Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Fjerde Mosebog 35

1992

1931

King James Version

1 Herren talte til Moses på Moabs sletter ved Jordan over for Jeriko; han sagde: 1 Herren talede fremdeles til Moses på Moabs sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde: 1 And the LORD spake unto Moses in the plains of Moab by Jordan near Jericho, saying,
2 Giv israelitterne befaling om at give levitterne byer at bo i af deres faste arvelod. I skal også give levitterne græsmark rundt om byerne. 2 Byd israelitterne, at de af de besiddelser, de får i arv, skal give leviterne nogle byer at bo i; I skal også give leviterne græsmarker rundt om disse byer, 2 Command the children of Israel, that they give unto the Levites of the inheritance of their possession cities to dwell in; and ye shall give also unto the Levites suburbs for the cities round about them.
3 De skal have byerne at bo i, og de tilhørende græsmarker skal de have til deres kvæg og deres hjorde, alt hvad de ejer af dyr. 3 disse byer skal de have at bo i, og deres græsmarker skal de have til deres kvæg, deres hjorde og andre dyr. 3 And the cities shall they have to dwell in; and the suburbs of them shall be for their cattle, and for their goods, and for all their beasts.
4 Byernes græsmarker, som I skal give levitterne, skal strække sig tusind alen udefter fra bymuren hele vejen rundt. 4 Græsmarkerne om byerne, som I skal give leviterne, skal strække sig 1000 alen fra bymuren ud til alle sider; 4 And the suburbs of the cities, which ye shall give unto the Levites, shall reach from the wall of the city and outward a thousand cubits round about.
5 Uden for byen skal I på østsiden måle to tusind alen, på sydsiden to tusind alen, på vestsiden to tusind alen og på nordsiden to tusind alen, med byen som midtpunkt. Det skal de have som byernes græsmarker. 5 og uden for byen skal I til østside opmåle 2000 alen, til sydside 2000, til vestside 2000 og til nordside 2000, med byen i midten. Det skal tilfalde dem som græsgange til byerne. 5 And ye shall measure from without the city on the east side two thousand cubits, and on the south side two thousand cubits, and on the west side two thousand cubits, and on the north side two thousand cubits; and the city shall be in the midst: this shall be to them the suburbs of the cities.
6 De byer, I giver levitterne, skal være de seks tilflugtsbyer; I udpeger til, at drabsmænd kan flygte dertil, og ud over dem skal I give 42 byer. 6 Hvad de byer angår, som I skal give leviterne, så skal I give dem de seks tilflugtsbyer, som manddrabere kan ty ind i, og desuden to og fyrretyve byer. 6 And among the cities which ye shall give unto the Levites there shall be six cities for refuge, which ye shall appoint for the manslayer, that he may flee thither: and to them ye shall add forty and two cities.
7 Tilsammen bliver det 48 byer, I skal give levitterne, byerne selv med tilhørende græsmarker. 7 De byer, I skal give leviterne, bliver således i alt otte og fyrretyve byer med tilhørende græsmarker. 7 So all the cities which ye shall give to the Levites shall be forty and eight cities: them shall ye give with their suburbs.
8 Når I af israelitternes ejendom afgiver disse byer, skal I tage flest fra dem, der har mange, og færrest fra dem, der har få; hver stamme skal give levitterne af sine byer i forhold til sin arvelod. 8 Og af de byer, I skal give dem af israelitternes besiddelser, skal I lade de større stammer give flere, de mindre færre; hver stamme skal give leviterne så mange af sine byer, som svarer til den arvelod, der tildeles den.8 And the cities which ye shall give shall be of the possession of the children of Israel: from them that have many ye shall give many; but from them that have few ye shall give few: every one shall give of his cities unto the Levites according to his inheritance which he inheriteth.
9 Herren talte til Moses og sagde: 9 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 9 And the LORD spake unto Moses, saying,
10 Tal til israelitterne og sig til dem: Når I går over Jordan til Kana'an, 10 Tal til israelitterne og sig til dem: når I kommer over Jordan til Kana'ans land, 10 Speak unto the children of Israel, and say unto them, When ye be come over Jordan into the land of Canaan;
11 skal I udvælge jer nogle byer, der skal være tilflugtsbyer for jer. En drabsmand, der uforsætligt har slået nogen ihjel, skal kunne flygte dertil. 11 skal I udse eder nogle byer, I kan have som tilflugtsbyer, så at en manddraber, der begår et drab af vanvare, kan ty derhen. 11 Then ye shall appoint you cities to be cities of refuge for you; that the slayer may flee thither, which killeth any person at unawares.
12 Byerne skal være tilflugtssteder for jer mod blodhævneren, så drabsmanden undgår at blive dræbt, før han stilles for menighedens domstol. 12 I disse byer skal I have ret til at søge tilflugt for blodhævneren, for at ikke manddraberen skal dø, før han er blevet stillet for menighedens domstol. 12 And they shall be unto you cities for refuge from the avenger; that the manslayer die not, until he stand before the congregation in judgment.
13 Af de byer, I afgiver, skal de seks være tilflugtsbyer. 13 Det skal være seks byer, I skal afstå til tilflugtsbyer; 13 And of these cities which ye shall give six cities shall ye have for refuge.
14 De tre skal I afgive øst for Jordan og de tre i Kana'an; de skal være tilflugtsbyer. 14 de tre skal I afstå hinsides Jordan og de tre andre i Kana'ans land; de skal være tilflugtsbyer. 14 Ye shall give three cities on this side Jordan, and three cities shall ye give in the land of Canaan, which shall be cities of refuge.
15 Både for israelitterne og for de fremmede og tilflytterne blandt dem skal disse seks byer være tilflugtssteder, så enhver, der uforsætligt har slået nogen ihjel, kan flygte dertil. 15 Israelitterne, de fremmede og de indvandrede iblandt dem skal have ret til at søge tilflugt i de seks byer, så at enhver, der begår et drab af vanvare, kan ty derhen.15 These six cities shall be a refuge, both for the children of Israel, and for the stranger, and for the sojourner among them: that every one that killeth any person unawares may flee thither.
16 Men hvis én rammer nogen med en genstand af jern, med døden til følge, er det manddrab; drabsmanden skal lide døden. 16 Men slår han ham ihjel med et jernredskab, så er han en manddraber, og manddraberen skal lide døden; 16 And if he smite him with an instrument of iron, so that he die, he is a murderer: the murderer shall surely be put to death.
17 Og hvis én griber en sten, som man kan blive slået ihjel af, og rammer nogen med den, med døden til følge, er det manddrab; drabsmanden skal lide døden. 17 og slår han ham ihjel med en sten, som han har i hånden, og som kan slå en mand ihjel, så er han en manddraber, og manddraberen skal lide døden; 17 And if he smite him with throwing a stone, wherewith he may die, and he die, he is a murderer: the murderer shall surely be put to death.
18 Eller hvis én griber en genstand af træ, som man kan blive slået ihjel af, og rammer nogen med den, med døden til følge, er det manddrab; drabsmanden skal lide døden. 18 og slår han ham ihjel med et træredskab, som han har i hånden, og som kan slå en mand ihjel, så er han en manddraber, og madraberen skal lide døden. 18 Or if he smite him with an hand weapon of wood, wherewith he may die, and he die, he is a murderer: the murderer shall surely be put to death.
19 Det er blodhævneren, der skal slå drabsmanden ihjel; når han træffer ham, skal han slå ham ihjel. 19 Blodhævneren skal dræbe manddraberen; når han træffer ham, skal han dræbe ham. 19 The revenger of blood himself shall slay the murderer: when he meeteth him, he shall slay him.
20 Og hvis én i had skubber til nogen eller i ond vilje kaster noget efter ham, med døden til følge, 20 Og støder han til ham af had eller kaster noget på ham i ond hensigt, så han dør deraf, 20 But if he thrust him of hatred, or hurl at him by laying of wait, that he die;
21 eller i fjendskab rammer ham med hånden, med døden til følge, skal den, der slog, lide døden; det er manddrab. Blodhævneren skal slå drabsmanden ihjel, når han træffer ham. 21 eller slår han ham med hånden i fjendskab, så han dør deraf, skal drabsmanden lide døden, thi han er en manddraber; blodhævneren skal dræbe manddraberen, når han træffer ham.21 Or in enmity smite him with his hand, that he die: he that smote him shall surely be put to death; for he is a murderer: the revenger of blood shall slay the murderer, when he meeteth him.
