Fjerde Mosebog 32 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Rubenitterne og gaditterne havde store mængder kvæg, og da de så, at Jazers og Gileads land var velegnet til kvægavl, | 1 Rubeniterne og gaditerne havde meget kvæg i store mængder. Da De nu så jazers land og Gileads land, fandt de, at stedet egnede sig til kvægavl. | 1 Now the children of Reuben and the children of Gad had a very great multitude of cattle: and when they saw the land of Jazer, and the land of Gilead, that, behold, the place was a place for cattle; |
| 2 gik de til Moses og præsten Eleazar og menighedens overhoveder og sagde: | 2 Derfor kom gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og præsten Eleazar og menighedens øverste: | 2 The children of Gad and the children of Reuben came and spake unto Moses, and to Eleazar the priest, and unto the princes of the congregation, saying, |
| 3 "Atarot, Dibon, Jazer, Nimra, Heshbon, El'ale, Sebam, Nebo og Beon, | 3 »Atarot, dibon, ja'zer, nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon, | 3 Ataroth, and Dibon, and Jazer, and Nimrah, and Heshbon, and Elealeh, and Shebam, and Nebo, and Beon, |
| 4 det land som Herren har slået foran Israels menighed, er velegnet til kvæg, og dine tjenere avler kvæg. | 4 det land, Herren har erobret for Israels menighed, er et land, der egner sig til kvægavl, og dine trælle ejer hjorde.« | 4 Even the country which the LORD smote before the congregation of Israel, is a land for cattle, and thy servants have cattle: |
| 5 Hvis vi har fundet nåde for dine øjne," sagde de, "så lad dine tjenere få dette land til ejendom. Du må ikke føre os med over Jordan." | 5 Og de sagde: »Dersom vi har fundet nåde for dine øjne, så lad dine trælle få dette land i eje; før os ikke over Jordan!« | 5 Wherefore, said they, if we have found grace in thy sight, let this land be given unto thy servants for a possession, and bring us not over Jordan. |
| 6 Moses sagde til gaditterne og rubenitterne: "Skal jeres brødre gå i krig, mens I bliver her? | 6 Men Moses sagde til gaditerne og Rubeniterne: »Skal eders brødre drage i krig, medens I bliver boende her? | 6 And Moses said unto the children of Gad and to the children of Reuben, Shall your brethren go to war, and shall ye sit here? |
| 7 Hvorfor vil I fratage israelitterne modet til at gå over floden til det land, Herren har givet dem? | 7 Og hvorfor vil I betage israelitterne modet til at drage over til det land, Herren har givet dem? | 7 And wherefore discourage ye the heart of the children of Israel from going over into the land which the LORD hath given them? |
| 8 Det var det, jeres fædre gjorde, da jeg sendte dem ud fra Kadesh?Barnea, for at de skulle tage landet i øjesyn. | 8 det gjorde eders fædre, da jeg fra Kadesj barnea sendte dem hen for at se på landet; | 8 Thus did your fathers, when I sent them from Kadeshbarnea to see the land. |
| 9 De drog op til Eshkol-dalen, men da de havde udspejdet landet, fratog de israelitterne modet til at gå ind i det land, Herren havde givet dem. | 9 da de var draget op til esjkoldalen og havde set på landet, det og de israelitterne modet til at drage ind i det land, Herren havde givet dem. | 9 For when they went up unto the valley of Eshcol, and saw the land, they discouraged the heart of the children of Israel, that they should not go into the land which the LORD had given them. |
| 10 Den dag flammede Herrens vrede op, og han svor: | 10 Men Herrens vrede blussede den gang op, og han svor: | 10 And the LORD'S anger was kindled the same time, and he sware, saying, |
| 11 'De mænd fra tyve år og opefter, som drog op fra Egypten, skal ikke få det land at se, som jeg lovede Abraham, Isak og Jakob, for de har ikke været fuldt og helt med mig; | 11 de mænd, der er draget op fra Ægypten, fra tyveårsalderen og opefter, skal ikke få det land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed, | 11 Surely none of the men that came up out of Egypt, from twenty years old and upward, shall see the land which I sware unto Abraham, unto Isaac, and unto Jacob; because they have not wholly followed me: |
