Fjerde Mosebog 22 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Derpå brød israelitterne op, og de slog lejr på Moabs sletter, øst for Jordan, over for Jeriko. | 1 derefter brød israelitterne op derfra og slog lejer på Moabs sletter hinsides Jordan over for Jeriko. | 1 And the children of Israel set forward, and pitched in the plains of Moab on this side Jordan by Jericho. |
| 2 Balak, Sippors søn, så alt det, Israel havde gjort ved amoritterne, | 2 Da Balak, Zippors søn, så alt, hvad Israel havde gjort ved amoriterne, | 2 And Balak the son of Zippor saw all that Israel had done to the Amorites. |
| 3 og Moab blev grebet af frygt for folket, fordi det var talrigt. Moab gruede for israelitterne | 3 grebes Moab af rædsel for folket, fordi det var så talrigt, og Moab gruede for israelitterne. | 3 And Moab was sore afraid of the people, because they were many: and Moab was distressed because of the children of Israel. |
| 4 og sagde til Midjans ældste: "Nu vil hele den sværm slikke landet omkring os i sig, på samme måde som okser slikker markens græs i sig." Balak, Sippors søn, var dengang konge over Moab. | 4 Dasagde Moab til midjaniternes ældste: »Nu vil denne menneskemasse opæde alt, hvad der er rundt omkring os, som okserne opæder græsset på marken!« På den tid var Balak, Zippors søn, konge over Moab. | 4 And Moab said unto the elders of Midian, Now shall this company lick up all that are round about us, as the ox licketh up the grass of the field. And Balak the son of Zippor was king of the Moabites at that time. |
| 5 Han sendte bud til Bileam, Beors søn, i Petor, der ligger ved floden i hans folks sønners land, for at tilkalde ham; han sagde: "Der er et folk,som er draget ud af Egypten og nu dækker hele landet. Det har slået sig ned lige over for mig. | 5 Han sendte nu sendebud til bileam, beors søn, i petor, der ligger ved floden, til ammoniternes land, og bad ham komme til sig, idet han lod sige: »Se, et folk er udvandret fra Ægypten; se, det har oversvømmet landet og slået sig ned lige over for mig. | 5 He sent messengers therefore unto Balaam the son of Beor to Pethor, which is by the river of the land of the children of his people, to call him, saying, Behold, there is a people come out from Egypt: behold, they cover the face of the earth, and they abide over against me: |
| 6 Kom derfor og forband dette folk for mig, for det er stærkere end jeg; måske kan jeg så slå det og jage det ud af landet. Jeg ved jo, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, er forbandet." | 6 Kom nu og forband mig det folk, thi det er mig for mægtigt: måske jeg da kan slå det og jage det ud af landet. Thi jeg ved, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, forbandet!« | 6 Come now therefore, I pray thee, curse me this people; for they are too mighty for me: peradventure I shall prevail, that we may smite them, and that I may drive them out of the land: for I wot that he whom thou blessest is blessed, and he whom thou cursest is cursed. |
| 7 Så drog Moabs ældste og Midjans ældste af sted; de havde spåmandsløn med, og da de kom til Bileam, fortalte de ham, hvad Balak havde sagt. | 7 da gav Moabs og Midjans ældste sig på vej, forsynede med spåmandsløn, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks ord. | 7 And the elders of Moab and the elders of Midian departed with the rewards of divination in their hand; and they came unto Balaam, and spake unto him the words of Balak. |
| 8 Han sagde til dem: "Bliv her natten over, så skal jeg svare jer, hvad Herren taler til mig." Så blev Moabs stormænd hos Bileam. | 8 Han sagde til dem: »Bliv her natten over, så skal jeg give eder svar, efter som Herren vil tale til mig!« Moabs høvdinger blev da hos Bileam. | 8 And he said unto them, Lodge here this night, and I will bring you word again, as the LORD shall speak unto me: and the princes of Moab abode with Balaam. |
| 9 Men Gud kom til Bileam og sagde: "Hvem er de mænd, der er hos dig?" | 9 Men Gud kom til Bileam og spurgte: »Hvem er de mænd, som er hos dig?« | 9 And God came unto Balaam, and said, What men are these with thee? |
| 10 Bileam sagde til Gud: "Moabs konge Balak, Sippors søn, har sendt dette bud til mig: | 10 Men Bileam svarede Gud: »Zippors søn, kong Balak af Moab, har sendt mig det bud: | 10 And Balaam said unto God, Balak the son of Zippor, king of Moab, hath sent unto me, saying, |
| 11 Se, det folk, der drog ud af Egypten, dækker nu hele landet. Kom og forband det for mig, måske kan jeg så gå til angreb på det og jage det bort." | 11 se, et folk er udvandret fra Ægypten og har oversvømmet landet! Kom nu og forband mig det, måske jeg da kan overvinde det og jage det bort!« | 11 Behold, there is a people come out of Egypt, which covereth the face of the earth: come now, curse me them; peradventure I shall be able to overcome them, and drive them out. |
| 12 Men Gud sagde til Bileam: "Du må ikke gå med dem! Du må ikke forbande folket, for det er velsignet." | 12 Men Gud sagde til Bileam: »Du må ikke gå med dem, du må ikke forbande det folk, thi det er velsignet!« | 12 And God said unto Balaam, Thou shalt not go with them; thou shalt not curse the people: for they are blessed. |
| 13 Næste morgen stod Bileam op og sagde til Balaks stormænd: "Drag hjem til jeres land, for Herren vil ikke lade mig gå medjer." | 13 Næste morgen stod Bileam op og sagde til Balaks høvdinger: »Vend tilbage til eders land, thi Herren vægrer sig ved at give mig tilladelse til at følge med eder!« | 13 And Balaam rose up in the morning, and said unto the princes of Balak, Get you into your land: for the LORD refuseth to give me leave to go with you. |
| 14 Moabs stormænd drog af sted, og da de var kommet hjem til Balak, sagde de: "Bileam ville ikke følge med os." | 14 Da brød Moabs høvdinger op, og de kom til Balak og meldte: »Bileam vægrede sig ved at følge med os!« | 14 And the princes of Moab rose up, and they went unto Balak, and said, Balaam refuseth to come with us. |
| 15 Balak sendte andre stormænd af sted; de var mægtigere og mere ansete end de forrige. | 15 Men Balak sendte på ny høvdinger af sted, flere og mere ansete end de forrige; | 15 And Balak sent yet again princes, more, and more honourable than they. |
| 16 Da de var kommet til Bileam, sagde de til ham: "Dette siger Balak, Sippors søn: Sig dog ikke nej til at komme til mig! | 16 og de kom til Bileam og sagde til ham: »Således siger Balak, Zippors søn: undslå dig ikke for at komme til mig! | 16 And they came to Balaam, and said to him, Thus saith Balak the son of Zippor, Let nothing, I pray thee, hinder thee from coming unto me: |
| 17 Jeg vil betale dig rigeligt, og jeg vil gøre alt, hvad du siger til mig. Kom og forband dette folk for mig!" | 17 Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver af mig. Kom nu og forband mig det folk!« | 17 For I will promote thee unto very great honour, and I will do whatsoever thou sayest unto me: come therefore, I pray thee, curse me this people. |
| 18 Bileam svarede Balaks mænd: "Selv om Balak giver mig alt det sølv og guld, der kan være i hans hus, kan jeg ikke gøre noget som helst, der går imod Herren min Guds befaling. | 18 Men Bileam svarede Balaks folk: »Om Balak så giver mig alt det sølv og guld, han har i sit hus, formår jeg dog hverken at gøre lidt eller meget imod Herren min Guds befaling; | 18 And Balaam answered and said unto the servants of Balak, If Balak would give me his house full of silver and gold, I cannot go beyond the word of the LORD my God, to do less or more. |
| 19 Men bliv I nu her i nat; jeg skal få at vide, hvad mere Herren har at sige til mig." | 19 bliv derfor også I her natten over, for at jeg kan få at vide, hvad Herren yderligere vil tale til mig!« | 19 Now therefore, I pray you, tarry ye also here this night, that I may know what the LORD will say unto me more. |
| 20 Gud kom til Bileam om natten og sagde til ham: "Hvis mændene er kommet for at tilkalde dig, så stå op og gå med dem. Men du må ikke gøre andet end det, jeg siger til dig!" | 20 Da kom Gud om natten til Bileam og sagde til ham: »Er disse mænd kommet til dig for at hente dig, så følg med dem; men du må ikke gøre andet, end hvad jeg siger dig!« | 20 And God came unto Balaam at night, and said unto him, If the men come to call thee, rise up, and go with them; but yet the word which I shall say unto thee, that shalt thou do. |
| 21 Så stod Bileam op næste morgen, sadlede sit æsel og drog af sted sammen med Moabs stormænd. | 21 Så stod Bileam op næste morgen og sadlede sit æsel og fulgte med Moabs høvdinger. | 21 And Balaam rose up in the morning, and saddled his ass, and went with the princes of Moab. |