22 Men hvis én kommer til at skubbe til nogen uden fjendskab eller kaster et eller andet efter ham uden ond vilje 22 Støder han derimod til ham af vanvare, ikke i fjendskab, eller kaster han et redskab på ham, uden at det er i ond hensigt, 22 But if he thrust him suddenly without enmity, or have cast upon him any thing without laying of wait,
23 eller med en sten, som man kan blive slået ihjel af, rammer nogen, som han ikke har set, med døden til følge, og det ikke er hans fjende, og han ikke har villet ham noget ondt, 23 eller rammer han ham uden at se ham med en sten, som kan slå en mand ihjel, så han dør deraf, og han ikke er hans uven eller har pønset på ondt imod ham, 23 Or with any stone, wherewith a man may die, seeing him not, and cast it upon him, that he die, and was not his enemy, neither sought his harm:
24 så skal menigheden dømme mellem drabsmanden og blodhævneren efter disse retsregler. 24 så skal menigheden dømme drabsmanden og blodhævneren imellem på grundlag af disse lovbud; 24 Then the congregation shall judge between the slayer and the revenger of blood according to these judgments:
25 Menigheden skal redde drabsmanden fra blodhævnerens hånd og bringe ham tilbage til den tilflugtsby, han var flygtet til. Dér kan han blive boende, tilypperstepræsten dør, han som er salvet med hellig olie. 25 og menigheden skal værne manddraberen modblodhævneren, og menigheden skal føre ham tilbage til hans tilflugtsby, hvorhen han var tyet, og der skal han blive boende, indtil den med hellig olie salvede ypperstepræst dør. 25 And the congregation shall deliver the slayer out of the hand of the revenger of blood, and the congregation shall restore him to the city of his refuge, whither he was fled: and he shall abide in it unto the death of the high priest, which was anointed with the holy oil.
26 Men hvis drabsmanden forlader den tilflugtsbys område, hvortil han er flygtet, 26 Men hvis manddraberen for lader sin tilflugtsbys område, hvorhen han er tyet, 26 But if the slayer shall at any time come without the border of the city of his refuge, whither he was fled;
27 og blodhævneren træffer ham udenfor tiflugtsbyens område, så kan blodhævneren slå drabsmanden ihjel; der foreligger ikke blodskyld. 27 og blodhævneren træffer ham uden for hans tilflugtsbys område, så kan blodhævneren dræbe manddraberen uden at pådrage sig blodskyld; 27 And the revenger of blood find him without the borders of the city of his refuge, and the revenger of blood kill the slayer; he shall not be guilty of blood:
28 Drabsmanden skal nemlig blive i sin tilflugtsby, til ypperstepræsten dør. Først når ypperstepræsten er død, kan drabsmanden vende tilbage til den jord, han ejer. 28 thi han skal blive i sin tilflugtsby indtil ypperstepræstens død; først efter ypperstepræstens død kan manddraberen vende tilbage til den jord, han ejer. 28 Because he should have remained in the city of his refuge until the death of the high priest: but after the death of the high priest the slayer shall return into the land of his possession.
29 Dette skal være gældende lov for jer, slægt efter slægt, overalt hvor I bor. 29 Det skal være eder en retsgyldig anordning fra slægt til slægt, hvor I end bor.29 So these things shall be for a statute of judgment unto you throughout your generations in all your dwellings.
30 Hvis nogen slår et menneske ihjel, må man kun henrette drabsmanden på grundlag af vidners udsagn; hvad et vidne siger, er ikke nok til, at nogen skal lide døden. 30 Når nogen slår et menneske ihjel, må man kun dræbe manddraberen efter flere vidners udsagn. Et enkelt vidnes udsagn er ikke nok til en dødsdom. 30 Whoso killeth any person, the murderer shall be put to death by the mouth of witnesses: but one witness shall not testify against any person to cause him to die.
31 I må ikke tage imod sonepenge for en drabsmands liv, når han er skyldig til døden; han skal lide døden. 31 I må ikke tage mod sonebøde for en manddraber, når han har forbrudt sit liv; han skal lide døden, 31 Moreover ye shall take no satisfaction for the life of a murderer, which is guilty of death: but he shall be surely put to death.
32 I må heller ikke tage mod sonepenge for den, der er flygtet til sin tilflugtsby, så han skulle kunne vende tilbage og bo på sin jord, før ypperstepræsten er død. 32 heller ikke må I tage mod sonebøde, således at den, der er tyet til sin tilflugtsby, før ypperstepræstens død kan vende tilbage og bosætte sig i landet. 32 And ye shall take no satisfaction for him that is fled to the city of his refuge, that he should come again to dwell in the land, until the death of the priest.
33 I må ikke vanhellige det land, I bor i. Blod vanhelliger landet, og for det blod, der udgydes i det, kan der kun skaffes landet soning ved blodet af den, der udgød det. 33 vanhelliger ikke det land, I er i, thi blodet vanhelliger landet, og landet får kun soning for det blod, der er udgydt deri, ved dens blod, der har udgydt det. 33 So ye shall not pollute the land wherein ye are: for blood it defileth the land: and the land cannot be cleansed of the blood that is shed therein, but by the blood of him that shed it.
34 Du må ikke gøre det land, I bor i, urent; i det har jeg min bolig, for jeg er Herren, som bor iblandt israelitterne. 34 gør ikke det land urent, I er bosat i, og i hvis midte jeg bor; thi jeg Herren bor midt iblandt Israels børn. 34 Defile not therefore the land which ye shall inhabit, wherein I dwell: for I the LORD dwell among the children of Israel.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel