Fjerde Mosebog 14 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da brød hele menigheden ud i høje råb, og folket græd hele natten. | 1 Da opløftede hele menigheden sin røst og brød ud i klageråb, og folket græd natten igennem. | 1 And all the congregation lifted up their voice, and cried; and the people wept that night. |
| 2 Alle israelitterne gav ondt af sig mod Moses og Aron, og hele menigheden sagde til dem: "Gid vi var døde i Egypten! Eller gid vi var døde i ørkenen her! | 2 Og alle israelitterne knurrede imod Moses og Aron, og hele menigheden sagde til dem: »Gid vi var døde i Ægypten eller her i ørkenen! | 2 And all the children of Israel murmured against Moses and against Aaron: and the whole congregation said unto them, Would God that we had died in the land of Egypt! or would God we had died in this wilderness! |
| 3 Hvorfor fører Herren os til dette land, hvor vi skal falde for sværdet og vores kvinder og børn blive taget som bytte? Var det ikke bedre, om vi vendte tilbage til Egypten?" | 3 Hvorfor fører Herren os til dette land, når vi skal falde for sværdet og vore kvinder og børn blive til bytte? Var det dog ikke bedre for os at vende tilbage til Ægypten?« | 3 And wherefore hath the LORD brought us unto this land, to fall by the sword, that our wives and our children should be a prey? were it not better for us to return into Egypt? |
| 4 Og de sagde til hinanden: "Lad os vælge os en anfører og vende tilbage til Egypten!" | 4 Og de sagde til hverandre: »Lad os vælge os en fører og vende tilbage til Ægypten!« | 4 And they said one to another, Let us make a captain, and let us return into Egypt. |
| 5 Da kastede Moses og Aron sig ned foran hele israelitternes menighed, | 5 Da faldt Moses og Aron på deres ansigt foran hele den israelitiske menigheds forsamling. | 5 Then Moses and Aaron fell on their faces before all the assembly of the congregation of the children of Israel. |
| 6 og Josva, Nuns søn, og Kaleb, Jefunnes søn, som havde været med til at udspejde landet, flængede deres klæder | 6 Men Josua, Nuns søn, og kaleb, jefunnes søn, der havde været med til at undersøge landet, sønderrev deres klæder | 6 And Joshua the son of Nun, and Caleb the son of Jephunneh, which were of them that searched the land, rent their clothes: |
| 7 og sagde til hele israelitternes menighed: "Det land, vi drog igennem og udspejdede, er et meget, meget herligt land. | 7 Og sagde til hele israelitternes menighed: »Landet, vi har rejst igennem og undersøgt, er et såre, såre godt land. | 7 And they spake unto all the company of the children of Israel, saying, The land, which we passed through to search it, is an exceeding good land. |
| 8 Hvis Herren holder af os, vil han føre os ind i dette land og give os det, et land der flyder med mælk og honning. | 8 Hvis Herren har behag i os, vil han føre os til det land og give os det, et land, der flyder med mælk og honning. | 8 If the LORD delight in us, then he will bring us into this land, and give it us; a land which floweth with milk and honey. |
| 9 Gør ikke oprør mod Herren! I skal ikke være bange for landets befolkning, dem æder vi! Deres skygge har forladt dem, men Herren er med os. I skal ikke være bange for dem!" | 9 Gør kun ikke oprør imod Herren og frygt ikke for landets befolkning, thi dem tager vi som en bid brød; deres skygge er veget fra dem, men med os er Herren; frygt ikke for dem!« | 9 Only rebel not ye against the LORD, neither fear ye the people of the land; for they are bread for us: their defence is departed from them, and the LORD is with us: fear them not. |
| 10 Hele menigheden truede med at stene dem, men Herrens herlighed viste sig ved Åbenbaringsteltet for alle israelitterne. | 10 Hele menigheden tænkte allerede på at stene dem; men da kom Herrens herlighed til syne for alle israelitterne ved åbenbaringsteltet. | 10 But all the congregation bade stone them with stones. And the glory of the LORD appeared in the tabernacle of the congregation before all the children of Israel. |
| 11 Og Herren sagde til Moses: "Hvor længe skal dette folk håne mig? Hvor længe skal de vise mig mistillid trods alle de tegn, jeg har gjort blandt dem? | 11 Og Herren sagde til Moses: »Hvor længe skal dette folk håne mig, og hvor længe vil det vægre sig ved at tro på mig, til trods for alle de tegn jeg har gjort i det? | 11 And the LORD said unto Moses, How long will this people provoke me? and how long will it be ere they believe me, for all the signs which I have showed among them? |
| 12 Jeg vil slå dem med pest og tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et folk, der er større og mægtigere end de." | 12 Jeg vil slå det med pest og udrydde det, men dig vil jeg gøre til et folk, større og stærkere enddet!« | 12 I will smite them with the pestilence, and disinherit them, and will make of thee a greater nation and mightier than they. |
| 13 Men Moses sagde til Herren: "Hvad nu, hvis egypterne får det at høre? Du førte jo dette folk op derfra i din styrke. | 13 Men Moses sagde til Herren: »Ægypterne har hørt, at du i din vælde har ført dette folk bort fra dem; | 13 And Moses said unto the LORD, Then the Egyptians shall hear it, (for thou broughtest up this people in thy might from among them;) |
| 14 Og hvad nu, hvis de fortæller det til indbyggerne i dette land? De har jo hørt, at du bor hos dette folk, Herre, og at du viser dig ansigt til ansigt, at din sky står over dem, og at du går foran dem i en skysøjle om dagen og i en ildsøjle om natten. | 14 og ligeledes har alle dette lands indbyggere hørt, at du, herre, er midt iblandt dette folk, thi du, herre, åbenbarer dig synligt, idet din sky står over dem, og du vandrer foran dem om dagen i en skystøtte og om natten i en ildstøtte. | 14 And they will tell it to the inhabitants of this land: for they have heard that thou LORD art among this people, that thou LORD art seen face to face, and that thy cloud standeth over them, and that thou goest before them, by day time in a pillar of a cloud, and in a pillar of fire by night. |
| 15 Hvis du nu dræber dette folk alle som en, vil de folk, som har hørt om dig, sige: | 15 Hvis du nu dræber dette folk alle som een, vil de folk, der har hørt dit ry, sige: | 15 Now if thou shalt kill all this people as one man, then the nations which have heard the fame of thee will speak, saying, |
| 16 'Fordi Herren ikke magtede atføre dette folk ind i det land, han havde lovet dem, slog han dem ned i ørkenen'. | 16 fordi Herren ikke evnede at føre dette folk til det land, han havde tilsvoret dem, lod han dem omkomme i ørkenen. | 16 Because the LORD was not able to bring this people into the land which he sware unto them, therefore he hath slain them in the wilderness. |
| 17 Lad nu Herrens styrke vise sig i sin storhed på den måde, du selv har sagt: | 17 Derfor, herre, lad din vælde nu vise sig i sin storhed, således som du forjættede, da du sagde: | 17 And now, I beseech thee, let the power of my LORD be great, according as thou hast spoken, saying, |
| 18 'Herren er sen til vrede og rig på troskab. Han tilgiver skyld og overtrædelse, men han lader ikke den skyldige ustraffet; han straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn.' | 18 Herren er langmodig og rig på miskundhed, han forlader misgerning og overtrædelse, men han lader ingen ustraffet, og han hjemsøger fædrenes brøde på børnene i tredje og fjerde led. | 18 The LORD is longsuffering, and of great mercy, forgiving iniquity and transgression, and by no means clearing the guilty, visiting the iniquity of the fathers upon the children unto the third and fourth generation. |
| 19 Tilgiv dog i din store troskab dette folk dets skyld, sådan som du har båret over med dette folk lige fra Egypten til nu!" | 19 Så tilgiv nu dette folk dets misgerning efter din store miskundhed, således som du har tilgivet dette folk hele vejen fra Ægypten og hertil!« | 19 Pardon, I beseech thee, the iniquity of this people according unto the greatness of thy mercy, and as thou hast forgiven this people, from Egypt even until now. |
| 20 Herren svarede: "På din bøn vil jeg tilgive dem. | 20 Da sagde Herren: »Jeg tilgiver dem på din bøn. | 20 And the LORD said, I have pardoned according to thy word: |
| 21 Men så sandt jeg lever, og så sandt Herrens herlighed fylder hele jorden: | 21 Men så sandt jeg lever så sandt hele jorden skal opfyldes af Herrens herlighed: | 21 But as truly as I live, all the earth shall be filled with the glory of the LORD. |
| 22 Ingen af de mænd, som har set min herlighed og de tegn, jeg har gjort i Egypten og i ørkenen, og som for tiende gang har udæsket mig og ikke har adlydt mig, | 22 Ingen af de mænd, der har set min herlighed og de tegn, jeg har gjort i Ægypten og i ørkenen, og dog nu for tiende gang har fristet mig og ikke villet lyde min røst, | 22 Because all those men which have seen my glory, and my miracles, which I did in Egypt and in the wilderness, and have tempted me now these ten times, and have not hearkened to my voice; |
| 23 skal få det land at se, som jeg har lovet deres fædre. Ingen af dem, der har hånet mig, skal få det at se. | 23 ingen af dem skal se det land, jeg tilsvor deres fædre! Ingen af dem, der har hånet mig, skal få det at se; | 23 Surely they shall not see the land which I sware unto their fathers, neither shall any of them that provoked me see it: |
| 24 Men i min tjener Kaleb var der en anden ånd; han var fuldt og helt med mig, ham vil jeg føre ind i det land, han har været i, og hans efterkommere skal tage det i besiddelse." | 24 kun min tjener kaleb lader jeg komme til det land, han har været i, og hans efterkommere skal få det i eje, fordi han havde en anden ånd og viste mig fuld lydighed. | 24 But my servant Caleb, because he had another spirit with him, and hath followed me fully, him will I bring into the land whereinto he went; and his seed shall possess it. |
| 25 - I Slettelandet bor amalekitterne og kana'anæerne. - "I morgen skal I bryde op og begive jer ind i ørkenen i retning mod Sivhavet." | 25 Men amalekiterne og Kana'anæerne bor i lavlandet. Vend derfor om i morgen, bryd op og drag ud i ørkenen ad det Røde Hav til!« | 25 (Now the Amalekites and the Canaanites dwelt in the valley. ) To morrow turn you, and get you into the wilderness by the way of the Red sea. |
| 26 Herren sagde til Moses og Aron: | 26 Fremdeles talede Herren til Moses og Aron og sagde: | 26 And the LORD spake unto Moses and unto Aaron, saying, |
| 27 "Hvor længe skal jeg holde denne onde menighed ud, som giver ondt af sig mod mig? Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig mod mig. | 27 »Hvor længe skal jeg tåle denne onde menighed, dem, som bestandig knurrer imod mig? Jeg har hørt israelitternes knurren, hørt, hvorledes de knurrer imod mig. | 27 How long shall I bear with this evil congregation, which murmur against me? I have heard the murmurings of the children of Israel, which they murmur against me. |
| 28 Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger Herren: "Som jeg selv har hørt jer sige, vil jeg gøre mod jer. | 28 Sig til dem: Så sandt jeg lever lyder det fra Herren, som I har råbt mig i øret, således vil jeg handle med eder! | 28 Say unto them, As truly as I live, saith the LORD, as ye have spoken in mine ears, so will I do to you: |
| 29 Her i ørkenen skal jeres lig komme til at ligge i fuldt tal, alle som er blevet mønstret fra tyve år og opefter, fordi I har givet ondt af jer mod mig. | 29 I ørkenen her skal eders kroppe falde, alle I, der blev mønstret, så mange I er fra tyveårsalderen og opefter, I, som har knurret imod mig. | 29 Your carcases shall fall in this wilderness; and all that were numbered of you, according to your whole number, from twenty years old and upward, which have murmured against me, |
| 30 Ingen af jer, undtagen Kaleb, Jefunnes søn, og Josva, Nuns søn, skal komme ind i det land, som jeg svor, jeg ville lade jer bo i. | 30 Sandelig, ingen af eder skal komme til det land, jeg med løftet hånd svor at ville giver eder at bo i, med undtagelse af kaleb, jefunnes søn, og Josua, Nuns søn. | 30 Doubtless ye shall not come into the land, concerning which I sware to make you dwell therein, save Caleb the son of Jephunneh, and Joshua the son of Nun. |
| 31 I sagde, at jeres familier ville blive taget som bytte, men dem vil jeg føre derind, og de skal lære det land at kende, som I har vraget. | 31 Eders små børn, som I sagde ville blive til bytte, dem vil jeg lade komme derhen, og de skal tage det land i besiddelse, som I har vraget, | 31 But your little ones, which ye said should be a prey, them will I bring in, and they shall know the land which ye have despised. |
| 32 Men jeres lig skal ligge her i ørkenen. | 32 men eders egne kroppe skal falde i ørkenen her, | 32 But as for you, your carcases, they shall fall in this wilderness. |
| 33 Jeres sønner skal leve som hyrder i ørkenen i fyrre år, og de skal bære straffen for jeres utroskab, indtil I alle sammen ligger som lig i ørkenen. | 33 og eders sønner skal flakke om i ørkenen i fyrretyve år og undgælde for eders bolen, indtil eders kroppe er gået til grunde i ørkenen, | 33 And your children shall wander in the wilderness forty years, and bear your whoredoms, until your carcases be wasted in the wilderness. |
| 34 Ligesom I brugte fyrre dage til at udspejde landet, skal I bære jeres straf i fyrre år, et år for hver dag, og I skal erfare,hvad det vil sige at have mig til fjende. | 34 som I brugte fyrretyve dage til at undersøge landet, således skal I undgælde for eders misgerninger i fyrretyve år, eet år for hver dag, og således få mit mishag at føle. | 34 After the number of the days in which ye searched the land, even forty days, each day for a year, shall ye bear your iniquities, even forty years, and ye shall know my breach of promise. |