| 22 Men Gud blev vred over, at han tog af sted, og Herrens engel stillede sig i vejen for ham, da han kom ridende på sit æsel ledsaget af sine to tjenere. | 22 Men Guds vrede blussede op, fordi han fulgte med, og Herrens engel stillede sig på vejen for at stå ham imod, da han kom ridende på sit æsel fulgt af sine to tjenere. | 22 And God's anger was kindled because he went: and the angel of the LORD stood in the way for an adversary against him. Now he was riding upon his ass, and his two servants were with him. |
| 23 Da æslet så Herrens engel stå på vejen med draget sværd i hånden, drejede det af fra vejen og gik ud på marken; men Bileam slog æslet for at få det ind på vejen igen. | 23 Da nu æselet så Herrens engel stå på vejen med draget sværd i hånden, veg det ud fra vejen og gik ind på marken; men Bileam slog æselet for at tvinge det tilbage på vejen. | 23 And the ass saw the angel of the LORD standing in the way, and his sword drawn in his hand: and the ass turned aside out of the way, and went into the field: and Balaam smote the ass, to turn her into the way. |
| 24 Så stillede Herrens engel sig i en hulvej mellem vingårdene, hvor der var et stengærde på begge sider. | 24 Da stillede Herrens engel sig i hulvejen mellem vingårdene, hvor der var mure på begge sider; | 24 But the angel of the LORD stood in a path of the vineyards, a wall being on this side, and a wall on that side. |
| 25 Da æslet så Herrens engel, klemte det sig ind mod muren, så det kom til at klemme Bileams fod mod muren, og han slog det igen. | 25 og da æselet så Herrens engel, trykkede det sig op til muren, så det trykkede Bileams fod op mod muren, og han gav sig atter til at slå det. | 25 And when the ass saw the angel of the LORD, she thrust herself unto the wall, and crushed Balaam's foot against the wall: and he smote her again. |
| 26 Men Herrens engel gik længere frem og stillede sig på et så snævert sted, at det var umuligt at komme forbi til højre eller venstre. | 26 Herrens engel gik nu længere frem og stillede sig i en snævring, hvor det ikke var muligt at komme til siden, hverken til højre eller venstre. | 26 And the angel of the LORD went further, and stood in a narrow place, where was no way to turn either to the right hand or to the left. |
| 27 Da æslet så Herrens engel, lagde det sig ned, mens Bileam sad på det, og Bileam blev vred og slog æslet med stokken. | 27 Da æselet så Herrens engel, lagde det sig ned med Bileam. Da blussede Bileams vrede op, og han gav sig til at slå æselet med stokken. | 27 And when the ass saw the angel of the LORD, she fell down under Balaam: and Balaam's anger was kindled, and he smote the ass with a staff. |
| 28 Da åbnede Herren æslets mund, og det sagde til Bileam: "Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre gange?" | 28 Men Herren åbnede æselets mund, og det sagde til Bileam: »Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre gange?« | 28 And the LORD opened the mouth of the ass, and she said unto Balaam, What have I done unto thee, that thou hast smitten me these three times? |
| 29 Bileam sagde til æslet: "Du har tirret mig. Havde jeg haft et sværd i hånden, havde jeg slået dig ihjel!" | 29 Bileam svarede æselet: »Du har drillet mig; havde jeg haft et sværd i hånden, havde jeg slået dig ihjel!« | 29 And Balaam said unto the ass, Because thou hast mocked me: I would there were a sword in mine hand, for now would I kill thee. |
| 30 Men æslet sagde til Bileam: "Er jeg ikke dit eget æsel, som du har redet på, lige fra du var lille til dag! Plejer jeg måske at behandle dig på den måde?" "Nej," svarede han. | 30 Men æselet sagde til Bileam: »Er jeg ikke dit eget æsel, som du har redet al din tid indtil i dag? Har jeg ellers haft for vane at bære mig således ad over for dig?« Han svarede: »Nej!« | 30 And the ass said unto Balaam, Am not I thine ass, upon which thou hast ridden ever since I was thine unto this day? was I ever wont to do so unto thee? And he said, Nay. |
| 31 Da åbnede Herren Bileams øjne; han så Herrens engel stå på vejen med draget sværd i hånden, og han bøjede sig dybt. | 31 da åbnede Herren Bileams øjne, og han så Herrens engel stå på vejen med draget sværd i hånden; og han bøjede sig og kastede sig ned på sit ansigt. | 31 Then the LORD opened the eyes of Balaam, and he saw the angel of the LORD standing in the way, and his sword drawn in his hand: and he bowed down his head, and fell flat on his face. |
| 32 Herrens engel sagde til ham: "Hvorfor har du slået dit æsel tre gange? Jeg har stillet mig i vejen for dig, for din rejse er overilet og imod min vilje. | 32 Men Herrens engel sagde til ham: »Hvorfor slog du dit æsel de tre gange? Se, jeg er gået ud for at stå dig imod, thi du handlede overilet ved at rejse imod min vilje. | 32 And the angel of the LORD said unto him, Wherefore hast thou smitten thine ass these three times? behold, I went out to withstand thee, because thy way is perverse before me: |
| 33 Æslet så mig, og tre gange bøjede det af foran mig; hvis det ikke var bøjet af foran mig, ville jeg have dræbt dig, men æslet havde jeg ladet leve!" | 33 æselet så mig og veg tre gange til side for mig; og var det ikke veget til side for mig, havde jeg slået dig ihjel, men skånet dets liv!« | 33 And the ass saw me, and turned from me these three times: unless she had turned from me, surely now also I had slain thee, and saved her alive. |
| 34 Da sagde Bileam til Herrens engel: "Jeg har syndet! Jeg vidste jo ikke, at du havde stillet dig foran mig på vejen! Hvis nu dette er ondt i dine øjne, vender jeg om." | 34 da sagde Bileam til Herrens engel: »Jeg har syndet, jeg vidste jo ikke, at det var dig, der trådte i vejen for mig. Men hvis det er dig imod, vil jeg atter vende tilbage.« | 34 And Balaam said unto the angel of the LORD, I have sinned; for I knew not that thou stoodest in the way against me: now therefore, if it displease thee, I will get me back again. |
| 35 Men Herrens engel sagde til Bileam: "Gå kun med disse mænd. Men du må kun sige det, jeg taler til dig." Så drog Bileam videre sammen med Balaks stormænd. | 35 Herrens engel sagde til Bileam: »Følg blot med disse mænd, men du må kun sige de ord, jeg siger dig!« Så fulgte Bileam med Balaks høvdinger. | 35 And the angel of the LORD said unto Balaam, Go with the men: but only the word that I shall speak unto thee, that thou shalt speak. So Balaam went with the princes of Balak. |
| 36 Da Balak hørte, at Bileam var kommet, gik han ham i møde ved Ar?Moab, der ligger ved grænsefloden Arnon, idet yderste af området. | 36 Da Balak nu hørte, at Bileam var undervejs, gik han ham i møde til ar Moab ved den grænse, arnon danner, den yderste grænse. | 36 And when Balak heard that Balaam was come, he went out to meet him unto a city of Moab, which is in the border of Arnon, which is in the utmost coast. |
| 37 Balak sagde til Bileam: "Når jeg nu sendte bud efter dig, hvorfor kom du så ikke til mig? Skulle jeg måske ikke være i stand til at betale dig?" | 37 Og Balak sagde til Bileam: »Sendte jeg dig ikke bud og bad dig komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulle jeg virkelig være ude af stand til at lønne dig?« | 37 And Balak said unto Balaam, Did I not earnestly send unto thee to call thee? wherefore camest thou not unto me? am I not able indeed to promote thee to honour? |
| 38 Bileam svarede Balak: "Nu er jeg jo kommet til dig! Men jeg er ikke i stand til at sige andet end det, Gud lægger mig i munden!" | 38 Bileam sagde til Balak: »Se, nu ,er jeg kommet til dig; men mon det står i min magt at sige noget? Det ord, Gud lægger mig i munden, må jeg tale!« | 38 And Balaam said unto Balak, Lo, I am come unto thee: have I now any power at all to say any thing? the word that God putteth in my mouth, that shall I speak. |
| 39 Så fulgte Bileam med Balak, og da de kom til Kirjat?Husot, | 39 da fulgte Bileam med Balak, og de kom til hirjat huzot. | 39 And Balaam went with Balak, and they came unto Kirjathhuzoth. |
| 40 slagtede Balak køer og får og sendte noget af det til Bileam og de stormænd, der var hos ham. | 40 Balak ofrede her hornkvæg og småkvæg og sendte noget til Bileam og høvdingerne, der var hos ham. | 40 And Balak offered oxen and sheep, and sent to Balaam, and to the princes that were with him. |
| 41 Næste morgen hentede Balak Bileam og førte ham op på Bamot-Ba'al; derfra kunne han se den yderste del af folket. | 41 Næste morgen tog Balak Bileam med sig og førte ham op til bamot bål, hvorfra han kunne øjne den yderste del af folket. | 41 And it came to pass on the morrow, that Balak took Balaam, and brought him up into the high places of Baal, that thence he might see the utmost part of the people. |