Femte Mosebog 31 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da Moses havde holdt denne tale til hele Israel, | 1 Da Moses var færdig med at tale disse ord til hele Israel, | 1 And Moses went and spake these words unto all Israel. |
| 2 sagde han til dem: "Jeg er nu 120 år og kan ikke færdes som før, og Herren har sagt til mig: 'Du kommer ikke over Jordan.' | 2 sagde han til dem: »Jeg er nu 120 år gammel og kan ikke mere færdes som før; og Herren har sagt til mig: du skal ikke komme over Jordan der! | 2 And he said unto them, I am an hundred and twenty years old this day; I can no more go out and come in: also the LORD hath said unto me, Thou shalt not go over this Jordan. |
| 3 Herren din Gud vil selv rykke over i spidsen for dig og udrydde disse folk foran dig, så du får dem fordrevet. Josva skal rykke over i spidsen for dig, sådan som Herren har sagt, | 3 Men Herren din Gud vil selv drage over i spidsen for dig, han vil udrydde disse folkeslag for dig, så du kan tage deres land i besiddelse. Og Josua skal drage over i spidsen for dig, som Herren har sagt. | 3 The LORD thy God, he will go over before thee, and he will destroy these nations from before thee, and thou shalt possess them: and Joshua, he shall go over before thee, as the LORD hath said. |
| 4 og Herren skal gøre det samme ved de folk, som han gjorde ved amoritterkongerne Sihon og Og og deres land, dengang han udryddede dem. | 4 Og Herren skal handle med dem, som han handlede med amoriterkongerne sibon og, og med deres land, som han ødelagde; | 4 And the LORD shall do unto them as he did to Sihon and to Og, kings of the Amorites, and unto the land of them, whom he destroyed. |
| 5 Herren skal overgive dem til jer, og I skal gøre med dem, ganske som jeg har befalet jer. | 5 og Herren skal give dem i eders magt, og l skal handle med dem i overensstemmelse med alle de bud, jeg gav eder. | 5 And the LORD shall give them up before your face, that ye may do unto them according unto all the commandments which I have commanded you. |
| 6 Vær modige og stærke! Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem, for Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke." | 6 Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi Herren din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!« | 6 Be strong and of a good courage, fear not, nor be afraid of them: for the LORD thy God, he it is that doth go with thee; he will not fail thee, nor forsake thee. |
| 7 Derpå kaldte Moses Josva til sig og sagde til ham i hele Israels påhør: vær modig og stærk, for duskal føre dette folk ind i det land, som Herren lovede jeres fædre at give dem, og du skal give dem det i eje. | 7 Derpå lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels nærværelse: »Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette folk ind i det land, Herren svor at ville give deres fædre, og give dem det i eje. | 7 And Moses called unto Joshua, and said unto him in the sight of all Israel, Be strong and of a good courage: for thou must go with this people unto the land which the LORD hath sworn unto their fathers to give them; and thou shalt cause them to inherit it. |
| 8 Herren selv går foran dig, han vil være med dig, han vil ikke lade dig i stikken og ikke svigte dig; vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme!" | 8 Herren selv vil gå foran dig, han vil være med dig og ikke slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!« | 8 And the LORD, he it is that doth go before thee; he will be with thee, he will not fail thee, neither forsake thee: fear not, neither be dismayed. |
| 9 Da Moses havde skrevet denne lov, gav han den til præsterne, levitterne, som bar Herrens pagts ark, og til alle Israels ældste, | 9 Derpå nedskrev Moses denne lov og overgav den til præsterne, Levis sønner, der bar Herrens pagts ark, og til alle Israels ældste. | 9 And Moses wrote this law, and delivered it unto the priests the sons of Levi, which bare the ark of the covenant of the LORD, and unto all the elders of Israel. |
| 10 og Moses gav dem denne befaling: "Hvert syvende år, på den fastsatte tid i gæl-Seftergivelsesåret, ved løvhyttefesten, | 10 Og Moses bød dem: »Hvergang der er gået syv år, i friåret, på løvhyttefesten, | 10 And Moses commanded them, saying, At the end of every seven years, in the solemnity of the year of release, in the feast of tabernacles, |
| 11 når hele Israel kommer for at se Herren din Guds ansigt på det sted, han udvælger, skal du læse denne lov op for hele Israel. | 11 når hele Israel kommer for at stedes for Herren din Guds åsyn på det sted, han udvælger, skal du læse denne lov højt for hele Israel. | 11 When all Israel is come to appear before the LORD thy God in the place which he shall choose, thou shalt read this law before all Israel in their hearing. |
| 12 Kald folket sammen, mænd, kvinder og børn og de fremmede i dine byer, for at de må høre den og lære at frygte Herren jeres Gud og omhyggeligt følge alle ordene i denne lov, | 12 Kald da folket sammen,mænd, kvinder og børn og de fremmede, som bor inden dine porte, for at de kan høre og lære at frygte Herren eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne lovs ord; | 12 Gather the people together, men, and women, and children, and thy stranger that is within thy gates, that they may hear, and that they may learn, and fear the LORD your God, and observe to do all the words of this law: |
| 13 for at deres sønner, som endnu ikke kender loven, må høre den og lære at frygte Herren jeres Gud, så længe I lever på den jord, som I skal tage i besiddelse, når I nu går over Jordan." | 13 og deres børn,som endnu ikke har lært den at kende, skal høre den og lære at frygte Herren eders Gud, alle de dage I lever i det land, som t skal ind og tage i besiddelse efter at være gået over Jordan!« | 13 And that their children, which have not known any thing, may hear, and learn to fear the LORD your God, as long as ye live in the land whither ye go over Jordan to possess it. |
| 14 Herren sagde til Moses: "Nu nærmer dit liv sig sin afslutning. Kald på Josva, og stil jer i Åbenbaringsteltet, så jeg kan indsætte ham." Moses og Josva gik da hen og stillede sig i Åbenbaringsteltet, | 14 Derpå sagde Herren til Moses: »Nu nærmer tiden sig, da du skal dø. Kald derfor Josua bid og stil eder i åbenbaringsteltet, for at jeg kan give ham mine befalinger!« Og Moses og Josua gik hen og stillede sig i åbenbaringsteltet. | 14 And the LORD said unto Moses, Behold, thy days approach that thou must die: call Joshua, and present yourselves in the tabernacle of the congregation, that I may give him a charge. And Moses and Joshua went, and presented themselves in the tabernacle of the congregation. |
| 15 og Herren viste sig ved teltet i en skysøjle, og skysøjlen blev stående ved teltets indgang. | 15 Da åbenbarede Herren sig i teltet i en skystøtte, og skystøtten stillede sig ved teltets indgang. | 15 And the LORD appeared in the tabernacle in a pillar of a cloud: and the pillar of the cloud stood over the door of the tabernacle. |
| 16 Herren sagde til Moses: "Du lægger dig nu til hvile hos dine fædre, og så vil dette folk give sig til at hore med fremmede guder i det land, det kommer ind i; de vil svigte mig og bryde den pagt, jeg har sluttet med dem. | 16 Derpå sag,de Herren til Moses: »Når du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil dette folk give sig til at bole med fremmede guder, det lands guder, det kommer til, og det vil forlade mig og bryde min pagt, som jeg har sluttet med det. | 16 And the LORD said unto Moses, Behold, thou shalt sleep with thy fathers; and this people will rise up, and go a whoring after the gods of the strangers of the land, whither they go to be among them, and will forsake me, and break my covenant which I have made with them. |
| 17 Da skal min vrede flamme op mod dem; jeg vil forlade dem og skjule mit ansigt for dem. Og når de bliver ædt op og bliver ramt af talrige ulykker og trængsler, da skal de sige: Er vi ikke blevet ramt af disse ulykker, fordi vores Gud ikke er hos os? | 17 Men til den tid skal min vrede blusse op imod det, og jeg vil forlade dem og skjule mit åsyn for dem; det skal ædes op, og mange ulykker og trængsler skal ramme det.til den tid skal det sige: mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min midte, at disse ulykker har ramt mig? | 17 Then my anger shall be kindled against them in that day, and I will forsake them, and I will hide my face from them, and they shall be devoured, and many evils and troubles shall befall them; so that they will say in that day, Are not these evils come upon us, because our God is not among us? |
| 18 Men til den tid vil jeg stadig skjule mit ansigt, fordi folket i sin ondskab har vendt sig til andre guder. | 18 Og jeg vil til den tid helt skjule mit åsyn for det for alt det ondes skyld, det øvede, da det vendte sig til fremmede guder. | 18 And I will surely hide my face in that day for all the evils which they shall have wrought, in that they are turned unto other gods. |
| 19 Skriv nu denne sang ned. Lær israelitterne den, læg dem den i munden, for at denne sang kan være mit vidne mod dem. | 19 Så skriv nu denne sang op, lær israelitterne den og læg den i deres mund, for at denne sang kan være mit vidne mod israelitterne. | 19 Now therefore write ye this song for you, and teach it the children of Israel: put it in their mouths, that this song may be a witness for me against the children of Israel. |
| 20 For når jeg fører dem ind i det land, jeg lovede deres fædre, et land, der flyder med mælk og honning, og de spiser sig mætte og fede, vil de vende sig til andre guder og dyrke dem, og de vil lade hånt om mig og bryde min pagt. | 20 Thi jeg vil føre dem ind i det land, jeg tilsvor deres fædre, et land, der flyder med mælk og honning; men når det har spist sig mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og bryde min pagt. | 20 For when I shall have brought them into the land which I sware unto their fathers, that floweth with milk and honey; and they shall have eaten and filled themselves, and waxen fat; then will they turn unto other gods, and serve them, and provoke me, and break my covenant. |
| 21 Når de så bliver ramt af talrige ulykker og trængsler, skal denne sang være et vidnesbyrd for dem, for den bliver ikke glemt af deres efterkommere. Endnu før jeg fører dem ind i det land, jeg har lovet dem, kender jeg deres tilbøjelighed, som de nu giver efter for." | 21 Når da ulykker og trængsler i mængde rammer det, skal denne sang være det et vidne; thi aldrig må den dø på dets afkoms læber. Jeg ved jo, hvad de pønser på allerede nu, før jeg har ført dem ind i det land, jeg tilsvor deres fædre.« | 21 And it shall come to pass, when many evils and troubles are befallen them, that this song shall testify against them as a witness; for it shall not be forgotten out of the mouths of their seed: for I know their imagination which they go about, even now, before I have brought them into the land which I sware. |
| 22 Den dag skrev Moses denne sang ned og lærte israelitterne den. | 22 Da skrev Moses på den dag denne sang op og lærte israelitterne den. | 22 Moses therefore wrote this song the same day, and taught it the children of Israel. |
| 23 Så indsatte han Josva, Nuns søn, og sagde: "Værmodig og stærk, for det er dig, der skal føre israelitterne ind i det land, jeg lovede dem. Jeg vil være med dig!" | 23 Derpå bød han Josua, Nuns søn, og sagde: »Vær frimodig og stærk; thi du skal føre israelitterne ind i det land, jeg tilsvor dem. Jeg vil være med dig!« | 23 And he gave Joshua the son of Nun a charge, and said, Be strong and of a good courage: for thou shalt bring the children of Israel into the land which I sware unto them: and I will be with thee. |
| 24 Da Moses var færdig med at skrive denne lovs ord fra ende til anden i en bog, | 24 Da Moses var færdig med at nedskrive denne lovs ord fra ende til anden i en bog, | 24 And it came to pass, when Moses had made an end of writing the words of this law in a book, until they were finished, |
| 25 gav han levitterne, der bar Herrens pagts ark, denne befaling: | 25 bød han leviterne, der bar Herrens pagts ark: | 25 That Moses commanded the Levites, which bare the ark of the covenant of the LORD, saying, |
| 26 "Tag denne lovbog, og læg den ved siden af Herren jeres Guds pagts ark! Der skal den ligge som vidne imod dig. | 26 »Tag denne lovbog og læg den ved siden af Herren eders Guds pagts ark, for at den der kan være vidne imod dig; | 26 Take this book of the law, and put it in the side of the ark of the covenant of the LORD your God, that it may be there for a witness against thee. |
| 27 Jeg ved jo, at du er genstridig og stivnakket. Når I allerede nu, mens jeg lever blandt jer, er genstridige mod Herren, hvordan skal det så ikke gå efter min død! | 27 thi jeg keder din genstridighed og halsstarrighed. Se, endnu i mit levende live har I været genstridige mod Herren, hvor meget mere da ikke, når jeg er død! | 27 For I know thy rebellion, and thy stiff neck: behold, while I am yet alive with you this day, ye have been rebellious against the LORD; and how much more after my death? |
| 28 Kald alle jeres stammeældste og skrivere sammen hos mig, så vil jeg tale disse ord til dem, og jeg vil tage himlen og jorden til vidne mod dem. | 28 Kald nu alle eders stammers ældste og eders tilsynsmænd sammen hos mig, for at jeg kan fremsige disse ord for dem og kalde himmelen og jorden til vidne imod dem: | 28 Gather unto me all the elders of your tribes, and your officers, that I may speak these words in their ears, and call heaven and earth to record against them. |
| 29 For jeg ved, at når jeg er død, vil I handle fordærveligt og vige fra den vej, jeg befalede jer at følge. Men ulykken vil ramme jer engang i fremtiden, fordi I gør, hvad der er ondt i Herrens øjne og krænker ham med jeres hænders værk." | 29 Thi jeg ved, at når jeg er død, vil t handle ilde og vige bort fra den vej, jeg har anvist eder, og ulykken skal ramme eder i de kommende tider, fordi l gør, hvad der er ondt i Herrens øjne, og krænker ham med eders hænders gerning.« | 29 For I know that after my death ye will utterly corrupt yourselves, and turn aside from the way which I have commanded you; and evil will befall you in the latter days; because ye will do evil in the sight of the LORD, to provoke him to anger through the work of your hands. |
| 30 Så fremsagde Moses i påhør af hele Israels forsamling denne sang fra ende til anden: | 30 Derpå fremsagde Moses denne sang fra ende til anden for hel Israels forsamling: | 30 And Moses spake in the ears of all the congregation of Israel the words of this song, until they were ended. |