Apostlenes Gerninger 15 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Der kom nu nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene »Hvis I ikke omskæres efter Moses' skik, kan I ikke blive frelst.« | 1 Men der kom nogle mænd ned fra Judæa og lærte brødrene: »Hvis I ikke lader jer omskære efter Moses skik, kan I ikke blive frelst.« | 1 And certain men which came down from Judaea taught the brethren, and said, Except ye be circumcised after the manner of Moses, ye cannot be saved. |
| 2 Da det førte til strid og ikke så lidt diskussion mellem Paulus og Barnabas og disse folk, besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at tale om dette stridsspørgsmål. | 2 Herover opstod der uenighed, og Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe ordstrid med dem. Så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle flere skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem i anledning af dette stridsspørgsmål. | 2 When therefore Paul and Barnabas had no small dissension and disputation with them, they determined that Paul and Barnabas, and certain other of them, should go up to Jerusalem unto the apostles and elders about this question. |
| 3 De blev så udstyret til rejsen af menigheden og tog gennem Fønikien og Samaria; her fortalte de om hedningernes omvendelse og vakte stor glæde hos alle brødrene. | 3 De blev da af menigheden udrustet til rejsen og drog gennem Fønikien og Samaria og gjorde rede for hedningernes omvendelse, og dermed gjorde de alle brødrene stor glæde. | 3 And being brought on their way by the church, they passed through Phenice and Samaria, declaring the conversion of the Gentiles: and they caused great joy unto all the brethren. |
| 4 Da de kom til Jerusalem, blev de modtaget af menigheden og apostlene og de ældste og fortalte om alt, hvad Gud havde gjort mod dem. | 4 Da de kom til Jerusalem, blev de modtaget af menigheden og apostlene og de ældste, og de fortalte, hvor store ting Gud ved dem havde gjort. | 4 And when they were come to Jerusalem, they were received of the church, and of the apostles and elders, and they declared all things that God had done with them. |
| 5 Men nogle troende fra farisæernes parti rejste sig og sagde: »Man bør omskære dem og pålægge dem at holde Moseloven.« | 5 Men af farisæernes parti var der nogle, som var kommet til troen; de stod frem og sagde: »Det er nødvendigt at omskære dem og befale dem at holde Mose lov.« | 5 But there rose up certain of the sect of the Pharisees which believed, saying, That it was needful to circumcise them, and to command them to keep the law of Moses. |
| 6 Apostlene og de ældste trådte sammen for at drøfte denne sag. | 6 Så samledes apostlene og de ældste for at overveje denne sag. | 6 And the apostles and elders came together for to consider of this matter. |
| 7 Efter megen diskussion rejste Peter sig og sagde: »Brødre, I ved, at Gud for længe siden blandt jer udvalgte mig, for at hedningerne af min mund skulle høre evangeliets ord og komme til tro. | 7 Efter en længere ordstrid herom stod Peter op og sagde til den: »Brødre! I ved selv, at for lang tid siden traf Gud det valg blandt jer, at hedningerne af min mund skulle høre evangeliets ord og komme til troen. | 7 And when there had been much disputing, Peter rose up, and said unto them, Men and brethren, ye know how that a good while ago God made choice among us, that the Gentiles by my mouth should hear the word of the gospel, and believe. |
| 8 Og Gud, som kender hjerterne, har bekræftet det ved at give dem Helligånden ligesom os. | 8 Og Gud, som kender hjerterne, har givet den vidnesbyrd ved at give Helligånden til dem lige så vel som til os. | 8 And God, which knoweth the hearts, bare them witness, giving them the Holy Ghost, even as he did unto us; |
| 9 Og han har ikke gjort forskel på os og dem, idet han har renset deres hjerter ved troen. | 9 Han gjorde ingen forskel på os og dem, idet han ved troen rensede deres hjerter. | 9 And put no difference between us and them, purifying their hearts by faith. |
| 10 Hvorfor udæsker I da Gud ved at lægge et åg på disciplenes nakke som hverken vore fædre eller vi har magtet at bære? | 10 Hvorfor vil I da nu friste Gud ved at lægge et åg på disciplenes nakke, som hverken vore fædre eller vi selv har formået at bære? | 10 Now therefore why tempt ye God, to put a yoke upon the neck of the disciples, which neither our fathers nor we were able to bear? |
| 11 Men vi tror, at vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde på samme måde som de.« | 11 Vi tror derimod, at vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde ganske på samme måde som de.« | 11 But we believe that through the grace of the Lord Jesus Christ we shall be saved, even as they. |
| 12 Hele forsamlingen tav stille og lyttede, mens Barnabas og Paulus fortalte om alle de tegn og undere, som Gud havde gjort blandt hedningerne gennem dem. | 12 Da blev hele forsamlingen stille og hørte på Barnabas og Paulus, som gjorde rede for, hvor store tegn og undere Gud ved dem havde gjort blandt hedningerne. | 12 Then all the multitude kept silence, and gave audience to Barnabas and Paul, declaring what miracles and wonders God had wrought among the Gentiles by them. |
| 13 Da de tav, tog Jakob ordet og sagde: »Brødre, hør på mig! | 13 Da de var holdt op at tale, tog Jakob til orde og sagde: »Brødre, hør på mig! | 13 And after they had held their peace, James answered, saying, Men and brethren, hearken unto me: |
| 14 Simeon har for talt, hvordan Gud allerede har sørget for at skaffe sig et folk af hedninger for sit navn. | 14 Simeon har fortalt, hvordan Gud først drog omsorg for ud af hedninger at vinde sig et folk, som kunne bære hans navn. | 14 Simeon hath declared how God at the first did visit the Gentiles, to take out of them a people for his name. |
| 15 Og det stemmer overens med profeternes ord, sådan som der står skrevet: | 15 Hermed stemmer også profeternes ord, således som der står skrevet: | 15 And to this agree the words of the prophets; as it is written, |
| 16 'Derefter vender jeg tilbage og genopbygger Davids faldne#hytte; jeg genopbygger det, der er revet ned, og genrejser den, | 16 »Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne hytte, og dens ruiner vil jeg atter opbygge og rejse den igen, | 16 After this I will return, and will build again the tabernacle of David, which is fallen down; and I will build again the ruins thereof, and I will set it up: |
| 17 så at de øvrige mennesker kan søge Herren, alle de folk, som mit navn er nævnt over, siger Herren, som har gjort | 17 for at også de øvrige mennesker skal søge Herren, alle hedningerne, over hvilke mit navn er nævnet, siger Herren, der skal gøre dette, | 17 That the residue of men might seek after the Lord, and all the Gentiles, upon whom my name is called, saith the Lord, who doeth all these things. |
| 18 dette kendt fra evighed af.' Derfor mener jeg, at vi ikke skal skabe vanskeligheder for de hedninger, der vender om til Gud, | 18 som er kendt af ham fra evighed af. | 18 Known unto God are all his works from the beginning of the world. |
| 19 men skrive til dem, at de skal holde sig fra besmittelse med afguder og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod. | 19 Derfor holder jeg på, at man ikke skal gøre det for vanskeligt for de hedninger, som vender sig til Gud, | 19 Wherefore my sentence is, that we trouble not them, which from among the Gentiles are turned to God: |
| 20 men skrive til dem, at de skal holde sig fra besmittelse med afguder og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod. | 20 men kun skrive til dem, at de skal afholde sig fra besmittelse ned afguderne og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod. | 20 But that we write unto them, that they abstain from pollutions of idols, and from fornication, and from things strangled, and from blood. |
| 21 For Moses har fra gammel tid sine forkyndere i alle byer og læses op i synagogerne hver eneste sabbat.« | 21 Thi Moses har fra gammel tid sine forkyndere i alle byerne; hver sabbat oplæses han jo i synagogerne.« | 21 For Moses of old time hath in every city them that preach him, being read in the synagogues every sabbath day. |
| 22 Så besluttede apostlene og de ældste sammen med hele menigheden at udvælge nogle af dens mænd og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. Det blev Judas, der kaldtes Barsabbas, og Silas, som var ledende mænd blandt brødrene. | 22 Derefter besluttede apostlene og de ældste tillige med hele menigheden at vælge nogle mænd af deres midte og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barnabbas, og Silas, mænd, der var ledende blandt brødrene. | 22 Then pleased it the apostles and elders, with the whole church, to send chosen men of their own company to Antioch with Paul and Barnabas; namely, Judas surnamed Barsabas, and Silas, chief men among the brethren: |
| 23 De fik denne skrivelse med: »Apostlene og de ældste, jeres brødre, hilser vore brødre af hedensk herkomst i Antiokia og Syrien og Kilikien. | 23 Og de gav dem denne skrivelse med: »Apostlene og de ældste, jeres brødre, sender hilsen til brødrene af hedensk herkomst i Antiokia og Syrien og Kilikien. | 23 And they wrote letters by them after this manner; The apostles and elders and brethren send greeting unto the brethren which are of the Gentiles in Antioch and Syria and Cilicia: |
| 24 Vi har hørt, at der er kommet nogle fra os, som har forvirret jer og foruroliget jer med deres ord; men vi har ikke givet dem noget påbud. | 24 Da vi har hørt, at nogle af vore, uden påbud fra os, har forvirret jer med deres ord og vakt uro i jeres sjæle, | 24 Forasmuch as we have heard, that certain which went out from us have troubled you with words, subverting your souls, saying, Ye must be circumcised, and keep the law: to whom we gave no such commandment: |
| 25 Derfor har vi i enighed besluttet at udvælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med vor kære Barnabas og Paulus. | 25 så har vi, efter at være kommet til enighed, besluttet at vælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med Barnabas og Paulus, | 25 It seemed good unto us, being assembled with one accord, to send chosen men unto you with our beloved Barnabas and Paul, |
