Fjerde Mosebog 16 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Kora, søn af Jis'har, søn af Kehat, søn af Levi, og rubenitterne Datan og Abiram, Eliabs sønner, og On, Pelets søn, | 1 Men Kora, en søn af Jizhar, en søn af Levis søn Kehat, og datan og abiram, sønner af ejiab, en søn af Rubens søn pallu, gjorde oprør. | 1 Now Korah, the son of Izhar, the son of Kohath, the son of Levi, and Dathan and Abiram, the sons of Eliab, and On, the son of Peleth, sons of Reuben, took men: |
| 2 mødte op hos Moses sammen med 250 israelitiske mænd, menighedens overhoveder, højt ansete i forsamlingen, navnkundige mænd. | 2 De gjorde oprør mod Moses sammen med 250 israelitiske mænd, øverster for menigheden, udvalgte i folkeforsamlingen, ansete mænd. | 2 And they rose up before Moses, with certain of the children of Israel, two hundred and fifty princes of the assembly, famous in the congregation, men of renown: |
| 3 De samlede sig om Moses og Aron og sagde til dem: "Nu kan det være nok! Hele menigheden er hellig, alle som en, og Herren er midt iblandt dem. Hvorfor ophøjer I jer så over Herrens forsamling?" | 3 Og de samlede sig og trådte op imod Moses og Aron og sagde til dem: »Lad det nu være nok, thi hele menigheden er hellig, hver og en, og Herren er i dens midte; hvorfor vil I da ophøje eder over Herrens forsamling?« | 3 And they gathered themselves together against Moses and against Aaron, and said unto them, Ye take too much upon you, seeing all the congregation are holy, every one of them, and the LORD is among them: wherefore then lift ye up yourselves above the congregation of the LORD? |
| 4 Da Moses hørte det, kastede han sig ned. | 4 Da Moses hørte det, faldt han på sit ansigt. | 4 And when Moses heard it, he fell upon his face: |
| 5 Derpå sagde han til Kora og hele hans flok: "I morgen tidlig vil Herren give til kende, hvem der hører ham til, hvem der er hellig og må ofre til ham; den, han udvælger, må ofre til ham. | 5 Derpå talte han til Kora og alle hans tilhængere og sagde: »Vent til i morgen, så vil Herren give til kende, hvem der tilhører ham, og hvem der er hellig, så at han vil give ham adgang til sig; den, han udvælger, vil han give adgang til sig. | 5 And he spake unto Korah and unto all his company, saying, Even to morrow the LORD will show who are his, and who is holy; and will cause him to come near unto him: even him whom he hath chosen will he cause to come near unto him. |
| 6 Sådan skal I gøre: I morgen skal du, Kora, og hele din flok tage fyrbækkener, | 6 Således skal I gøre: skaf eder pander, du Kora og alle dine tilhængere, | 6 This do; Take you censers, Korah, and all his company; |
| 7 gøre ild på dem og lægge røgelse på for Herrens ansigt. Den, Herren så udvælger, er den hellige. Nu kan det være nok, levitter!" | 7 og læg så i morgen gløder på og kom røgelse på for Herrens åsyn, så skal den, Herren udvælger, være den, som er hellig; lad det nu være nok, I levisønner!« | 7 And put fire therein, and put incense in them before the LORD to morrow: and it shall be that the man whom the LORD doth choose, he shall be holy: ye take too much upon you, ye sons of Levi. |
| 8 Moses) sagde til Kora: "Hør nu, levitter! | 8 fremdeles sagde Moses til Kora: »Hør nu, I levisønner! | 8 And Moses said unto Korah, Hear, I pray you, ye sons of Levi: |
| 9 Kan det ikke være nok, at Israels Gud har givet jer en særstilling i Israels menighed og ladet jer træde frem for at udføre arbejdet i Herrens bolig og forrette tjeneste for menigheden? | 9 er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels menighed og givet eder adgang til sig for at udføre arbejdet ved Herrens bolig og stå til tjeneste for menigheden? | 9 Seemeth it but a small thing unto you, that the God of Israel hath separated you from the congregation of Israel, to bring you near to himself to do the service of the tabernacle of the LORD, and to stand before the congregation to minister unto them? |
