Apostlenes Gerninger 12 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Ved den tid lagde kong Herodes hånd på nogle fra menigheden for at mishandle dem. | 1 På den tid lagde kong Herodes hånd på nogle af menigheden og nishandlede dem. | 1 Now about that time Herod the king stretched forth his hands to vex certain of the church. |
| 2 Og Johannes' bror, Jakob, lod han henrette med sværd. | 2 Jakob, Johannes' broder, lod han henrette med sværd. | 2 And he killed James the brother of John with the sword. |
| 3 Da han så, at det var jøderne tilpas, gik han videre og lod også Peter anholde. Det skete under de usyrede brøds fest. | 3 Og da han mærkede, at det vandt bifald hos jøderne, fortsatte han og lod også Peter gribe. Det skete under de usyrede brøds fest. | 3 And because he saw it pleased the Jews, he proceeded further to take Peter also. (Then were the days of unleavened bread. ) |
| 4 Han greb Peter og kastede ham i fængsel og satte fire hold på hver fire soldater til at holde vagt over ham. Efter påske ville han så føre ham frem for folket. | 4 Og da han havde fået fat på ham, lod han ham sætte i fængsel og overgav ham til fire vagtskifter, hvert på fire soldater, som skulle holde vagt over ham; efter påsken ville han så føre han frem for folket. | 4 And when he had apprehended him, he put him in prison, and delivered him to four quaternions of soldiers to keep him; intending after Easter to bring him forth to the people. |
| 5 Peter blev derfor holdt fængslet, men i menigheden blev der utrætteligt bedt til Gud for ham. | 5 Så blev da Peter bevogtet i fængselet; men af menigheden blev der vedholdende bedt til Gud for ham. | 5 Peter therefore was kept in prison: but prayer was made without ceasing of the church unto God for him. |
| 6 Natten før Herodes ville stille ham for retten, lå Peter og sov mellem to soldater; han var lagt i to lænker, og vagter ved døren bevogtede fængslet. | 6 Natten før Herodes havde tænkt at føre ham frem for domstolen, lå Peter og sov mellem to soldater, bunden med to lænker; og uden for døren var der vagtmandskab, som bevogtede fængselet. | 6 And when Herod would have brought him forth, the same night Peter was sleeping between two soldiers, bound with two chains: and the keepers before the door kept the prison. |
| 7 Pludselig står Herrens engel der, og et lys strålede i rummet. Englen vækkede Peter med et puf i siden og sagde: »Skynd dig at stå op!« Da faldt lænkerne af hans hænder. | 7 Og se, der stod en Herrens engel, og lys strålede i fangerummet; han stødte Peter i siden og vækkede ham og sagde: »Stå hurtigt op!« og lænkerne faldt af hans hænder. | 7 And, behold, the angel of the Lord came upon him, and a light shined in the prison: and he smote Peter on the side, and raised him up, saying, Arise up quickly. And his chains fell off from his hands. |
| 8 Og englen sagde til ham: »Bind kjortlen op og tag dine sa-daler på!« Han gjorde, som der blev sagt, og englen sagde: »Tag din kappe på og følg mig!« | 8 Og engelen sagde til ham: »Bind op om dig og tag dine sandaler på!« Det gjorde han, og engelen siger så til ham: »Kast din kappe om dig og følg mig!« | 8 And the angel said unto him, Gird thyself, and bind on thy sandals. And so he did. And he saith unto him, Cast thy garment about thee, and follow me. |
| 9 Peter fulgte med ud, men forstod ikke, at det, der skete ved englen, var virkeligt; han troede, at det var et syn. | 9 Og han gik ud og fulgte ham; men han forstod ikke, at det, som engelen gjorde, var noget virkeligt; han mente, at det var et syn, han så. | 9 And he went out, and followed him; and wist not that it was true which was done by the angel; but thought he saw a vision. |
| 10 Da de var kommet forbi den første og den anden vagtpost, kom de til den jernport, der førte ud til byen. Den åbnede sig for dem af sig selv, og de trådte ud og fortsatte en gade hen; og pludselig forsvandt englen fra ham. | 10 Da de nu var kommet forbi den første og dem anden vagt, kom de til jernporten, som førte ud til byen; den åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik em gade frem; og straks derefter forlod engelen ham. | 10 When they were past the first and the second ward, they came unto the iron gate that leadeth unto the city; which opened to them of his own accord: and they went out, and passed on through one street; and forthwith the angel departed from him. |
| 11 Så kom Peter til sig selv og sagde: »Nu forstår jeg sandelig, at Herren har sendt sin engel og revet mig ud af Herodes' hånd og fra alt det, som jøderne går og venter på.« | 11 Da Peter så kom til sig selv igen, sagde han: »Nu forstår jeg virkelig, at Herren har sendt sin engel og udfriet mig af Herodes' hånd og fra alt det, jødefolket havde ventet.« | 11 And when Peter was come to himself, he said, Now I know of a surety, that the Lord hath sent his angel, and hath delivered me out of the hand of Herod, and from all the expectation of the people of the Jews. |
| 12 Da han havde gjort sig dette klart, gik han hen til Marias hus ? hun var mor til Johannes med tilnavnet Markus. Dér var mange forsamlet og bad. | 12 Og da han havde sundet sig, gik han til det hus, der tilhørte Maria, som var moder til Johannes med tilnavnet Markus; dér var mange samlede og holdt bøn. | 12 And when he had considered the thing, he came to the house of Mary the mother of John, whose surname was Mark; where many were gathered together praying. |
| 13 Peter bankede på døren til portrummet, og en pige, der hed Rhode, kom ud for at lukke op. | 13 Da han nu bankede på døren til portrummet, kom der en pige ved navn Rode for at lukke op. | 13 And as Peter knocked at the door of the gate, a damsel came to hearken, named Rhoda. |
| 14 Da hun genkendte hans stemme, fik hun af bare glæde ikke åbnet døren, men løb ind og fortalte, at Peter stod udenfor. | 14 Og da hun kendte Peters røst, blev hun så glad, at hun ikke åbnede porten, men løb ind og fortalte, at Peter stod uden for porten. | 14 And when she knew Peter's voice, she opened not the gate for gladness, but ran in, and told how Peter stood before the gate. |
| 15 De sagde: »Du er vanvittig!« Men hun forsikrede, at det forholdt sig sådan. Så sagde de: »Det er hans engel.« | 15 Men de sagde til hende: »Du er jo fra forstanden!« Hun forsikrede imidlertid, at det var, som hun havde sagt. Så sagde de: »Det er hans engel«. | 15 And they said unto her, Thou art mad. But she constantly affirmed that it was even so. Then said they, It is his angel. |
| 16 Peter stod stadig og bankede på, og da de fik lukket op, så de ham og blev ude af sig selv af forundring. | 16 Imens blev Peter ved at banke på, og da de lukkede op, så de, at det var ham, og de blev ude af sig selv af forbavselse. | 16 But Peter continued knocking: and when they had opened the door, and saw him, they were astonished. |
| 17 Men han gav dem tegn med hånden om at være stille og fortalte så, hvorledes Herren havde ført ham ud af fængslet, og han sagde: »Fortæl det til Jakob og brødrene!« Så forlod han dem og drog til et andet sted. | 17 Men han gjorde tegn til dem med hånden, at de skulle tie, og han fortalte dem, hvordan Herren havde ført ham ud af fængselet, og sagde: »Fortæl dette til Jakob og brødrene!« Så gik han ud og drog til et andet sted. | 17 But he, beckoning unto them with the hand to hold their peace, declared unto them how the Lord had brought him out of the prison. And he said, Go show these things unto James, and to the brethren. And he departed, and went into another place. |
| 18 Da det blev dag, opstod der en ikke ringe uro blandt soldaterne over, hvad der var blevet af Peter. | 18 Men da det var blevet dag, opstod der en ikke ringe bestyrtelse blandt soldaterne over, hvad der var blevet af Peter. | 18 Now as soon as it was day, there was no small stir among the soldiers, what was become of Peter. |
| 19 Herodes eftersøgte ham, men fandt ham ikke, og efter at han havde forhørt vagterne, befalede han, at de skulle henrettes. Han rejste så fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig der. | 19 Og da Herodes ville lade ham hente og ikke fandt ham, forhørte han vagtposterne og befalede, at de skulle henrettes. Så drog han fra Judæa ned til Kæsarea og opholdt sig dér. | 19 And when Herod had sought for him, and found him not, he examined the keepers, and commanded that they should be put to death. And he went down from Judaea to Caesarea, and there abode. |
| 20 Mellem Herodes og folk i Tyrus og Sidon var der bittert fjendskab. De blev dog enige om at møde op hos ham, og da de havde fået kongens kammertjener, Blastus, på deres side, bad de om fred. Deres land fik nemlig sine levnedsmidler fra kongens land. | 20 Han lå dengang i strid med tyrierme og zidonierne; men de blev enige om at indfinde sig hos ham, og da de havde vundet Blastus, kongens kammerherre, for sig, had de om fred, fordi deres land fik sine levnedsmidler fra kongens land. | 20 And Herod was highly displeased with them of Tyre and Sidon: but they came with one accord to him, and, having made Blastus the king's chamberlain their friend, desired peace; because their country was nourished by the king's country. |
| 21 På en fastsat dag iførte Herodes sig sit kongelige skrud, satte sig på tronen og holdt tale til dem. | 21 På en fastsat dag iførte Herodes sig da sin kongedragt og satte sig på tronen og holdt en tale til dem. | 21 And upon a set day Herod, arrayed in royal apparel, sat upon his throne, and made an oration unto them. |
| 22 Da råbte folket: »Det er en gud, der taler, ikke et menneske!« | 22 Da råbte folket: »Det er en guds røst og ikke et menneskes.« | 22 And the people gave a shout, saying, It is the voice of a god, and not of a man. |
| 23 I det samme slog Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren. Og han blev ædt op af maddiker og døde. | 23 I samme nu slog en Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren. Og han blev ædt op af maddiker og udåndede. | 23 And immediately the angel of the Lord smote him, because he gave not God the glory: and he was eaten of worms, and gave up the ghost. |
| 24 Men Guds ord fik fremgang og blev udbredt. | 24 Men Guds ord havde fremgang og udbredtes. | 24 But the word of God grew and multiplied. |
| 25 Og da Barnabas og Saulus havde udført deres tjeneste i Jerusalem, vendte de tilbage og tog Johannes med tilnavnet Markus med sig. | 25 Og da Barnabas og Saulus havde udrettet deres ærinde, vendte de tilbage fra Jerusalem og tog Johannes, med tilnavn Markus, med sig. | 25 And Barnabas and Saul returned from Jerusalem, when they had fulfilled their ministry, and took with them John, whose surname was Mark. |