| 26 Det er mænd, som har vovet deres liv for vor Herre Jesu Kristi navn. | 26 mænd, som er os kære og har vovet deres liv for vor Herres Jesu Kristi navn. | 26 Men that have hazarded their lives for the name of our Lord Jesus Christ. |
| 27 Vi sender altså Judas og Silas, for at de mundtligt kan fortælle jer det samme. | 27 Vi sender derfor Judas og Silas, der også mundtlig skal meddele jer det samme. | 27 We have sent therefore Judas and Silas, who shall also tell you the same things by mouth. |
| 28 For Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige, | 28 Thi Helligånden og vi har besluttet ingen yderligere byrde at lægge på jer ud over dette nødvendige, | 28 For it seemed good to the Holy Ghost, and to us, to lay upon you no greater burden than these necessary things; |
| 29 at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!« | 29 at I afholder jer fra afgudsofferkød og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Når I holder jer derfra, handler I ret. Lev vel!« | 29 That ye abstain from meats offered to idols, and from blood, and from things strangled, and from fornication: from which if ye keep yourselves, ye shall do well. Fare ye well. |
| 30 Så blev de sendt af sted, og de kom til Antiokia, hvor de samlede hele menigheden og overrakte brevet. | 30 Så lod man dem rejse, og de kom ned til Antiokia og samlede hele menigheden og overgav dem brevet. | 30 So when they were dismissed, they came to Antioch: and when they had gathered the multitude together, they delivered the epistle: |
| 31 Da de havde læst det, blev der glæde over denne formaning. | 31 De læste det og blev glade over den trøst, det gav den. | 31 Which when they had read, they rejoiced for the consolation. |
| 32 Judas og Silas, der selv var profeter, talte mange formanende ord til brødrene og styrkede dem. | 32 Og Judas og Silas, som selv var profeter, opmuntrede brødrene med mange ord og styrkede dem. | 32 And Judas and Silas, being prophets also themselves, exhorted the brethren with many words, and confirmed them. |
| 33 Og da de havde været der en tid, lod brødrene dem drage med fred tilbage til dem, der havde udsendt dem. | 33 Og da de havde opholdt sig der en tid, lod brødrene den med fredshilsen rejse tilbage til dem, som havde udsendt dem. | 33 And after they had tarried there a space, they were let go in peace from the brethren unto the apostles. |
| 34 Dog besluttede Silas at blive der. | 34 Kun Silas besluttede at blive der. | 34 Notwithstanding it pleased Silas to abide there still. |
| 35 Men Paulus og Barnabas blev i Antiokia, hvor de sammen med mange andre underviste og forkyndte Herrens ord. | 35 Paulus og Barnabas blev så i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte det glædelige budskab, Herrens ord. | 35 Paul also and Barnabas continued in Antioch, teaching and preaching the word of the Lord, with many others also. |
| 36 Nogen tid efter sagde Paulus til Barnabas: »Lad os vende tilbage og besøge brødrene i alle de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord, og se, hvordan de har det.« | 36 Men efter nogen tids forløb sagde Paulus til Barnabas: »Lad os nu vende tilbage og besøge brødrene i alle de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord, for at se, hvordan det går dem.« | 36 And some days after Paul said unto Barnabas, Let us go again and visit our brethren in every city where we have preached the word of the Lord, and see how they do. |
| 37 Barnabas ville også tage Johannes, som kaldtes Markus, med, | 37 Barnabas ville også tage Johannes, kaldet Markus, med, | 37 And Barnabas determined to take with them John, whose surname was Mark. |
| 38 men Paulus fandt det ikke rigtigt at tage en med, der havde forladt dem i Pamfylien og ikke deltaget i arbejdet sammen med dem. | 38 men Paulus holdt på, at de ikke skulle tage en med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til arbejdet. | 38 But Paul thought not good to take him with them, who departed from them from Pamphylia, and went not with them to the work. |
| 39 Det førte til bitter uenighed, så deres veje skiltes. Barnabas tog Markus med og sejlede til Cypern, | 39 Det kom da til en bitter strid, så de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og afsejlede til Kypern. | 39 And the contention was so sharp between them, that they departed asunder one from the other: and so Barnabas took Mark, and sailed unto Cyprus; |
| 40 men Paulus valgte Silas, og efter at brødrene havde overgivet ham til Herrens nåde, tog han af sted. | 40 Men Paulus valgte sig Silas og drog ud, efter at brødrene havde givet ham Herrens nåde i vold; | 40 And Paul chose Silas, and departed, being recommended by the brethren unto the grace of God. |
| 41 Han rejste gennem Syrien og Kilikien og styrkede menighederne. | 41 og han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede menighederne. | 41 And he went through Syria and Cilicia, confirming the churches. |