| 35 Jeg, Herren, har talt! Ja, sådan vil jeg handle mod hele denne onde menighed, der har rottet sig sammen mod mig. Her i ørkenen skal de omkomme, her skal de dø!" | 35 jeg Herren har sagt det: sandelig, således vil jeg handle med hele denne onde menighed, der har rottet sig sammen imod mig; i ørkenen her skal de gå til grunde, i den skal de dø!« | 35 I the LORD have said, I will surely do it unto all this evil congregation, that are gathered together against me: in this wilderness they shall be consumed, and there they shall die. |
| 36 De mænd, Moses havde sendt af sted for at udspejde landet, og som kom tilbage og fik hele menigheden til at give ondt af sig mod ham ved at udsprede rygter om landet, | 36 Og de mænd, Moses havde udsendt for at undersøge landet, og som efter deres tilbagekomst havde fået hele menigheden til at knurre imod ham ved at tale nedsættende om landet, | 36 And the men, which Moses sent to search the land, who returned, and made all the congregation to murmur against him, by bringing up a slander upon the land, |
| 37 de mænd, der havde udspredt onde rygter om landet, led en brat død for Herrens ansigt. | 37 de mænd, der havde talt nedsættende om landet, fik en brat død for Herrens åsyn: | 37 Even those men that did bring up the evil report upon the land, died by the plague before the LORD. |
| 38 Og af de mænd, der var draget ud for at udspejde landet, blev kun Josva, Nuns søn, og Kaleb, Jefunnes søn, i live. | 38 Kun Josua, Nuns søn, og Kaleb, Jefunnes søn, blev i live af de mænd, der var draget hen for at undersøge landet. | 38 But Joshua the son of Nun, and Caleb the son of Jephunneh, which were of the men that went to search the land, lived still. |
| 39 Da Moses sagde dette til alle israelitterne, blev folket grebet af sorg. | 39 Men da Moses forebragte alle israelitterne disse ord, grebes folket af stor sorg; | 39 And Moses told these sayings unto all the children of Israel: and the people mourned greatly. |
| 40 Næste morgen ville de drage højt op i-bjerglandet, og de sagde: "Vi har syndet! men nu vil vi drage op til det sted, Herren talte om." | 40 og tidligt næste morgen drog de op mod det øverste af bjerglandet og sagde: »Se, vi er rede til at drage op til det sted, Herren har talet om, thi vi, har syndet.« | 40 And they rose up early in the morning, and gat them up into the top of the mountain, saying, Lo, we be here, and will go up unto the place which the LORD hath promised: for we have sinned. |
| 41 Men Moses sagde: "Hvorfor vil I overtræde Herrens befaling? Det vil mislykkes! | 41 da sagde Moses: »Hvorfor vil I overtræde Herrens bud? Det vil ikke gå godt! | 41 And Moses said, Wherefore now do ye transgress the commandment of the LORD? but it shall not prosper. |
| 42 Drag ikke op, for Herren vil ikke være hos jer. I må ikke blive slået af jeres fjender! | 42 drag ikke derop, thi Herren er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders fjender! | 42 Go not up, for the LORD is not among you; that ye be not smitten before your enemies. |
| 43 Der vil I blive mødt af amalekitterne og kana'anæerne, og I vil falde for sværdet. I har jo vendt jer fra Herren; derfor vil han ikke være med jer." | 43 Thi amalekiterne og Kana'anæerne vil møde eder der, og I skal falde for sværdet; I har jo vendt eder fra Herren, og Herren er ikke med eder!« | 43 For the Amalekites and the Canaanites are there before you, and ye shall fall by the sword: because ye are turned away from the LORD, therefore the LORD will not be with you. |
| 44 Alligevel var de overmodige nok til at drage højt op i-bjerglandet, men hverken Herrens pagts ark eller Moses veg fra lejren. | 44 Alligevel formastede de sig til at drage op mod det øverste af bjerglandet; men Herrens pagts ark og Moses forlod ikke lejren. | 44 But they presumed to go up unto the hill top: nevertheless the ark of the covenant of the LORD, and Moses, departed not out of the camp. |
| 45 Og amalekitterne og kana'anæerne, som boede i-bjerglandet, drog ned og slog dem og splittede dem, helt til Horma. | 45 Da steg amalekiterne og Kana'anæerne, der boede der i bjerglandet, ned og slog dem og adsplittede dem lige til horma. | 45 Then the Amalekites came down, and the Canaanites which dwelt in that hill, and smote them, and discomfited them, even unto Hormah. |