| 12 kun kenizzitten Kaleb, Jefunnes søn, og Josva, Nuns søn, får det at se, for de har været fuldt og helt med Herren.' | 12 med undtagelse af kenizziten Kaleb, Jetunnes søn, og Josua, Nuns søn, thi de viste Herren fuld lydighed! | 12 Save Caleb the son of Jephunneh the Kenezite, and Joshua the son of Nun: for they have wholly followed the LORD. |
| 13 Og Herrens vrede flammede op mod Israel, og han lod dem flakke rundt i ørkenen i fyrre år, indtil hele det slægtled, der havde gjort, hvad der var ondt i Herrens øjne, var omkommet. | 13 Og Herrens vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om i ørkenen i fyrretyve år, indtil hele den slægt var gået til grunde, der gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. | 13 And the LORD'S anger was kindled against Israel, and he made them wander in the wilderness forty years, until all the generation, that had done evil in the sight of the LORD, was consumed. |
| 14 Og nu følger I efter jeres fædre som en yngel af syndige mennesker og gør Herrens glødende vrede mod Israel endnu større! | 14 Og se, I træder nu i eders fædres fodspor, en yngel af syndere, for yderligere at øge Herrens vrede mod Israel! | 14 And, behold, ye are risen up in your fathers' stead, an increase of sinful men, to augment yet the fierce anger of the LORD toward Israel. |
| 15 Når I vender jer fra ham, vil han gøre folkets ophold i ørkenen endnu længere. I tilintetgør hele folket!" | 15 Når I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer i ørkenen, og I bringer fordærvelse over hele dette folk.« | 15 For if ye turn away from after him, he will yet again leave them in the wilderness; and ye shall destroy all this people. |
| 16 Men de trådte hen til ham og sagde: "Vi vil bygge fårefolde her til vores kvæg og byer til vores familier. | 16 Da trådte de frem for ham og sagde: »Vi vil kun bygge kvægfolde til vore hjorde her og byer til vore familier; | 16 And they came near unto him, and said, We will build sheepfolds here for our cattle, and cities for our little ones: |
| 17 Vi selv vil ruste os og gå i spidsen for israelitterne i række og geled, indtil vi får dem ført derhen, hvor de skal bo. Men vores familier skal blive i de befæstede byer af frygt for indbyggerne i landet. | 17 men selv vil vi ruste os til kamp og drage i spidsen for israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres sted; imens skal vore familier blive i de befæstede byer i ly for landets indbyggere. | 17 But we ourselves will go ready armed before the children of Israel, until we have brought them unto their place: and our little ones shall dwell in the fenced cities because of the inhabitants of the land. |
| 18 Vi vender ikke tilbage til vores huse, før israelitterne har taget hver sin arvelod i besiddelse. | 18 Vi vil ikke vende tilbage til vore huse, før enhver af israelitterne har fået sin arvelod; | 18 We will not return unto our houses, until the children of Israel have inherited every man his inheritance. |
| 19 Vi skal ikke have jord sammen med dem på den anden side af Jordan og længere væk, for vi har fået vores arvelod på denne side af Jordan, mod øst." | 19 thi vi vil ikke have arvelod sammen med dem på den anden side af Jordan og længere borte, eftersom vi har fået vor arvelod her på denne side af Jordan på østsiden.« | 19 For we will not inherit with them on yonder side Jordan, or forward; because our inheritance is fallen to us on this side Jordan eastward. |
| 20 Moses svarede dem: "Hvis I gør det, hvis I ruster jer til krig for Herrens ansigt, | 20 da sagde Moses til dem: »Hvis I gør det, hvis I ruster eder til kamp for Herrens åsyn, | 20 And Moses said unto them, If ye will do this thing, if ye will go armed before the LORD to war, |
