Tredje Mosebog 25 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Herren talte til Moses på Sinajs-bjerg og sagde: | 1 Og Herren talede til Moses på Sinaj bjerg og sagde: | 1 And the LORD spake unto Moses in mount Sinai, saying, |
| 2 Tal til israelitterne og sig til dem: Når I kommer ind i det land, jeg vil give jer, skal landet holde sabbatshvile for Herren. | 2 Tal til israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det land, jeg vil give eder, skal landet holde sabbatshvile for. Herren. | 2 Speak unto the children of Israel, and say unto them, When ye come into the land which I give you, then shall the land keep a sabbath unto the LORD. |
| 3 Seks år skal du tilså din mark, og seks år skal du beskære din vingård og høste afgrøden; | 3 Seks år skal du beså din mark, og seks år skal du beskære din vingård og indsamle landets afgrøde; | 3 Six years thou shalt sow thy field, and six years thou shalt prune thy vineyard, and gather in the fruit thereof; |
| 4 men i det syvende år skal landet holde fuldstændig hvile, en sabbat for Herren; da må du ikke tilså din mark eller beskære din vingård. | 4 men i det syvende år skal landet have en fuldkommen sabbatshvile, en sabbat for Herren; din mark må du ikke beså, og din vingård må du ikke beskære. | 4 But in the seventh year shall be a sabbath of rest unto the land, a sabbath for the LORD: thou shalt neither sow thy field, nor prune thy vineyard. |
| 5 Hvad der har sået sig selv efter din høst, må du ikke høste, og druerne fra de ubeskårne ranker må du ikke plukke. Landet skal have et hvile år. | 5 Det selvgroede efter din høst må du ikke høste, og druerne på de ubeskårne vinstokke må du ikke plukke; det skal være et sabbatsår for landet. | 5 That which groweth of its own accord of thy harvest thou shalt not reap, neither gather the grapes of thy vine undressed: for it is a year of rest unto the land. |
| 6 Hvad land et i løbet af sin sabbat selv frembringer, skal I have til føde, du selv og dine trælle og trælkvinder, dine daglejere og de tilflyttere, der bor hos dig; | 6 Hvad der gror af sig selv, medens landet holder sabbat, skal tjene eder til føde, dig selv, din træl og din trælkvinde, din daglejer og den indvandrede hos dig, dem, der bor som fremmede hos dig; | 6 And the sabbath of the land shall be meat for you; for thee, and for thy servant, and for thy maid, and for thy hired servant, and for thy stranger that sojourneth with thee, |
| 7 også dit kvæg og de vilde dyr i dit land skal have dets afgrøde til føde. | 7 dit kvæg og de vilde dyr i dit land skal hele afgrøden tjene til føde. | 7 And for thy cattle, and for the beast that are in thy land, shall all the increase thereof be meat. |
| 8 Så skal du tælle syv sabbatår frem, syv gange syv år; de syv sabbatår bliver i alt niogfyrre år. | 8 Og du skal tælle dig syv årsabbater frem, syv gange syv år, så de syv årsabbater udgør et tidsrum af ni og fyrretyve år. | 8 And thou shalt number seven sabbaths of years unto thee, seven times seven years; and the space of the seven sabbaths of years shall be unto thee forty and nine years. |
| 9 På den tiende dag i den syvende måned skal du lade hornet lyde; på forsoningsdagen skal I lade hornet lyde overalt i jeres land. | 9 Så skal du lade alarmhornet lyde rundt ompå den tiende dag i den syvende måned; på forsoningsdagen skal I lade hornet lyde rundt om i hele eders land. | 9 Then shalt thou cause the trumpet of the jubilee to sound on the tenth day of the seventh month, in the day of atonement shall ye make the trumpet sound throughout all your land. |
| 10 I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle dets indbyggere; det skal være et jubelår for jer. I skal hver især vende tilbage til jeres ejendom, I skal hver især vende tilbage til jeres familie. | 10 Og I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle indbyggerne; et jubelår skal det være eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin ejendom, og enhver af eder skal vende tilbage til sin slægt; | 10 And ye shall hallow the fiftieth year, and proclaim liberty throughout all the land unto all the inhabitants thereof: it shall be a jubilee unto you; and ye shall return every man unto his possession, and ye shall return every man unto his family. |
| 11 Det halvtredsindstyvende år skal være jubelår for jer; da må I ikke så, I må heller ikke høste det, der har sået sig selv, og I må ikke plukke druer fra de ubeskårne ranker. | 11 et jubelår skal dette år, det halvtredsindstyvende, være eder; I må ikke så og ikke høste, hvad der gror af sig selv i det, eller plukke druer af de ubeskårne vinstokke; | 11 A jubilee shall that fiftieth year be unto you: ye shall not sow, neither reap that which groweth of itself in it, nor gather the grapes in it of thy vine undressed. |
| 12 For det er jubelår, det skal I holde helligt. I skal spise dets afgrøde lige fra marken. | 12 thi det er et jubelår, helligt skal det være eder; I skal spise, hvad marken bærer af sig selv. | 12 For it is the jubilee; it shall be holy unto you: ye shall eat the increase thereof out of the field. |
| 13 I et sådant jubelår skal I hver især vende tilbage til jeres ejendom. | 13 I jubelåret skal enhver af eder vende tilbage til sin ejendom. | 13 In the year of this jubilee ye shall return every man unto his possession. |
| 14 Når I sælger jord, hvad enten det er noget, du vil sælge til din landsmand, eller noget, du vil købe af ham, må I ikke udnytte hinanden | 14 Når du sælger din næste noget eller køber noget af ham, må I ikke forurette hinanden. | 14 And if thou sell ought unto thy neighbour, or buyest ought of thy neighbour's hand, ye shall not oppress one another: |
| 15 Når du køber jord af din landsmand, er det årene efter sidste jubelår, der tæller; det er afgrødeårene, der tæller, når han sælger til dig. | 15 Når du køber noget af din næste, skal der regnes med årene siden sidste jubelår; når han sælger dig noget, skal der regnes med afgrøderne indtil næste jubelår. | 15 According to the number of years after the jubilee thou shalt buy of thy neighbour, and according unto the number of years of the fruits he shall sell unto thee: |
| 16 Er der mange år til næste jubelår, skal du give ham høj betaling, er der få år, skal du give ham lav betaling; det er jo et antal afgrøder, han sælger til dig. | 16 Jo flere år der er tilbage, des højere må du sætte prisen, jo færre, des lavere, thi hvad han sælger dig, er et vist antal afgrøder. | 16 According to the multitude of years thou shalt increase the price thereof, and according to the fewness of years thou shalt diminish the price of it: for according to the number of the years of the fruits doth he sell unto thee. |
| 17 Landsmænd må ikke udnytte hinanden. Du skal frygte din Gud, for jeg er Herren jeres Gud. | 17 ingen af eder må forurette sin næste; du skal frygte din Gud, thi jeg er Herren din Gud! | 17 Ye shall not therefore oppress one another; but thou shalt fear thy God: for I am the LORD your God. |
| 18 I skal følge mine love, og mine retsregler skal I omhyggeligt følge, så I kan bo trygt i landet. | 18 I skal gøre efter mine anordninger og holde mine lovbud, så I gør efter dem; så skal I bo trygt i landet, | 18 Wherefore ye shall do my statutes, and keep my judgments, and do them; and ye shall dwell in the land in safety. |
| 19 Så skal landet give sin frugt, og I skal spise jer mætte og bo trygt i det. | 19 og landet skal give sin frugt, så I kan spise eder mætte og bo trygt deri. | 19 And the land shall yield her fruit, and ye shall eat your fill, and dwell therein in safety. |
| 20 Og når I siger: Hvad skal vi spise det syvende år, når vi ikke må så og heller ikke må høste vores afgrøde? | 20 Men når I siger: »Hvad skal vi da spise i det syvende år, når vi hverken sår eller indsamler vor afgrøde?« | 20 And if ye shall say, What shall we eat the seventh year? behold, we shall not sow, nor gather in our increase: |
| 21 da vil jeg byde min velsignelse at være hos jer i det sjette år, og den skal skaffe afgrøde til tre år. | 21 Så vil jeg opbyde min velsignelse til bedste for eder i det sjette år, så det bærer afgrøde for de tre år; | 21 Then I will command my blessing upon you in the sixth year, and it shall bring forth fruit for three years. |
| 22 I det ottende år skal I så. Men I skal spise af den gamle afgrøde; indtil afgrøden kommer i det niende år, skal I spise af den gamle afgrøde. | 22 i det ottende år skal I så, men I skal leve af gammelt korn af den sidste afgrøde indtil det niende år; indtil dets afgrøde kommer, skal I leve af gammelt korn. | 22 And ye shall sow the eighth year, and eat yet of old fruit until the ninth year; until her fruits come in ye shall eat of the old store. |
| 23 Der må ikke sælges land uigenkaldeligt, for landet er mit; I er fremmede og tilflyttere hos mig. | 23 Jorden i landet må I ikke sælge uigenkaldeligt; thi mig tilhører landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig; | 23 The land shall not be sold for ever: for the land is mine; for ye are strangers and sojourners with me. |
| 24 I hele det land, I ejer, skal I sørge for, at jorden kan indløses. | 24 overalt i det land, I får i eje, skal I sørge for, at jorden kan indløses. | 24 And in all the land of your possession ye shall grant a redemption for the land. |
| 25 Når det går dårligt for din landsmand, så han må sælge af sin ejendom, skal den, der står ham nærmest, træde til som løser og indløse, hvad hans slægtning har solgt. | 25 Når din broder kommer i trang, så han må sælge noget af sin ejendom, skal hans nærmeste slægtning melde sig som løser for ham og indløse, hvad hans broder har solgt. | 25 If thy brother be waxen poor, and hath sold away some of his possession, and if any of his kin come to redeem it, then shall he redeem that which his brother sold. |
| 26 Den, som ingen løser har, men selv skaffer tilstrækkeligt til indløsningen, | 26 Hvis en ingen løser har, men selv bliver i stand til at skaffe den fornødne løsesum, | 26 And if the man have none to redeem it, and himself be able to redeem it; |
| 27 skal regne ud, hvor mange år der er gået siden salget, og betale for den resterende tid til den mand, han har solgt til; så kan han vende tilbage til sin ejendom. | 27 skal han udregne, hvor mange år der er gået siden salget, og kun tilbagebetale manden der købte det, for den tid, der er tilbage, og derpå igen overtage sin ejendom. | 27 Then let him count the years of the sale thereof, and restore the overplus unto the man to whom he sold it; that he may return unto his possession. |
| 28 Men hvis han ikke kan skaffe tilstrækkeligt til at betale ham tilbage, skal det, han har solgt, forblive i køberens besiddelse indtil jubelåret. I jubelåret bliver det givet frit, og så kan han vende tilbage til sin ejendom. | 28 Er han derimod ikke i stand til at skaffe den fornødne sum til tilbagebetalingen, så skal det, han har solgt, blive i køberens eje til jubelåret; men i jubelåret bliver det frit, så han atter kan overtage sin ejendom. | 28 But if he be not able to restore it to him, then that which is sold shall remain in the hand of him that hath bought it until the year of jubilee: and in the jubilee it shall go out, and he shall return unto his possession. |
| 29 Hvis nogen sælger et beboelseshus i en by med mure om, gælder indløsningsretten kun, indtil salgsåret er omme. Indløsningsretten gælder et år. | 29 Når en mand sælger et beboelseshus i en by med mure om, gælder hans indløsningsret kun et fuldt år efter salget; hans indløsningsret gælder et år. | 29 And if a man sell a dwelling house in a walled city, then he may redeem it within a whole year after it is sold; within a full year may he redeem it. |
| 30 Hvis det ikke bliver indløst, før der er gået et helt år, overgår huset i byen med mure om uigenkaldeligt til køberen i slægtefter slægt; det bliver ikke givet frit i jubelåret. | 30 Hvis derfor indløsning ikke har fundet sted, før et fuldt år er omme, går huset i byen med mure om uigenkaldeligt over i køberens og hans efterkommeres eje; det bliver ikke frit i jubelåret. | 30 And if it be not redeemed within the space of a full year, then the house that is in the walled city shall be established for ever to him that bought it throughout his generations: it shall not go out in the jubilee. |
| 31 Men huse i landsbyer uden mur omkring regnes som agerjord; de kan indløses, og de skal gives fri i jubelåret. | 31 Derimod henregnes huse i landsbyer, der ikke er omgivne af mure, til marklandet;for dem gælder indløsningsretten, og i jubelåret bliver de fri. | 31 But the houses of the villages which have no wall round about them shall be counted as the fields of the country: they may be redeemed, and they shall go out in the jubilee. |
| 32 Hvad angår levitbyerne, skal levitterne have ubegrænset indløsningsret til husene i deres byer. | 32 Men med hensyn til leviternes byer, husene i de byer, der tilhører dem, da gælder der en ubegrænset indløsningsret for leviterne; | 32 Notwithstanding the cities of the Levites, and the houses of the cities of their possession, may the Levites redeem at any time. |
| 33 Og hvis man indløser et hus fra en levit, bliver det hus, han har solgt i sin by, givet frit i jubelåret, for husene i levitbyerne er levitternes ejendom blandt israelitterne. | 33 og når en af leviterne ikke gør sin indløsningsret gældende, bliver huset, han solgte, i de byer, der tilhører dem, frit i jubelåret, thi husene i leviternes byer er deres ejendom blandt israeliterne. | 33 And if a man purchase of the Levites, then the house that was sold, and the city of his possession, shall go out in the year of jubilee: for the houses of the cities of the Levites are their possession among the children of Israel. |
| 34 Græsmarken omkring deres byer må ikke sælges, det er deres evige ejendom. | 34 Heller ikke må græsmarkerne, der hører til deres byer, sælges, thi de tilhører dem som evigt eje. | 34 But the field of the suburbs of their cities may not be sold; for it is their perpetual possession. |
| 35 Når det går dårligt for din landsmand, og han ikke kan klare sig, skal du understøtte ham, som var han fremmed eller tilflytter, så han kan opretholde livet hos dig; | 35 Når din broder i dit nabolag kommer i trang og ikke kan bjærge livet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skal han leve hos dig. | 35 And if thy brother be waxen poor, and fallen in decay with thee; then thou shalt relieve him: yea, though he be a stranger, or a sojourner; that he may live with thee. |
| 36 du må ikke tage rente eller åger af ham. Du skal frygte din Gud, så din landsmand kan opretholde livet hos dig. | 36 Du må ikke tage rente eller opgæld af ham, men du skal frygte din Gud og lade din broder leve hos dig; | 36 Take thou no usury of him, or increase: but fear thy God; that thy brother may live with thee. |
| 37 Du må ikke låne ham penge mod rente og ikke yde ham føde mod åger. | 37 du må ikke låne ham penge mod renter eller give ham af din føde mod opgæld. | 37 Thou shalt not give him thy money upon usury, nor lend him thy victuals for increase. |
| 38 Jeg er Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten for at give jer Kana'an og være jeres Gud. | 38 Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for at give eder Kana'ans land, for at være eders Gud. | 38 I am the LORD your God, which brought you forth out of the land of Egypt, to give you the land of Canaan, and to be your God. |
| 39 Når det går dårligt for din broder hos dig, og han lader sig sælge til dig, må du ikke pålægge ham trællearbejde; | 39 Når din broder i dit nabolag kommer i trang og han må sælge sig selv til dig, må du ikke lade ham arbejde som træl, | 39 And if thy brother that dwelleth by thee be waxen poor, and be sold unto thee; thou shalt not compel him to serve as a bondservant: |
| 40 han skal have det som en daglejer eller tilflytter hos dig. Indtil jubelåret skal han arbejde hos dig. | 40 men han skal være hos dig som daglejer eller indvandret; han skal arbejde hos dig til jubelåret. | 40 But as an hired servant, and as a sojourner, he shall be with thee, and shall serve thee unto the year of jubilee: |
| 41 Så skal han gives fri sammen med sine børn; han skal vende tilbage til sin familie og sine fædres ejendom. | 41 Da skal han gives fri sammen med sine børn og vende tilbage til sin slægt og sine fædres ejendom, | 41 And then shall he depart from thee, both he and his children with him, and shall return unto his own family, and unto the possession of his fathers shall he return. |
| 42 De er jo mine trælle, som jeg førte ud af Egypten; de må ikke sælges, som man sælger trælle. | 42 thi mine trælle er de, som jeg førte ud af Ægypten; de må ikke sælges, som man sælger trælle. | 42 For they are my servants, which I brought forth out of the land of Egypt: they shall not be sold as bondmen. |
| 43 Du må ikke underkue ham med vold. Du skal frygte din Gud! | 43 Du må ikke bruge din magtover ham med hårdhed; du skal flygte din Gud. | 43 Thou shalt not rule over him with rigour; but shalt fear thy God. |
| 44 De trælle og trælkvinder, du vil have, kan I købe af folkene omkring jer. | 44 Men har du brug for trælle og trælkvinder, skal du købe dem af de folkeslag, der bor rundt om eder; | 44 Both thy bondmen, and thy bondmaids, which thou shalt have, shall be of the heathen that are round about you; of them shall ye buy bondmen and bondmaids. |
| 45 Også af efterkommerne af de tilflyttere, der bor som gæst hos jer, og af deres familier hos jer, dem som bliver født i jeres land, kan I købe trælle. De skal være jeres ejendom, | 45 også af børnene efter de indvandrede, der bor som fremmede hos eder, må I købe og af deres familier, som er hos eder, og som de har avlet i eders land; de må blive eders ejendom, | 45 Moreover of the children of the strangers that do sojourn among you, of them shall ye buy, and of their families that are with you, which they begat in your land: and they shall be your possession. |
| 46 og I kan lade dem gå i arv til jeres børn efter jer, når de skal arve ejendom; dem kan I for altid bruge til trællearbejde. Men jeres landsmænd, israelitterne, må I ikke underkue med vold. | 46 og dem må I lade gå i arv og eje til eders børn efter eder; dem må I bruge som trælle på livstid; men over israeliterne, eders brødre, må du ikke bruge din magt med hårdhed, broder over broder. | 46 And ye shall take them as an inheritance for your children after you, to inherit them for a possession; they shall be your bondmen for ever: but over your brethren the children of Israel, ye shall not rule one over another with rigour. |
| 47 Når den fremmede og tilflytteren hos dig klarer sig godt, men det går dårligt for din landsmand hos ham, så han lader sig sælge til den fremmede eller tilflytteren hos dig eller til en efterkommer i den fremmedes slægt, | 47 Når en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til velstand, og en af dine brødre i hans nabolag kommer i trang, og han må sælge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig eller til en efterkommer af en fremmeds slægt, | 47 And if a sojourner or stranger wax rich by thee, and thy brother that dwelleth by him wax poor, and sell himself unto the stranger or sojourner by thee, or to the stock of the stranger's family: |
| 48 skal han, efter at han er solgt, have mulighed for indløsning. En af hans slægtninge kan indløse ham; | 48 så gælder indløsningsretten for ham efter salget; en af hans brødre må indløse ham, | 48 After that he is sold he may be redeemed again; one of his brethren may redeem him: |
| 49 enten kan hans farbror eller hans fætter indløse ham, eller en anden af hans kødelige slægtninge kan indløse ham. Eller hvis han skaffer sig nok, kan han indløse sig selv. | 49 eller også må hans farbroder eller fætter eller en anden kødelig slægtning af hans familie indløse ham; han må også indløse sig selv, hvis han får evne dertil. | 49 Either his uncle, or his uncle's son, may redeem him, or any that is nigh of kin unto him of his family may redeem him; or if he be able, he may redeem himself. |
| 50 Sammen med ham, der købte ham, skal han beregne tiden fra det år, han blev solgt, frem til jubelåret, og beløbet for salget af ham skal svare til antallet af år. Hans tid hos ham skal beregnes som en daglejers. | 50 Da skal han sammen med den, der købte ham, udregne tiden fra det år, han solgte sig til ham, til jubelåret, og købesummen skal svare til det åremål; hans arbejdstid hos ham skal regnes som en daglejers. | 50 And he shall reckon with him that bought him from the year that he was sold to him unto the year of jubilee: and the price of his sale shall be according unto the number of years, according to the time of an hired servant shall it be with him. |
| 51 Er der endnu mange år tilbage, skal han for sin indløsning betale en tilsvarende del af købesummen. | 51 Er der endnu mange år tilbage, skal han i løsesum udrede den tilsvarende del af købesummen. | 51 If there be yet many years behind, according unto them he shall give again the price of his redemption out of the money that he was bought for. |
| 52 Er der kun få år tilbage til jubelåret, skal han beregne efter det, og svarende til antallet af de år skal han betale for sin indløsning. | 52 Og er der kun få år tilbage til jubelåret, skal han regne dermed og udrede sin løsesum i forhold til de år, han har tilbage. | 52 And if there remain but few years unto the year of jubilee, then he shall count with him, and according unto his years shall he give him again the price of his redemption. |
| 53 Han skal have det hos ham som en daglejer år efter år; den, der købte ham, må ikke underkue ham med vold. | 53 som en år for år lejet daglejer skal han være hos ham; du må ikke roligt se på, at køberen bruger sin magt over ham med hårdhed. | 53 And as a yearly hired servant shall he be with him: and the other shall not rule with rigour over him in thy sight. |
| 54 Bliver han ikke indløst på nogen af disse måder, skal han gives fri i jubelåret sammen med sine børn. | 54 Men indløses han ikke på en af disse måder, skal han frigives i jubelåret, både han selv og hans børn. | 54 And if he be not redeemed in these years, then he shall go out in the year of jubilee, both he, and his children with him. |
| 55 For israelitterne tilhører mig som trælle; de er mine trælle, som jeg førte ud af Egypten. Jeg er Herren jeres Gud! | 55 Thi mig tilhører israeliterne som trælle; mine trælle er de, thi jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er Herren eders Gud! | 55 For unto me the children of Israel are servants; they are my servants whom I brought forth out of the land of Egypt: I am the LORD your God. |