Apostlenes Gerninger 13 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt Niger, Lukius fra Kyrene, Manaen, der var plejebror til landsfyrsten Herodes, og Saulus. | 1 I den menighed, som fandtes i Antiokia, var der profeter og lærere: der var Barnabas og Simeon, som kaldtes Niger, og Lukius fra Kyrene, og der var Manaen, em plejebroder til landsfyrsten Herodes, og Saulus. | 1 Now there were in the church that was at Antioch certain prophets and teachers; as Barnabas, and Simeon that was called Niger, and Lucius of Cyrene, and Manaen, which had been brought up with Herod the tetrarch, and Saul. |
| 2 Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.« | 2 Medens de nu holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag mig Barnabas og Saulus til den gerning, jeg har kaldet dem til.« | 2 As they ministered to the Lord, and fasted, the Holy Ghost said, Separate me Barnabas and Saul for the work whereunto I have called them. |
| 3 Da de havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted. | 3 Så fastede de og bad og lagde hænderne på den og lod dem drage af sted. | 3 And when they had fasted and prayed, and laid their hands on them, they sent them away. |
| 4 Efter at de nu var udsendt af Helligånden, tog de ned til Seleukia, og derfra sejlede de til Cypern. | 4 Da de således var udsendt af Helligånden, drog de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern. | 4 So they, being sent forth by the Holy Ghost, departed unto Seleucia; and from thence they sailed to Cyprus. |
| 5 Og da de var kommet til Salamis, forkyndte de Guds ord i jødernes synagoger. De havde også Johannes med som medhjælper. | 5 Og da de var kommet til Salamis, forkyndte de Guds ord i jødernes synagoger; de havde også Johannes med som hjælper. | 5 And when they were at Salamis, they preached the word of God in the synagogues of the Jews: and they had also John to their minister. |
| 6 De drog rundt på hele øen lige til Pafos, hvor de traf en jøde ved navn Barjesus, som var troldmand og falsk profet. | 6 De drog så gennem hele øen lige til Pafus; dér traf de en troldmand og falsk profet, en jøde ved navn Barjesus. | 6 And when they had gone through the isle unto Paphos, they found a certain sorcerer, a false prophet, a Jew, whose name was Barjesus: |
| 7 Han holdt til hos statholderen Sergius Paulus, som var en forstandig mand. Statholderen sendte bud efter Barnabas og Saulus, for han ønskede at høre Guds ord. | 7 Han opholdt sig hos statholderen Sergius der var en forstandig mand. Denne indbød Barnabas og Saulus og ønskede at høre Guds ord. | 7 Which was with the deputy of the country, Sergius Paulus, a prudent man; who called for Barnabas and Saul, and desired to hear the word of God. |
| 8 Men troldmanden Elymas, som hans navn lyder i oversættelse, modarbejdede dem og forsøgte at vende statholderen bort fra troen. | 8 Men Elimas, troldmanden (thi dette betyder hans navn), stod den imod og søgte at hindre statholderen i at komme til troen. | 8 But Elymas the sorcerer (for so is his name by interpretation) withstood them, seeking to turn away the deputy from the faith. |
| 9 Saulus, som også hedder Paulus, blev da fyldt af Helligånden, så fast på ham | 9 Da blev Saulus, som også kaldes Paulus, fyldt med Helligånden, så fast på han og sagde: | 9 Then Saul, (who also is called Paul,) filled with the Holy Ghost, set his eyes on him, |
| 10 og sagde: »Du Djævelens barn, fjende af al retfærdighed! Du, som er så fuld af alt muligt bedrag og ondskab, holder du aldrig op med at gøre Herrens lige veje krogede? | 10 »Ah, du Djævelens barn, fuld af alskens svig og underfundighed, du fjende af alt, hvad der er ret! vil du da ikke holde op med at gøre Herrens lige veje krogede? | 10 And said, O full of all subtlety and all mischief, thou child of the devil, thou enemy of all righteousness, wilt thou not cease to pervert the right ways of the Lord? |
| 11 Nu skal Herrens hånd ramme dig, så du bliver blind og for en tid ikke kan se solen!« I det samme faldt der dybt mørke over Elymas, og han gik rundt og famlede efter en, som kunne lede ham ved hånden. | 11 Se, nu kommer Herrens hånd over dig, og du skal blive blind og til en tid ikke se solen.« I samme nu faldt der mulm og mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunne lede ham ved hånden. | 11 And now, behold, the hand of the Lord is upon thee, and thou shalt be blind, not seeing the sun for a season. And immediately there fell on him a mist and a darkness; and he went about seeking some to lead him by the hand. |
| 12 Da statholderen så, hvad der var sket, kom han til tro, fuld af undren over Herrens lære. | 12 Da statholderen så det, som var sket, kom han til tro, slået af forundring over Herrens lære. | 12 Then the deputy, when he saw what was done, believed, being astonished at the doctrine of the Lord. |
| 13 Paulus og hans ledsagere sejlede ud fra Pafos og kom til Perge i Pamfylien, men Johannes forlod dem og vendte tilbage til Jerusalem; | 13 Paulus og hans ledsagere sejlede så ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Dér skiltes Johannes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem. | 13 Now when Paul and his company loosed from Paphos, they came to Perga in Pamphylia: and John departing from them returned to Jerusalem. |
| 14 de andre rejste videre fra Perge og nåede til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik de hen i synagogen og satte sig; | 14 Men selv drog de videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien. Og på sabbatsdagen gik de ind og satte sig i synagogen. | 14 But when they departed from Perga, they came to Antioch in Pisidia, and went into the synagogue on the sabbath day, and sat down. |
| 15 efter oplæsningen fra loven og profeterne sendte synagogeforstanderne bud ned til dem: »Brødre, hvis I har en formaningstale til folket, så tal!« | 15 Efter at loven og profeterne var oplæst, sendte synagogeforstanderne bud til dem og lod sige: »Brødre! har I et formaningsord til folket, så sig frem!« | 15 And after the reading of the law and the prophets the rulers of the synagogue sent unto them, saying, Ye men and brethren, if ye have any word of exhortation for the people, say on. |
| 16 Da rejste Paulus sig, gav tegn med hånden og sagde: »Israelitter og I, der frygter Gud, hør på mig! | 16 Da stod Paulus op og slog til lyd ned hånden og sagde: »Israelitiske mænd og I andre, som frygter Gud, hør på mig! | 16 Then Paul stood up, and beckoning with his hand said, Men of Israel, and ye that fear God, give audience. |
| 17 Dette folks Gud, Israels Gud, har udvalgt vore fædre. Han gjorde folket stort under opholdet i det fremmede, i Egypten, og førte dem ud derfra med løftet arm. | 17 Dette folks Gud, Israels Gud, udvalgte vore fædre og gjorde folket stort i udlændigheden i Ægyptens land og førte dem siden ud derfra med løftet arm. | 17 The God of this people of Israel chose our fathers, and exalted the people when they dwelt as strangers in the land of Egypt, and with an high arm brought he them out of it. |
| 18 I næsten fyrre år sørgede han for dem i ørkenen, | 18 Og omtrent fyrretyve år fandt han sig i deres færd i ørkenen. | 18 And about the time of forty years suffered he their manners in the wilderness. |
| 19 og efter at han havde udryddet syv folkeslag i Kana'an, lod han dem tage deres land i besiddelse; | 19 Og han udryddede syv folk i Kana'ans land, og deres land fordelte han iblandt den. | 19 And when he had destroyed seven nations in the land of Chanaan, he divided their land to them by lot. |
| 20 så gik der omkring fire hundrede og halvtreds år. Og derefter gav Gud dem dommere frem til profeten Samuel. | 20 Derefter, i omtrent fire hundrede og halvtredsindstyve år, gav han dem dommere indtil profeten Samuel. | 20 And after that he gave unto them judges about the space of four hundred and fifty years, until Samuel the prophet. |
| 21 Derpå bad de om en konge, og Gud gav dem i fyrre ar Saul, søn af Kish, af Benjamins stamme. | 21 Derpå bad de om en konge, og Gud gav dem Saul, Ris' søn, en mand af Benjamins stamme, i fyrretyve år. | 21 And afterward they desired a king: and God gave unto them Saul the son of Cis, a man of the tribe of Benjamin, by the space of forty years. |
| 22 Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem. Om ham vidnede Gud og sagde: 'Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte; han skal udføre alt det, jeg vil.' | 22 Og da han havde fjernet ham, satte han David til konge over dem. Ham gav han også det vidnesbyrd: »Jeg har fundet David, Isajs søn, en mand efter mit hjerte; han skal gøre min vilje i alle ting.« | 22 And when he had removed him, he raised up unto them David to be their king; to whom also he gave testimony, and said, I have found David the son of Jesse, a man after mine own heart, which shall fulfil all my will. |
| 23 Af hans slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus. | 23 Af hans slægt lod Gud, således som han havde forjættet, en frelser fremstå for Israel det er Jesus. | 23 Of this man's seed hath God according to his promise raised unto Israel a Saviour, Jesus: |
| 24 Forud for hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelsesdåb for hele Israels folk. | 24 Allerede før hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelses-dåb for hele Israels folk. | 24 When John had first preached before his coming the baptism of repentance to all the people of Israel. |
| 25 Da Johannes stod ved enden af sit livsløb, sagde han: Jeg er ikke, hvad I anser mig for at være. Men efter mig kommer en, hvis sko jeg ikke er værdig til at tage af. | 25 Og da Johannes var ved at fuldende sit livsløb, sagde han: »Jeg er ikke den, I anser mig for at være. Men se, efter mig kommer der en, hvis skobånd jeg ikke er værdig til at løse.« | 25 And as John fulfilled his course, he said, Whom think ye that I am? I am not he. But, behold, there cometh one after me, whose shoes of his feet I am not worthy to loose. |
| 26 Brødre, I som er børn af Abrahams slægt, og I andre her, som frygter Gud! | 26 Brødre, både I, som er sønner af Abrahams slægt, og I andre her, som frygter Gud! det er til os, at ordet om denne frelse er sendt. | 26 Men and brethren, children of the stock of Abraham, and whosoever among you feareth God, to you is the word of this salvation sent. |
| 27 Det er til os, ordet om denne frelse er blevet sendt. | 27 Thi indbyggerne i Jerusalem og deres rådsherrer ville ikke vide af ham; de dømte ham og opfyldte derved profeternes udsagn, som forelæses hver sabbat«; | 27 For they that dwell at Jerusalem, and their rulers, because they knew him not, nor yet the voices of the prophets which are read every sabbath day, they have fulfilled them in condemning him. |
| 28 For Jerusalems indbyggere og deres ledere kendte ham ikke, de dømte ham og opfyldte derved profeternes ord, som læses op hver sabbat. | 28 og skønt de ingen dødsskyld fandt hos han, krævede de dog af Pilatus, at han skulle henrettes. | 28 And though they found no cause of death in him, yet desired they Pilate that he should be slain. |
| 29 Og selv om de ikke fandt noget grundlag for dødsdom, bad de Pilatus om at lade ham henrette. | 29 Og da de havde fuldbyrdet alt, hvad der står skrevet om ham, tog de ham ned af korsets træ og lagde ham i en grav. | 29 And when they had fulfilled all that was written of him, they took him down from the tree, and laid him in a sepulchre. |
| 30 Da de havde udført alt det, der står skrevet om ham, tog de ham ned fra korset og lagde ham i en grav. | 30 Men Gud opvakte ham fra de døde, | 30 But God raised him from the dead: |
| 31 Men Gud oprejste ham fra de døde, og i mange dage viste han sig for dem, der var fulgt med ham fra Galilæa til Jerusalem, og de er nu hans vidner over for folket. | 31 og han blev i mange dage set af dem, som var draget sammen med ham fra Galilæa op til Jerusalem; de er nu hans vidner over for folket. | 31 And he was seen many days of them which came up with him from Galilee to Jerusalem, who are his witnesses unto the people. |
| 32 Og vi forkynder jer det evangelium, at løftet, der blev givet til fædrene, | 32 Og vi forkynder jer det glædelige budskab, at den forjættelse, som blev givet til fædrene, | 32 And we declare unto you glad tidings, how that the promise which was made unto the fathers, |
| 33 har Gud opfyldt for os, deres børn, da han lod Jesus opstå, sådan som der står skrevet i den anden salme: Du er min søn, jeg har født dig i dag. | 33 har Gud opfyldt for os, deres børn, ved at lade Jesus opstå, sådan som der står skrevet i den anden salme: »Du er min Søn, jeg har født dig i dag«. | 33 God hath fulfilled the same unto us their children, in that he hath raised up Jesus again; as it is also written in the second psalm, Thou art my Son, this day have I begotten thee. |
| 34 Og at Gud lod ham opstå fra de døde, så han ikke nogen sinde skal vende tilbage til forrådnelse, har han sagt således: 'For jeg vil opfylde de urokkelige løfter til David for jer! ' | 34 Og at han har ladet ham opstå fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til forrådnelse, det har han sagt således: »Jeg vil give jer de trofaste nådeløfter til David.« | 34 And as concerning that he raised him up from the dead, now no more to return to corruption, he said on this wise, I will give you the sure mercies of David. |
| 35 Derfor siger han også et andet sted: 'Din hellige vil du ikke lade se forrådnelse.' | 35 Derfor siger ham også i en anden salme: »Du skal ikke lade din Hellige se forrådnelse« | 35 Wherefore he saith also in another psalm, Thou shalt not suffer thine Holy One to see corruption. |
| 36 For da David havde tjent sit slægtled, sov han hen efter Guds vilje og blev lagt hos sine fædre og så forrådnelse. | 36 David sov jo hen, efter at han i sit slægtled havde tjent Guds frelsesplan, og han blev lagt hos sine fædre og så forrådnelse; | 36 For David, after he had served his own generation by the will of God, fell on sleep, and was laid unto his fathers, and saw corruption: |
| 37 Men han, som Gud oprejste, så ikke forrådnelse. | 37 men den, som Gud har opvakt, så ikke forrådnelse. | 37 But he, whom God raised again, saw no corruption. |
| 38 Det skal I altså vide, brødre, at det er ved ham, der forkyndes jer syndsforladelse; og i alt det, hvori I ikke kunne gøres retfærdige ved Moseloven, | 38 Så skal I da vide, brødre, at ved ham forkyndes jer syndernes forladelse; | 38 Be it known unto you therefore, men and brethren, that through this man is preached unto you the forgiveness of sins: |
| 39 bliver enhver, der tror gjort retfærdig ved ham. | 39 og ved ham bliver enhver, der tror, retfærdiggjort fra alt det, som I ikke ved Mose lov kunne blive retfærdiggjort fra. | 39 And by him all that believe are justified from all things, from which ye could not be justified by the law of Moses. |
| 40 Tag jer i agt, at det ikke går, som der er sagt hos profeterne: | 40 Tag jer derfor i agt, at ikke det, som er sagt hos profeterne, skal komme over jer: | 40 Beware therefore, lest that come upon you, which is spoken of in the prophets; |
| 41 Se jer om, I som er fulde af foragt! I skal blive stumme af undren og gå til grunde, for jeg udfører en gerning i jeres dage, en gerning, som I ikke ville tro, hvis nogen fortalte jer om den.« | 41 »Se, I foragter, og undrer jer og bliv til intet! Thi en gerning gør jeg i jeres dage, en gerning, som I ej ville tro, om nogen fortalte jer derom« | 41 Behold, ye despisers, and wonder, and perish: for I work a work in your days, a work which ye shall in no wise believe, though a man declare it unto you. |
| 42 Da de gik ud, bad man om at måtte høre om dette igen den følgende sabbat. | 42 Men da de gik ud, bad man om, at der også næste sabbat måtte blive talt til dem om dette. | 42 And when the Jews were gone out of the synagogue, the Gentiles besought that these words might be preached to them the next sabbath. |
| 43 Da synagogemenigheden spredtes, fulgte mange jøder og gudfrygtige proselytter med Paulus og Barnabas, som talte med dem og søgte at overbevise dem om, at de skulle blive ved Guds nåde. | 43 Og da forsamlingen skiltes, fulgte mange jøder og gudfrygtige proselyter med Paulus og Barnabas, som talte med dem og formanede dem til stadig at holde sig til Guds måde. | 43 Now when the congregation was broken up, many of the Jews and religious proselytes followed Paul and Barnabas: who, speaking to them, persuaded them to continue in the grace of God. |
| 44 Den følgende sabbat var næsten hele byen kommet sammen for at høre Herrens ord. | 44 Den følgende sabbat samledes næsten hele byen for at høre Guds ord. | 44 And the next sabbath day came almost the whole city together to hear the word of God. |
| 45 Da jøderne så skarerne, blev de fulde af misundelse, og det, Paulus sagde, modsagde de og spottede. | 45 Men da jøderne så skarerne, blev de fulde af skinsyge og modsagde og spottede det, som Paulus talte. | 45 But when the Jews saw the multitudes, they were filled with envy, and spake against those things which were spoken by Paul, contradicting and blaspheming. |
| 46 Men Paulus og Barnabas talte med frimodighed og sagde: »Guds ord måtte forkyndes for jer først. Men siden I afviser det og ikke anser jer selv for værdige til evigt liv, så vender vi os til hedningerne. | 46 Paulus og Barnabas fik da frimodighed til at sige: »Det var nødvendigt, at Guds ord først skulle tales til jer, men siden I forkaster det og ikke agter jer selv værdige til det evige liv, se, så vender vi os nu til hedningerne. | 46 Then Paul and Barnabas waxed bold, and said, It was necessary that the word of God should first have been spoken to you: but seeing ye put it from you, and judge yourselves unworthy of everlasting life, lo, we turn to the Gentiles. |
| 47 For således har Herren befalet os det: Jeg har gjort dig til lys for folkene, for at du skal være til frelse til jordens ende.« | 47 Thi således har Herren befalet os: »Jeg har sat dig til hedningers lys, at du skal blive til frelse indtil jordens ende.« | 47 For so hath the Lord commanded us, saying, I have set thee to be a light of the Gentiles, that thou shouldest be for salvation unto the ends of the earth. |
| 48 Da hedningerne hørte det, blev de glade, og de priste Herrens ord; og alle, som var bestemt til evigt liv, kom til tro. | 48 Da hedningerne hørte dette, blev de glade og priste Herrens ord, og de kom til troen, så mange, som var bestemt til evigt liv. | 48 And when the Gentiles heard this, they were glad, and glorified the word of the Lord: and as many as were ordained to eternal life believed. |
| 49 Og Herrens ord blev udbredt i hele landet. | 49 Og Herrens ord udbredtes over hele egnen. | 49 And the word of the Lord was published throughout all the region. |
| 50 Men jøderne fik ophidset de fornemme gudfrygtige kvinder og byens førende mænd og rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas; og de jog dem ud, væk fra deres egn. | 50 Men jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige kvinder og de første mænd i byen; og de rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas og fik dem jaget bort fra deres enemærker. | 50 But the Jews stirred up the devout and honourable women, and the chief men of the city, and raised persecution against Paul and Barnabas, and expelled them out of their coasts. |
| 51 Men de rystede støvet af fødderne mod dem og rejste så til Ikonion, | 51 Så rystede de støvet af deres fødder imod dem og drog til Ikonium. | 51 But they shook off the dust of their feet against them, and came unto Iconium. |
| 52 og disciplene blev fyldt af glæde og Helligånd. | 52 Men disciplene fyldtes af glæde og af Helligånd. | 52 And the disciples were filled with joy, and with the Holy Ghost. |