| 21 og alle I våbenføre går over Jordan for Herrens ansigt, indtil han har drevet sine fjender bort foran sig, | 21 hvis alle eders kamprustede mænd overskrider Jordan for Herrens åsyn ogbliver der, indtil han har jaget sine fjender bort fra sit åsyn, | 21 And will go all of you armed over Jordan before the LORD, until he hath driven out his enemies from before him, |
| 22 og I først vender tilbage, når landet er underlagt Herren, så er I uden skyld over for Herren og over for Israel, og skal I få dette land til ejendom for Herrens ansigt. | 22 og hvis I først vender tilbage, når landet er undertvunget for Herrens åsyn, skal I være sagesløse over for Herren og Israel, og så skal landet her blive eders ejendom for Herrens åsyn. | 22 And the land be subdued before the LORD: then afterward ye shall return, and be guiltless before the LORD, and before Israel; and this land shall be your possession before the LORD. |
| 23 Men hvis I ikke gør det, har I syndet mod Herren, og så skal I få at mærke, hvordan jeres synd rammer jer! | 23 Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod Herren, og da skal I få eders synd at mærke, den skal nok finde eder. | 23 But if ye will not do so, behold, ye have sinned against the LORD: and be sure your sin will find you out. |
| 24 Byg nu byer til jeres familier og folde til jeres får og geder, og gør så, hvad I har lovet!" | 24 Byg eder byer til eders familier og folde til eders småkvæg og gør, som I har sagt!« | 24 Build you cities for your little ones, and folds for your sheep; and do that which hath proceeded out of your mouth. |
| 25 Gaditterne og rubenitterne svarede Moses: "Dine tjenere vil gøre, som du befaler, herre. | 25 da sagde gaditerne og Rubeniterne til Moses: »Dine trælle vil gøre, som min herre byder; | 25 And the children of Gad and the children of Reuben spake unto Moses, saying, Thy servants will do as my lord commandeth. |
| 26 Vores kvinder og børn, vores hjorde og alt vores kvæg skal blive her i Gileads byer; | 26 vore børn, kvinder, hjorde og alt vort kvæg skal blive der i Gileads byer, | 26 Our little ones, our wives, our flocks, and all our cattle, shall be there in the cities of Gilead: |
| 27 men vi vil alle med våben i hånd gå over Jordan til kamp for Herrens ansigt, sådan som du har sagt, herre." | 27 men dine trælle vil drage over og tage del i krigen, så mange som er rustet til kamp for Herrens åsyn, således som min herre har sagt.« | 27 But thy servants will pass over, every man armed for war, before the LORD to battle, as my lord saith. |
| 28 Så gav Moses præsten Eleazar og Josva, Nuns søn, og overhovederne for israelitternes fædrenehuse befaling om gaditterne og rubenitterne; | 28 Så gav Moses præsten Eleazar og Josua, Nuns søn, og overhovederne for de israelitiske stammers fædrenehuse befaling om dem, | 28 So concerning them Moses commanded Eleazar the priest, and Joshua the son of Nun, and the chief fathers of the tribes of the children of Israel: |
| 29 han sagde til dem: "Hvis de med våben i hånd går over Jordan sammen med jer Fil kamp for Herrens ansigt, og landet bliver underlagt jer, så skal I give dem Gileads land til ejendom. | 29 og Moses sagde til dem: »Hvis gaditerne og Rubeniterne, så mange som er rustet til kamp for Herrens åsyn, går over Jordan sammen med eder og landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i eje; | 29 And Moses said unto them, If the children of Gad and the children of Reuben will pass with you over Jordan, every man armed to battle, before the LORD, and the land shall be subdued before you; then ye shall give them the land of Gilead for a possession: |
