Femte Mosebog 1 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Dette er den tale, Moses holdt til hele Israel øst for Jordan i ørkenen, i Araba?lavningen, over for Suf, mellem Param og Tofel, Laban, Haserot og Di?Zahab, | 1 Dette er de ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i ørkenen, i arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab, | 1 These be the words which Moses spake unto all Israel on this side Jordan in the wilderness, in the plain over against the Red sea, between Paran, and Tophel, and Laban, and Hazeroth, and Dizahab. |
| 2 elleve dagsrejser fra Horeb ad vejen over Se'irs-bjerge til Kadesh?barnea. | 2 elleve dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til Kadesj Barnea. | 2 (There are eleven days' journey from Horeb by the way of mount Seir unto Kadeshbarnea. ) |
| 3 I det fyrretyvende år, på den første dag i den ellevte måned, talte Moses til israelitterne, ganske som Herren havde befalet ham. | 3 I det fyrretyvende år på den første dag i den elevte måned kundgjorde Moses israelitterne alt, hvad Herren havde pålagt ham angående dem, | 3 And it came to pass in the fortieth year, in the eleventh month, on the first day of the month, that Moses spake unto the children of Israel, according unto all that the LORD had given him in commandment unto them; |
| 4 Det var, efter at han havde slået amoritterkongen Sihon, som regerede i Heshbon, og efter at han i Edre'i havde slået Bashans konge Og, som regerede i Ashtarot. | 4 efter at han havde slået amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og kong og af basan, der boede i Asjtarot og Edrei. | 4 After he had slain Sihon the king of the Amorites, which dwelt in Heshbon, and Og the king of Bashan, which dwelt at Astaroth in Edrei: |
| 5 Øst for Jordan, i Moabs land,gav Moses sig til at indprente denne lov. Han sagde: | 5 Hinsides Jordan i Moabs land tog Moses sig for at fremsætte følgende lovudlægning: | 5 On this side Jordan, in the land of Moab, began Moses to declare this law, saying, |
| 6 Herren vor Gud talte til os ved Horeb og sagde: "I har længe nok opholdt jer ved dette-bjerg. | 6 Herren vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: »I har nu længe nok opholdt eder ved bjerget her; | 6 The LORD our God spake unto us in Horeb, saying, Ye have dwelt long enough in this mount: |
| 7 Bryd nu op, og drag ind i amoritternes-bjergland og ind til alle deres naboer i Araba?lavningen og i-bjerglandet, i Lavlandet og Sydlandet og Kystlandet, kana'anæernes land, og Libanon, helt frem til den store flod, Eufratfloden. | 7 bryd derfor op og drag til amoriternes bjerge og til alle deres naboer i Arabalavningen, på bjergene, i lavlandet, i Sydlandet og ved kysten, til kana'anæernes land og Libanon, lige til den store flod, Eufratfloden. | 7 Turn you, and take your journey, and go to the mount of the Amorites, and unto all the places nigh thereunto, in the plain, in the hills, and in the vale, and in the south, and by the sea side, to the land of the Canaanites, and unto Lebanon, unto the great river, the river Euphrates. |
| 8 Se, jeg lægger landet åbent foran jer. Ryk ind og tag det land i besiddelse, som Herren lovede jeres fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem og deres efterkommere." | 8 Se, jeg giver landet i eders magt; drag derind og tag det land i besiddelse, som jeg tilsvor eders fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres afkom efter dem.« | 8 Behold, I have set the land before you: go in and possess the land which the LORD sware unto your fathers, Abraham, Isaac, and Jacob, to give unto them and to their seed after them. |
| 9 Dengang sagde jeg til jer: "Alene kan jeg ikke bære jer. | 9 Dengang talte jeg til eder og sagde: »Jeg kan ikke ene bære eder. | 9 And I spake unto you at that time, saying, I am not able to bear you myself alone: |
| 10 Herren jeres Gud har gjort jer talrige; nu er I så mange som himlens stjerner. | 10 Herren eders Gud har gjort eder ,talrige, og se, I er nu så mange som stjernerne på himmelen; | 10 The LORD your God hath multiplied you, and, behold, ye are this day as the stars of heaven for multitude. |
| 11 Måtte Herren, jeres fædres Gud, lade jer blive tusind gange så mange og velsigne jer, som han har lovet jer. | 11 måtte kun Herren, eders fædres Gud, gøre eder tusinde gange så talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder; | 11 (The LORD God of your fathers make you a thousand times so many more as ye are, and bless you, as he hath promised you!) |
| 12 Hvordan skulle jeg alene kunne bære alt det besvær, der er med jer, al jeres kiv og strid? | 12 men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele besværet og arbejdet med ,eder og eders stridigheder? | 12 How can I myself alone bear your cumbrance, and your burden, and your strife? |
