Apostlenes Gerninger 10 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 I Cæsarea var der en mand ved navn Cornelius, som var officer i en militærafdeling, der hed Den Italienske. | 1 I Kæsarea boede der en mand ved navn Kornelius, høvedsmand ved den såkaldte »Italienske hærafdeling«; | 1 There was a certain man in Caesarea called Cornelius, a centurion of the band called the Italian band, |
| 2 Han var from og gudfrygtig, ligesom hele hans husstand; han gav folket mange almisser og bad bestandig til Gud. | 2 han var en from mand, som frygtede Gud tillige med hele sit hus og gav folket mange almisser og stadig bad til Gud. | 2 A devout man, and one that feared God with all his house, which gave much alms to the people, and prayed to God alway. |
| 3 En dag omkring ved den niende time så han tydeligt i et syn Guds engel, der kom ind til ham og sagde: »Cornelius!« | 3 En dag, omtrent ved den niende time, så ham tydeligt i et syn en Guds engel, som kom ind til ham og sagde: »Kornelius!« | 3 He saw in a vision evidently about the ninth hour of the day an angel of God coming in to him, and saying unto him, Cornelius. |
| 4 Han stirrede på englen og spurgte forfærdet: »Hvad er der, herre?« Englen sagde til ham: »Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud og huskes hos ham. | 4 Men han stirrede på ham og blev forfærdet og sagde: »Hvad er det, herre?« Engelen sagde til han: »Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud som et ihukommelsesoffer. | 4 And when he looked on him, he was afraid, and said, What is it, Lord? And he said unto him, Thy prayers and thine alms are come up for a memorial before God. |
| 5 Send nu nogle folk til Joppe efter en mand, der hedder Simon med tilnavnet Peter. | 5 Send nu nogle mænd til Joppe og lad dem hente en mand, der hedder Simon med tilnavn Peter. | 5 And now send men to Joppa, and call for one Simon, whose surname is Peter: |
| 6 Han bor hos garveren Simon, hvis hus ligger ved havet.« | 6 Han er gæst hos en garver ved navn Simon, der har sit hus ved havet.« | 6 He lodgeth with one Simon a tanner, whose house is by the sea side: he shall tell thee what thou oughtest to do. |
| 7 Da englen, som havde talt til ham, var gået, kaldte han på to af sine husfolk og på en from soldat blandt dem, der til stadighed var om ham. | 7 Og da engelen, som talte til ham, var borte, kaldte han på to af sine tjenestefolk og en gudfrygtig soldat af dem, som stadig var om ham; | 7 And when the angel which spake unto Cornelius was departed, he called two of his household servants, and a devout soldier of them that waited on him continually; |
| 8 Han forklarede dem det alt sammen og sendte dem så til Joppe. | 8 og han fortalte dem det hele og sendte dem så til Joppe. | 8 And when he had declared all these things unto them, he sent them to Joppa. |
| 9 Den næste dag, da de var undervejs og nærmede sig byen, gik Peter ved den sjette time op på taget for at bede. | 9 Dem næste dag, da de var undervejs og nærmede sig til byen, gik Peter op på taget for at bede ved den sjette time. | 9 On the morrow, as they went on their journey, and drew nigh unto the city, Peter went up upon the housetop to pray about the sixth hour: |
| 10 Da blev han sulten og ville have noget at spise. Mens man tilberedte det, faldt han i henrykkelse, | 10 Og han blev meget sulten og ville have noget at spise; og medens de lavede det til, kom der en henrykkelse over ham: | 10 And he became very hungry, and would have eaten: but while they made ready, he fell into a trance, |
| 11 og han så himlen åben og noget komme ned, som lignede en stor dug, der ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden. | 11 han ser Himmelen åben og noget dale ned; det lignede en stor dug, som ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden; | 11 And saw heaven opened, and a certain vessel descending unto him, as it had been a great sheet knit at the four corners, and let down to the earth: |
| 12 I den var der alle slags af jordens firbenede dyr og krybdyr og af himlens fugle. | 12 i den var der alle slags af jordens firføddede dyr og krybdyr og himmelens fugle. | 12 Wherein were all manner of fourfooted beasts of the earth, and wild beasts, and creeping things, and fowls of the air. |
| 13 Og en røst lød til ham: »Rejs dig, Peter, slagt og spis!« | 13 Og en røst lød til ham: »Stå op, Peter, slagt og spis!« | 13 And there came a voice to him, Rise, Peter; kill, and eat. |
| 14 Men Peter svarede: »Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig spist noget som helst vanhelligt og urent.« | 14 Men Peter svarede: »På ingen måde, Herre! jeg har jo aldrig spist noget vanhelligt og urent.« | 14 But Peter said, Not so, Lord; for I have never eaten any thing that is common or unclean. |
| 15 Så lød røsten igen til ham, for anden gang: »Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt.« | 15 Og røsten lød atter, for anden gang, til ham: »Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke holde for vanhelligt!« | 15 And the voice spake unto him again the second time, What God hath cleansed, that call not thou common. |
| 16 Dette skete tre gange, og straks efter blev det hele taget os til himlen. | 16 Dette skete tre gange, og straks efter blev dugen taget op til Himmelen igen. | 16 This was done thrice: and the vessel was received up again into heaven. |
| 17 Mens Peter endnu var i vildrede med, hvad det syn, han havde haft, skulle betyde, havde de mænd, der var sendt af Cornelius, spurgt sig frem , til Simons hus. De stod nu ved porten | 17 Medens Peter nu ikke vidste, hvad han skulle tænke om det syn, han havde haft, se, da havde de mænd, som var udsendt af Kornelius, spurgt sig frem til Simons hus og stod ved porten. | 17 Now while Peter doubted in himself what this vision which he had seen should mean, behold, the men which were sent from Cornelius had made inquiry for Simon's house, and stood before the gate, |
| 18 og råbte for at få at vide, om Simon med tilnavnet Peter boede der. | 18 Og de råbte for at få at vide, om de havde en gæst dér, som hed Simon med tilnavnet Peter. | 18 And called, and asked whether Simon, which was surnamed Peter, were lodged there. |
| 19 Mens Peter grundede over sit syn, sagde Ånden til ham: »Her er tre mænd, som spørger efter dig. | 19 Og medens Peter grundede over synet, sagde Ånden: »Se, der er to mænd, som søger efter dig; | 19 While Peter thought on the vision, the Spirit said unto him, Behold, three men seek thee. |
| 20 Rejs dig og gå nedenunder og følg uden betænkelighed med dem, for det er mig, der har sendt dem.« | 20 stå op og gå med og drag uden betænkning med dem; thi det er mig, som har sendt dem.« | 20 Arise therefore, and get thee down, and go with them, doubting nothing: for I have sent them. |
| 21 Peter gik da ned til mændene og sagde: »Det er mig, I spørger efter. Hvorfor er I kommet?« | 21 Så gik Peter ned til mændene og sagde: »Se, jeg er den, som I søger; hvad er grunden til, at I er kommet?« | 21 Then Peter went down to the men which were sent unto him from Cornelius; and said, Behold, I am he whom ye seek: what is the cause wherefore ye are come? |
| 22 De svarede: »Officeren Cornelius, som er en retfærdig og gudfrygtig mand og velanskrevet hos hele det jødiske folk, har af en hellig engel fået bud om at lade dig hente til sit hus og høre, hvad du har at sige.« | 22 De svarede: »Høvedesmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig mand, som har godt lov hos hele det jødiske folk, har af en hellig engel fået en åbenbaring om, at han skal lade dig hente hjem til sig og høre, hvad du har at sige.« | 22 And they said, Cornelius the centurion, a just man, and one that feareth God, and of good report among all the nation of the Jews, was warned from God by an holy angel to send for thee into his house, and to hear words of thee. |
| 23 Så bød han dem indenfor og beværtede dem. Næste dag brød han op og tog af sted sammen med dem, og nogle af brødrene fra Joppe tog med ham. | 23 Så bød han dem indenfor som sine gæster. Dagen efter brød han op og drog bort med dem, og nogle af brødrene fra Joppe fulgte med ham. | 23 Then called he them in, and lodged them. And on the morrow Peter went away with them, and certain brethren from Joppa accompanied him. |
| 24 Dagen efter kom de til Cæsarea. Cornelius ventede dem og havde sammenkaldt sine slægtninge og de nærmeste venner. | 24 Den næste dag kom de til Kæsarea. Og Kornelius ventede på dem og havde sammenkaldt sine slægtninge og nærmeste venner. | 24 And the morrow after they entered into Caesarea. And Cornelius waited for them, and had called together his kinsmen and near friends. |
| 25 Da Peter skulle til at gå ind, kom Cornelius ham i møde og faldt ned for hans fødder og tilbad ham. | 25 Og just som Peter skulle til at gå ind, gik Kornelius ham i møde og faldt ned for hans fødder og tilbad ham. | 25 And as Peter was coming in, Cornelius met him, and fell down at his feet, and worshipped him. |
| 26 Men Peter bad ham rejse sig og sagde: »Rejs dig op, jeg er jo selv et menneske.« | 26 Men Peter rejste ham op og sagde: »Stå op! jeg er selv kun et menneske.« | 26 But Peter took him up, saying, Stand up; I myself also am a man. |
| 27 Og mens han talte med ham, gik han indenfor, og der fandt han mange forsamlet. | 27 Og under samtale med ham gik han ind og finder mange forsamlede. | 27 And as he talked with him, he went in, and found many that were come together. |
| 28 Han sagde til dem: »I ved, at det ikke er tilladt for en jøde at omgås eller besøge nogen fra et fremmed folk. Men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent. | 28 Han sagde da til dem: »I ved, at det er utilbørligt for en jøde at omgås eller besøge nogen, som hører til et fremmed folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulle kalde noget menneske vanhelligt eller urent. | 28 And he said unto them, Ye know how that it is an unlawful thing for a man that is a Jew to keep company, or come unto one of another nation; but God hath showed me that I should not call any man common or unclean. |
| 29 Derfor kom jeg også uden nogen indvending, da der blev sendt bud efter mig. Nu spørger jeg, hvorfor I har sendt bud efter mig.« | 29 Derfor kom jeg også uden indvending, da jeg fik bud derom; og nu vil jeg gerne vide: Hvorfor har I sendt bud efter mig?« | 29 Therefore came I unto you without gainsaying, as soon as I was sent for: I ask therefore for what intent ye have sent for me? |
| 30 Så sagde Cornelius: »For fire dage siden, netop nu i den niende time, mens jeg bad herhjemme, står der pludselig en mand i lysende klæder foran mig, | 30 Da svarede Kornelius: »For fire dage siden, just i denne stund, ved den niende time, bad jeg herhjemme i nit hus; og se, en mand stod for mig i en strålende klædning, | 30 And Cornelius said, Four days ago I was fasting until this hour; and at the ninth hour I prayed in my house, and, behold, a man stood before me in bright clothing, |
| 31 og han siger: Cornelius, din bøn er blevet hørt og dine almisser husket af Gud. | 31 og han siger: »Kornelius! din bøn er hørt, og dine almisser er ihukommet hos Gud. | 31 And said, Cornelius, thy prayer is heard, and thine alms are had in remembrance in the sight of God. |
| 32 Send nu bud til Joppe og lad Simon med tilnavnet Peter hente; han bor i garveren Simons hus ved havet. | 32 Send derfor bud til Joppe og lad Simon ned tilnavnet Peter kalde til dig; han bor som gæst i Simon garvers hus ved havet.« | 32 Send therefore to Joppa, and call hither Simon, whose surname is Peter; he is lodged in the house of one Simon a tanner by the sea side: who, when he cometh, shall speak unto thee. |
| 33 Jeg sendte da straks bud til dig, og du har gjort en god gerning ved at komme. Nu står vi så alle her for Guds ansigt for at høre alt, hvad Herren har pålagt dig.« | 33 Jeg sendte så straks bud til dig, og du har gjort vel i at komme. Og nu er vi alle til stede for Guds åsyn for at høre alt, hvad der er befalet dig af Herren.« | 33 Immediately therefore I sent to thee; and thou hast well done that thou art come. Now therefore are we all here present before God, to hear all things that are commanded thee of God. |
| 34 Så tog Peter ordet og sagde: »Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, | 34 Da tog Peter til orde og sagde: »Nu forstår jeg i sandhed, at der hos Gud ikke er personsanseelse; | 34 Then Peter opened his mouth, and said, Of a truth I perceive that God is no respecter of persons: |
| 35 men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. | 35 men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham; | 35 But in every nation he that feareth him, and worketh righteousness, is accepted with him. |
| 36 Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. | 36 det er det ord, han sendte til Israels børn da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. | 36 The word which God sent unto the children of Israel, preaching peace by Jesus Christ: (he is Lord of all:) |
| 37 I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: | 37 I kender det budskab, som har lydt over hele Jødeland, og som begyndte fra Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede, | 37 That word, I say, ye know, which was published throughout all Judaea, and began from Galilee, after the baptism which John preached; |
| 38 hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham. | 38 det om Jesus fra Nazaret, hvordan Gud salvede ham med Helligånd og kraft, ham, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle dem, der var overvældet af Djævelen, thi Gud var med ham; | 38 How God anointed Jesus of Nazareth with the Holy Ghost and with power: who went about doing good, and healing all that were oppressed of the devil; for God was with him. |
| 39 Og vi er vidner om alt det, han gjorde i jødernes land såvel som i Jerusalem. Ham, som de slog ihjel ved at hænge ham på et træ, | 39 og vi er vidner om alt, hvad han har gjort både i Jødeland og i Jerusalem, ham, som de slog ihjel ved at hænge ham op på et træ. | 39 And we are witnesses of all things which he did both in the land of the Jews, and in Jerusalem; whom they slew and hanged on a tree: |
| 40 ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham træde synlig frem, | 40 Ham opvakte Gud på den tredje dag og lod ham blive åbenbaret, | 40 Him God raised up the third day, and showed him openly; |
| 41 ikke for hele folket, men for os, der i forvejen var udvalgt af Gud til at være vidner, vi som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde. | 41 ikke for hele folket, men for os, der forud af Gud var udvalgt til vidner, og som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde. | 41 Not to all the people, but unto witnesses chosen before of God, even to us, who did eat and drink with him after he rose from the dead. |
| 42 Og han befalede os at prædike for er levende og døde. | 42 Og han har pålagt os at prædike for folket og vidne, at han er den, som af Gud er bestemt til dommer over levende og døde. | 42 And he commanded us to preach unto the people, and to testify that it is he which was ordained of God to be the Judge of quick and dead. |
| 43 Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.« | 43 Om han vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndernes forladelse ved hans navn.« | 43 To him give all the prophets witness, that through his name whosoever believeth in him shall receive remission of sins. |
| 44 Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet. | 44 Endnu mens Peter talte således, faldt Helligånden på alle dem, som hørte ordet. | 44 While Peter yet spake these words, the Holy Ghost fell on all them which heard the word. |
| 45 Og de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, undrede sig over, at Helligandens gave også blev udgydt over hedninger; | 45 Og alle de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, blev ude af sig selv af undren over, at Helligåndens gave var blevet udgydt også over hedningerne; | 45 And they of the circumcision which believed were astonished, as many as came with Peter, because that on the Gentiles also was poured out the gift of the Holy Ghost. |
| 46 for de hørte dem tale i tunger og lovprise Gud. Da tog Peter til orde: | 46 thi de hørte dem tale i tunger og prise Gud. | 46 For they heard them speak with tongues, and magnify God. |
| 47 »Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi.« | 47 Da tog Peter til orde: »Skulle nogen kunne hindre disse i at blive døbt med vand, da de jo dog har fået Helligånden lige så vel som vi?« | 47 Then answered Peter, Can any man forbid water, that these should not be baptized, which have received the Holy Ghost as well as we? |
| 48 Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. Derefter bad de ham om at blive der nogle dage. | 48 Og han befalede, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. Derefter bad de ham om at blive der nogle dage. | 48 And he commanded them to be baptized in the name of the Lord. Then prayed they him to tarry certain days. |