Femte Mosebog 9 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Hør, Israel! Du skal i dag gå over Jordan for at fordrive folk, der er større og mægtigere end du, og erobre store og himmelhøjt befæstede byer. | 1 Hør, Israel! du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig til herre over folk, der er større og mægtigere end du selv, over store byer med himmelhøje fæstningsværker; | 1 Hear, O Israel: Thou art to pass over Jordan this day, to go in to possess nations greater and mightier than thyself, cities great and fenced up to heaven, |
| 2 Et stort folk er anakitterne, høje af vækst, som du ved. Du har selv hørt det sagt: Hvem kan holde stand mod anakitterne? | 2 over et stort folk, høje som kæmper, anakiternes efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: Hvem kan holde stand mod anakiterne!« | 2 A people great and tall, the children of the Anakims, whom thou knowest, and of whom thou hast heard say, Who can stand before the children of Anak! |
| 3 Du skal i dag vide, at Herren din Gud selv rykker over i spidsen for dig som en fortærende ild, han skal udrydde dem, og han skal undertvinge dem foran dig, og du skal hurtigt fordrive dem og udrydde dem, sådan som Herren har lovet dig. | 3 Så skal du nu vide, at det er Herren din Gud, der går foran dig som en fortærende ild; han vil ødelægge dem, og han vil underku dem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i hast, således som Herren har sagt dig. | 3 Understand therefore this day, that the LORD thy God is he which goeth over before thee; as a consuming fire he shall destroy them, and he shall bring them down before thy face: so shalt thou drive them out, and destroy them quickly, as the LORD hath said unto thee. |
| 4 Men når Herren din Gud jager dem væk foran dig, så sig ikke til dig selv, at det skyldes din egen retfærdighed, at Herren har ført dig ind i dette land, for at du skulle tage det i besiddelse;nej, det er på grund af disse folks uretfærdighed, at Herren driver dem bort foran dig. | 4 når Herren din Gud jager dem bort foran dig, tænk så ikke: »For min retfærdigheds skyld lod Herren mig komme ind og tage dette land i besiddelse!« Thi det er for disse folks ugudeligheds skyld, at Herren driver dem bort foran dig! | 4 Speak not thou in thine heart, after that the LORD thy God hath cast them out from before thee, saying, For my righteousness the LORD hath brought me in to possess this land: but for the wickedness of these nations the LORD doth drive them out from before thee. |
| 5 Det skyldes ikke din egen retfærdighed og retskaffenhed, at du kommer ind i deres land og tager det i besiddelse; nej, på grund af disse folks uretfærdighed vil Herren din Gud drive dem bort foran dig, også for at holde det løfte, Herren gav dine fædre Abraham, Isak og Jakob. | 5 Det er ikke for din retfærdigheds eller dit ædle hjertes skyld, du kommer ind og tager deres land i besiddelse, nej, det er på grund af disse folks ondskab, at Herren driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det ord, han tilsvor dine fædre,.Abraham, Isak og Jakob. | 5 Not for thy righteousness, or for the uprightness of thine heart, dost thou go to possess their land: but for the wickedness of these nations the LORD thy God doth drive them out from before thee, and that he may perform the word which the LORD sware unto thy fathers, Abraham, Isaac, and Jacob. |
| 6 Du skal vide, at det ikke skyldes din retfærdighed, at Herren din Gud giver dig dette herlige land i eje, for du er et stivnakket folk! | 6 Så vid da, at det ikke er for din retfærdigheds skyld, at Herren din Gud giver dig dette herlige land i eje; thi du er et folk med hårde halse! | 6 Understand therefore, that the LORD thy God giveth thee not this good land to possess it for thy righteousness; for thou art a stiffnecked people. |
| 7 Husk det, og glem ikke, at du vakte Herren din Guds vrede i ørkenen! Fra den dag du drog ud af Egypten, til I kom til dette sted, har I trodset Herren. | 7 Kom i hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede Herren din Gud i ørkenen! Lige fra den dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til stedet her, har I været genstridige mod Herren. | 7 Remember, and forget not, how thou provokedst the LORD thy God to wrath in the wilderness: from the day that thou didst depart out of the land of Egypt, until ye came unto this place, ye have been rebellious against the LORD. |
| 8 Ved Horeb vakte I Herrens vrede, og Herren blev så vred på jer, at han ville udrydde jer. | 8 Ved Horeb fortørnede I Herren, og Herren blev vred på eder, så han ville ødelægge eder. | 8 Also in Horeb ye provoked the LORD to wrath, so that the LORD was angry with you to have destroyed you. |
| 9 Det var, dengang jeg gik op på-bjerget for at hente stentavlerne, tavlerne med den pagt, Herren havde sluttet med jer; jeg blev på-bjerget i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke, | 9 Da jeg var steget op på bjerget for at modtage stentavlerne, den pagts tavler, som Herren havde sluttet med eder, opholdt jeg mig på bjerget fyrretyve dage og fyrretyve nætter uden at spise eller drikke, | 9 When I was gone up into the mount to receive the tables of stone, even the tables of the covenant which the LORD made with you, then I abode in the mount forty days and forty nights, I neither did eat bread nor drink water: |
| 10 og Herren gav mig de to stentavler, som Guds finger selv havde skrevet på. Dér stod alle de ord, Herren havde talt til jer på-bjerget inde fra ilden, den dag I var forsamlet. | 10 og Herren gav mig de to stentavler, beskrevne med Guds finger; og på dem stod alle de ord, Herren havde talt til eder på bjerget ud fra ilden, den dag I var forsamlet. | 10 And the LORD delivered unto me two tables of stone written with the finger of God; and on them was written according to all the words, which the LORD spake with you in the mount out of the midst of the fire in the day of the assembly. |
| 11 Da der var gåetfyrre dage og fyrre nætter, gav Herren mig de to stentavler, pagtens tavler, | 11 Da de fyrretyve dage og fyrretyve nætter var omme, gav Herren mig de to stentavler, pagtens tavler. | 11 And it came to pass at the end of forty days and forty nights, that the LORD gave me the two tables of stone, even the tables of the covenant. |
| 12 og sagde til mig: "Skynd dig ned herfra, for dit folk, som du har ført ud af Egypten, har handlet slet. De er allerede veget fra den vej, jeg befalede dem at følge. De har støbt sig et gudebillede!" | 12 Og Herren sagde til mig: »Stå op og skynd dig ned herfra, thi det folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et støbt billede!« | 12 And the LORD said unto me, Arise, get thee down quickly from hence; for thy people which thou hast brought forth out of Egypt have corrupted themselves; they are quickly turned aside out of the way which I commanded them; they have made them a molten image. |
| 13 Og Herren sagde til mig: "Jeg har set, at dette folk er et stivnakket folk. | 13 Og Herren sagde til mig: »Jeg har set dette folk, og se, det er et folk med hårde halse; | 13 Furthermore the LORD spake unto me, saying, I have seen this people, and, behold, it is a stiffnecked people: |
| 14 Lad mig nu udrydde dem og udslette deres navn under himlen; så vil jeg gøre dig til et folk, der er mægtigere og talrigere end det." | 14 lad mig i fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres navn under himmelen; så vil jeg gøre dig til et folk, mægtigere og større end det!« | 14 Let me alone, that I may destroy them, and blot out their name from under heaven: and I will make of thee a nation mightier and greater than they. |
| 15 Jeg begav mig så ned ad-bjerget, mens det stod i lys lue, og jeg bar pagtens to tavler i hænderne. | 15 Da vendte jeg mig bort og steg ned fra bjerget med pagtens to tavler i mine hænder, medens bjerget brændte i lys lue; | 15 So I turned and came down from the mount, and the mount burned with fire: and the two tables of the covenant were in my two hands. |
| 16 Da jeg så, hvordan I havde syndet mod Herren jeres Gud ved at støbe jer et billede af en tyrekalv og hurtigt var veget fra den vej, Herren havde befalet jer at følge, | 16 og jeg så, og se, I havde syndet mod Herren eders Gud, I havde lavet eder en støbt tyrekalv; hastigt var I veget fra den vej, Herren havde foreskrevet eder. | 16 And I looked, and, behold, ye had sinned against the LORD your God, and had made you a molten calf: ye had turned aside quickly out of the way which the LORD had commanded you. |
| 17 greb jeg fat i de to tavler og slyngede dem til jorden, så de knustes for øjnene af jer. | 17 Da greb jeg de to tavler og kastede dem ud af mine hænder og knuste dem for eders øjne. | 17 And I took the two tables, and cast them out of my two hands, and brake them before your eyes. |
| 18 Jeg kastede mig ned for Herrens ansigt i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke, ligesom forrige gang, på grund af den synd; I havde begået ved at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne, og krænke ham. | 18 Og derpå faldt jeg ned for Herrens åsyn fyrretyve dage og fyrretyve nætter ligesom forrige gang, uden at spise eller drikke, for alle eders synders skyld, som I havde begået, idet I gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, så I fortørnede ham. | 18 And I fell down before the LORD, as at the first, forty days and forty nights: I did neither eat bread, nor drink water, because of all your sins which ye sinned, in doing wickedly in the sight of the LORD, to provoke him to anger. |
| 19 Jeg gruede for, at Herren skulle udrydde jer i den vrede og harme, han nærede mod jer; men Herren hørte mig også denne gang. | 19 Thi jeg frygtede for, at Herren skulle tilintetgøre eder i den vrede og harme, som opfyldte ham imod eder. Og Herren bønhørte mig også den gang! | 19 For I was afraid of the anger and hot displeasure, wherewith the LORD was wroth against you to destroy you. But the LORD hearkened unto me at that time also. |
| 20 Også Aron blev Herren så vred på, at han ville tilintetgøre ham; men jeg bad dengang for Aron. | 20 Også på Aron blev Herren vred, så han ville tilintetgøre ham; men den gang gik jeg også i forbøn for Aron. | 20 And the LORD was very angry with Aaron to have destroyed him: and I prayed for Aaron also the same time. |
| 21 Og tyrekalven, det syndige gudebillede, I havde lavet, tog jeg og brændte; jeg knuste den til det fineste støv, og støvet kastede jeg i bækken, som løb ned ad-bjerget. | 21 Men eders syndige værk, kalven, tog jeg og brændte; og jeg knuste og malede den til fint støv, og støvet kastede jeg i bækken, som løber ned ad bjerget. | 21 And I took your sin, the calf which ye had made, and burnt it with fire, and stamped it, and ground it very small, even until it was as small as dust: and I cast the dust thereof into the brook that descended out of the mount. |
| 22 Også i Tab'era, og i Massa, og ved Kibrot?ha?Ta'ava vakte I Herrens vrede. | 22 Også i Tabera, Massa og Hibrot Hatta'ava fortørnede I Herren. | 22 And at Taberah, and at Massah, and at Kibrothhattaavah, ye provoked the LORD to wrath. |
| 23 Og dengang Herren ville sende jer af sted fra Kadesh?Barnea og sagde: "Drag op og tag det land i besiddelse, som jeg har givet jer," da trodsede I Herren jeres Guds befaling; I troede ikke på ham og adlød ham ikke. | 23 Og da Herren lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drage op og tage det land i besiddelse, som han ville give eder, trodsede I Herren eders Guds befaling, og I troede ikke på ham og adlød ham ikke. | 23 Likewise when the LORD sent you from Kadeshbarnea, saying, Go up and possess the land which I have given you; then ye rebelled against the commandment of the LORD your God, and ye believed him not, nor hearkened to his voice. |
| 24 I har trodset Herren, lige så længe jeg har kendt jer. | 24 I har været genstridige mod Herren, så længe jeg har kendt eder. | 24 Ye have been rebellious against the LORD from the day that I knew you. |
| 25 Jeg kastede mig altså ned for Herrens ansigt de fyrre dage og fyrre nætter, for Herren havde sagt, at han ville udrydde jer. | 25 Så faldt jeg ned for Herrens åsyn i de fyrretyve dage og fyrretyve nætter, fordi Herren havde sagt, at han ville tilintetgøre eder, | 25 Thus I fell down before the LORD forty days and forty nights, as I fell down at the first; because the LORD had said he would destroy you. |
| 26 Og jeg bad til Herren og sagde: "Gud Herre, ødelæg ikke dit folk og din ejendom, som du i din storhed har udfriet og ført ud af Egypten med stærk hånd. | 26 og jeg bad til Herren og sagde: »Herre, herre, ødelæg ikke dit folk og din ejendom, som du udløste ved din store magt og førte ud af Ægypten med stærk hånd! | 26 I prayed therefore unto the LORD, and said, O Lord GOD, destroy not thy people and thine inheritance, which thou hast redeemed through thy greatness, which thou hast brought forth out of Egypt with a mighty hand. |
| 27 Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Jakob! Tag dig ikke af dette folks hårdhed, dets ondskab og dets synd; | 27 Kom dine tjenere i hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke agt pådette folks halsstarrighed, på dets ugudelighed og på dets synd, | 27 Remember thy servants, Abraham, Isaac, and Jacob; look not unto the stubbornness of this people, nor to their wickedness, nor to their sin: |
| 28 ellers vil folk i det land, du førte os ud af, sige: 'Fordi Herren ikke magtede at føre dem ind i det land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, førte han dem ud for at lade dem dø i ørkenen.' | 28 for at man ikke skal sige i det land, du førte os ud fra: fordi Herren ikke evnede at føre dem til det land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i ørkenen! | 28 Lest the land whence thou broughtest us out say, Because the LORD was not able to bring them into the land which he promised them, and because he hated them, he hath brought them out to slay them in the wilderness. |
| 29 De er dog dit folk og din ejendom, som du har ført ud med din store kraft og din løftede arm". | 29 De er jo dit folk og din ejendom, som du førte ud ved din store kraft og din udstrakte arm!« | 29 Yet they are thy people and thine inheritance, which thou broughtest out by thy mighty power and by thy stretched out arm. |