| 13 Hver af jeres stammer må komme med nogle kloge, forstandige og indsigtsfulde mænd, som jeg kan sætte i spidsen for jer." | 13 sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige og erfarne mænd i hver stamme, som jeg kan sætte i spidsen for eder!« | 13 Take you wise men, and understanding, and known among your tribes, and I will make them rulers over you. |
| 14 I svarede mig: "Det er et godt forslag, du kommer med." | 14 Dertil svarede I og sagde: »Det forslag, du har fremsat, er godt!« | 14 And ye answered me, and said, The thing which thou hast spoken is good for us to do. |
| 15 Så tog jeg jeres stammehøvdinge, kloge og indsigtsfulde mænd, og gjorde dem til overhoveder over jer, til førere over grupper på tusind, hundrede, halvtreds og ti, og til skrivere for hver af jeres stammer. | 15 Derfor tog jeg overhovederne for eders stammer, kloge og erfarne mænd, og satte dem i spidsen for eder som øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som tilsynsmænd over eders stammer. | 15 So I took the chief of your tribes, wise men, and known, and made them heads over you, captains over thousands, and captains over hundreds, and captains over fifties, and captains over tens, and officers among your tribes. |
| 16 Samtidig gav jeg jeres dommere denne befaling: "Både i sager mellem landsmænd og i sager med en fremmed skal I høre begge parter og dømme retfærdigt. | 16 Dengang gav jeg så eders dommere det påbud: »Hold forhør, når der er stridigheder mellem eders landsmænd, og døm retfærdigt, når en mand har en sag, enten det er med en landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham; | 16 And I charged your judges at that time, saying, Hear the causes between your brethren, and judge righteously between every man and his brother, and the stranger that is with him. |
| 17 I må ikke begunstige nogen i retten; I skal høre såvel på små som på store. I skal ikke frygte noget menneske, for dommen er Guds. Men er en sag for vanskelig for jer, skal I forelægge mig den; så skal jeg høre den." | 17 vis ingen personsanseelse for retten; hør på den ringeste som på den største og frygt ikke for nogen; thi dommen er Guds! Men sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, så skal jeg holde forhør i dem!« | 17 Ye shall not respect persons in judgment; but ye shall hear the small as well as the great; ye shall not be afraid of the face of man; for the judgment is God's: and the cause that is too hard for you, bring it unto me, and I will hear it. |
| 18 Dengang gav jeg jer befaling om alt det, I skulle gøre. | 18 Og dengang gav jeg eder så pålæg om alt, hvad I skulle gøre. | 18 And I commanded you at that time all the things which ye should do. |
| 19 Så brød vi op fra Horeb og vandrede igennem hele denne store og frygtelige ørken, som I selv har set, ad vejen til amoritternes-bjergland, sådan som Herren vor Gud havde befalet. Da vi kom til Kadesh?Barnea, | 19 Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde ørken, som I selv har set, i retning af amoriternes bjerge, således som Herren vor Gud havde pålagt os. Og vi kom til Kadesj Barnea. | 19 And when we departed from Horeb, we went through all that great and terrible wilderness, which ye saw by the way of the mountain of the Amorites, as the LORD our God commanded us; and we came to Kadeshbarnea. |
| 20 sagde jeg til jer: "Nu er I kommet til amoritternes-bjergland, som Herren vor Gud vil give os. | 20 Da sagde jeg til eder: »I er nu kommet til Amoriternes bjerge, som Herren vor Gud vil give os. | 20 And I said unto you, Ye are come unto the mountain of the Amorites, which the LORD our God doth give unto us. |
| 21 Se, Herren din Gud har lagt landet åbent foran dig. Drag nu op og tag det i besiddelse, sådan som Herren, dine fædres Gud, har befalet dig. Vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme!" | 21 Se, Herren din Gud har givet landet i din magt, drag derfor op og tag det i besiddelse, således som Herren, dine fædres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!« | 21 Behold, the LORD thy God hath set the land before thee: go up and possess it, as the LORD God of thy fathers hath said unto thee; fear not, neither be discouraged. |
| 22 Men I kom alle sammen hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle mænd i forvejen, som kan skaffe os oplysning om landet. De skal bringe besked tilbage om den vej, vi skal drage op, og om de byer, vi skal rykke ind i." | 22 Da kom I alle hen til mig og sagde: »Lad os sende nogle mænd i forvejen til at udspejde landet for os og bringe os underretning om den vej, vi skal drage op ad, og om de byer, vi kommer til!« | 22 And ye came near unto me every one of you, and said, We will send men before us, and they shall search us out the land, and bring us word again by what way we must go up, and into what cities we shall come. |
