til sine folk: »Ved I ikke, af der i dag er faldet en øverste og stormand i Israel? 38 And the king said unto his servants, Know ye not that there is a prince and a great man fallen this day in Israel?
39 Men jeg er endnu for svag, skønt jeg er salvet til konge, og disse mænd, Serujas sønner, er mig for stærke. Herren skal gengælde ugerningsmanden det onde, han har gjort." 39 Men jeg er endnu for svag, skønt jeg er salvet til konge, og disse mænd, Zerujasønnerne, er mig for stærke. Herren gengælde udådsmanden hans skændselsdåd!«39 And I am this day weak, though anointed king; and these men the sons of Zeruiah be too hard for me: the LORD shall reward the doer of evil according to his wickedness.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel