Femte Mosebog 26 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Når du kommer ind i det land, Herren din Gud vil give dig i eje, og du tager det i besiddelse og bosætter dig i det, | 1 Når du kommer ind i det land, Herren din Gud giver dig til arv, og tager det i besiddelse og bosætter dig deri, | 1 And it shall be, when thou art come in unto the land which the LORD thy God giveth thee for an inheritance, and possessest it, and dwellest therein; |
| 2 skal du tage noget af førstegrøden af al den frugt, du høster af jorden, i det land, Herren din Gud giver dig; du skal lægge det i en kurv, og gå hen med det til det sted, Herren din Gud udvælger til bolig for sit navn. | 2 skal du tage en del af førstegrøden af alle de jordens frugter, som du høster af det land, Herren din Gud giver dig, og lægge dem i en kurv og begive dig til det sted, Herren din Gud udvælger til bolig for sit navn. | 2 That thou shalt take of the first of all the fruit of the earth, which thou shalt bring of thy land that the LORD thy God giveth thee, and shalt put it in a basket, and shalt go unto the place which the LORD thy God shall choose to place his name there. |
| 3 Du skal gå ind til den præst, som er der til den tid, og sige til ham: ,Jeg bekender i dag for Herren din Gud, at jeg er kommet ind i det land, som Herren lovede vore fædre at give os." | 3 Når du så kommer til den præst, som er der på den tid, skal du sige til ham: »Jeg vidner i dag for Herren din Gud, at jeg er kommet ind i det land, Herren tilsvor vore fædre at ville give os.« | 3 And thou shalt go unto the priest that shall be in those days, and say unto him, I profess this day unto the LORD thy God, that I am come unto the country which the LORD sware unto our fathers for to give us. |
| 4 Så skal præsten tage kurven og stille den foran Herren din Guds alter. | 4 så skal præsten tage kurven af din hånd og sætte den hen foran Herren din Guds alter. | 4 And the priest shall take the basket out of thine hand, and set it down before the altar of the LORD thy God. |
| 5 Da skal du erklære for Herren din Guds ansigt: "En omflakkende aramæer var min fader; med få folk drog han ned til Egypten, hvor han boede som fremmed, og dér blev han til et stort, mægtigt og talrigt folk. | 5 Derpå skal du tage til orde og sige for Herren din Guds åsyn: »En omvankende aramæer var min stamfader; han drog ned til Ægypten og boede der som fremmed med nogle få mænd, men der blev han til et stort, mægtigt og talrigt folk. | 5 And thou shalt speak and say before the LORD thy God, A Syrian ready to perish was my father, and he went down into Egypt, and sojourned there with a few, and became there a nation, great, mighty, and populous: |
| 6 Men egypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt trællearbejde. | 6 Men ægypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt trællearbejde; | 6 And the Egyptians evil entreated us, and afflicted us, and laid upon us hard bondage: |
| 7 Da råbte vi til Herren, vore fædres Gud, og Herren hørte vores røst og så vores lidelse, møje og undertrykkelse. | 7 da råbte vi til Herren, vore fædres Gud, og Herren hørte vor røst og så til vor elendighed, møje og trængsel; | 7 And when we cried unto the LORD God of our fathers, the LORD heard our voice, and looked on our affliction, and our labour, and our oppression: |
| 8 Da førte Herren os ud af Egypten med stærk hånd og løftet arm, med store og frygtindgydende gerninger, med tegn og undere; | 8 og Herren førte os ud af Ægypten med stærk hånd og udstrakt arm, med store, forfærdelige gerninger og med tegn og undere; | 8 And the LORD brought us forth out of Egypt with a mighty hand, and with an outstretched arm, and with great terribleness, and with signs, and with wonders: |
| 9 han førte os til dette sted og gav os dette land, et land, der flyder med mælk og honning. | 9 og han førte os til dette sted og gav os dette land, et land, der, flyder med mælk og honning. | 9 And he hath brought us into this place, and hath given us this land, even a land that floweth with milk and honey. |
| 10 Her kommer jeg nu med førstegrøden af frugten af den jord, som du, Herre, har givet mig." Så skal du stille kurven for Herren din Guds ansigt. Du skal tilbede Herren din Gud | 10 Og her bringer jeg nu førstegrøden af frugterne af den jord, du har givet mig, herre!« Derpå skal du stille kurven hen for Herren dinguds åsyn og tilbede for Herren din Guds åsyn | 10 And now, behold, I have brought the firstfruits of the land, which thou, O LORD, hast given me. And thou shalt set it before the LORD thy God, and worship before the LORD thy God: |
| 11 og glæde dig sammen med levitterne og de fremmede, som bor hos dig, over alt det gode, som Herren din Gud har givet dig og din slægt. | 11 Og så være glad over alt det gode, Herren din Gud giver dig, sammen med din husstand, leviten og den fremmede, der bor i din midte. | 11 And thou shalt rejoice in every good thing which the LORD thy God hath given unto thee, and unto thine house, thou, and the Levite, and the stranger that is among you. |
| 12 Når du er blevet færdig med at tage hele tienden af din afgrøde i det tredje år, tiendeåret, og har givet den tillevitterne, de fremmede, de fader løse og enkerne i dine byer, og de har spist sig mætte, | 12 Når du det tredje år, tiendeåret, er færdig med at aflevere hele tienden af din afgrøde og har givet leviten, den fremmede, den faderløse og enken den, så de kan spise sig mætte inden dine porte, | 12 When thou hast made an end of tithing all the tithes of thine increase the third year, which is the year of tithing, and hast given it unto the Levite, the stranger, the fatherless, and the widow, that they may eat within thy gates, and be filled; |
| 13 så skal du sige for Herren din Guds ansigt: "Jeg har fjernet alt det hellige fra mit hus og givet det til levitterne og de fremmede, til de faderløse og enkerne, ganske som du har befalet mig. Jeg har ikke overtrådt nogen af dine befalinger, og jeg har ikke glemt dem. | 13 da skal du sige for Herren din Guds åsyn: »Jeg har leveret det hellige ud fra mit hus, jeg har også givet leviten, den fremmede, den faderløse og enken det efter alt dit bud, som du har givet os; jeg har ikke overtrådt noget af dine bud og intet glemt. | 13 Then thou shalt say before the LORD thy God, I have brought away the hallowed things out of mine house, and also have given them unto the Levite, and unto the stranger, to the fatherless, and to the widow, according to all thy commandments which thou hast commanded me: I have not transgressed thy commandments, neither have I forgotten them: |
| 14 Jeg har ikke spist noget af det, mens jeg var i sorg, jeg har ikke fjernet noget af det, mens jeg var uren, og jeg har ikke givet noget af det til en afdød. Jeg har adlydt Herren min Gud. Jeg har gjort, ganske som du har befalet mig. | 14 Jeg har ikke spist deraf, medens jeg havde sorg, jeg har ikke været uren, da jeg afleverede det, og jeg har ikke givet en død noget deraf, jeg har adlydt Herren min Guds røst, jeg har handlet nøje efter dit bud. | 14 I have not eaten thereof in my mourning, neither have I taken away ought thereof for any unclean use, nor given ought thereof for the dead: but I have hearkened to the voice of the LORD my God, and have done according to all that thou hast commanded me. |
| 15 Se ned fra din hellige bolig, fra himlen, og velsign dit folk, Israel, og den jord, du har givet os, sådan som du tilsvor vore fædre, et land, der flyder med mælk og honning." | 15 Se derfor ned .fra din hellige bolig, fra himmelen, og velsign dit folk Israel og den jord, du gav os, som du tilsvor vore fædre, et land, der flyder med mælk og honning!« | 15 Look down from thy holy habitation, from heaven, and bless thy people Israel, and the land which thou hast given us, as thou swarest unto our fathers, a land that floweth with milk and honey. |
| 16 I dag befaler Herren din Gud dig at følge alle disse love og retsregler; du skal omhyggeligt følge dem af hele dit hjerte og af hele din sjæl. | 16 I dag byder Herren din Gud dig at handle efter disse anordninger og lovbud; hold dem derfor omhyggeligt af hele dit hjerte og hele din sjæl! | 16 This day the LORD thy God hath commanded thee to do these statutes and judgments: thou shalt therefore keep and do them with all thine heart, and with all thy soul. |
| 17 Du har i dag erklæret, at Herren skal være din Gud, og at du vil vandre ad hans veje, holde hans love og befalinger og retsregler og adlyde ham. | 17 du har i dag ladet Herren tilsige dig, at han vil være din Gud, og at han vil sætte dig højt over alle folk, som han har skabt, til pris og berømmelse og ære. | 17 Thou hast avouched the LORD this day to be thy God, and to walk in his ways, and to keep his statutes, and his commandments, and his judgments, and to hearken unto his voice: |
| 18 Og Herren har i dag erklæret, at du skal være hans ejendomsfolk, sådan som han har lovet dig, og at du skal holde alle hans befalinger; | 18 Og Herren har i dag ladet dig tilsige ham, at du vil være hans ejendomsfolk, som han har sagt dig, og tage vare på alle hans bud, | 18 And the LORD hath avouched thee this day to be his peculiar people, as he hath promised thee, and that thou shouldest keep all his commandments; |
| 19 han vil ophøje dig over alle de folk, han har skabt, til lovsang, berømmelse og herlighed, og du skal være et helligt folk for Herren din Gud, sådan som han har lovet. | 19 og at du vil gå på hans veje og holde hans anordninger, bud og lovbud og høre hans røst, og at du vil være Herren din Gud et helligt folk, som han har sagt. | 19 And to make thee high above all nations which he hath made, in praise, and in name, and in honour; and that thou mayest be an holy people unto the LORD thy God, as he hath spoken. |