| 23 Det forslag syntes jeg godt om, og jeg udtog tolv mænd blandt jer, én for hver stamme. | 23 Jeg billigede det og udtog tolv mænd iblandt eder, en af hver stamme. | 23 And the saying pleased me well: and I took twelve men of you, one of a tribe: |
| 24 De begav sig op i-bjerglandet og kom ind i Eshkol-dalen, som de udspionerede. | 24 De begav sig på vej og drog op i bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den; | 24 And they turned and went up into the mountain, and came unto the valley of Eshcol, and searched it out. |
| 25 De tog noget af landets frugt med ned til os og aflagde beretning for os: "Det er et herligt land, Herren vor Gud vil give os," sagde de. | 25 og de tog nogle af landets frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: »Det er et herligt land, Herren vor Gud vil give os!« | 25 And they took of the fruit of the land in their hands, and brought it down unto us, and brought us word again, and said, It is a good land which the LORD our God doth give us. |
| 26 Alligevel ville I ikke drage derop, men trodsede Herren jeres Guds befaling. | 26 Men I ville ikke drage op, I var genstridige mod Herren eders Guds befaling. | 26 Notwithstanding ye would not go up, but rebelled against the commandment of the LORD your God: |
| 27 I sad og murrede i jeres telte og sagde: "Det er, fordi Herren hader os, at han har ført os ud af Egypten; han vil give os i amoritternes magt og udrydde os. | 27 I knurrede i eders telte og sagde: »Af had til os førte Herren os ud af Ægypten for at give os i amoriternes hånd og lade os gå til grunde! | 27 And ye murmured in your tents, and said, Because the LORD hated us, he hath brought us forth out of the land of Egypt, to deliver us into the hand of the Amorites, to destroy us. |
| 28 Hvor er det, vi skal drage hen? Vore brødre tog modet fra os, da de fortalte om et folk, der er større og talrigere end vi, om store og himmelhøjt befæstede byer og om anakitterne, som de havde set der." | 28 Hvor er det dog, vi skal hen? Vore brødre tog modet fra os, da de sagde: det er et folk, der er større og højere end vi, og der er store byer med himmelhøje fæstningsværker, ja, vi så endog efterkommere af anakiterne der!« | 28 Whither shall we go up? our brethren have discouraged our heart, saying, The people is greater and taller than we; the cities are great and walled up to heaven; and moreover we have seen the sons of the Anakims there. |
| 29 Men jeg sagde til jer: "Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem! | 29 Men jeg sagde til eder: »Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for dem! | 29 Then I said unto you, Dread not, neither be afraid of them. |
| 30 Herren jeres Gud, som går foran jer, vil selv føre krig for jer, ganske som han gjorde for øjnene af jer i Egypten. | 30 Herren eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten | 30 The LORD your God which goeth before you, he shall fight for you, according to all that he did for you in Egypt before your eyes; |
| 31 I ørkenen så du, hvordan Herren din Gud bar dig, som en mand bærer sin søn, hele den vej, I vandrede, lige til I kom til stedet her." | 31 Og i ørkenen, hvor du så, at Herren din Gud bar dig, som en mand bærer sin søn, hele den vej I har vandret, lige til I nåede hertil!« | 31 And in the wilderness, where thou hast seen how that the LORD thy God bare thee, as a man doth bear his son, in all the way that ye went, until ye came into this place. |
| 32 Men trods det ville I ikke tro på Herren jeres Gud; | 32 Men alligevel troede I ikke på Herren eders Gud, | 32 Yet in this thing ye did not believe the LORD your God, |
| 33 han gik dog foran jer på vandringen for at udsøge steder, hvor I kunne slå lejr, om natten i en ild og om dagen i en sky, for at vise jer den vej, I skulle gå. | 33 skønt han vandrede foran eder på vejen for at udsøge lejrpladser til eder, om natten i ilden, for at I kunne se, hvor I skulle gå, og om dagen i skyen. | 33 Who went in the way before you, to search you out a place to pitch your tents in, in fire by night, to show you by what way ye should go, and in a cloud by day. |
| 34 Da Herren hørte, hvad I sagde, blev han vred og svor: | 34 Men da Herren hørte eders ord, blev han vred og svor: | 34 And the LORD heard the voice of your words, and was wroth, and sware, saying, |
| 35 "Ikke en eneste af mændene her, dette onde slægtled, skalfå det herlige land at se, som jeg lovede at give jeres fædre. | 35 »Ikke en eneste af disse mænd, af denne onde slægt, skal få det herlige land at se, som jeg svor at ville give eders fædre, | 35 Surely there shall not one of these men of this evil generation see that good land, which I sware to give unto your fathers, |
| 36 Kun Kaleb, Jefunnes søn, skal få det at se; ham og hans sønner vil jeg give det land, hvor han satte sin fod, fordi han fuldt og helt var med Herren." | 36 undtagen Kaleb, Jefunnes søn; han alene skal få det at se, og ham og hans børn vil jeg give det land, han har betrådt, fordi han har vist Herren fuld lydighed!« | 36 Save Caleb the son of Jephunneh; he shall see it, and to him will I give the land that he hath trodden upon, and to his children, because he hath wholly followed the LORD. |
| 37 Også mig blev Herren vred på for jeres skyld, og han sagde: "Heller ikke du skal komme derind! | 37 Også på mig blev Herren vred for eders skyld, og han sagde: »Heller ikke du skal komme derind! | 37 Also the LORD was angry with me for your sakes, saying, Thou also shalt not go in thither. |
| 38 Men Josva, Nuns søn,som er i din tjeneste, skal komme derind. Sæt mod i ham, for han skal give Israel landet i eje. | 38 Josua, Nuns søn, der står i din tjeneste, han skal komme derind; sæt mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i eje.« | 38 But Joshua the son of Nun, which standeth before thee, he shall go in thither: encourage him: for he shall cause Israel to inherit it. |
| 39 Og jeres småbørn, som I sagde ville blive gjort til bytte, og jeres sønner, som endnu ikke kender forskel på godt og ondt, de skal komme derind; til dem vil jeg give det, og de skal tage det i besiddelse. | 39 Og dets små børn, som I sagde skulle blive til bytte, eders børn, som i dag ikke kender forskel på godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og deskal tage det i besiddelse. | 39 Moreover your little ones, which ye said should be a prey, and your children, which in that day had no knowledge between good and evil, they shall go in thither, and unto them will I give it, and they shall possess it. |
| 40 Bryd nu op, og begiv jer ind i ørkenen i retning mod Sivhavet!" | 40 I selv derimod skal vende om og begive eder på vej til ørkenen i retning af det Røde Hav!« | 40 But as for you, turn you, and take your journey into the wilderness by the way of the Red sea. |
| 41 Men I sagde til mig: "Vi har syndet mod Herren! Nu vil vi drage op og kæmpe, sådan som Herren vor Gud har befalet os." Hver af jer væbnede sig og regnede det ikke for noget at drage op i-bjerglandet. | 41 Da svarede I og sagde til mig: »Vi har syndet imod Herren! Vi vil drage op og kæmpe, som Herren vor Gud har befalet os!« Og alle iførte I eder eders våben og ville i letsindighed drage op i bjergene. | 41 Then ye answered and said unto me, We have sinned against the LORD, we will go up and fight, according to all that the LORD our God commanded us. And when ye had girded on every man his weapons of war, ye were ready to go up into the hill. |
| 42 Men Herren sagde til mig: "Sig til dem: Lad være med at drage op og kæmpe, for jeg vil ikke være hos jer. I må ikke blive slået af jeres fjender." | 42 Men Herren sagde til mig: sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders fjender!« | 42 And the LORD said unto me, Say unto them, Go not up, neither fight; for I am not among you; lest ye be smitten before your enemies. |
| 43 Men da jeg sagde det til jer, ville I ikke høre; I trodsede Herrens befaling, og i jeres selvrådighed begav I jer op i-bjerglandet. | 43 Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige mod Herrens bud og formastede eder til at drage op i bjergene. | 43 So I spake unto you; and ye would not hear, but rebelled against the commandment of the LORD, and went presumptuously up into the hill. |
| 44 Amoritterne, som boede i-bjerglandet der, rykkede ud imod jer; de forfulgte jer som en bisværm og splittede jer i Se'ir, helt til Horma. | 44 Da drog amoriterne, der bor i bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som bier og slog eder fra seir til horma. | 44 And the Amorites, which dwelt in that mountain, came out against you, and chased you, as bees do, and destroyed you in Seir, even unto Hormah. |
| 45 Da vendte I om og græd for Herrens ansigt, men Herren ville ikke høre på jer eller lytte til jer. | 45 Da I så kom tilbage, græd I for Herrens åsyn; men Herren ville ikke høre eder og låne eder øre. | 45 And ye returned and wept before the LORD; but the LORD would not hearken to your voice, nor give ear unto you. |
| 46 I måtte blive boende lang tid i Kadesh, så længe I nu boede der. | 46 Så blev I hele den lange tid i Kadesj. | 46 So ye abode in Kadesh many days, according unto the days that ye abode there. |