| 10 Han har ladet dig og dine brødre levitterne træde frem for sig, og nu forlanger I også præstetjenesten! | 10 han har givet dig og med dig alle dine brødre, Levis sønner, adgang til sig og nu attrår I også præsteværdigheden! | 10 And he hath brought thee near to him, and all thy brethren the sons of Levi with thee: and seek ye the priesthood also? |
| 11 Du og hele denne flok har i sandhed rottet jer sammen mod Herren; hvad er Aron, siden I giver ondt af jer modham?" | 11 Derfor, du og alle dine tilhængere, som har rottet eder sammen mod Herren, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!« | 11 For which cause both thou and all thy company are gathered together against the LORD: and what is Aaron, that ye murmur against him? |
| 12 Så sendte Moses bud efter Datan og Abiram, Eliabs sønner, men de sagde "Vi kommer ikke! | 12 Da sendte Moses bud efter datan og abiram, Eliabs sønner, men de sagde: »Vi kommer ikke! | 12 And Moses sent to call Dathan and Abiram, the sons of Eliab: which said, We will not come up: |
| 13 Kan det ikke være nok, at du har ført os op fra et land, der flød med mælk og honning, for at lade os dø i ørkenen? Nu vil du også gøre dig til hersker over os! | 13 er det ikke nok, at du har ført os bort fra et land, der flyder med mælk og honning, for at lade os dø i ørkenen, siden du oven i købet vil opkaste dig til herre over os! | 13 Is it a small thing that thou hast brought us up out of a land that floweth with milk and honey, to kill us in the wilderness, except thou make thyself altogether a prince over us? |
| 14 Du har ikke ført os ind i et land, der flyder med mælk og honning, og givet os marker eller vingårde. Tror du, du kan gøre mændene her blinde? Vi kommer ikke!" | 14 du har sandelig ikke ført os til et land, der flyder med mælk og honning, eller givet os marker og vinbjerge! Tror du, du kan stikke disse mænd blår i øjnene? Vi kommer ikke!« | 14 Moreover thou hast not brought us into a land that floweth with milk and honey, or given us inheritance of fields and vineyards: wilt thou put out the eyes of these men? we will not come up. |
| 15 Da blev Moses meget vred, og han sagde til Herren: "Tag ikke hensyn til deres offergaver! Jeg har ikke taget et eneste æsel fra dem! Jeg har ikke gjort en eneste af dem noget ondt!" | 15 da harmedes Moses højlig og sagde til Herren: »Vend dig ikke til deres offergave! Ikke så meget som et æsel har jeg frataget dem, ej heller har jeg gjort en eneste af dem noget ondt!« | 15 And Moses was very wroth, and said unto the LORD, Respect not thou their offering: I have not taken one ass from them, neither have I hurt one of them. |
| 16 Moses sagde til Kora: "I morgen skal du og hele flokken træde frem for Herrens ansigt sammen med Aron. | 16 Og Moses sagde til Kora: »I morgen skal du og alle dine tilhængere komme frem for Herrens åsyn sammen med Aron; | 16 And Moses said unto Korah, Be thou and all thy company before the LORD, thou, and they, and Aaron, to morrow: |
| 17 Hver af jer skal tage et fyrbækken og komme røgelse på, og I skal frembære hver sit fyrbækken for Herrens ansigt, i alt 250 fyrbækkener. Også du og Aron skal hver tage sit!" | 17 og enhver af eder skal tage sin pande, lægge gløder på og komme røgelse på og frembære sin pande for Herrens åsyn, 250 pander, du selv og Aron skal også tage hver sin pande!« | 17 And take every man his censer, and put incense in them, and bring ye before the LORD every man his censer, two hundred and fifty censers; thou also, and Aaron, each of you his censer. |
| 18 Hver af dem tog så et fyrbækken, gjorde ild på det og kom røgelse på. Moses og Aron stillede sig ved indgangen til Åbenbaringsteltet, | 18 da tog hver sin pande, lagde gløder på og kom røgelse på, og så stillede de sig ved indgangen til åbenbaringsteltet sammen med Moses og Aron; | 18 And they took every man his censer, and put fire in them, and laid incense thereon, and stood in the door of the tabernacle of the congregation with Moses and Aaron. |
| 19 mens Kora samlede hele flokken om dem ved indgangen til Åbenbaringsteltet. Så viste Herrens herlighed sig for hele menigheden. | 19 og Kora kaldte hele menigheden sammen imod dem ved indgangen til åbenbaringsteltet. Da kom Herrens herlighed til syne for hele menigheden, | 19 And Korah gathered all the congregation against them unto the door of the tabernacle of the congregation: and the glory of the LORD appeared unto all the congregation. |
| 20 Og Herren sagde til Moses og Aron: | 20 og Herren talede til Moses og Aron og sagde: | 20 And the LORD spake unto Moses and unto Aaron, saying, |
| 21 "Træk jer væk fra flokken her, for jeg vil straks gøre det af med den!" | 21 »Skil eder ud fra denne menighed, så vil jeg i et nu tilintetgøre den!« | 21 Separate yourselves from among this congregation, that I may consume them in a moment. |
| 22 Men de kastede sig ned og sagde: "Gud, du Gud, der giver alle skabninger livsånde, lader du din vrede ramme hele menigheden, fordi én mand synder?" | 22 Men de faldt på deres ansigt og sagde: »O Gud, du Gud over alt køds ånder, vil du vredes på hele menigheden, fordi en enkelt mand synder?« | 22 And they fell upon their faces, and said, O God, the God of the spirits of all flesh, shall one man sin, and wilt thou be wroth with all the congregation? |
| 23 Herren svarede Moses: | 23 da talede Herren til Moses og sagde: | 23 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 24 "Sig til menigheden, der ståromkring Koras, Datans og Abirams bolig, at de skal gå væk." | 24 »Tal til menigheden og sig: fjern eder fra pladsen omkring Koras, datans og abirams bolig!« | 24 Speak unto the congregation, saying, Get you up from about the tabernacle of Korah, Dathan, and Abiram. |
| 25 Moses rejste sig, gik hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels ældste, | 25 Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels ældste, | 25 And Moses rose up and went unto Dathan and Abiram; and the elders of Israel followed him. |
| 26 og sagde til menigheden: "Fjern jer fra disse ugudelige menneskers telte, og rør ikke ved noget, der tilhører dem, ellers mister også I livet på grund af alle deres synder." | 26 og han talte til menigheden og sagde: »Træk eder tilbage fra disse ugudelige mænds telte og rør ikke ved noget af, hvad der tilhører dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres synders skyld!« | 26 And he spake unto the congregation, saying, Depart, I pray you, from the tents of these wicked men, and touch nothing of theirs, lest ye be consumed in all their sins. |
| 27 Så gik de væk fra Koras, Datans og Abirams bolig, men Datan og Abiram gik ud og stillede sig i teltåbningen med deres kvinder og børn, store og små. | 27 da fjernede de sig fra pladsen om Koras, Datans og Abirams bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved indgangen til deres telte med deres hustruer og børn, store og små. | 27 So they gat up from the tabernacle of Korah, Dathan, and Abiram, on every side: and Dathan and Abiram came out, and stood in the door of their tents, and their wives, and their sons, and their little children. |
| 28 Moses sagde: "Sådan skal I erkende, at det er Herren, der har sendt mig for at gøre alle disse gerninger, og ikke noget, der kommer fra mig selv: | 28 Og Moses sagde: »Derpå skal I kende, at Herren har sendt mig for at gøre alle disse gerninger, og at jeg ikke handler i egenrådighed: | 28 And Moses said, Hereby ye shall know that the LORD hath sent me to do all these works; for I have not done them of mine own mind. |
| 29 Hvis disse mennesker dør ligesom alle andre mennesker, og hvis den skæbne, der rammer andre mennesker, også rammer dem, så er det ikke Herren, der har sendt mig. | 29 Dersom disse dør på vanlig menneskelig vis, og der ikke rammer dem andet, end hvad der rammer alle andre, så har Herren ikke sendt mig; | 29 If these men die the common death of all men, or if they be visited after the visitation of all men; then the LORD hath not sent me. |
| 30 Men hvis Herren skaber noget uhørt, og jorden spærrer sit gab op og sluger dem med alt, hvad de ejer, så de styrter levende ned i dødsriget, så ved I, at disse mænd har hånet Herren!" | 30 men hvis Herren lader noget uhørt ske, så jorden spiler sit gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, så de farer levende ned i dødsriget, da skal I derpå kende, at disse mænd har hånet Herren!« | 30 But if the LORD make a new thing, and the earth open her mouth, and swallow them up, with all that appertain unto them, and they go down quick into the pit; then ye shall understand that these men have provoked the LORD. |
| 31 Så snart han havde sagt disse ord, revnede jorden under dem. | 31 Og straks, da han havde talt alle disse ord, åbnede jorden sig under dem, | 31 And it came to pass, as he had made an end of speaking all these words, that the ground clave asunder that was under them: |
| 32 Jorden åbnede sit gab og slugte dem sammen med deres familier og alle de mennesker, der hørte til Kora, og alle deres ejendele. | 32 og jorden lukkede sit gab op og slugte dem og deres boliger og alle mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede; | 32 And the earth opened her mouth, and swallowed them up, and their houses, and all the men that appertained unto Korah, and all their goods. |
| 33 De og alle, der hørte til dem, styrtede levende ned i dødsriget, og jorden lukkede sig over dem; de blev udryddet fra forsamlingen. | 33 og de for levende ned i dødsriget med alt, hvad der tilhørte dem, og jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af forsamlingen. | 33 They, and all that appertained to them, went down alive into the pit, and the earth closed upon them: and they perished from among the congregation. |
| 34 Men hele Israel, der stod rundt om dem, flygtede ved deres skrig, for de tænkte: "Jorden skal ikke sluge os!" | 34 Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres skrig, thi de sagde: »Blot ikke jorden skal opsluge os!« | 34 And all Israel that were round about them fled at the cry of them: for they said, Lest the earth swallow us up also. |
| 35 En ild slog ud fra Herren og fortærede de 250 mand, der ofrede røgelse. | 35 Og ild for ud fra Herren og fortærede de 250 mænd, der frembar røgelse. | 35 And there came out a fire from the LORD, and consumed the two hundred and fifty men that offered incense. |
| 36 Da sagde Herren til Moses: | 36 Da talede Herren til Moses og sagde: | 36 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 37 "Sig til præsten Eleazar, Arons søn, at han skal tage fyrbækkenerne ud af ilden, for de er hellige; og spred så gløderne. | 37 »Sig til Eleazar, præsten Arons søn, at han skal tage panderne ud af branden og strø gløderne ud noget derfra; thi hellige | 37 Speak unto Eleazar the son of Aaron the priest, that he take up the censers out of the burning, and scatter thou the fire yonder; for they are hallowed. |
| 38 Fyrbækkenerne, som tilhørte de mænd, hvis synd kostede dem livet, skal man udhamre til tynde plader til beklædning af alteret; for de frembar dem for Herrens ansigt, så de blev hellige. De skal være et tegn for israelitterne." | 38 er de pander, der tilhørte disse mænd, som begik en synd, der kostede dem livet. De skal udhamre dem til plader til overtræk på alteret, thi de frembar dem for Herrens åsyn, og derfor er de hellige; de skal nu tjene israelitterne til tegn.« | 38 The censers of these sinners against their own souls, let them make them broad plates for a covering of the altar: for they offered them before the LORD, therefore they are hallowed: and they shall be a sign unto the children of Israel. |
| 39 Så tog præsten Eleazar bronzefyrbækkenerne, som de mænd, der var brændt, havde frembåret, og de blev hamret ud til beklædning af alteret. | 39 da tog præsten Eleazar kobberpaladerne, som de opbrændte mænd havde frembåret, og hamrede dem ud til. Overtræk på alteret | 39 And Eleazar the priest took the brazen censers, wherewith they that were burnt had offered; and they were made broad plates for a covering of the altar: |
| 40 Det skulle være en påmindelse for israelitterne om, at ingen uindviet, ingen der ikke var af Arons slægt, måtte brænde røgelse for Herrens ansigt; ellers ville det gå, som det gik Kora og hans flok, sådan som Herren havde sagt til ham gennem Moses. | 40 som et mindetegn for israelitterne om, at ingen lægmand, ingen, som ikke hører til Arons efterkommere, må træde frem for at ofre røgelse for Herrens åsyn, for at det ikke skal gå ham som Kora og hans tilhængere, således som Herren havde sagt ham ved Moses. | 40 To be a memorial unto the children of Israel, that no stranger, which is not of the seed of Aaron, come near to offer incense before the LORD; that he be not as Korah, and as his company: as the LORD said to him by the hand of Moses. |
| 41 Den næste dag gav hele israelitternes menighed ondt af sig mod Moses Aron og sagde: "Det er jer, der har dræbt Herrens folk!" | 41 Men dagen efter knurrede hele Israels menighed mod Moses og Aron og sagde: »Det er eder, der har, dræbt Herrens folk!« | 41 But on the morrow all the congregation of the children of Israel murmured against Moses and against Aaron, saying, Ye have killed the people of the LORD. |
| 42 Men da menigheden samlede sig om Moses og Aron, vendte de sig mod Åbenbaringsteltet, og se, skyen dækkede det, og Herrens herlighedviste sig. | 42 Men da menigheden samlede sig mod Moses og Aron, vendte de sig mod åbenbaringsteltet, og se, skyen dækkede det, og Herrens herlighed kom til syne. | 42 And it came to pass, when the congregation was gathered against Moses and against Aaron, that they looked toward the tabernacle of the congregation: and, behold, the cloud covered it, and the glory of the LORD appeared. |
| 43 Moses og Aron trådte hen foran Åbenbaringsteltet, | 43 Da trådte Moses og Aron hen foran åbenbaringsteltet, | 43 And Moses and Aaron came before the tabernacle of the congregation. |
| 44 og Herren talte til Moses og de: | 44 og Herren talede til Moses og Aron og sagde: | 44 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 45 "Fjern jer fra flokken her, for jeg vil straks gøre det af med den!" og de kastede sig ned. | 45 »Fjern eder fra denne menighed, så vil jeg i et nu tilintetgøre dem!« Da faldt de på deres ansigt, | 45 Get you up from among this congregation, that I may consume them as in a moment. And they fell upon their faces. |
| 46 Da sagde Moses til Aron: "Tag fyrbækkenet, læg ild fra alteret på det og kom røgelse på. Gå så hurtigt hen til menigheden og skaf den soning, for Herren har sluppet vreden løs, plagen er brudt ud!" | 46 og Moses sagde til Aron: »Tag din pande, læg gløder fra alteret på og kom røgelse på og skynd dig så hen til menigheden og skaf den soning, thi vreden er brudt frem fra Herren, plagen har allerede taget fat!« | 46 And Moses said unto Aaron, Take a censer, and put fire therein from off the altar, and put on incense, and go quickly unto the congregation, and make an atonement for them: for there is wrath gone out from the LORD; the plague is begun. |
| 47 Aron tog fyrbækkenet, sådan som Moses havde befalet, og løb midt ind i forsamlingen, og da var plagen allerede brudt ud blandt folket. Han kom røgelsen på, og på den måde skaffede han folket soning. | 47 da tog Aron det, således som Moses havde sagt, og løb midt ind i forsamlingen. Og se, plagen havde allerede taget fat blandt folket, men han kom røgelsen på og skaffede folket soning. | 47 And Aaron took as Moses commanded, and ran into the midst of the congregation; and, behold, the plague was begun among the people: and he put on incense, and made an atonement for the people. |
| 48 Han stillede sig mellem de døde og de levende, og så standsede plagen. | 48 Og som han stod der midt imellem døde og levende, hørte plagen op. | 48 And he stood between the dead and the living; and the plague was stayed. |
| 49 14.700 døde af plagen, dertil om de, der var døde på grund af Kora. | 49 Men de, der omkom ved plagen, udgjorde 14700 Mennesker foruden dem, der omkom for Koras skyld. | 49 Now they that died in the plague were fourteen thousand and seven hundred, beside them that died about the matter of Korah. |
| 50 Da Aron vendte tilbage til Moses ved indgangen til Åbenbaringsteltet, var plagen standset. | 50 så vendte Aron tilbage til Moses ved indgangen til åbenbaringsteltet, efter at plagen var ophørt. | 50 And Aaron returned unto Moses unto the door of the tabernacle of the congregation: and the plague was stayed. |