Fjerde Mosebog 30 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Moses sagde alt det til israelitterne, som Herren havde befalet ham. | 1 Og Moses talte til israeliterne, ganske som Herren havde pålagt Moses. | 1 And Moses told the children of Israel according to all that the LORD commanded Moses. |
| 2 Moses talte til israelitternes stammehøvdinge og sagde: Dette er, hvad Herren har befalet: | 2 Moses talte fremdeles til overhovederne for israelitternes stammer og sagde: dette er, hvad Herren har påbudt: | 2 And Moses spake unto the heads of the tribes concerning the children of Israel, saying, This is the thing which the LORD hath commanded. |
| 3 Når en mand aflægger løfte til Herren eller med ed forpligter sig tilafholdenhed, må han ikke bryde sit ord; han skal gøre, ganske som han har lovet. | 3 Når en mand aflægger et løfte til Herren eller ved ed forpligter sig til afholdenhed i en eller anden retning, må han ikke bryde sit ord, men skal holde hvert ord, der er udgået af hans mund. | 3 If a man vow a vow unto the LORD, or swear an oath to bind his soul with a bond; he shall not break his word, he shall do according to all that proceedeth out of his mouth. |
| 4 Når en kvinde aflægger løfte til Herren og forpligter sig til afholdenhed, mens hun er ung og bor i sin fars hus, | 4 Men når en kvinde aflægger et løfte til Herren og forpligter sig til afholdenhed i en eller anden retning, medens hun endnu i sine unge år opholder sig i sin faders hus. | 4 If a woman also vow a vow unto the LORD, and bind herself by a bond, being in her father's house in her youth; |
| 5 og hendes far hører om hendes løfte og den afholdenhed, hun har forpligtet sig til, og ikke kommer med indvendinger over for hende, så skal alle hendes løfter stå ved magt, og enhver afholdenhed, hun har forpligtet sig til, skal stå ved magt. | 5 Og hendes fader, når han hører om hendes løfte og den forpligtelse til afholdenhed, hun har påtaget sig, ikke siger noget til hende, så skal alle hendes løfter stå ved magt, og enhver forpligtelse til afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved magt. | 5 And her father hear her vow, and her bond wherewith she hath bound her soul, and her father shall hold his peace at her: then all her vows shall stand, and every bond wherewith she hath bound her soul shall stand. |
| 6 Men hvis hendes far vil hindre hende i det, nårhan hører om det, så skal hendes løfter og enhver afholdenhed, hun har forpligtet sig til, ikke stå ved magt. Og Herren vil tilgive hende, for hendes far har hindret hende i det. | 6 Hvis hendes fader derimod formener hende det, samme dag han får det at høre, skal ingen af hendes løfter eller af de forpligtelser til afholdenhed, hun har påtaget sig, stå ved magt, og Herren skal tilgive hende, fordi hendes fader har forment hende det. | 6 But if her father disallow her in the day that he heareth; not any of her vows, or of her bonds wherewith she hath bound her soul, shall stand: and the LORD shall forgive her, because her father disallowed her. |
| 7 Hvis en kvinde bliver gift, mens hendes løfter eller det, hun overilet har forpligtet sig til, stadig har gyldighed, | 7 Hvis hun bliver gift medens der påhviler hende løfter eller en forpligtelse, hun har påtaget sig ved et uoverlagt ord, | 7 And if she had at all an husband, when she vowed, or uttered ought out of her lips, wherewith she bound her soul; |
| 8 og hendes mand hører om det og ikke kommer med indvendinger over for hende, så skal hendes løfter stå ved magt, og den afholdenhed, hun har forpligtet sig til, skal stå ved magt. | 8 og hendes mand ikke siger noget til hende, samme dag han får det at høre, skal hendes løfter stå ved magt, og den forpligtelse til afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved magt. | 8 And her husband heard it, and held his peace at her in the day that he heard it: then her vows shall stand, and her bonds wherewith she bound her soul shall stand. |
| 9 Men hvis hendes mand vil hindre hende i det, når han hører om det, så har han ophævet det løfte, hun selv afgav, og den afholdenhed, hun forpligtede sig til. Herren vil tilgive hende. | 9 Hvis hendes mand derimod formener hende det, samme dag han får det at høre, gør han dermed det løfte, der påhviler hende, og den forpligtelse til afholdenhed, hun har påtaget sig ved et uoverlagt ord, ugyldig, og Herren skal tilgive hende. | 9 But if her husband disallowed her on the day that he heard it; then he shall make her vow which she vowed, and that which she uttered with her lips, wherewith she bound her soul, of none effect: and the LORD shall forgive her. |
| 10 En enkes eller en fraskilt kvindes løfte, enhver afholdenhed, hun forpligter sig til, skal stå ved magt. | 10 En enkes og en forstødt hustrus løfte, enhver forpligtelse til afholdenhed, hun har påtaget sig, er bindende for hende. | 10 But every vow of a widow, and of her that is divorced, wherewith they have bound their souls, shall stand against her. |
| 11 Hvis en kvinde i sin mands hus har aflagt løfte eller med ed har forpligtet sig til afholdenhed, | 11 Hvis en kvinde i sin mands hus aflægger et løfte eller ved ed forpligter sig til afholdenhed i en eller anden retning, | 11 And if she vowed in her husband's house, or bound her soul by a bond with an oath; |
| 12 og hendes mand hører om det og ikke kommer med indvendinger over for hende og ikke hindrer hende i det, så skal alle hendes løfter stå ved magt, og enhver afholdenhed, hun har forpligtet sig til, skal stå ved magt. | 12 og hendes mand, når han får det at høre, ikke siger noget til hende og ikke formener hende det, skal alle hendes løfter stå ved magt, og enhver forpligtelse til afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved magt. | 12 And her husband heard it, and held his peace at her, and disallowed her not: then all her vows shall stand, and every bond wherewith she bound her soul shall stand. |
| 13 Men hvis hendes mand ophæver dem, den dag han hører om dem, så skal intet af det, der er kommet over hendes læber, stå ved magt, hverken løfter eller det, hun har forpligtet sig til; hendes mand har ophævet dem. Herren vil tilgive hende. | 13 Hvis hendes mand derimod, samme dag han får det at høre, gør det ugyldigt, så står intet af det, hun har udtalt, ved magt, hverken hendes løfter eller den påtagne forpligtelse til afholdenhed; hendes mand har gjort dem ugyldige, og Herren skal tilgive hende. | 13 But if her husband hath utterly made them void on the day he heard them; then whatsoever proceeded out of her lips concerning her vows, or concerning the bond of her soul, shall not stand: her husband hath made them void; and the LORD shall forgive her. |
| 14 Ethvert løfte og enhver ed om at være afholdende og spæge sit legeme kan hendes mand stadfæste eller ophæve. | 14 Ethvert løfte og enhver ved ed påtagen forpligtelse til faste kan hendes mand stadfæste eller gøre ugyldig. | 14 Every vow, and every binding oath to afflict the soul, her husband may establish it, or her husband may make it void. |
| 15 Hvis hendes mand ikke kommer med indvendinger over for hende samme dag, stadfæster han alle hendes løfter og enhver form for afholdenhed, hun har forpligtet sig til. Han har stadfæstet dem, når han ikke kommer med indvendinger over for hende, den dag han hører om dem. | 15 Men hvis, hendes mand tier stille over for hende til næste dag, stadfæster han alle hendes løfter og alle de forpligtelser til afholdenhed, hun har påtaget sig; han har stadfæstet dem, thi han sagde ikkenoget til hende, samme dag han fik det at høre; | 15 But if her husband altogether hold his peace at her from day to day; then he establisheth all her vows, or all her bonds, which are upon her: he confirmeth them, because he held his peace at her in the day that he heard them. |
| 16 Men hvis han ophæver dem, nogen tid efter at han har hørt om dem, må han bære den straf, der tilkom hende. | 16 og hvis han vil gøre dem ugyldige, en tid efter at han fik det at høre, skal han undgælde for hendes brøde. | 16 But if he shall any ways make them void after that he hath heard them; then he shall bear her iniquity. |
| 17 Det var de love, Herren pålagde Moses, om forholdet mellem mand og hustru og mellem far og den datter, der er ung og bor i sin fars hus. | 17 det er de anordninger, Herren gav Moses om forholdet mellem mand og hustru og mellem fader og datter, medens hun endnu i sine unge år opholder sig i hans hus. | 17 These are the statutes, which the LORD commanded Moses, between a man and his wife, between the father and his daughter, being yet in her youth in her father's house. |