Apostlenes Gerninger 16 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Paulus kom også til Derbe og Lystra. Og se, der var der en discipel ved navn Timotheus, som var søn af en troende jødisk kvinde og en græsk far. | 1 Han kom også til Derbe og Lystra. Og se, dér var der en discipel ved navn Timoteus, som var søn af en troende jødisk kvinde og en græsk fader | 1 Then came he to Derbe and Lystra: and, behold, a certain disciple was there, named Timotheus, the son of a certain woman, which was a Jewess, and believed; but his father was a Greek: |
| 2 Timotheus var velanskrevet hos brødrene i Lystra og Ikonion. | 2 og havde godt lov blandt brødrene i Lystra og Ikonium. | 2 Which was well reported of by the brethren that were at Lystra and Iconium. |
| 3 Ham ville Paulus gerne have til at rejse med sig, så han omskar ham af hensyn til jøderne i de egne; for alle vidste, at hans far var græker. | 3 Ham ville Pauls have til at drage med sig, og han tog da og omskar ham af hensyn til jøderne, som boede i de egne; for de vidste alle, at hans fader havde været græker. | 3 Him would Paul have to go forth with him; and took and circumcised him because of the Jews which were in those quarters: for they knew all that his father was a Greek. |
| 4 Efterhånden som de rejste gennem byerne, overbragte de menighederne de bestemmelser, som apostlene og de ældste i Jerusalem havde vedtaget, og pålagde dem at leve efter dem. | 4 Og efterhånden som de kom gennem byerne, overgav de dem de forskrifter, som var vedtaget af apostlene og de ældste i Jerusalem, med påbud om at overholde dem. | 4 And as they went through the cities, they delivered them the decrees for to keep, that were ordained of the apostles and elders which were at Jerusalem. |
| 5 Således blev menighederne styrket i troen og voksede dagligt i tal. | 5 Så styrkedes da menighederne i troen og voksede i antal dag for dag. | 5 And so were the churches established in the faith, and increased in number daily. |
| 6 De rejste gennem Frygien og det galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien. | 6 Og de drog igennem det frygiske og galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien. | 6 Now when they had gone throughout Phrygia and the region of Galatia, and were forbidden of the Holy Ghost to preach the word in Asia, |
| 7 Og da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at rejse til Bitynien, men det tillod Jesu ånd dem ikke. | 7 Da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at drage til Bitynien; men Jesu Ånd tillod dem det ikke. | 7 After they were come to Mysia, they assayed to go into Bithynia: but the Spirit suffered them not. |
| 8 Så rejste de gennem Mysien og kom ned til Troas. | 8 De drog da lige gennem Mysien og kom ned til Troas. | 8 And they passing by Mysia came down to Troas. |
| 9 Og om natten havde Paulus et syn: der stod en mand fra Makedonien og bad ham: »Kom over til Makedonien og hjælp os!« | 9 Om natten havde Paulus et syn: der stod en makedonisk mand og bad ham og sagde: »Kom over til Makedonien og hjælp os!« | 9 And a vision appeared to Paul in the night; There stood a man of Macedonia, and prayed him, saying, Come over into Macedonia, and help us. |
| 10 Da han havde haft det syn, forsøgte vi straks at rejse til Makedonien, for vi forstod, at Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet for dem. | 10 Da han havde set det syn, forsøgte vi straks at komme over til Makedonien, fordi vi deraf sluttede, at Gud havde kaldt os til at forkynde evangeliet for dem. | 10 And after he had seen the vision, immediately we endeavoured to go into Macedonia, assuredly gathering that the Lord had called us for to preach the gospel unto them. |
| 11 Da vi var sejlet ud fra Troas, styrede vi lige mod Samothrake og den følgende dag mod Neapolis. | 11 Vi sejlede så ud fra Troas og styrede lige frem til Samotrake og næste dag til Neapolis | 11 Therefore loosing from Troas, we came with a straight course to Samothracia, and the next day to Neapolis; |
| 12 Derfra kom vi til Filippi, en koloni, som er en by i Makedoniens første distrikt. I den by boede vi nogle dage. | 12 og derfra til Filippi. Denne by, en romersk koloni, er den første by i den del af Makedonien; i den opholdt vi os nogle dage. | 12 And from thence to Philippi, which is the chief city of that part of Macedonia, and a colony: and we were in that city abiding certain days. |
| 13 På sabbatten gik vi ud gennem byporten og langs med en flod, hvor vi mente, der var et bedehus. Der satte vi os og talte med de kvinder, der var forsamlet. | 13 På sabbatsdagen gik vi uden for byporten, langs med en flod, hvor vi mente, der var et bedehus; | 13 And on the sabbath we went out of the city by a river side, where prayer was wont to be made; and we sat down, and spake unto the women which resorted thither. |
| 14 Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus' ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig. | 14 og vi satte os og talte med de kvinder, som var kommet sammen. Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurkræmmerske fra byen Tyatira, lyttede til, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun gav agt på det, som Paulus talte. | 14 And a certain woman named Lydia, a seller of purple, of the city of Thyatira, which worshipped God, heard us: whose heart the Lord opened, that she attended unto the things which were spoken of Paul. |
| 15 Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os: »Hvis I anser mig for at være tro mod Herren, så kom ind i mit hus og bliv der.« Hun nødte os til det. | 15 Og da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os og sagde: »Dersom I agter mig for at være Herren tro, så kom hjem i mit hus og bliv dér!« Sådan nødte hun os. | 15 And when she was baptized, and her household, she besought us, saying, If ye have judged me to be faithful to the Lord, come into my house, and abide there. And she constrained us. |
| 16 Og det skete, da vi var på vej ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som havde en spådomsånd; hun skaffede sine herrer store indtægter ved at spå. | 16 Så skete det engang, da vi gik ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som var besat af en spådomsånd og skaffede sine herrer stor fortjeneste ved at spå. | 16 And it came to pass, as we went to prayer, a certain damsel possessed with a spirit of divination met us, which brought her masters much gain by soothsaying: |
| 17 Hun fulgte efter Paulus og os, mens hun råbte: »De mennesker er den højeste Guds tjenere, de forkynder jer vejen til frelse.« | 17 Hun fulgte bag efter Paulus og os andre, råbte og sagde: »Disse mænd er den højeste Guds tjenere, og de forkynder jer frelsens vej.« | 17 The same followed Paul and us, and cried, saying, These men are the servants of the most high God, which show unto us the way of salvation. |
| 18 Det gjorde hun mange Jage i træk. Så blev Paulus vred, han vendte sig om og sagde til ånden: »I Jesu Kristi navn byder jeg dig at forlade hende!« Og ånden forlod hende øjeblikkelig. | 18 Og det gjorde hun i mange dage. Så harmedes Paulus over det, og han vendte sig om og sagde til ånden: »Jeg byder dig i Jesu kristi navn at fare ud af hende.« Og den fo'r ud i samme stund. | 18 And this did she many days. But Paul, being grieved, turned and said to the spirit, I command thee in the name of Jesus Christ to come out of her. And he came out the same hour. |
| 19 Men da hendes herrer forstod, at det var ude med deres håb om indtægt, greb de fat i Paulus og Silas og slæbte dem hen på torvet til myndighederne. | 19 Men da hendes herrer så, at det nu var forbi med deres håb om fortjeneste, greb de Paulus og Silas og slæbte dem hen på torvet for at stille dem for øvrigheden. | 19 And when her masters saw that the hope of their gains was gone, they caught Paul and Silas, and drew them into the marketplace unto the rulers, |
| 20 De førte dem frem for byens embedsmænd og sagde: »Disse mennesker skaber uro i vores by. De er jøder, | 20 Og de førte dem til byfogederne og sagde: »Disse mænd volder uro i vor by; de er jøder | 20 And brought them to the magistrates, saying, These men, being Jews, do exceedingly trouble our city, |
| 21 og de forkynder skikke, som det ikke er tilladt os romere at antage eller følge.« | 21 og forkynder skikke, som det ikke er tilladt os at antage eller følge, eftersom vi er romere.« | 21 And teach customs, which are not lawful for us to receive, neither to observe, being Romans. |
| 22 Folkeskaren gik også løs på Paulus og Silas, og embedsmændene lod tøjet rive af dem og befalede, at de skulle piskes. | 22 Og mængden rejste sig imod dem, og byfogederne lod klæderne rive af dem og befalede at give dem stokkeprygl. | 22 And the multitude rose up together against them: and the magistrates rent off their clothes, and commanded to beat them. |
| 23 Efter at de havde givet dem mange piskeslag, satte de dem i fængsel og gav fangevogteren ordre til at bevogte dem sikkert. | 23 Efter at de havde tildelt dem en mængde slag, kastede de dem i fængsel og bød fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede. | 23 And when they had laid many stripes upon them, they cast them into prison, charging the jailor to keep them safely: |
| 24 Da han havde fået den ordre, satte han dem i det inderste fangehul og spændte deres fødder i blokken | 24 Da han havde fået denne befaling, kastede han dem i det inderste fangerum og spændte deres fødder fast i blokken. | 24 Who, having received such a charge, thrust them into the inner prison, and made their feet fast in the stocks. |
| 25 Ved midnatstid sad Paulus og Silas og bad og sang lovsange til Gud, og fangerne lyttede. | 25 Ved midnatstid holdt Paulus og Silas bøn og sang lovsange til Gud; og fangerne lyttede til dem. | 25 And at midnight Paul and Silas prayed, and sang praises unto God: and the prisoners heard them. |
| 26 Pludselig kom der et kraftigt jordskælv, så fængslets grundmure rystedes; i det samme sprang alle døre op, og alles lænker faldt af. | 26 Med ét kom der et stort jordskælv, så fængselets grundvolde rystede, og straks sprang alle døre op, og alles lænker løstes. | 26 And suddenly there was a great earthquake, so that the foundations of the prison were shaken: and immediately all the doors were opened, and every one's bands were loosed. |
| 27 Fangevogteren blev vækket af sin søvn og så fængselsdørene stå åbne. Han greb et sværd og ville dræbe sig selv, for han troede, at fangerne var flygtet. | 27 Fangevogteren fo'r op af søvne, og da han så fængselets døre stå åbne, drog han sit sværd og skulle lige til at dræbe sig selv, fordi han mente, at fangerne var flygtet. | 27 And the keeper of the prison awaking out of his sleep, and seeing the prison doors open, he drew out his sword, and would have killed himself, supposing that the prisoners had been fled. |
| 28 Men Paulus råbte højt: »Gør ikke en ulykke på dig selv, for vi er her alle sammen.« | 28 Men Paulus råbte med høj røst og sagde: »Gør ikke dig selv noget ondt, vi er her jo alle.« | 28 But Paul cried with a loud voice, saying, Do thyself no harm: for we are all here. |
| 29 Fangevogteren forlangte at få fakler, og han løb ind og faldt . skælvende på knæ for Paulus og Silas. | 29 Da forlangte han fakler og sprang ind og kastede sig skælvende ned for Paulus og Silas. | 29 Then he called for a light, and sprang in, and came trembling, and fell down before Paul and Silas, |
| 30 Så førte han dem udenfor og spurgte dem: »I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« | 30 Og han førte dem udenfor og sagde: »I Herrer! hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« | 30 And brought them out, and said, Sirs, what must I do to be saved? |
| 31 De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.« | 31 De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du blive frelst, du og dit hus.« | 31 And they said, Believe on the Lord Jesus Christ, and thou shalt be saved, and thy house. |
| 32 De forkyndte nu Herrens ord for ham og hele hans hus. | 32 Og de talte Herrens ord til ham samt til alle dem, som var i hans hus. | 32 And they spake unto him the word of the Lord, and to all that were in his house. |
| 33 I denne sene nattetime tog han dem med og vaskede deres sår, og umiddelbart efter blev han selv og alle i hans hus døbt. | 33 Og i den selv samme nattetime tog han dem med sig og vaskede deres sår; og han selv og alle hans blev straks døbt. | 33 And he took them the same hour of the night, and washed their stripes; and was baptized, he and all his, straightway. |
| 34 Så tog han dem op i sit hus og dækkede op for dem, og han og hele hans husstand jublede over at være kommet til tro på Gud. | 34 Derefter førte han den op i sit hus og lod dække bord for dem, og han frydede sig med hele sit hus over, at han var kommen til tro på Gud. | 34 And when he had brought them into his house, he set meat before them, and rejoiced, believing in God with all his house. |
| 35 Da det var blevet dag, sendte embedsmændene retsbetjentene hen med den besked: »Løslad de mennesker!« | 35 Men da det var blevet dag, sendte byfogederne betjentene hen og lod sige: »Løslad de mænd!« | 35 And when it was day, the magistrates sent the serjeants, saying, Let those men go. |
| 36 Fangevogteren meddelte Paulus dette: »Embedsmændene har givet besked om, at I skal løslades. Gå nu ud og rejs bort med fred!« | 36 Fangevogteren meddelte da Paulus dette: »Byfogederne har sendt bud, at I skal løslades; så gå nu ud og drag bort med fred!« | 36 And the keeper of the prison told this saying to Paul, The magistrates have sent to let you go: now therefore depart, and go in peace. |
| 37 Men Paulus svarede dem: »De har uden dom ladet os piske offentligt, selv om vi er romerske borgere, og de har sat os i fængsel. Og nu vil de hemmeligt jage os bort! Nej, de kan selv komme og føre os ud.« | 37 Men Paulus sagde til dem: »De har ladet os piske offentligt uden dom, skønt vi er romerske borgere, og kastet os i fængsel, og nu vil de jage os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!« | 37 But Paul said unto them, They have beaten us openly uncondemned, being Romans, and have cast us into prison; and now do they thrust us out privily? nay verily; but let them come themselves and fetch us out. |
| 38 Det meldte betjentene til embedsmændene. Og de blev bange, da de hørte, at de var romerske borgere. | 38 Betjentene meldte disse ord til byfogederne; og de blev bange, da de hørte, at de var romerske borgere. | 38 And the serjeants told these words unto the magistrates: and they feared, when they heard that they were Romans. |
| 39 Så kom de hen og gav dem en undskyldning, og da de havde løsladt dem, bad de dem forlade byen. | 39 Og de kom og gav dem en undskyldning og førte dem ud og bad dem drage bort fra byen. | 39 And they came and besought them, and brought them out, and desired them to depart out of the city. |
| 40 De forlod fængslet, gik hen til Lydia og mødte brødrene, formanede dem og tog af sted. | 40 De gik så ud af fængselet og hen til Lydia; og da de havde besøgt brødrene og formanet den, drog de bort. | 40 And they went out of the prison, and entered into the house of Lydia: and when they had seen the brethren, they comforted them, and departed. |