| 30 Men hvis de ikke går over sammen med jer med våben i hånd, skal de være bofaste blandt jer i Kana'an." | 30 men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til kamp, skal de have bopæl anvist blandt eder i Kana'ans land.« | 30 But if they will not pass over with you armed, they shall have possessions among you in the land of Canaan. |
| 31 Gaditterne rubenitterne svarede: "Det, Herren har talt til os, dine tjenere, vil vi gøre. | 31 Da svarede gaditerne og rubeniterne: »Hvad Herren har talt til dine trælle, vil vi gøre; | 31 And the children of Gad and the children of Reuben answered, saying, As the LORD hath said unto thy servants, so will we do. |
| 32 Med våben i hånd går vi for Herrens ansigt over til Kana'an; men vores faste arvelod er og bliver her på denne side af Jordan." | 32 vi vil, rustede til kamp for Herrens øjne, drage over til Kana'ans land, men vor arvelod på den anden side af Jordan bliver i vort eje.« | 32 We will pass over armed before the LORD into the land of Canaan, that the possession of our inheritance on this side Jordan may be ours. |
| 33 Så gav Moses amoritterkongen Sihons rige og Bashans konge Ogs rige til gaditterne, rubenitterne og halvdelen af Josefs søn Manasses stamme, landet med dets byer og de områder, der lå rundt om byerne i landet. | 33 Da gav Moses gaditerne, Rubeniterne og Josefs søn Manasses halve stamme amoriterkongen Sihons kongerige og kong og af basans kongerige, landet med byerne og deres område, landets byer rundt om. | 33 And Moses gave unto them, even to the children of Gad, and to the children of Reuben, and unto half the tribe of Manasseh the son of Joseph, the kingdom of Sihon king of the Amorites, and the kingdom of Og king of Bashan, the land, with the cities thereof in the coasts, even the cities of the country round about. |
| 34 Gaditterne genopbyggedeDibon, Atarot, Aro'er, | 34 så byggede gaditerne Dibon, Atarot, Aroer. | 34 And the children of Gad built Dibon, and Ataroth, and Aroer, |
| 35 Atarot, Shofan, Jazer, Jogbeha, | 35 Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba, | 35 And Atroth, Shophan, and Jaazer, and Jogbehah, |
| 36 Bet-nimra og Bet-Haran, befæstede byer og fårefolde. | 36 Bet Nimra, Bet Haran, befæstede byer, og kvægfolde; | 36 And Bethnimrah, and Bethharan, fenced cities: and folds for sheep. |
| 37 Og rubenitterne genopbyggede Heshbon, El'ale, Kirjatajim, | 37 og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim, | 37 And the children of Reuben built Heshbon, and Elealeh, and Kirjathaim, |
| 38 Nebo, Ba'al-Meon - med navneændring ? og Sibma. De navngav de byer, de genopbyggede. | 38 Nebo og Ba'al meon, hvis navne ændredes, og Sibma; og de opkaldte byerne, som de byggede, efter deres navne. | 38 And Nebo, and Baalmeon, (their names being changed,) and Shibmah: and gave other names unto the cities which they builded. |
| 39 Manasses søn Makirs sønner drog til Gilead og indtog det, og de fordrev amoritterne, som boede der. | 39 Og Manasses søn Makirs sønner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende amoriter bort; | 39 And the children of Machir the son of Manasseh went to Gilead, and took it, and dispossessed the Amorite which was in it. |
| 40 Moses gav Gilead til Manasses søn Makir, og han bosatte sig der. | 40 og Moses overdrog Gilead til Manasses søn Makir, og han bosatte sig der; | 40 And Moses gave Gilead unto Machir the son of Manasseh; and he dwelt therein. |
| 41 Manasses søn Jair drog hen og indtog teltbyerne og kaldte dem Jairs teltbyer. | 41 men Manasses søn Jair drog hen og erobrede deres teltbyer og kaldte dem Jairs teltbyer. | 41 And Jair the son of Manasseh went and took the small towns thereof, and called them Havothjair. |
| 42 Noba drog hen og indtog Kenat med tilhørende småbyer; han kaldte den Noba efter sit eget navn. | 42 Og noba drog hen og erobrede kenat med tilhørende småbyer og kaldte det noba efter sit eget navn. | 42 And Nobah went and took Kenath, and the villages thereof, and called it Nobah, after his own name. |