Anden Samuelsbog 9 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 David sagde: "Er der nogen tilbage af Sauls hus, som jeg kan vise godhed for Jonatans skyld?" | 1 David sagde: »Er der endnu nogen tilbage af Sauls hus? Så vil jeg vise godhed imod ham for Jonatans skyld!« | 1 And David said, Is there yet any that is left of the house of Saul, that I may show him kindness for Jonathan's sake? |
| 2 Der havde i Sauls hus været en tjener, der hed Siba; han blev kaldt op til David, og kongen sagde til ham: "Er du Siba?" Han svarede: "Ja, herre." | 2 nu var der i Sauls hus en træl ved navn Ziba; han blev kaldt op til David, og kongen sagde til ham: »er du Ziba?« Han svarede: »Ja, det er din træl!« | 2 And there was of the house of Saul a servant whose name was Ziba. And when they had called him unto David, the king said unto him, Art thou Ziba? And he said, Thy servant is he. |
| 3 Kongen spurgte: "Er der slet ingen tilbage af Sauls hus, som jeg kan vise Guds godhed?" Siba svarede: "Der er endnu en søn af Jonatan i live. Han er lam i fødderne." | 3 Da sagde kongen: »Er der ingen tilbage af Sauls hus? Så vil jeg vise Guds godhed imod ham.« Ziba svarede kongen: »Der lever endnu en søn af Jonatan; han er lam i fødderne.« | 3 And the king said, Is there not yet any of the house of Saul, that I may show the kindness of God unto him? And Ziba said unto the king, Jonathan hath yet a son, which is lame on his feet. |
| 4 Kongen spurgte: "Hvor er han?" Siba svarede: "Han bor hos Ammiels søn Makir i Lodebar." | 4 Da spurgte kongen: »Hvor er han?« Og Ziba svarede kongen: »Han er i Makirs, ammiels søns, hus i lodebar.« | 4 And the king said unto him, Where is he? And Ziba said unto the king, Behold, he is in the house of Machir, the son of Ammiel, in Lodebar. |
| 5 Kong David sendte så bud og lod ham hente hos Ammiels søn Makir i Lodebar. | 5 Så lod kong David ham hente i Makirs, ammiels søns, hus i lodebar. | 5 Then king David sent, and fetched him out of the house of Machir, the son of Ammiel, from Lodebar. |
| 6 Mefiboshet, Jonatans søn, Sauls sønnesøn, kom ind til David og kastede sig ned for ham. David sagde: "Mefiboshet," og han svarede: "Ja, herre." | 6 Da Mefibosjet, Sauls søn Jonatans søn, kom ind til David, faldt han på sit ansigt og bøjede sig. David sagde: »Mefibosjet!« Han svarede: »Ja, her er din træl!« | 6 Now when Mephibosheth, the son of Jonathan, the son of Saul, was come unto David, he fell on his face, and did reverence. And David said, Mephibosheth. And he answered, Behold thy servant! |
| 7 David sagde til ham: "Du skal ikke være bange. For din far Jonatans skyld vil jeg vise dig godhed. Jeg vil give dig al den jord tilbage, der har tilhørt din farfar Saul, og selv skal du få en fast plads ved mit bord." | 7 David sagde til ham: »Frygt ikke! Jeg vil vise dig godhed for din fader Jonatans skyld og give dig hele din fader Sauls jordegods tilbage; og du skal altid spise ved mit bord.« | 7 And David said unto him, Fear not: for I will surely show thee kindness for Jonathan thy father's sake, and will restore thee all the land of Saul thy father; and thou shalt eat bread at my table continually. |
| 8 Han kastede sig ned og sagde: "Hvad er jeg, herre, siden du tager hensyn til en død hund som mig?" | 8 Da bøjede han sig og sagde: »Hvad er din træl, siden du tager hensyn til en død hund som mig?« | 8 And he bowed himself, and said, What is thy servant, that thou shouldest look upon such a dead dog as I am? |
| 9 Så tilkaldte kongen Sauls tjener Siba og sagde til ham: "Alt det, der tilhørte Saul og hele hans hus, overdrager jeg til din herres sønnesøn. | 9 Derpå lod kongen Sauls tjener Ziba kalde og sagde til ham: »Alt, hvad der tilhørte Saul og hele hans hus, har jeg givet din herres søn; | 9 Then the king called to Ziba, Saul's servant, and said unto him, I have given unto thy master's son all that pertained to Saul and to all his house. |
| 10 Du skal sammen med dine sønner og dine folk dyrke jorden for ham og sørge for høsten, så din herres sønnesøn har noget at leve af; og Mefiboshet, din herres sønnesøn, skal have en fast plads ved mit bord." Siba havde femten sønner og tyve tjenestefolk. | 10 men du tillige med dine sønner og trælle skal dyrke jorden og indhøste afgrøden, for at din herres hus kan have sit underhold deraf; men din herres søn Mefibosjet skal altid spise ved mit bord.« Ziba havde femten sønner og tyve trælle. | 10 Thou therefore, and thy sons, and thy servants, shall till the land for him, and thou shalt bring in the fruits, that thy master's son may have food to eat: but Mephibosheth thy master's son shall eat bread alway at my table. Now Ziba had fifteen sons and twenty servants. |
| 11 Siba sagde da til kongen: "Jeg skal gøre alt, hvad min herre kongen befaler mig." Mefiboshet fik så en fast plads ved hans bord som en af kongesønnerne. | 11 Da sagde Ziba til kongen: »Din træl vil gøre, ganske som min herre kongen byder!« Mefibosjet spiste så ved Davids bord, som var han en af kongens sønner. | 11 Then said Ziba unto the king, According to all that my lord the king hath commanded his servant, so shall thy servant do. As for Mephibosheth, said the king, he shall eat at my table, as one of the king's sons. |
| 12 Mefiboshet havde en lille søn, der hed Mika. Alle, der hørte til Sibas husstand, var i tjeneste hos Mefiboshet, | 12 Mefibosjet havde en lille søn ved navn Mika. Hele Zibas husstand var Mefibosjets trælle. | 12 And Mephibosheth had a young son, whose name was Micha. And all that dwelt in the house of Ziba were servants unto Mephibosheth. |
| 13 men selv boede Mefiboshet i Jerusalem, da han havde fået en fast plads ved kongens bord. Han var lam i begge fødder. | 13 Og Mefibosjet boede i Jerusalem, thi han spiste altid ved kongens bord. Og han var lam i begge fødder. | 13 So Mephibosheth dwelt in Jerusalem: for he did eat continually at the king's table; and was lame on both his feet. |