Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Fjerde Mosebog 24

1992

1931

King James Version

1 Da Bileam så, at det var godt i Herrens øjne, at Israel blev velsignet, gik han ikke hen for at tage varsler, som han havde gjort de forrige gange, men vendte sig mod ørkenen. 1 Men da Bileam så, at Herrens hu stod til at velsigne Israel, gik han ikke som de forrige gange hen for at søge varsler, men vendte sig mod ørkenen 1 And when Balaam saw that it pleased the LORD to bless Israel, he went not, as at other times, to seek for enchantments, but he set his face toward the wilderness.
2 Og da han løftede blikket og så Israel ligge lejret, stamme ved stamme, kom Guds ånd over ham 2 Og Bileam så op og fik øje på Israel; som lå lejret stamme for stamme. Da kom Guds Ånd over ham, 2 And Balaam lifted up his eyes, and he saw Israel abiding in his tents according to their tribes; and the spirit of God came upon him.
3 og han fremsagde sit spådomsord: "Således siger Bileam, Beors søn, således siger den mand, hvis øje ser klart; 3 og han fremsatte sit sprog: så siger Bileam, Beors søn, så siger manden, hvis øje er lukket, 3 And he took up his parable, and said, Balaam the son of Beor hath said, and the man whose eyes are open hath said:
4 således siger han, der hører Guds tale og skuer den Almægtiges syner, hensunken, men med øjnene åbne: 4 så siger han, der hører Guds ord og kender den højestes viden, som skuer den almægtiges syner, hensunken, med opladt øje: 4 He hath said, which heard the words of God, which saw the vision of the Almighty, falling into a trance, but having his eyes open:
5 Hvor dejlige er dine telte, Jakob, dine boliger, Israel! 5 Hvor herlige er dine telte, Jiakob, og dine boliger, Israel! 5 How goodly are thy tents, O Jacob, and thy tabernacles, O Israel!
6 Som palmer i lange rækker, som haver ved en flod, som aloe?træer, Herren har plantet, som cedertræer ved vand. 6 Som dale, der strækker sig vidt, som haver langs med en flod, som aloetræer, Herren har plantet, som cedre ved vandets bred. 6 As the valleys are they spread forth, as gardens by the river's side, as the trees of lign aloes which the LORD hath planted, and as cedar trees beside the waters.
7 Dets spande løber over med vand, der er rigeligt vand til dets korn. Dets konge er mægtigere end Agag, dets kongedømme er ophøjet. 7 Dets spande flyder over med vand, dets korn fåt rigelig væde. Mægtigere end agagerdets konge, og ophøjet er dets kongedømme. 7 He shall pour the water out of his buckets, and his seed shall be in many waters, and his king shall be higher than Agag, and his kingdom shall be exalted.
8 Gud førte det ud afEgypten, det bærer vildoksens horn; det æder folkeslag, der er dets fjender, det gnaver deres ben, det knuser sine undertrykkere. 8 Gud førte det ud af Ægypten, det har en vildokses horn; det opæder de folkeslag der står det imod, søndrer deres ben og knuser deres lænder 8 God brought him forth out of Egypt; he hath as it were the strength of an unicorn: he shall eat up the nations his enemies, and shall break their bones, and pierce them through with his arrows.
9 Det har lagt sig til hvile som en løve, som en hunløve, hvem tør vække det? Velsignet de, der velsigner dig, forbandet de, der forbander dig!" 9 det lægger sig, hviler som en løve, ja, som en løvinde, hvo tør vække det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo dig forbander!9 He couched, he lay down as a lion, and as a great lion: who shall stir him up? Blessed is he that blesseth thee, and cursed is he that curseth thee.
10 Nu blev Balak vred på Bileam; han slog hænderne sammen og sagde til ham: "Det var, for at du skulle forbande mine fjender, jeg tilkaldte dig, og tre gange har du nu velsignet dem! 10 Da blussede Balaks vrede op mod Bileam, og han slog hænderne sammen; og Balak sagde til Bileam: »For at forbande mine fjender bad jeg dig komme, og se, nu har du velsignet dem tre gange! 10 And Balak's anger was kindled against Balaam, and he smote his hands together: and Balak said unto Balaam, I called thee to curse mine enemies, and, behold, thou hast altogether blessed them these three times.
11 Skynd dig hjem! Jeg har ganske vist lovet, at jeg ville betale dig, men Herren har forhindret, at du får betaling." 11 Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig rigelig løn, men mon har Herren unddraget dig den!« 11 Therefore now flee thou to thy place: I thought to promote thee unto great honour; but, lo, the LORD hath kept thee back from honour.
12 Bileam svarede Balak: "Sagde jeg måske ikke til de sendebud, du sendte til mig, 12 Men Bileam sagde til Balak: »Sagde jeg ikke allerede til sendebudene, du sendte mig: 12 And Balaam said unto Balak, Spake I not also to thy messengers which thou sentest unto me, saying,
13 at selv om du, Balak, gav mig alt det selv og guld, der kan være i dit hus, kunne jeg ikke af mig selv gøre noget som helst, der går mod Herrens befaling. Kun det, Herren taler til mig, kan jeg tale. 13 Om Balak så giver mig alt det sølv og guld, han har i sit hus, kan jeg ikke være ulydig mod Herren og gøre noget som helst af egen vilje; hvad Herren siger, vil jeg sige! 13 If Balak would give me his house full of silver and gold, I cannot go beyond the commandment of the LORD, to do either good or bad of mine own mind; but what the LORD saith, that will I speak?
14 Nu drager jeg hjem til mit folk. Men jeg vil advare dig om, hvad dette folk skal gøre ved dit folk gang i fremtiden." 14 Vel, jeg drager til mit folk, men kom, jeg vil lade dig vide, hvad dette folk skal gøre ved dit folk i de sidste dage.« 14 And now, behold, I go unto my people: come therefore, and I will advertise thee what this people shall do to thy people in the latter days.
15 Bileam fremsagde sit spådomsord: "Således siger Bileam, Beors søn, således siger den mand, hvis øje ser klart; 15 Derpå fremsatte han sit sprog: så siger Bileam, Beors søn, så siger manden, hvis øje er lukket, 15 And he took up his parable, and said, Balaam the son of Beor hath said, and the man whose eyes are open hath said:
16 således siger han, der hører Guds tale, som kender den Højestes viden og skuer den Almægtiges syner, hensunken, men med øjnene åbne: 16 så siger han, der hører Guds ord og kender den højestes viden, som skuer den almægtiges syner, hensunken, med opladt øje: 16 He hath said, which heard the words of God, and knew the knowledge of the most High, which saw the vision of the Almighty, falling into a trance, but having his eyes open:
17 Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel, den skal knuse Moabs tindinger og issen på alle Set?sønnerne. 17 jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nær! En sterne opgår af Jakob, et herskerspir løfter sig fra Israel! Han knuser Moabs tindinger og alle setsønnernes isse. 17 I shall see him, but not now: I shall behold him, but not nigh: there shall come a Star out of Jacob, and a Sceptre shall rise out of Israel, and shall smite the corners of Moab, and destroy all the children of Sheth.
18 Edom bliver erobret, hver flygning fra Se'ir tilintetgøres. 18 Edom bliver et lydland, og Seirs undslupne går til grunde, Israel udfolder sin magt, 18 And Edom shall be a possession, Seir also shall be a possession for his enemies; and Israel shall do valiantly.
19 Jakob skal kue sine fjender, Israel skal sejre." 19 og Jakob kuer sine fjender.19 Out of Jacob shall come he that shall have dominion, and shall destroy him that remaineth of the city.
20 Da han så Amalek, fremsagde han dette spådomsord: "Først blandt folkene er Amalek, dets fremtid er viet til undergang." 20 Men da han så amalekiterne, fremsatte han sit sprog: . det første af folkene er Amalek, men til sidst vies det til undergang! 20 And when he looked on Amalek, he took up his parable, and said, Amalek was the first of the nations; but his latter end shall be that he perish for ever.
21 Da han så kenitterne, fremsagde han dette spådomsord: "Så sikker din bolig end er, og din rede, anbragt på klippen, 21 Og da han så keniterne, fremsatte han sit sprog: urokkelig er din bolig, din rede bygget på klippen. 21 And he looked on the Kenites, and took up his parable, and said, Strong is thy dwellingplace, and thou puttest thy nest in a rock.
22 skal du dog blive plyndret, Kain! Hvor længe, før Assur fører dig i fangenskab!" 22 Kain er dog hjemfalden til undergang! Hvor længe? Assur skal føre dig bort! 22 Nevertheless the Kenite shall be wasted, until Asshur shall carry thee away captive.
23 Og Bileam fremsagde dette spådomsord: "Ak, hvem overlever af Nordens folk? 23 Derpå fremsatte han sit sprog: ve! Hvo bliver i live, når Gud lader det ske! 23 And he took up his parable, and said, Alas, who shall live when God doeth this!
24 Der kommer skibe fra kittæerne, de betvinger både Assur og Eber. Så skal også de gå til grunde!" 24 der kommer skibe fra kittæernes kyst; de kuer assur, de kuer Eber men også han er viet til undergang! 24 And ships shall come from the coast of Chittim, and shall afflict Asshur, and shall afflict Eber, and he also shall perish for ever.
25 Så brød Bileam op og drog hjem til sig selv. Og også Balak gik sin vej. 25 Så drog Bileam tilbage til sin hjemstavn; og Balak gik også bort. 25 And Balaam rose up, and went and returned to his place: and Balak also went his way.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel