Fjerde Mosebog 27 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Selofkads døtre trådte frem; Selofkad var søn af Hefer, søn af Gilead, søn af Makir, søn af Manasse, af Josefs søn Manasses slægt. Hans døtre hed Makla, Noa, Hogla, Milka og Tirsa. | 1 Men Zelofhads døtre, hvis fader var en søn af hefer, en søn af Gilead, en søn af Makir, en søn af Manasse - de hørte altså til Josefs søn Manasses slægter, og deres navne var Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza - trådte hen | 1 Then came the daughters of Zelophehad, the son of Hepher, the son of Gilead, the son of Machir, the son of Manasseh, of the families of Manasseh the son of Joseph: and these are the names of his daughters; Mahlah, Noah, and Hoglah, and Milcah, and Tirzah. |
| 2 De trådte frem for Moses og præsten Eleazar og overhovederne og hele menigheden ved indgangen til Åbenbaringsteltet og sagde: | 2 Og stillede sig frem for Moses, præsten Eleazar, øversterne og hele menigheden ved indgangen til åbenbaringsteltet og sagde: | 2 And they stood before Moses, and before Eleazar the priest, and before the princes and all the congregation, by the door of the tabernacle of the congregation, saying, |
| 3 "Vores far døde i ørkenen. Han var ikke med i den flok, der rottede sig sammen mod Herren, Koras flok; han døde for sin egen synd. Han havde ingen sønner. | 3 »Vor fader døde i ørkenen han hørte ikke med til Koras tilhængere, dem, der rottede sig sammen mod Herren, men døde for sin egen synds skyld og han havde ingen sønner. | 3 Our father died in the wilderness, and he was not in the company of them that gathered themselves together against the LORD in the company of Korah; but died in his own sin, and had no sons. |
| 4 Hvorfor skal vores fars navn rives ud af slægten, fordi han ikke har en søn? Giv os ejendom på linie med vores fars brødre!" | 4 Hvorfor skal nu vor faders navn udslettes af hans slægt, fordi han ingen søn havde? Giv os ejendom blandt vor faders brødre!« | 4 Why should the name of our father be done away from among his family, because he hath no son? Give unto us therefore a possession among the brethren of our father. |
| 5 Moses forelagde deres sag for Herren, | 5 Og Moses lagde deres sag frem for Herrens åsyn. | 5 And Moses brought their cause before the LORD. |
| 6 og Herren svarede Moses: | 6 Da talede Herren således til Moses: | 6 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 7 "Selofkads døtre har ret. Du skal give dem fast arvelod på linie med deres fars brødre; du skal overdrage dem deres fars arvelod. | 7 »Zelofbads døtre har ret i, hvad de siger; giv dem ejendom til arvelod mellem deres faders brødre og lad deres faders arvelod tilfalde dem | 7 The daughters of Zelophehad speak right: thou shalt surely give them a possession of an inheritance among their father's brethren; and thou shalt cause the inheritance of their father to pass unto them. |
| 8 Og du skal sige til israelitterne: Når en mand dør uden at have en søn, skal I overdrage hans arvelod til hans datter. | 8 Og til israeliterne skal du tale og sige således: Når en mand dør uden at efterlade sig nogen søn, da skal I lade hans arvelod gå i arv til hans datter; | 8 And thou shalt speak unto the children of Israel, saying, If a man die, and have no son, then ye shall cause his inheritance to pass unto his daughter. |
| 9 Hvis han ikke har nogen datter, skal I give hans arvelod til hans brødre. | 9 har han heller ingen datter, skal I give hans arvelod til hans brødre; | 9 And if he have no daughter, then ye shall give his inheritance unto his brethren. |
| 10 Hvis han ikke har nogen brødre, skal I give hans arvelod til hans fars brødre. | 10 har han heller ingen brødre, skal I give hans arvelod til hans farbrødre; | 10 And if he have no brethren, then ye shall give his inheritance unto his father's brethren. |
| 11 Hvis hans far ikke har brødre, skal I give hans arvelod til hans nærmeste kødelige slægtning; han skal arve den." Dette skal være gældende lov for israelitterne, sådan som Herren befalede Moses. | 11 og har hans fader ingen brødre, skal I give hans arvelod til hans nærmeste kødelige slægtning, som så skal arve den. Det skal være israeliterne en retsgyldig anordning, som Herren har pålagt Moses.« | 11 And if his father have no brethren, then ye shall give his inheritance unto his kinsman that is next to him of his family, and he shall possess it: and it shall be unto the children of Israel a statute of judgment, as the LORD commanded Moses. |
| 12 Herren sagde til Moses: "Gå op på Abari-bjerget og se ud over det land, jeg har givet israelitterne. | 12 Og Herren sagde til Moses: »Stig op på åbarimbjerget her og se ud over landet, som jeg vil give israeliterne. | 12 And the LORD said unto Moses, Get thee up into this mount Abarim, and see the land which I have given unto the children of Israel. |
| 13 Når du har set ud over det, skal også du gå til din slægt, ligesom din bror Aron gjorde. | 13 Og når du har set ud over det, skal også du samles til din slægt ligesom din broder Aron; | 13 And when thou hast seen it, thou also shalt be gathered unto thy people, as Aaron thy brother was gathered. |
| 14 I trodsede jo min befaling i Sins ørken for øjnene af dem, da menigheden satte sig imod at agte min hellighed dengang med vandet." Det er Meribat?Kadeshs vand i Sins ørken. | 14 I var jo genstridige mod mit ord i Zins ørken, dengang menigheden yppede kiv, så at I ikke helligede mig i deres påsyn ved at skaffe vand.« .det er Meriba Kadesjs vand i Zins ørken. | 14 For ye rebelled against my commandment in the desert of Zin, in the strife of the congregation, to sanctify me at the water before their eyes: that is the water of Meribah in Kadesh in the wilderness of Zin. |
| 15 Moses sagde til Herren: | 15 Og Moses talte således til Herren: | 15 And Moses spake unto the LORD, saying, |
| 16 "Måtte Herren, Gud der giver alle skabninger livsånde, indsætte en mand over menigheden, | 16 »Måtte Herren, Gud over alt køds ånder, indsætte en mand over menigheden, | 16 Let the LORD, the God of the spirits of all flesh, set a man over the congregation, |
| 17 som kan drage ud og vende hjem i spidsen for dem, føre dem ud i krig og hjem igen, så Herrens menighed ikke bliver som får uden hyrde." | 17 som kan drage ud og hjem i spidsen for dem og føre dem ud og hjem, for at ikke Herrens menighed skal blive som en hjord uden hyrde!« | 17 Which may go out before them, and which may go in before them, and which may lead them out, and which may bring them in; that the congregation of the LORD be not as sheep which have no shepherd. |
| 18 Herren sagde til Moses: "Tag Josva, Nuns søn, en mand som har ånd i sig, og læg hånden på ham! | 18 da sagde Herren til Moses: »Tag Josua, Nuns søn, en mand, i hvem der er ånd, læg din hånd på ham, | 18 And the LORD said unto Moses, Take thee Joshua the son of Nun, a man in whom is the spirit, and lay thine hand upon him; |
| 19 Fremstil ham for præsten Eleazar og hele menigheden og indsæt ham i deres nærvær! | 19 fremstil ham for præsten Eleazar og hele menigheden og indsæt ham således i deres påsyn; | 19 And set him before Eleazar the priest, and before all the congregation; and give him a charge in their sight. |
| 20 Overdrag ham noget af din myndighed, så hele israelitternes menighed adlyder ham. | 20 og overdrag ham noget af din værdighed, for at hele israeliternes menighed kan adlyde ham . | 20 And thou shalt put some of thine honour upon him, that all the congregation of the children of Israel may be obedient. |
| 21 Han skal træde frem for præsten Eleazar, som for Herrens ansigt skal spørge om råd for ham ved afgørelse med Urim. På hans befaling skal de drage ud, og på hans befaling skal de vende hjem, han og alle israelitterne, hele menigheden." | 21 Men han skal træde frem for præsten Eleazar, for at han kan skaffe ham Urims kendelse for Herrens åsyn; på hans bud skal han drage ud, og på hans bud skal han vende hjem, han og alle israeliterne, hele menigheden.« | 21 And he shall stand before Eleazar the priest, who shall ask counsel for him after the judgment of Urim before the LORD: at his word shall they go out, and at his word they shall come in, both he, and all the children of Israel with him, even all the congregation. |
| 22 Moses gjorde, sådan som Herren havde befalet ham. Han tog Josva og fremstillede ham for præsten Eleazar og hele menigheden; | 22 Moses gjorde som Herren havde pålagt ham; han tog Josua og fremstillede ham for præsten Eleazar og hele menigheden; | 22 And Moses did as the LORD commanded him: and he took Joshua, and set him before Eleazar the priest, and before all the congregation: |
| 23 han lagde sine hænder på ham og indsatte ham, sådan som Herren havde befalet ved Moses. | 23 og han lagde sine hænder på ham og indsatte ham, således som Herren havde påbudt ved Moses. | 23 And he laid his hands upon him, and gave him a charge, as the LORD commanded by the hand of Moses. |