Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Femte Mosebog 2

1992

1931

King James Version

1 Så brød vi op og begav os ind i ørkenen i retning mod Sivhavet, sådan som Herren havde befalet mig, og i lang tid vandrede vi uden om Se'irs-bjerge.1 Så vendte vi om og brød op til ørkenen i retning af det Røde Hav, således som Herren havde pålagt mig, og i lang tid vandrede vi rundt om Seirs Bjerge. 1 Then we turned, and took our journey into the wilderness by the way of the Red sea, as the LORD spake unto me: and we compassed mount Seir many days.
2 Da sagde Herren til mig: 2 Da sagde Herren til mig: 2 And the LORD spake unto me, saying,
3 "I har længe nok gået uden om disse-bjerge; drej nu mod nord!3 »Nu har I længe nok vandret rundt om bjergene her; vend eder nu mod nord! 3 Ye have compassed this mountain long enough: turn you northward.
4 Og giv folket den befaling: I skal drage igennem et område, der tilhører jeres brødre, Esaus sønner, som bor i Se'ir, og de vil blive bange for jer. Men I skal tage jer meget i agt; 4 Men byd folket og sig: Når I nu drager igennem eders brødres, Esaus sønners, landemærker, de, som bor i Seir, og de bliver bange for eder, så skal I tage eder vel i vare 4 And command thou the people, saying, Ye are to pass through the coast of your brethren the children of Esau, which dwell in Seir; and they shall be afraid of you: take ye good heed unto yourselves therefore:
5 I må ikke gå til angreb på dem. Jeg vil ikke give jer så meget som en fodsbred af deres land, for jeg har givet Esau Se'irs-bjerge i eje.5 for at indlade eder i krig med dem; thi jeg vil ikke give eder så meget som en fodsbred af deres land; thi Esau har jeg givet Seirs Bjerge i arv og eje. 5 Meddle not with them; for I will not give you of their land, no, not so much as a foot breadth; because I have given mount Seir unto Esau for a possession.
6 Den mad, I skal spise, og det vand I skal drikke, kan I købe af dem. 6 fødevarer at spise skal I købe af dem for penge, også vand at drikke skal I købe af dem for penge; 6 Ye shall buy meat of them for money, that ye may eat; and ye shall also buy water of them for money, that ye may drink.
7 Herren din Gud har jo velsignet dig i al din gerning; han har fulgt dig på din vandring i denne store ørken. I fyrre år har Herren din Gud været med dig, og du har intet manglet." 7 thi Herren din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget dig for, han har sørget for dig på din vandring gennem denne store ørken; i fyrretyve år har, Herren din Gud nu været med dig, du har ikke manglet noget.« 7 For the LORD thy God hath blessed thee in all the works of thy hand: he knoweth thy walking through this great wilderness: these forty years the LORD thy God hath been with thee; thou hast lacked nothing.
8 Så drog vi videre fra vore brødre, Esaus sønner, der bor i Se'ir, bort fra Araba?vejen fra Elat og Esjongeber. 8 Derpå drog vi fra Elat og Ezjongeber ad arabavejen gennem vore brødres, Esaus sønners land, de, som bor i se'ir; så drejede vi af og drog videre ad vejen til Moabs ørken.8 And when we passed by from our brethren the children of Esau, which dwelt in Seir, through the way of the plain from Elath, and from Eziongaber, we turned and passed by the way of the wilderness of Moab.
9 Vi begav os ad vejen til Moabs ørken, og Herren sagde til mig: "Du må ikke overfalde Moab og gå til angreb på dem; jeg vil ikke give dig noget af hans land i eje, for jeg har givet Lots sønner Ar i eje." 9 Og Herren sagde til mig: »Du må ikke angribe Moab eller indlade dig i krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres land i eje; thi Lots sønner har jeg givet ar i eje. 9 And the LORD said unto me, Distress not the Moabites, neither contend with them in battle: for I will not give thee of their land for a possession; because I have given Ar unto the children of Lot for a possession.
10 ? Tidligere var det emitterne, der boede der; de var et stort og talrigt folk, så høje som anakitterne. 10 Fordum beboedes det af emiterne, et stort og talrigt folk, kæmpestore som anakiterne; 10 The Emims dwelt therein in times past, a people great, and many, and tall, as the Anakims;
11 Og ligesom anakitterne regnes de til refaitterne, men moabiterne kalder dem emitter. 11 også de henregnes ligesom anakiterne til refaiterne, men moabiterne kalder dem emiter. 11 Which also were accounted giants, as the Anakims; but the Moabites call them Emims.
12 I Se'ir boede tidligere horitterne, men Esaus sønner havde fordrevet og udryddet dem foran sig og bosat sig der, ligesom Israel gjorde i det land, Herren gav dem i eje. 12 I se'ir boede derimod fordum horiterne, som Esaus sønner drev bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i deres sted, ligesom Israel gjorde ved sit ejendomsland, som Herren gav dem. 12 The Horims also dwelt in Seir beforetime; but the children of Esau succeeded them, when they had destroyed them from before them, and dwelt in their stead; as Israel did unto the land of his possession, which the LORD gave unto them.
13 "Bryd nu op og gå over Zered?floden!" Så gik vi over Zered. 13 Bryd nu op og gå over Zeredbækken! Så gik vi over Zeredbækken. 13 Now rise up, said I, and get you over the brook Zered. And we went over the brook Zered.
14 Fra vi forlod Kadesh?Barnea, til vi gik over Zered, var der gået otteogtredive år; da var hele det slægtled af krigere i lejren omkommet, sådan som Herren havde svoret. 14 Der var gået otte og tredive år fra vort opbrud fra kadesj Barnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din slægt af våbenføre mænd var uddød af lejren, således som Herren havde svoret dem; 14 And the space in which we came from Kadeshbarnea, until we were come over the brook Zered, was thirty and eight years; until all the generation of the men of war were wasted out from among the host, as the LORD sware unto them.
15 Herrens hånd var imod dem, så de var blevet udryddet fra lejren til sidste mand. 15 også Herrens hånd havde været imod dem, så de blev udryddet af lejren til sidste mand.15 For indeed the hand of the LORD was against them, to destroy them from among the host, until they were consumed.
16 Da nu alle krigerne i folket var omkommet, 16 Men da alle våbenføre mænd var uddøde af folket, 16 So it came to pass, when all the men of war were consumed and dead from among the people,
17 talte Herren til mig og sagde: 17 talede Herren til mig og sagde: 17 That the LORD spake unto me, saying,
18 "Du skal nu drage gennem Moabs område, gennem Ar. 18 Når du nu drager gennem Moabs landemærker, gennem Ar, 18 Thou art to pass over through Ar, the coast of Moab, this day:
19 Når du kommer tæt på ammonitterne, må du ikke overfalde dem og gå til angreb på dem. Jeg vil ikke give dig noget af ammonitternes land i eje, for det har jeg givet Lots sønner i eje." 19 og således når hen til ammoniterne, så må du ikke angribe dem eller indlade dig i krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af ammoniternes land i eje; thi det har jeg givet Lots børn i eje. 19 And when thou comest nigh over against the children of Ammon, distress them not, nor meddle with them: for I will not give thee of the land of the children of Ammon any possession; because I have given it unto the children of Lot for a possession.
20 Også det regnes til refaitternes land. Tidligere var det refaitterne, der boede der; men ammonitterne kalder dem zamzummitter.20 Også det henregnes til refaiternes land; det beboedes fordum af refaiter, men ammoniterne kalder dem zamzummiter. 20 (That also was accounted a land of giants: giants dwelt therein in old time; and the Ammonites call them Zamzummims;
21 De var et stort og talrigt folk, så høje som anakitterne, men Herren havde udryddet dem foran ammonitterne, som fordrev dem og bosatte sig der. 21 Det var et stort og talrigt folk, kæmpestore som anakiterne. Men Herren udryddede dem foran dem, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres sted, 21 A people great, and many, and tall, as the Anakims; but the LORD destroyed them before them; and they succeeded them, and dwelt in their stead:
22 Det samme havde han gjort for Esaus sønner, der bor i Se'ir, da han udryddede horitterne foran dem, så de fordrev dem og bosatte sig der, og de bor derden dag i dag. 22 ligesom han gjorde for Esaus sønner, der bor i se'ir, for hvem han udryddede horiterne, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres sted, og de bor der den dag i dag. 22 As he did to the children of Esau, which dwelt in Seir, when he destroyed the Horims from before them; and they succeeded them, and dwelt in their stead even unto this day:
23 Avvitterne, som boede i landsbyerne ned mod Gaza, blev udryddet af kaftoritterne, som var kommet fra Kaftor, og som bosatte sig der. ? 23 Men avvijiterne, der boede i landsbyer i egnene henimod Gaza, dem drev kaftorerne, der var udvandret fra kaftor, bort og bosatte sig der i deres sted. 23 And the Avims which dwelt in Hazerim, even unto Azzah, the Caphtorims, which came forth out of Caphtor, destroyed them, and dwelt in their stead. )
24 "Bryd nu op og gå over Arnonfloden! Se, jeg giver amoritten Sihon, kongen i Heshbon, og hans land i din magt. Begynd erobringen, og gå til angreb på ham! 24 Bryd nu op og gå over arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons konge, amoriten Sihon, og hans land i din hånd; giv dig kun til at drive ham bort og føre krig med ham! 24 Rise ye up, take your journey, and pass over the river Arnon: behold, I have given into thine hand Sihon the Amorite, king of Heshbon, and his land: begin to possess it, and contend with him in battle.
25 Fra i dag vil jeg lægge rædselog frygt for dig over alle folkeslag under himlen, så de skælver og bæver for dig, når de hører rygtet om dig." 25 Fra i dag af begynder jeg at vække frygt og rædsel for dig hos alle folkeslag under himmelen; blot de hører om dig, skal de ryste og bæve for dig! 25 This day will I begin to put the dread of thee and the fear of thee upon the nations that are under the whole heaven, who shall hear report of thee, and shall tremble, and be in anguish because of thee.
26 Så sendte jeg bud fra Kedemots ørken til kong Sihon i Heshbon med tilbud om fred: 26 Da udsendte jeg sendebud fra kedemots ørken til kong Sihon af Hesjbon med følgende fredelige tilbud: 26 And I sent messengers out of the wilderness of Kedemoth unto Sihon king of Heshbon with words of peace, saying,
27 "Lad mig drage gennem dit land; jeg holder mig til vejen og drejer hverken af til højre eller til venstre. 27 »Lad mig drage gennem dit land; jeg skal holde mig til vejenuden at bøje af til højre eller venstre. 27 Let me pass through thy land: I will go along by the high way, I will neither turn unto the right hand nor to the left.
28 Du kan sælge mig den mad, jeg skal spise, og det vand, jeg skal drikke, 28 Fødevarer at spise skal du sælge mig for penge, og vand at drikke skal du give mig for penge, jeg beder kun om at måtte drage igennem til fods, 28 Thou shalt sell me meat for money, that I may eat; and give me water for money, that I may drink: only I will pass through on my feet;
29 ligesom Esaus sønner, der bor i Se'ir, og moabitterne, der bor i Ar, gjorde. Jeg ønsker blot at vandre gennem landet, så jeg kan gå over Jordan og komme ind i det land, som Herren vor Gud vil give os." 29 således som Esaus sønner, der bor i Se'ir, og moabiterne, der bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det land, Herren vor Gud vil give os!« 29 (As the children of Esau which dwell in Seir, and the Moabites which dwell in Ar, did unto me;) until I shall pass over Jordan into the land which the LORD our God giveth us.
30 Men kong Sihon i Heshbon ville ikke lade os drage igennem sit land, for Herren din Gud havde forhærdet hans ånd og gjort hans hjerte hårdt for at give ham og hans land i din magt, som det er i dag. 30 Men kong Sihon i Hesjbon ville ikke tillade os at drage igennem; thi Herren din Gud forhærdede hans ånd og gjorde hans hjerte hårdt for at give ham i din hånd, som det nu er sket. 30 But Sihon king of Heshbon would not let us pass by him: for the LORD thy God hardened his spirit, and made his heart obstinate, that he might deliver him into thy hand, as appeareth this day.
31 Da sagde Herren til mig: "Se, nu overgiver jeg Sihon og hans land til dig; gå nu i gang med at erobre hans land." 31 Derpå sagde Herren til mig: »Se, jeg har allerede begyndt at give Sihon og hans land i din magt; giv dig kun til at drive ham bort for at tage hans land i besiddelse!« 31 And the LORD said unto me, Behold, I have begun to give Sihon and his land before thee: begin to possess, that thou mayest inherit his land.
32 Da Sihon med hele sin hær rykkede ud til kamp mod os ved Jasa, 32 Så rykkede Sihon med alle sine krigere ud imod os til kamp ved Jaza; 32 Then Sihon came out against us, he and all his people, to fight at Jahaz.
33 overgav Herren vor Gud ham til os, og vi slog ham og hans sønner og hele hans hær. 33 og Herren vor Gud gav ham i vor magt, og vi slog ham og hans sønner og alle hans krigere. 33 And the LORD our God delivered him before us; and we smote him, and his sons, and all his people.
34 Dengang indtog vi alle hans byer, og i hver eneste by lagde vi band på mænd, kvinder og børn; der var ingen, der overlevede. 34 Og vi indtog dengang alle hans byer og lagde i enhver by band på mænd, kvinder og børn uden at lade en eneste undslippe; 34 And we took all his cities at that time, and utterly destroyed the men, and the women, and the little ones, of every city, we left none to remain:
35 Kun dyrene tog vi med som krigsbytte sammen med det, vi røvede i de byer, vi havde indtaget. 35 kun kvæget tog vi selv som bytte, tillige med hvad vi røvede i de erobrede byer. 35 Only the cattle we took for a prey unto ourselves, and the spoil of the cities which we took.
36 Fra Aro'er på kanten af Arno-dalen og byen, som ligger i-dalen, og helt til Gilead var der ikke den by, hvis mure var for høje for os; alt overlod Herren vor Gud til os.36 Fra aroer ved arnonflodens bred og byen, der ligger i dalen, og til Gilead var der ikke en by, som var os uindtagelig; Herren vor Gud gav dem alle i vor magt. 36 From Aroer, which is by the brink of the river of Arnon, and from the city that is by the river, even unto Gilead, there was not one city too strong for us: the LORD our God delivered all unto us:
37 Men ammonitternes land kom du ikke tæt på, landet langs Jabbokfloden og byerne i-bjerglandet, for det havde Herren forbudt os.37 Men på ammoniternes land forgreb du dig ikke, hverken det, der ligger langs jabbokfloden, eller byerne i bjergene, således som Herren vor Gud havde påbudt. 37 Only unto the land of the children of Ammon thou camest not, nor unto any place of the river Jabbok, nor unto the cities in the mountains, nor unto whatsoever the LORD our God forbad us.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel